Kærligheden udholder alt

LYKKELIGE er de som udholder alt! I denne gamle verden er vi alle ofte tilbøjelige til at gøre oprør mod eller blive forbitrede over de ubehageligheder vi bliver udsat for. Det kan være en irettesættelse, en ulykke, racediskrimination eller måske blot den daglige ensformige arbejdsrutine som vi må igennem for at tjene til dagen og vejen og for at forsørge familien. Hvordan kan vi udholde alt det livet byder os, uden at gøre oprør eller blive opbragte? Vi kan gøre det ved at vise kærlighed, for kærligheden udholder alt.

Selvfølgelig ville det være meget nemmere hvis vi kunne løse problemerne bare ved at løbe fra det hele. Ikke så få familiefædre flygter fra deres ansvar og lader kone og børn i stikken. Andre prøver at flygte fra det hele i åndelig forstand ved for en tid at glemme deres lod i livet. En sådan virkelighedsflugt kaldes „eskapisme“, der blandt andet kan defineres som sindets flugt fra virkeligheden og den grå hverdag til fantasifulde forestillinger og dagdrømmerier, især når denne flugt bliver en vane. Flugttilbøjelighederne giver sig blandt andet til kende ved fantastiske forestillinger der smigrer ens forfængelighed. Særlig grelt er det tilfælde hvor den mentalt syge tror at han er Napoleon eller en anden „stor“ mand. Det er også virkelighedsflugt at trække sig ind i en skal og udvikle et indbildt martyrium af bar selvmedlidenhed. Alle sådanne former for eskapisme er et tegn på umodenhed og løser selvfølgelig ikke problemerne.

Det er et udtryk for modenhed og det rigtigste og klogeste at affinde sig med livets tilskikkelser og tage de ubehageligheder der kommer, i kærlighed. Det betyder naturligvis ikke at troen og håbet ikke kan være os til hjælp, men kærligheden er det der mest af alt kan hjælpe os, for „størst af dem [disse tre] er kærligheden“. — 1 Kor. 13:13.

Hvad vi end bliver udsat for, kan kærligheden hjælpe os til at udholde det. Vi kan for eksempel bedre tåle at få en irettesættelse. Hvis børn og unge viser kærlighed til deres forældre, deres lærere i skolen og ældre mennesker, og hvis både unge og gamle nærer kærlighed til dem der er sat over dem, hvem det end er og hvilke stillinger de end besidder, så vil de også kunne tage imod gode råd, irettesættelser og afstraffelse uden at blive bitre og opsætsige. De vil have det som David, der sagde: „Slår en retfærdig mig, så er det kærlighed; . . . ej skal mit hoved vise det fra sig.“ — Sl. 141:5.

Undertiden kan det være svært at tage forurettelser og misforståelser. Vi synes at den anden part burde vide bedre, at han gør sig helt forkerte forestillinger eller handler så egoistisk at vi umuligt kan undskylde ham. Men kærlighed kan hjælpe os til at vise den anden part tolerance, indgyde os tålmodighed og få os til at gøre et forsøg på at bringe sagen ud af verden. Kærligheden hjælper os til ikke at være så sensible og gør det lettere for os at tage de små stød verden giver. Den bevirker at vi kan ’bære over med hinanden’. — Kol. 3:13.

Det kan også ske at vi rammes af en ulykke. Vi bliver måske arbejdsløse, vort hjem bliver ødelagt eller vi mister en af vore kære. Hvordan reagerer vi på det? Følger vi det dårlige råd som Job fik af sin hustru: „Forband Gud og dø“? Eller tager vi det som det kommer og holder fast ved vor kærlighed til Gud i taknemmelighed over at vi er blevet forskånet for så meget andet? Som Job selv sagde: „Skulle vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?“ — Job 2:9, 10.

Måske må vi lide under andre menneskers fordomme, enten de er af kulturel, social, national eller racemæssig art. Det kan endog være at vi bliver forfulgt af folk der har en anden religion. I så fald kan kærligheden forhindre os i at blive vrede og bitre og hindre at vi lukker os inde i en skal og udtænker hævnplaner. Kærligheden vil bevirke at vi føler ligesom Jesus, der bad: „Fader! tilgiv dem; thi de ved ikke, hvad de gør.“ — Luk. 23:34.

Det kan være at du er en af de mange familiefædre der dag ud og dag ind må udføre ensformigt arbejde for at forsørge familien. Men kærligheden kan hjælpe dig til at bære denne byrde uden at blive bitter. Glem ikke at din kone og dine børn venter at du sørger for dem; de er jo dit eget kød og blod og de er dine! Er selve det at du kan forsørge dem ikke af langt større betydning end den måde hvorpå du må slide for at få de nødvendige midler? Jo, så ganske afgjort! — 1 Tim. 5:8.

Det samme gælder naturligvis hvis du er hustru og moder. Hvis du ikke drives af kærlighed kan det være noget så trøstesløst og ensformigt for dig hver dag at rede senge, lave mad, vaske, stryge, gøre rent, gå på indkøb og så videre. Men hvis du af hjertet elsker din mand og forsørger, og dine børn som du undfangede og satte i verden ved et mirakel, så vil du forstå hvor meget dit arbejde bidrager til deres velbefindende og lykke, og så vil du ikke føle det som noget uudholdeligt. — Ordsp. 31:10-31.

Uanset hvad det er der tynger os — det kan være tunge forpligtelser som vi ikke med god samvittighed kan undlade at opfylde — bør vi lade kærligheden råde, for den tåler og udholder alt. Interessant nok er det i de senere år gået op for adskillige forskere og videnskabsmænd at det er af overordentlig stor betydning at mennesket får sit behov for kærlighed dækket. For eksempel skriver antropologen Ashley Montagu i sin sidste bog, The Humanization of Man (1962): „Det er ikke nogen ny opdagelse — det nye er at forskerne har genopdaget disse sandheder ad videnskabelig vej. Nulevende videnskabsmænd der beskæftiger sig med disse spørgsmål, påviser det videnskabelige grundlag for og gyldigheden af Bjergprædikenen og den gyldne regel: at gøre mod andre som man vil at de skal gøre mod en selv, og at elske sin næste som sig selv.“

For cirka 3500 år siden blev Moses inspireret til at skrive: „Du skal elske din næste som dig selv,“ og for over 1900 år siden udtalte Jesus at alle menneskets forpligtelser sammenfattes i kærligheden — kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. De forstod kærlighedens betydning. — 3 Mos. 19:18; Mark. 12:30, 31.

Og Paulus forklarer os meget udførligt hvad kærligheden kan udvirke: „Kærligheden er langmodig og venlig. Kærligheden er ikke skinsyg, den praler ikke, bliver ikke opblæst, gør intet uanstændigt, ser ikke på sine egne interesser, lader sig ikke provokere. Den holder ikke regnskab med forurettelser. Den glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden svigter aldrig.“ Da nu kærligheden kan udvirke alt dette, er der så noget mærkeligt i at man kan udholde alt hvis man lader kærligheden råde? — 1 Kor. 13:4-8, NW.