En Gud der har omsorg for sine skabninger
HVORDAN ved vi at Gud er god? Kunne den almægtige Gud ikke lige så godt være ond, eller i hvert fald have noget ondt i sig? Hvordan ved vi at han har sand omsorg for menneskene?
Det er spørgsmål der opstår når man læser salmistens udtalelse: „God og oprigtig er [Jehova],“ og Jesu ord: „Ingen er god uden én, nemlig Gud.“ — Sl. 25:8; Mark. 10:18.
Hvis Gud er god må han afgjort være en Gud der nærer omsorg for sit skaberværk, for alt hvad han har skabt. Han må være en Gud der sørger for sine skabningers fornødenheder.
Hvis Gud er god må han endda tilvejebringe mere end blot de fysiske fornødenheder til sine menneskeskabninger. Han må også sørge for noget som kan nære deres sind gennem de fem sanser. Guds fornuftbegavede skabninger er tydeligvis ikke beregnet til at føre en kedelig og ensformig tilværelse, til blot at eksistere; de ejer derimod evnen til at nyde deres omgivelser og glæde sig over dem. Hvad mennesket angår, bør dets hjem Jorden rumme ting der kan fylde det med glæde og lykke. Gør den det?
Skaberværket giver bevis på Guds omsorg
Det vil vi få oplysning om ved at betragte noget af det Gud har skabt. Læg mærke til den frugtbare jord. Det er helt utroligt så rigelige afgrøder den giver når den passes og dyrkes rigtigt. Tænk på frugttræerne. Sådanne træer er et sandt mirakel, ja de er bogstavelig talt „frugtfabrikker“. Deres grene er tunge af et forbløffende antal af deres nærende produkter. De arbejder lydløst og uden at skabe forurening — ingen røg, ingen støj og ingen strålingsfare. Forestil dig resultatet hvis en menneskeskabt fabrik skulle fremstille en frugtplantages afgrøde, hvis dette ellers kunde lade sig gøre. Tænk blot på larmen og forureningen og på hvilket uskønt syn det ville være!
Mens frugttræerne frembringer føde er de også en fryd for øjet; det er behageligt at spadsere omkring imellem dem eller sidde i deres skygge. Samtidig fornyr de luften med den ilt de afgiver.
Desuden er deres frugt mere end blot næring. Den er en lækkerbisken, en fryd for ganen, ligesom al anden føde Gud har tilvejebragt.
Så er der de pragtfulde farver vi ser overalt i skaberværket, de duftende og smukke blomster, den vidunderlige solnedgang, og utallige andre ting som giver afveksling på jorden. Alle disse ting som vi glæder os over, er noget „ekstra“ — noget der er givet „i tilgift“, så at sige — til fryd for sanserne.
Nogle indvender måske at blomsterduften og farverne er en nødvendighed, at sådanne ting er til for at tiltrække insekter som bestøver planterne. Det kan være rigtigt nok. Men hvis denne funktion er den eneste grund til at disse „ekstra“ ting findes, hvordan kan det da være at de samtidig bereder mennesket en sådan glæde, en sådan indre fred og en sådan følelse af velvære?
Bibelen fortæller at mennesket er dannet i Guds billede og lighed, således at det ligesom sin Skaber kan føle påskønnelse og værdsættelse. (1 Mos. 1:26) At Gud har tilvejebragt alt det skønne og behagelige beviser derfor at han elsker sine skabninger og har omsorg for dem på selv de mindste områder. En Gud som er ond eller som indeholder noget ondt hverken kunne eller ville sørge så kærligt og fuldstændigt for sine skabninger at det endog overstiger deres forestillingsevne.
Tænk også på hvilken omsorg der kommer til udtryk i den måde hvorpå jorden, og især de levende skabninger på den, er indrettet. De egner sig alle sammen til de forhold de lever under, og de finder sig godt til rette. Mennesket tilpasser sig klimaet de forskellige steder på jorden, hvorimod de fleste andre skabninger ikke vil trives særlig godt, ja måske slet ikke kan overleve, hvis de fjernes fra deres naturlige levested. De komplicerede indbyrdes afhængighedsforhold, den absolut nødvendige rolle de enkelte livsformer spiller for andre livsformer, kan umuligt være frembragt af en Gud der ikke har omsorg for sine skabninger.
Hvad økologien beviser
Økologien er den videnskab der søger at udrede hvordan de levende skabninger i et område er afhængige af hinanden (det vil sige de biologiske eller biotiske faktorer) og af jorden, vandet, luften og energien (de fysiske faktorer). For eksempel har økologerne fundet ud af at der foregår et energikredsløb i „fødekæden“. Desuden viser det sig at jo mere man studerer et bestemt dyr, jo klarere ser man at denne dyreart er en uundværlig bestanddel af områdets økologi. Hvis nogle dyrearter fjernes vil andre gå til grunde; forstyrres den økologiske balance bliver følgerne katastrofale for andre livsformer, og det kan endda berøre mennesket.
Lad os for eksempel betragte de små insekter. Normalt føler vi måske lidt ubehag og kommer til at tænke på „skadedyr“ når ordet „insekter“ nævnes. Men når man undersøger insekternes verden, som tæller langt flere arter end hele den øvrige dyreverden tilsammen, vil man se at der ikke findes noget andet område i det levende skaberværk, med undtagelse af mennesket selv, hvor Guds omsorg kommer tydeligere til udtryk. Tænk over følgende som står at læse i Smithsonian-instituttets årsberetning for 1947, skrevet af Carl D. Duncan, professor i entomologi og botanik ved San Jose State College:
„De insektarter som er skadelige eller ødelæggende for menneskets interesser udgør faktisk kun et lille udsnit af hele insektlivet, og . . . det store flertal af insekterne er enten direkte eller indirekte gavnlige for mennesket eller må betegnes som neutrale. Dr. Frank Lutz har anslået at ikke mere end en halv procent af alle insekter i De forenede Stater virkelig er skadedyr.“
Om den gavn insekterne gør i skovene, siger artiklen:
„Det er derfor indlysende at vore skove uden de utallige skovinsekters gavnlige virksomhed aldrig ville have opnået deres nuværende pragt; de ville ikke have været nær så frugtbare som de er nu, tømmeret ville have været ringere, de ville ikke have egnet sig så godt som hjem for det værdifulde dyreliv, og deres æstetiske og rekreative værdi ville have været langt mindre end nu. Desuden ville de have været fyldt med en indfiltret samling af døde grene og små træer som ville udgøre en langt alvorligere brandfare end nogen man nu kender til, eller, hvilket er mere sandsynligt, de ville være blevet hjemsøgt af ødelæggende brande så tit at de aldrig ville have opnået den modenhed vi nu kender.“
Og angående insekternes bidrag til jordens frugtbarhed citeres Paul Knight for følgende udtalelse:
„(1) Organismerne i jorden sørger hele tiden for at bytte rundt på jordens bestanddele ved at bringe de underliggende jordpartikler op til overfladen. Den gradvise berigelse af disse jordpartikler øger tykkelsen af det frugtbare øverste lag. (2) De huler og gange som disse organismer graver, muliggør bedre dræning og gennemluftning. (3) De døde kroppe af insekter, orme og lignende tilføjer jorden store mængder organisk stof. (4) I gødningsværdi kan insekternes udskilningsprodukter udmærket stå mål med andre dyrs fordøjelsesaffald. Skønt et enkelt insekts fordøjelsesaffald er forsvindende lille, overstiger alle insekters samlede ekskrementmængde sandsynligvis de større dyrs og er en vigtig faktor for jordens frugtbarhed.“
Professor Duncan slutter med ordene: „Det er ikke for meget at sige at insekterne i langt højere grad end mennesket bestemmer karakteren af menneskets verden, og at hvis de pludselig forsvandt fuldstændigt ville verden gennemgå en så omfattende forandring at det er yderst tvivlsomt om mennesket ville være i stand til at opretholde noget organiseret samfund i det hele taget.“
Efter at Adam syndede og dermed mistede Guds ledelse, har den uligevægt som menneskets måde at behandle jorden og dyrelivet på har medført, bevirket at visse dyr, især insekter, er blevet „skadedyr“. Den forurening mennesket er skyld i, og den forstyrrelse mennesket har fremkaldt i økologien ved at udrydde visse livsformer, har desuden ført til at nogle insekter har bredt sig voldsomt. Hvis man ser efter vil man opdage at insekterne hovedsagelig kaster sig over affaldsprodukter og dele af planter eller dyr som er gået i forrådnelse eller er ramt af sygdom. I stor udstrækning er insekterne nyttige ådseldyr. Men den uligevægt mennesket fremkalder giver sig udslag i sådanne sværme af insekter at de oversvømmer menneskets personlige domæne. Insekterne trænger da ind og ødelægger menneskets føde og tilsnavser dets ejendom. Et eksempel finder vi i storbyerne, hvor affald og spildevand kan tiltrække sværme af fluer, foruden rotter og andre gnavere.
Job lærte at Gud har omsorg for sine skabninger
Skaberen, Jehova Gud, talte til sin tjener Job ud fra et stormvejr og henledte Jobs opmærksomhed på det han havde skabt og viste at det alt sammen var til gavn for jorden og dens skabninger. (Job, kap. 38, 39) Han spurgte Job:
„Jager du rov til løvinden,
stiller du ungløvers hunger,
når de dukker sig i deres huler,
ligger på lur i krat?
Hvem skaffer ravnen æde,
når ungerne skriger til Gud og flakker
om uden føde?“
— Job 39:1-3.
Bibelkommentatoren Matthew Henry skriver: „Gud viser her Job hvor lidt denne kendte til de vilde skabninger som løber frit omkring og må klare sig selv i ødemarken, men er genstand for det guddommelige Forsyns omsorg.“
Når Gud sørger så godt for dyrene, hvor meget mere mon han så ikke har kærlig omsorg for mennesket! Jesus Kristus, der kendte Faderen bedre end nogen anden, trøstede sine disciple med ordene: „Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden jeres Fader er med i det. Frygt altså ikke; I er mere værd end mange spurve.“ — Matt. 10:29, 31; 11:27.
I påskønnelse af den overvældende kærlighed og omsorg Gud lader komme til udtryk alene i skaberværket, bør vi være ivrige efter at undersøge de ting nøjere han har frembragt, ikke blot skaberværket men især hans ord, som udgør hans direkte meddelelser til os, der er genstand for hans kærlighed. Dér omtales hans storslåede hensigt med dem der tjener ham, en hensigt så storslået at ingen menneskeøjne kunne have forestillet sig den, og ingen menneskehjerne kunne have undfanget den. (1 Kor. 2:9, 10) Ja, de der lærer Ham nærmere at kende og kommer til at værdsætte Ham af hjertet, kan sige som salmisten:
„Du er min Gud, jeg vil takke dig,
min Gud, jeg vil ophøje dig!
Tak [Jehova], thi han er god,
thi hans miskundhed varer evindelig!“