De unges plads i det kristne samfund
„I skal lovsynge Jah! . . . I unge mænd, og I jomfruer med.“ — Sl. 148:1, 12, NW.
1, 2. (a) Hvordan virker det på én at blive overset eller ladt ude? (b) Hvordan ser Jehova Gud og Jesus Kristus på børn?
MÅSKE har du været ude for en oplevelse som denne: Du er inviteret til et stort middagsselskab, og der er bordkort til alle gæsterne. Men ved en beklagelig fejltagelse er der ikke afsat plads til dig. Det kan være en meget ubehagelig og pinlig situation. Ingen holder af at blive ladt ude eller overset.
2 Men nogle har tendens til at begå en lignende fejl: De overser unge mennesker eller lader dem ude af betragtning; de regner ikke med at man behøver at beskæftige sig med dem. Men sådan ser Skaberen, Jehova Gud, eller hans søn, Jesus Kristus, ikke på børn og unge. Da disciplene ville prøve at feje nogle børn til side, irettesatte Jesus dem: „Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne.“ (Mark. 10:14) Selv ganske små skabninger er dyrebare for Gud; det understregede Jesus med ordene: „Sælges to spurve ikke for en ringe mønt? Dog falder ikke én af dem til jorden uden jeres Faders viden.“ (Matt. 10:29) Hvis Jehova regner selv småfugle for at være værdifulde, hvor meget mere må han da ikke holde af børn!
3. Hvorfor er det ikke alle børn, og heller ikke alle engle, der er dyrebare i Guds øjne?
3 Dog bliver ingen af os automatisk dyrebare i Guds øjne. Det er ikke alle unge han holder meget af — og heller ikke alle engle. Bibelen siger: „De engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig, har han holdt forvaret med evige lænker under tæt mørke til dommen på den store dag.“ (Jud. 6) Englene har fået tildelt en opgave i himmelen, hvor de skal tjene Jehova Gud som en del af hans himmelske organisation. Men de omtalte engle fik øje på noget andet, noget der fristede dem, og af den grund forlod de „deres egen bolig“. Hvad var det de så?
4, 5. (a) Hvorfor holdt nogle engle op med at tjene Gud, og hvordan skred Gud ind mod de forfærdelige forhold der opstod som følge af dette? (b) Hvad kan vi alle lære af dette?
4 Det fortæller Bibelen: „Gudssønnerne [fik] øje på menneskedøtrenes skønhed, og de tog så mange af dem, som de lystede, til hustruer.“ (1 Mos. 6:2) Hvem var disse gudssønner? Var det mennesker på jorden? Nej. Det var engle der forlod deres plads i himmelen, hvor de hørte til, og iklædte sig menneskelegemer for at stå i kønsligt forhold til de smukke kvinder på jorden. Som resultat af deres, og senere deres bastardafkoms, umoralske indflydelse blev forholdene på jorden hurtigt værre og værre, så Gud til sidst besluttede at lade en jordomspændende vandflod komme. Bibelen fortæller: „[Jehova] så, at menneskenes ondskab tog til på jorden, og at deres hjerters higen og tragten kun var ond dagen lang. Og [Jehova] sagde: ’Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt, af jordens flade.’“ — 1 Mos. 6:5, 7.
5 Der er noget vi alle, både unge og gamle, kan lære af dette. Det er: Jehova har en plads for hver af sine sande tjenere, og de bør blive på denne plads. Ja, hvis vi skal være dyrebare i Jehovas øjne, må vi kende vor plads i hans ordning og blive på denne plads. I unge, hvad er da jeres rette plads?
De unges plads i Guds ordning
6. (a) Hvad er vor rette plads? (b) Hvad er det der gør os dyrebare i Guds øjne?
6 I sin kærlige omsorg har Jehova sendt sin søn, Jesus Kristus, for at fastslå hvilken plads vi hver især har. Kristus lagde grundvolden for et kristent samfund. Dette samfund af sande tilbedere udgøres i dag af Jehovas vidner. Den rette plads for os alle, unge såvel som gamle, er derfor inden for dette kristne samfund. Men bemærk: Man bliver ikke dyrebar i Jehovas øjne blot ved at komme sammen med Jehovas vidner eller overvære deres møder. Nej, det er trofasthed mod Jehova det drejer sig om. „Hvad der . . . ses på hos husholdere, er at en sådan findes trofast,“ står der i Første Korinterbrev 4:2. Ja, en trofast 6-årig eller 16-årig er langt mere værd i Jehovas øjne end de mægtige engle der forlod det sted hvor de hørte hjemme, og blev utro. Der er ikke længere nogen plads for disse engle i Guds ordning.
7. Hvad er den vigtigste gerning vi alle har at udføre?
7 Som medlemmer af det kristne samfund har vi alle — unge såvel som gamle, mænd såvel som kvinder — et fælles og meget vigtigt arbejde som vi i trofasthed skal udføre. Det er at gøre vor Faders hensigter kendt og tjene som hans vidner, både ved vor adfærd og ved vor forkyndelse. Kun hvis vi gør det, kan det siges at vi har fundet vor rette plads. I Salme 148 står der: „I skal lovsynge Jah! . . . I unge mænd og I jomfruer med, I gamle mænd sammen med jer drenge. Lad dem lovsynge Jehovas navn.“ (NW) Og til de unge rettes denne særlige tilskyndelse: „Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ — Præd. 12:1.
8, 9. (a) Hvordan opfylder livløse ting hensigten med at de er blevet skabt? (b) Hvordan kan vi opfylde hensigten med at vi lever?
8 Spørgsmålet er så: Er du på din rette plads? Lovpriser du Jehova? Slå engang op i din bibel på Salme 148. Læs de mange opfordringer til at prise Jehova. Solen, månen, stjernerne, træerne, de vilde dyr, fuglene, ja alt hvad Gud har skabt opfordres til at prise ham. Og tænk hvilken vidunderlig måde de gør det på! En solopgang eller solnedgang i flammende farver er en levende lovprisning af solens Skaber. Stjernerne der er udstrøet på nattehimmelen som skinnende ædelstene på sort fløjl, havet og dets bølger der om natten genspejler månens sølvskær — alt dette udråber at der findes en Mesterarkitekt som har skabt disse dejlige ting. Dyrenes instinkter, trækfuglenes flugt — vi kunne blive ved og blive ved med at fortælle om hvordan skaberværket lovpriser Jehova. Men „I unge mænd og I jomfruer med [altså I unge piger]“ — hvordan er det med jer? Lovpriser I ham også?
9 Jeres legeme er i sig selv til ære for Jehova. Skønheden og styrken, bevægelsernes lethed og elegance, er hos sunde unge mænd og kvinder et talende bevis for at der findes en Skaber, en stor Kunstner og Konstruktør. Men vi mennesker skal også lovprise Jehova ved at leve et retfærdigt og retskaffent liv, og ved at tale om ham og hans gerninger. Vi må kunne sige som salmisten David: „Min mund skal synge Herrens lovsang.“ Desuden bør vor opførsel være eksemplarisk. Kristne opfordres indtrængende til at „vende sig fra ondt og gøre godt.“ (Sl. 145:21, 1977-overs.; 1 Pet. 3:11) Viser du Jehova at du værdsætter al hans godhed, ved at lovprise ham på disse måder? Har du fundet din rette plads i denne forstand?
Lejligheder til at lovprise Jehova
10. Hvordan kan unge undertiden føle at deres stilling er i menigheden?
10 Mennesker har en uheldig tilbøjelighed til at gå op i position. Det havde Jesu apostle også; ved en lejlighed spurgte Jakob og Johannes ligefrem om Jesus ikke ville give dem en fornem plads ved hans egen side i Riget. (Mark. 10:35-37) Der findes unge i dag som har en lignende indstilling. Og de føler måske at der slet ikke er noget de kan gøre i menigheden, at der ikke står nogen forrettigheder åbne for dem. ’Jeg er ikke ret gammel,’ siger de måske. ’Hvad må jeg overhovedet?’ Sandheden er at I unge har nogle ganske særlige muligheder for at lovprise Jehova.
11. Hvilke enestående muligheder har unge for at lovprise Jehova?
11 En stor del af året er I tæt inde på livet af jeres skolekammerater og jeres lærere. I er ligesom på en scene, hvor mange betragter jer. Spørg nu dig selv: Er min opførsel en god anbefaling for Jehova, den Gud hvis folk jeg er knyttet til? Husk at din opførsel enten vil være til ære eller til vanære for ham. Noget andet du kan tænke over er dette: Benytter jeg mig af de muligheder der er for at tale om Jehovas hensigter i skolen? Burde vi ikke, som David, sige: „Min mund skal synge Herrens lovsang“? (Sl. 145:21, 1977-overs.) Mange kristne unge ser sådan på det at skolen er deres særlige „distrikt“. De holder øjnene åbne for muligheder for at aflægge et vidnesbyrd. Gør du også det?
12. (a) Hvorfor kan unge ofte finde det svært at forkynde for skolekammerater og lærere? (b) Fortæl hvad en ung forkynder har oplevet.
12 Nogle unge finder det svært at aflægge vidnesbyrd for klassekammerater og lærere. En af grundene er at de føler sig lidt forlegne over at afsløre at de er interesseret i Bibelen eller i at tale om Gud. En ung mand fra Californien prøvede således at holde det skjult at han var et af Jehovas vidner. Som du let kan forestille dig, blev han ikke ligefrem lykkeligere af at gå i frygt for at andre skulle finde ud af det. Men efterhånden begyndte han at tænke dybere over det. Han var overbevist om at hans tro var den sande, så hvorfor skulle han skamme sig over den? Han besluttede at han fra nu af ville gå helt åbent til værks og ved enhver passende lejlighed fortælle andre om sin tro og om hvor fornuftig Bibelens lære er. Resultatet blev ikke alene at han blev meget gladere, men også at han vandt respekt hos mange lærere og skolekammerater.
13, 14. Hvilke muligheder for at forkynde står åbne i skolen?
13 Denne unge forkynder opdagede at man har mange muligheder for at fortælle om Guds syn på tingene når man går i skole. Den slags muligheder kan du også finde. For eksempel skal din klasse måske behandle et værk af en berømt forfatter som blandt andet kommer ind på et spørgsmål der har forbindelse til Bibelen; det kunne være sjælens udødelighed eller andet. Hvis du skal skrive stil om emnet eller fortælle om det i en time, kan du taktfuldt vise hvad Bibelen siger, sammenlignet med hvad forfatteren siger. (Ez. 18:4; Præd. 9:5, 10) Det har nogle unge forkyndere gjort, og det har banet vej for flere bibelske drøftelser i skolen.
14 Der er som regel et eller andet tidspunkt under skolegangen hvor spørgsmålet om menneskets oprindelse skal behandles i timerne. Dér har du en god lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd. I bogen Blev mennesket til ved en udvikling eller en skabelse? kan du finde stof til støtte for skabelsen. Det har mange unge forkyndere gjort, og mange har afsat bogen til lærere og skolekammerater. Det er også meget sandsynligt at der i timerne skal tales om seksualmoral, bekendtskaber mellem drenge og piger, stofmisbrug, alkoholisme eller andre emner. Mange unge forkyndere har vist bogen Hvordan du får det bedste ud af din ungdom, der behandler alle disse emner, og en hel del lærere og elever har haft glæde og gavn af bogen.
15-17. (a) Nævn nogle gode oplevelser som unge har fået ved at forkynde i skolen? (b) Hvilke to spørgsmål bør unge kristne stille sig selv?
15 I hele verden er der unge årvågne og trofaste kristne der har aflagt fine vidnesbyrd i deres skole. En af dem skriver: „I fritimerne har jeg haft mange lejligheder til at forkynde, specielt omkring ferietiderne. Når jeg lader en af de bibelske håndbøger ligge på min pult hvor andre kan se den, kommer der mange interesserede elever hen for at snakke med mig. Den oplevelse jeg har haft mest glæde af, drejer sig om min lærerinde i samfundslære. Jeg havde afsat en bog til en af hendes elever, og denne elev sad en dag og læste den i klassen. Lærerinden så den, og spurgte hvor hun havde fået den fra.“ Og resultatet? Der kom nogle bibelske drøftelser i gang med lærerinden hver dag i frokostpausen. Senere begyndte flere af eleverne at overvære de kristne møder. Og lærerinden kom så vidt at hun blev et indviet Jehovas vidne!
16 I et andet tilfælde var der en ung forkynder som gjorde sig det til en regel at tilbyde de nye numre af Vagttårnet og Vågn op! til sin lærer. Når der var gået nogle dage spurgte han høfligt læreren: „Hvad synes De om den artikel jeg gav Dem?“ I begyndelsen var læreren mere eller mindre afvisende over for elevens spørgsmål. Men den unge mands høflige ihærdighed gjorde alligevel indtryk på ham. Han ræsonnerede da som så: Når jeg forlanger at eleven skal høre efter og lære om de forskellige skolefag, hvorfor så ikke belønne ham for hans udholdenhed ved at lære lidt mere om Bibelen? Resultatet blev mange bibelske samtaler om artiklerne i bladene. Læreren fik senere et abonnement på bladene, begyndte at overvære møderne i rigssalen sammen med sin familie, og blev et døbt Jehovas vidne!
17 Den slags oplevelser forekommer jævnlig. Tusinder af mennesker har lært om sandheden fordi børn og unge har forkyndt for dem i skolen. Hvis du er ung, har du da så meget mod og så megen kærlighed til Jehova at du forsvarer hans ord og hans principper? Og hvad der er lige så vigtigt: Har du så megen moralsk styrke at din opførsel altid stemmer overens med Guds retfærdige krav? Hvis det er tilfældet, så hører du til i den udsøgte skare af unge mennesker på hele jorden som forstår deres rette plads. De gør brug af de muligheder de har for at lovprise Jehova.
18. Hvorfor kan unge i mange tilfælde aflægge et særlig virkningsfuldt vidnesbyrd?
18 Ofte kan netop unge mennesker aflægge et særlig virkningsfuldt vidnesbyrd. For eksempel kan I lettere komme på talefod med andre unge; I kan så at sige ’tale deres sprog’. Også nogle voksne vil lytte velvilligt til børn og unge, som de ældste i templet i Jerusalem lyttede til den 12-årige Jesus. (Luk. 2:46, 47) I skal derfor ikke undervurdere det værdifulde bidrag I kan yde til lovprisningen af Jehova. Gud kan, hvis I giver ham lejlighed til det, benytte jer på en meget betydningsfuld måde til at få den gode nyhed om Riget forkyndt over hele jorden, som det er hans hensigt. — Matt. 24:14.
19. Hvordan kan unge lovprise Jehova inden for den kristne menighed?
19 Også inden for menigheden kan I børn og unge yde et meget stort bidrag til lovprisningen af Jehova. Mange unge i verden bruger et meget dårligt sprog, er sjusket klædt og har ikke særlig gode manerer. Når I som unge kristne mennesker er venlige, høflige, velplejede og går pænt klædt, og når I viser oprigtig interesse for åndelige spørgsmål, gør det et stort indtryk på gæster der kommer i rigssalen. Det må især gøre indtryk på dem når de hører jer holde et velforberedt elevforedrag eller give begejstrede kommentarer med ægte overbevisning — eller når de ser jer passe mikrofonerne, hilse på andre før og efter møderne, hjælpe til ved bogbordet og gøre rent i rigssalen. Ja, den opførsel I unge viser, kan meget vel betyde at gæsterne når til denne slutning angående menigheden: „Gud er virkelig iblandt jer.“ — 1 Kor. 14:25.
20. Hvilken indstilling bør unge derfor ikke have, og hvad kan de være overbeviste om?
20 Der er altså ingen grund til at anlægge den negative holdning: ’Jeg er ikke ret gammel. Er der overhovedet noget jeg må?’ Der er meget du kan gøre som vil være til hjælp for dine brødre og søstre og til lovprisning for Jehova. Og du kan være overbevist om at Jehova vil se det, og lønne dig for det. „For Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste.“ — Hebr. 6:10.
21. Hvad vil vi behandle i den næste artikel?
21 Det er en kendsgerning at det ikke er let at tjene Jehova i den afsporede verden vi lever i, især ikke for jer der er unge. Fra mange sider lægges der pres på jer for at I skal forlade jeres rette plads. Fristelserne er store, og samtidig meget underfundige. Husk at selv nogle af Guds engle i himmelen blev fristet til at forlade den plads hvor de hørte hjemme; de har nu for evigt mistet Jehovas gunst. Og hvad var det der fik dem til at forlade deres plads? Det var urette kønslige interesser. Det bør derfor ikke forbavse os at nutidens fristelser i stor udstrækning har at gøre med det seksuelle. Lad os i det følgende behandle nogle af de områder hvor verden udsætter de unge for et pres for at få dem til at bryde deres kristne tro.