lagt mærke til hvorledes Jehova har frelst de åndelige israelitters trofaste rest, og de har vendt sig til denne glorværdige Gud og Befrier for at tilbede ham. De har fulgt efter de åndelige israelitter ud af det store Babylon. De har befriet sig for alt smuds herfra og vist deres mod ved at hellige sig den rene tilbedelse af Jehova Gud. (Ezra 2:64, 65; Neh. 7:66, 67; Åb. 7:9-17) De er gået ind til den glæde som den religiøse frihed medfører. De har stillet sig selv til rådighed for Gud for at tjene sammen med resten som befrielsens budbringere, og det har behaget Gud at bruge dem.

27. Hvor længe vil befrielsesarbejdet endnu vare, og for hvis skyld udføres dette arbejde?

²⁷ Det store Babylon er faldet og nærmer sig nu sin tilintetgørelse. De der forbliver dér vil gøre sig meddelagtige i Babylons synder og vil gå til grunde sammen med det. Men indtil denne tilintetgørelse finder sted for Jehova Guds hånd er der et arbejde at udføre for at befri dem der endnu befinder sig i Babylon men som længes efter frihed til at tilbede den eneste levende og sande Gud. De venter med længsel på at høre glædesbudets fodtrin. Der er kun kort tid tilbage. Derfor, befrielsens budbringere, til arbejdet!

Pinsebevægelsen — en ekstatisk religion

„HALLELUJA!“ „Pris Herren!“ „Ære være Gud!“ „Jesus, Jesus!“ „Lad dig frelse!“ „Amen!“ Sådanne indstændige udråb kan høres ved pinsebevægelsens møder. Den religiøse stemning når de helt store højder. Et publikum, som hovedsagelig består af kvinder og børn, bringes i affekt med inciterende musik fra tamburiner, trommer eller guitarer. Rytmiske håndklap og sang følger musikinstrumenterne, og forsamlingen kommer mere og mere i bevægelse. I det rette øjeblik springer en ivrig prædikant op og holder en opflammende prædiken så de tilstedeværende hengives til en altforglemmende stemning og ekstase.

Nu kan der ske de mærkeligste ting i form af følelsesmæssige udbrud og legemlige reaktioner; nogle bryder i gråd, andre stønner; nogle får krampetrækninger og vælter omkuld, mens andre falder i trance. Deres gebærder er imidlertid sædvanligvis ufrivillige og tilskrives en kraft fra det høje. Det kan hænde at en pinseven får impulser der giver ham evnen til at ’tale i tunger’, og at en anden samtidig får åndens tilskyndelse til at udlægge budskabet.

Mens den religiøse ophidselse står på sit højeste opfordres man til at komme op til alteret, og de nye der føler sig grebet følger opfordringen. Syge eller svagelige