-
Betydningen af Kristi genkomstVagttårnet – 1966 | 1. juli
-
-
øje som luften selv. Han udfrier dem fra enhver trældom under det store Babylon, den falske religions verdensimperium, og ophøjer dem til en ærefuld stilling som godkendte repræsentanter for sit herlige rige. Åbenbaringen 11:11, 12 viser symbolsk at endog deres fjender bliver tvunget til at se hvordan Kongen viser disse trofaste undergivne sin gunst.
Endelig vil hans genkomst også resultere i at trofaste kristne der nu frygtløst vidner om hans rige, vil blive fuldstændig befriet for al forfølgelse og lidelse. Apostelen Paulus sagde: „[Gud vil give] jer som lider trængsel, udfrielse sammen med os ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle.“ (2 Tess. 1:7, NW) I vor tid med dens elektronisk styrede „jord-til-luft“- og „luft-til-jord“-missiler, skulle det være let at forstå at Kristus Jesus, der har fået overdraget „al magt i Himmelen og på jorden“, ikke behøver at forlade sin himmelske trone og rejse til et sted der geografisk set ligger i nærheden af dem der modstår hans tjenere på jorden, for at udslette dem. Som et „skarpt sværd“ og et „jernspir“ vil hans magt ved Guds ånd og gennem de mægtige himmelske hærskarer nå alle disse fjender og knuse dem som ’druer i et persekar’. Hans genkomst vil derfor resultere i at de bliver udslettet i det kommende Harmagedonslag. — Matt. 28:18; Åb. 19:11-15; 16:14-16; Sl. 2:8, 9.
Kristi genkomst i Rigets magt vil betyde noget vidunderligt for utallige mennesker som elsker retfærdighed, for de vil komme til at tjene som hans jordiske undersåtter. Til dem siger han: „Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt.“ (Matt. 25:34) Kristi tusindårige regering vil medføre at de løftes op til menneskelig fuldkommenhed og forberedes til at leve evigt på den paradisiske jord — Åb. 20:4-6; 21:1-4.
Israels folk ventede femten lange århundreder på Messias’ komme, og da han kom overså de betydningen af hans komme. Overse ikke betydningen af Kristi genkomst i dag. Studer Guds ord dagligt og lad det lede Deres tanker.
-
-
Spørgsmål fra læserneVagttårnet – 1966 | 1. juli
-
-
Spørgsmål fra læserne
● Hvem var fader til Zerubbabel? Bibelen synes at nævne både Pedaja og Sjealtiel. — J. B., U.S.A.
Pedaja var Zerubbabels kødelige fader. Det fremgår af Første Krønikebog 3:17-19, hvor der står: „Den fængslede Jekonjas [Jojakins] sønner: hans søn Sjealtiel, Malkiram, Pedaja, . . . Pedajas sønner: Zerubbabel og Sjim’i.“ Zerubbabel kaldes imidlertid søn af Sjealtiel alle andre steder i Bibelen, som for eksempel i Ezra 3:2, 8 og i Jesu slægtsregistre i Mattæus 1:12 og Lukas 3:27. Hvordan kan det være?
Ifølge Første Krønikebog, kapitel 3, var Pedaja Zerubbabels fader, hvorimod Sjealtiel var hans onkel, hans farbroder. Af en eller anden grund der ikke fremgår af Bibelen blev Zerubbabel alligevel betragtet som søn af Sjealtiel. Øjensynligt blev Zerubbabel regnet for at være hans retmæssige søn og arving. Det er naturligvis muligt at Sjealtiel døde barnløs og at hans broder Pedaja opfyldte loven om svogerægteskab ved at gifte sig med sin broders enke. (5 Mos. 25:5-10) Den første søn i et sådant ægteskab ville blive betragtet som Sjealtiels retmæssige arving. På den anden side kan det også være at Sjealtiel fik overdraget forældremyndigheden over Zerubbabel og opdrog ham som sin søn fordi Pedaja døde. Bibelen siger imidlertid intet om dette.
Uanset de omstændigheder der ikke er åbenbaret, viser Bibelen at Zerubbabel bogstaveligt var søn af Pedaja. (1 Krøn. 3:19) Men eftersom Bibelen også kalder ham søn af Sjealtiel, siges der meget passende på side 160 i bogen „Babylon the Great Has Fallen!“ God’s Kingdom Rules!: „Jojakin fik sønner i Babylon, nemlig Sjealtiel, Malkiram, Pedaja, Sjen’azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja. Af disse blev Sjealtiel regnet for at være fader til Zerubbabel, der blev statholder i Juda da dette kom under persisk styre, og under hvis ledelse templet blev genopbygget i Jerusalem.“ — Vagttårnet, 1. marts 1965, side 116.
-