verdens øjne“, men som er „rige i tro“. — Jak. 2:5.

I denne kritiske tid ransager Jehova vore hjerter for at se om vi har tilstrækkelig kærlighed til Gud og til vor næste til at vi kan opnå livet i hans nye verden. Måtte vi da under denne ransagende inspektion kunne sige som den trofaste Job: „Jeg redded den arme, der skreg om hjælp, den faderløse, der savned en hjælper; den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede enkens hjerte; . . . Jeg var den blindes øje, jeg var den lammes fod; jeg var de fattiges fader.“ — Job 29:12, 13, 15, 16.

Spørgsmål fra læserne

● Kan Satan og hans dæmoner læse vore tanker? — M. C., De forenede Stater.

Der er intet i Bibelen der tyder på at Satan og hans dæmoner kan læse vore tanker. Det antydes snarere at kun Gud kan: „Mennesker ser på det, som er for øjnene, men [Jehova] ser på hjertet.“ Desuden læser vi om Gud: „Ingen skabning er usynlig for ham, alt ligger blottet og udbredt for hans øjne; og ham skal vi stå til regnskab.“ — 1 Sam. 16:7; Hebr. 4:13.

Imidlertid kan dæmonerne højst sandsynligt på grund af deres højere intelligens og bedre iagttagelsesevne mærke sig hvad der sker i menneskets sind ved at følge dets handlinger og dets ansigtsudtryk. Hvis et menneske for eksempel begår en overtrædelse som den der nævnes i Mattæus-evangeliet 5:28, vil det antagelig kunne ses på dets ansigt og man vil derfor kunne sige hvad der bor i dets sind, hvad det tænker på, om end man ikke vil kunne læse det. Dæmonerne kan således udnytte de svagheder et menneske åbenbarer og friste det til synd.

Dette understreger nødvendigheden af at have en ret tankegang og at nære tillid til Jehova. Hvis urette tanker søger at trænge sig ind bør man vise dem fra sig straks; de bør ikke få lov til at trænge ind og bane vejen for synd. (Jak. 1:14, 15) Det er langt klogere at holde sig nær til Gud gennem bøn og meditation over hans ord, for derved beskyttes man mod at nære urette ønsker og imod Djævelens og dæmonernes fristelser. — Jak. 4:7, 8; Fil. 4:8, 9.

● Hvorfor siger New World Translation i Kolossenserne 2:9 at „den guddommelige egenskabs hele fylde bor legemligt“ i Jesus, mens andre oversættelser siger at Guddommens fylde eller guddomsfylden bor i Jesus? — T. B., De forenede Stater.

Det græske ord som anvendes i Kolossenserne 2:9 og som New World Translation gengiver ’guddommelig egenskab’ er theótes, og det forekommer kun én gang i De kristne græske Skrifter. Det samme kan siges om et lignende græsk ord, theiótes, der kun forekommer i Romerne 1:20 og som New World Translation dér gengiver „Guddommelighed“. Vi læser: „Thi hans usynlige egenskaber har klart kunnet ses fra verdens skabelse af, fordi de erkendes af de ting som er dannet, endog hans evige magt og Guddommelighed, så de kan ikke undskyldes.“

Den måde hvorpå disse to ord er gengivet i New World Translation, har fået nogle til at rejse den anklage at New World Bible Translation Committee har ladet sig påvirke af sine religiøse opfattelser. Det har den ganske rigtigt, men det er også på sin plads. Hvilken betydning der bør lægges i disse to græske ord afhænger af hvad hele Bibelen har at sige om Jehova Gud og Jesus Kristus.

Hvorfor det? Fordi der er grundlag for at oversætte disse ord med „Guddom“ eller „Guddommelighed“ og således tillægge dem personlighed, men der er også grundlag for at oversætte dem med „guddommelig natur“, „guddommelig egenskab“ og „guddommelighed“, der blot betegner egenskaber. De der tror på treenighedslæren vil tillægge disse ord personlighed, mens de der ikke tror på denne lære vil gengive dem som egenskaber i betragtning af den måde Gud og Kristus beskrives på andre steder i Bibelen, og derved bevare harmonien mellem disse ord og det øvrige af Guds ord. Dette understreger at man simpelt hen ikke kan oversætte Bibelen rigtigt og nøjagtigt medmindre man har en klar forståelse af dens lære.

At New World Bible Translation Committee har gengivet disse ord fuldstændig korrekt ses tydeligt hvis man slår dem op i græske ordbøger. Parkhursts A Greek and English Lexicon (1845) definerer theiótes som „Guddom(melighed)“ (side 261) og theótes som „Guddom(melighed), guddommelig natur“ (side 264). Læg mærke til at samme ord defineres „guddommelig natur“ og „Guddom(melighed)“.

Liddell og Scotts A Greek-English Lexicon