„Hjertet“ som det forekommer i Bibelen

DER er ingen tvivl om at hjertet har modtaget større opmærksomhed i menneskers tænkning end noget andet organ i legemet. Både i poesi og prosa er det blevet omtalt utallige gange. Det overrasker os derfor ikke at hjertet har en særlig stilling i Guds ord. Ja, det omtales næsten tusind gange på den ene eller den anden måde. Hvad forstår vi da ved ordet „hjerte“?

Det er ikke ualmindeligt at et ord i Bibelen bruges på flere forskellige måder med forskellige betydningsnuancer. Lad os for eksempel se på hvordan Bibelen bruger ordene „himmel“ og „ånd“. Somme tider hentyder „himmel“ til luftrummet eller atmosfæren over jorden hvor fuglene flyver. (1 Mosebog 1:26) Hele det fysiske univers, indbefattende både de stjerner man kan se og dem man ikke kan se, kaldes undertiden himmel. (Salme 19:2) I Andet Petersbrev 3:7 hentydes der øjensynlig til politiske himle. „Himle“ kan imidlertid også henvise til det sted hvor Jehovas organisation af åndeskabninger befinder sig. (Åbenbaringen 12:12) Det kan desuden hentyde til det himmelske rige, som i Andet Petersbrev 3:13.

Noget lignende er tilfældet med ordet „ånd“. Til tider omtales Jehova Gud, Jesus Kristus og englene som ånder. (Johannes 4:24; 1 Korinter 15:45; Hebræerne 1:13, 14) Også den livskraft som virker i alle levende skabninger kaldes „ånden“. (Prædikeren 12:7) Den motiverende kraft i mennesket kaldes til tider „ånd“, som i Ordsprogene 25:28 (NW). Jehova Guds aktive kraft bliver ofte omtalt som hans „Ånd“ eller „den hellige ånd“. — 1 Mosebog 1:2; Zakarias 4:6; Markus 13:11.

Hvordan er det da med „hjertet“? I Anden Mosebog 28:30 hentyder det hebraiske ord for „hjerte“ til det bogstavelige organ. Ifølge dette vers befalede Jehova Gud at man anbragte retskendelsens brystskjold over Arons hjerte. Der var her tale om det bogstavelige menneskehjerte. Også Salme 45:6 skal åbenbart forstås bogstaveligt når der siges: „Dine pile er hvæssede, . . . kongens fjender rammes i hjertet.“

Men hjertet bruges også til at beskrive en tings centrum eller midte. Når vi i Ezekiel 27:25-27 (NW) tre gange finder vendingen „i hjertet af det åbne hav“, betyder det åbenbart midt ude på havet eller midt ude i havet. På lignende måde forudsagde Jesus at han ville være i jordens „hjerte“, eller indre, i tre dage og tre nætter. — Mattæus 12:40.

Hjertet sættes også i forbindelse med følelser som glæde og sorg eller tristhed. I Første Kongebog 8:66 (NW) læser vi at da Salomons tempel var blevet indviet „frydede [hele Israel] sig og var vel til mode i hjertet over alt det gode som Jehova havde gjort mod sin tjener David og mod sit folk Israel“. I Nehemias 2:2 (NW) læser vi at kong Artaxerxes spurgte Nehemias hvorfor han så så trist ud eftersom han ikke var syg. „Dette kan ikke være andet end at hjertet er trist,“ sluttede han.

Hjertet sættes i forbindelse med vort sindelag, vor indstilling, den være sig hovmodig og stolt eller beskeden og ydmyg. Ordsprogene 16:5 (NW) siger at „enhver der har et hovmodigt hjerte er en vederstyggelighed for Jehova“. På den anden side sagde Jesus i Mattæus 11:29: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“

Moralske egenskaber — godhed og dyd, slethed og ondskab — siges at bo i hjertet. I Jeremias 7:24 (NW) læser vi for eksempel at israelitterne „blev ved med at vandre efter deres egne råd i deres onde hjertes trods“. I Mattæus 12:34, 35 viser Jesus at der kan findes både godt og ondt i hjertet.

Troen er knyttet til hjertet, for i Romerbrevet 10:10 fortæller Paulus: „Med hjertet tror man til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“

Hjertet er sædet for vore motiver. Anden Mosebog 35:21 beretter at „enhver, som i sit hjerte følte sig drevet dertil,“ kom med bidrag til tabernaklet. Ifølge Hebræerbrevet 4:12, 13 er Jehovas ord som et skarpt sværd der „kan bedømme hjertets tanker og hensigter“. Ja, fra menneskets hjerte udspringer den drivkraft som påvirker sindet i god eller dårlig retning. I Anden Mosebog 31:6 finder man et eksempel på hvordan hjertet motiverede Guds folk til at handle med visdom: „Og alle kunstforstandige mænds hjerte har jeg udrustet med kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har pålagt dig.“

Det er imidlertid først og fremmest følelserne kærlighed og had der er knyttet til hjertet. Israelitterne modtog denne befaling: „Du må ikke bære nag til din broder i dit hjerte.“ (3 Mosebog 19:17) Vi læser også at ægypternes hjerte hadede israelitterne. (Salme 105:25, NW) Om det modsatte fortæller Paulus os: „Endemålet med denne befaling er jo kærlighed ud af et rent hjerte.“ (1 Timoteus 1:5) Og Peter giver os dette råd: „Nu da I har renset jeres sjæle ved lydighed mod sandheden . . . så elsk hinanden inderligt af hjertet.“ — 1 Peter 1:22.

Bibelen taler også om at værdifulde oplevelser bevares i hjertet. Vi læser således i Lukas 2:51 (da. aut.) at Maria, Jesu moder, „gemte alle disse ord [om Jesus] i sit hjerte“.

Hjertet tilskrives altså et overraskende antal forskellige funktioner og evner. Bor alle disse i det bogstavelige hjerte? Det kan næppe være tilfældet. Dette antydes i de sprog der tydeligt skelner mellem det organiske hjerte og det symbolske hjerte. For eksempel bruger både kinesisk og japansk to skrifttegn med den samlede betydning „hjerte-organ“ for det bogstavelige hjerte. Men når man beskriver egenskaber der udgår fra hjertet i ord som kærlighed, had, hensigt og udholdenhed, bruger man kun det første af disse to skrifttegn kombineret med andre elementer der indgår som en del af et mere kompliceret skrifttegn. (Se rammen.) Der skelnes således klart mellem det bogstavelige organ og personens motiveringer og følelsesmæssige egenskaber, samtidig med at forbindelsen mellem de to bibeholdes.

Det er belærende også at se i hvilke forbindelser Bibelen omtaler andre af legemets organer. Vi finder således at De hebraiske Skrifter, hovedsagelig Pentateuken, omtaler de bogstavelige nyrer mere end tyve gange. Vi læser gentagne gange om „begge nyrerne med fedtet på dem“ i forbindelse med de dyreofre der krævedes ifølge Loven. (2 Mosebog 29:13, 22; 3 Mosebog 3:4, 10, 15; 4:9; 7:4) Dette hentyder uomtvisteligt til de bogstavelige nyrer. Og salmisten David hentydede uden tvivl til de bogstavelige nyrer da han skrev: „Thi du har dannet mine nyrer, vævet mig i moders liv.“ — Salme 139:13.

Men hentydede profeten Jeremias til de bogstavelige nyrer da han i Jeremias 11:20 skrev at Jehova „prøver nyrer og hjerte“? Og mon David hentydede til de bogstavelige nyrer da han skrev: „Mine nyrer maner mig, selv om natten“? (Salme 16:7) Vore bogstavelige nyrer kan naturligvis ikke mane os. Hvad hentydede han da til? Mon ikke Jeremias 12:2 (NW) kaster lys over sagen? Der står: „Du har plantet dem; de har også slået rod. De vokser op; de har også båret frugt. Du er nær i deres mund, men langt borte fra deres nyrer.“ Betegner „nyrer“ på dette sted ikke menneskets dybeste følelser? Dette skriftsted synes også at være parallelt med Esajas 29:13, som Jesus citerede fra, ifølge Mattæus 15:7, 8: „I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig.’“ Uden tvivl hentydede Jesus her til hvad slags personer disse onde mennesker var i deres inderste.

Et andet eksempel der kunne anføres, er det græske ord for tarme eller indvolde, splagʹchna. Det anvendes i bogstavelig betydning i Apostelgerninger 1:18, hvor vi læser om Judas: „Dette menneske erhvervede sig for øvrigt et stykke jord for lønnen for sin uretfærdighed, og da han styrtede på hovedet ned, sprængtes hans bug, og alle hans indvolde væltede ud.“ Men selv om dette ord forekommer 11 gange i De kristne græske Skrifter, er det kun dette sted det hentyder til bogstavelige indvolde. Det er oversat „inderlig“ i Lukas 1:78 og Kolossenserbrevet 3:12, og „inderlig hengivenhed“ i Andet Korinterbrev 6:12; 7:15; Filipperbrevet 2:1; og Filemon 7. I Første Mosebog 43:30 og Første Kongebog 3:26 oversættes det tilsvarende hebraiske ord rachamimʹ med „bowels“ (indvolde) i Authorized Version, skønt det i virkeligheden betyder „følelser“, sådan som det også oversættes i Ny Verden-oversættelsen.

Det samme gælder de hebraiske og græske ord der oversættes med „hjerte“ i vore bibler. I forholdsvis få tilfælde hentyder de til det bogstavelige hjerte, som for eksempel i Anden Mosebog 28:30 og Salme 45:6. Men i næsten et tusind andre tilfælde hvor Bibelen bruger ordet „hjerte“, bruges det åbenbart i symbolsk betydning. Dette vil dog ikke sige at der ikke er nogen forbindelse mellem det fysiske og det symbolske hjerte. Det er der. Følelsesmæssig belastning kan for eksempel skade det bogstavelige hjerte og være årsag til sygdom og endog død. Alligevel må man tydeligt nok skelne mellem det organiske hjerte og det symbolske hjerte. Som W. E. Vine siger: „Hjertet bruges symbolsk for det personlige livs skjulte kilder.“ — An Expository Dictionary of New Testament Words, bind II, siderne 206-7.

Af alt det foregående ser man klart at bibelskribenterne bruger de hebraiske og græske ord for „hjerte“ for at skildre nogle af de følelsesmæssige og moralske egenskaber der tilsammen danner personligheden. Ved at advare os om nødvendigheden af at holde øje med vore længsler, vor higen og vore motiver, hjælper Guds ord os tydeligt nok til at ’tjene ham med et helt hjerte’. Det udruster os til enhver god gerning. (1 Krønikebog 28:9; 2 Timoteus 3:17) I Guds ord er der mange andre gode råd af samme art.

[Oversigt på side 6]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Kinesiske skrifttegn brugt om hjertet

hjerte, som regel symbolsk

hjerte-organ, bogstaveligt

Bemærk hvordan skrifttegnet anvendes i forbindelse med egenskaber som er knyttet til hjertet:

kærlighed

had

tilgivelse

bedrøvelse

bekymring

hensigt

vrede

udholdenhed

[Illustration på side 5]

Hjertet sættes i forbindelse med menneskets følelser og motiver, dets indstilling, dets tro og dets følelsesliv