Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g79 8/2 s. 14-16
  • Den egentlige årsag til at ægteskaber forliser

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Den egentlige årsag til at ægteskaber forliser
  • Vågn op! – 1979
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Den egentlige årsag
  • Indvendinger
  • En skæbnesvanger fejltagelse
  • Se kendsgerningerne i øjnene
  • Hvordan man får et godt ægteskab
    Vågn op! – 1981
  • Læg en god grundvold for dit ægteskab
    Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv
  • Find glæde ved ægteskabets gave
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Er ægteskabsordningen forkert?
    Vågn op! – 1979
Se mere
Vågn op! – 1979
g79 8/2 s. 14-16

Den egentlige årsag til at ægteskaber forliser

HVAD er den egentlige årsag til at så mange ægteskaber opløses i vor tid? Hvorfor er selve den ægteskabelige ordning ude for så store vanskeligheder nu?

Vi kan illustrere det på denne måde: Hvis der er noget i vejen med en kompliceret datamat, hvem sender man så bud efter? Ikke en anden datamat. Nej, man sender bud efter en person hvis hjerne formår langt mere end datamaten, en tekniker der er ekspert i datamater, allerhelst konstruktøren eller fabrikanten.

Hvem bør man nu sende bud efter som „reparatør“ når de ægteskabelige forhold mellem mennesker bryder sammen? Andre mennesker, hvis viden også er begrænset? Nej. Som i tilfældet med datamaten vil der være langt mere fornuft i at gå til en der har bedre forstand på tingene.

Hvem må vi altså gå til? Den der har skabt menneskene og indstiftet ægteskabet, Jehova Gud. Han ved naturligvis bedre end nogen anden hvorfor der sker sammenbrud og hvad der skal til for at forholdet mellem mennesker kan fungere.

Den egentlige årsag

Dette fører os ind på den dybestliggende årsag, den egentlige årsag til at mange ægteskaber går i stykker, nemlig: En af ægtefællerne — eller begge — lader hånt om de love og principper for ægteskabelig lykke der er fastsat af Jehova Gud.

I samme omfang som man følger disse vise og praktiske love og principper, vil man opnå lykke i sit ægteskab.

Denne formel for ægteskabelig lykke behøver vi ikke at gætte os til. Den står at læse i den vejledning Skaberen har ladet nedskrive til os — hans ord, Bibelen.

Indvendinger

Mange vil imidlertid indvende: ’Jamen Bibelen og troen på Gud har eksisteret længe i de kristne lande, og det har ikke hindret at ægteskaber er forlist.’

Det er rigtigt. Men at befolkningen i et land hævder at være kristen, gør ikke landet kristent; det gør heller ikke den der bor der kristen. At man ejer en bibel behøver ikke at betyde at man lever efter den. Sandheden er at flertallet af dem der ejer en bibel ikke lever efter dens love og principper.

En anden indvending lyder: ’Men der findes da lykkelige ægteskaber hvor ingen af parterne benytter Bibelen som en vejledning, ja hvor ingen af dem måske tror på Gud!’

Også det er rigtigt. Men hvad skyldes i så fald deres lykke? Den skyldes at ægtefællerne, om end ubevidst, følger en norm der ligner Bibelens. Enten de ved det eller ej har de, ledet af deres gudgivne samvittighed, antaget en livsform der til en vis grad stemmer overens med Guds love og principper for ægteskab. — Rom. 2:14, 15.

Men at løbe an på at man ved et tilfælde vælger de rette grundregler for ægteskabet, er som at sejle med et skib uden ror eller navigatør, i håb om at nå det rette bestemmelsessted. Det gør man muligvis, men det vil ikke være klogt at regne med det. Der er langt større sandsynlighed for at et skib med ror og med en erfaren navigatør, finder den rette kurs og når sit bestemmelsessted.

Ville du bryde dig om at køre gennem en milevid ørken på farlige og ukendte veje uden et kort? Ville du ikke hellere benytte dig af et vejkort, udarbejdet af den konstruktør der har bygget vejen, et kort der allerede har vist sig pålideligt for mange andre der har foretaget turen?

Gud er ægteskabets store Navigatør, og han har sørget for et ror i form af den ledelse der findes i hans ord. Han er den store Ægteskabskonstruktør der også har bygget vejen til et lykkeligt ægteskab. Og han har udgivet et pålideligt kort over denne vej.

En skæbnesvanger fejltagelse

Mange tror at ægteskabet er af menneskelig oprindelse, at det har udviklet sig gennem tiderne for at dække et behov hos mennesket. Andre siger måske nok at de tror på en Skaber, men de gør meget lidt eller slet intet for at finde ud af hvad der er hans vilje.

Alle disse mennesker gør sig derfor skyldige i den skæbnesvangre fejltagelse at lade sig lede udelukkende af menneskelig visdom i deres ægteskabelige anliggender. De ser bort fra den enestående visdom de kunne hente hos den der ved bedst, Indstifteren af ægteskabet.

Den der stoler på menneskers visdom og lader sig lede af den alene, er ifølge Bibelen „som ødemarkens ene“, og han „får ej lykke at se“. Den, derimod, der vender sig til sin Skaber efter vejledning „bliver som et træ, der er plantet ved vand og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden kommer, hvis løv er frodiggrønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt“. — Jer. 17:6, 8; Sl. 1:1-3.

Mange ønsker imidlertid ikke at Gud skal have en plads i deres tilværelse. De vil ’klare det selv’. I virkeligheden siger de som de mennesker der omtales i Jobs bog 21:14-16: „De gudløse siger at Gud skal lade dem være i fred; de ønsker ikke at vide hvad der er hans vilje med deres liv. De mener at der hverken er grund til at tjene Gud eller nogen fordel ved at bede til ham. De hævder at det lykkes for dem i deres egen kraft.“ — Today’s English Version.

Men gør det nu også det? At dømme efter menneskesamfundets mange mislykkede ægteskaber lykkes det ikke. Og hele miseren skyldes at man lader hånt om visdommen fra Gud. Derfor hedder det i Bibelen: „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ — Ordsp. 14:12.

Guds råd lyder derimod: „Stol på [Jehova] af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.“ Ja, „[Jehovas] frygt er visdommens grundlag“. — Ordsp. 3:5, 6; 9:10.

Se kendsgerningerne i øjnene

En regeringsembedsmand i et vestafrikansk land havde ret da han sagde: „Det eneste der kan gøre et ægteskab lykkeligt er respekt for Bibelens principper.“

Sådan er vi mennesker skabt. Hvis vi lader hånt om disse principper, der har deres oprindelse hos Gud, får det dårlige konsekvenser. Her gælder det samme som når man ignorerer andre principper, eller love, som mennesker er underlagt. Hvis vi for eksempel lader hånt om tyngdeloven og springer ned fra et højtliggende sted, medfører det kvæstelser eller død. Tilsidesætter vi legemets fysiske love, der kræver at vi får mad, vand og luft, må vi også betale prisen. Og det samme gør sig gældende hvis vi tilsidesætter de principper for ægteskabet som Gud har fastsat — principper der tager hensyn til den måde hvorpå vi er skabt mentalt, følelsesmæssigt og fysisk — vi kommer til at betale prisen i form af fiasko.

Vi høster hvad vi sår. (Gal. 6:7) Hvis vi ønsker at høste hvede, nytter det ikke at vi sår ukrudt. Hvis vi gerne vil have et virkelig lykkeligt ægteskab, kan vi ikke gå stik imod de love og principper Gud har fastsat derfor. Og jo nærmere vi kommer den vejledning ægteskabets Konstruktør har ladet udarbejde, des lykkeligere bliver vi.

Det kan med sikkerhed siges at når Guds normer trofast følges, ender et ægteskab aldrig i total fiasko. Det bevises af de tusinder og atter tusinder af ægtepar der lever efter disse normer, og som erfarer så megen lykke i ægteskabet som man med rimelighed kan forvente i dag.

Men hvordan virker disse bibelske love og principper? Hvad kan man gøre for at få et lykkeligt ægteskab?

[Tekstcitat på side 15]

Hvilken vejledning søger du for at undgå ægteskabsproblemer?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del