Den fred som verdensenhed afhænger af

ØNSKET om at afskaffe krig er al ære værd. En sådan bedrift ville sandelig skabe stor lettelse. Men ville freden vare ved? I den senere tid har Israel og Egypten nydt gavn af forbedrede forhold som følge af deres fredsaftale. Men er hadet mellem israelere og arabere blevet fjernet? Eller sidder de i realiteten på en „krudttønde“? Hvordan er forholdet i andre lande — som for eksempel Irland, Libanon og Rhodesia? Er de dybtliggende racemæssige, religiøse og nationalistiske følelser blevet fjernet?

Et andet spørgsmål som må overvejes når man vurderer fredsaftaler er: hvad er det moralske grundlag for fred? Ved internationale forhandlinger er det sædvanligvis sådan at hvert enkelt af de implicerede lande søger alle de fordele eller indrømmelser det kan få. Når en pagt eller en overenskomst bliver indgået, drejer det sig i mange tilfælde kun om „fredelig sameksistens“, hvor man nødtvungent tolererer hinanden men savner ægte harmoni. I almindelighed opbygger begge lande på samme tid deres våbenarsenaler, for at beskytte sig mod andre lande eller mod hinanden. Når en traktat mellem to eller flere lande bliver indgået, føler andre lande sig endvidere ofte krænkede, fordi de i en sådan sammenslutning ser et magtspil der kan true deres sikkerhed. De bliver mistænksomme og frygter en sammensværgelse eller et direkte angreb.

Hvad er det der mangler i sådanne fredsbestræbelser? Dette: hvor oprigtige nationerne end måtte være i deres bestræbelser for at stifte fred, kan de ikke — uden at have undersøgt Bibelen — vide hvad der er Guds vilje i denne sag eller hvad han fastsætter som grundlag for fred, og af den grund kan de ikke opnå fred med Gud. Som følge heraf er den rette grundvold for fred ikke blevet lagt. Hvis nationerne ikke er i harmoni med universets Suveræn, hvordan kan de da forvente at undgå at gå imod hans vilje? Hvordan kan de håbe på at opnå fredelige forhold, medmindre de har fred med universets Suveræn?

Gud appellerer til herskerne

Nogle føler måske at det er umuligt for noget menneske eller nogen nation at behage Gud — at have fred med ham. Men det er ikke sandt. Gud er imødekommende over for enhver som ønsker et fredeligt forhold til ham. (Apg. 17:26, 27) Han giver et sådant menneske mulighed for at vide hvordan denne fred kan opnås. Vil det ikke være fornuftigt at finde ud af hvad der er Guds vilje, eftersom han, ifølge Bibelen, er Herre over menneskenes rige? — Dan. 4:25.

Gud appellerer endog til nationernes herskere, idet han siger: „Og nu, I konger, vær kloge, lad eder råde, I jordens dommere, tjener [Jehova] i frygt, fryd jer med bæven! Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår!“ — Sl. 2:10-12.

Af denne udtalelse, og af mange andre skriftsteder, fremgår det at hvis nationerne skal opnå verdensfred, må de først have fred med Gud. Den første betingelse for at opnå fred er at man lever i oprigtig harmoni og enhed med Skaberen, som er den øverste Suveræn. Han ved hvad der er nødvendigt for at hans skabninger kan være tilfredse og lykkelige. Dette er blevet tydeligere i vor tid, hvor menneskets måde at behandle sine omgivelser på har været præget af tankeløshed eller begærlighed i en sådan grad at selv livsbetingelserne på jorden trues.

Den opfordring til jordens konger og dommere som vi læste i Salme 2, giver nationernes herskere en lejlighed til at slutte fred med Gud og hans søn. Men historien viser at ingen af nationerne har gjort dette, og profetierne antyder at ingen nation nogen sinde vil gøre det. (Sl. 2:2, 3; Åb. 16:13-16) Derfor vil nationerne aldrig få fred med Gud eller med hinanden. Fordi de har indtaget denne holdning ’er verden ved at forsvinde, og det er dens begær også’. — 1 Joh. 2:17.

Hvordan man opnår fred med Gud

Gud har magt til at gennemtvinge sin vilje og indføre fred, uanset hvad nationerne måtte foretage sig. Men han har ikke lovet at indføre en tvungen fred. Nogle mennesker betragter dette som det eneste realistiske håb. De mener at nationerne måske vil nå så vidt i deres atomoprustning at alle vil være bange for at starte en krig, idet de ved at ingen vil sejre og at det eneste der opnås er en verdensødelæggelse. Andre mener at en „superregering“, en verdensregering eller i det mindste en sammenslutning af nationale regeringer vil kunne nå det ønskede mål.

Men den verdensfred som Gud vil indføre, vil være af en helt anden art. Han gør os opmærksomme på at kun mennesker med en fredsommelig natur — de der virkelig ønsker ægte fred — vil komme til at opleve den. „De sagtmodige skal arve landet,“ siger salmisten, „de fryder sig ved megen fred.“ (Sl. 37:11) Jesus Kristus gentog dette løfte i sin bjergprædiken. (Matt. 5:5) Han lærte sine disciple at bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:9, 10.

Hvilken regering skal så styre den fredfyldte verden? Ikke en regering med sæde i en jordisk by. Dens administration vil være i himmelen. Jesus kaldte den „himlenes rige“. (Matt. 4:17) Det er Guds søns regering. Denne søn kaldes „Fredsfyrste“, og om hans styre sagde profeten: „Stort bliver herredømmet, endeløs freden over Davids trone og over hans rige, at det må grundes og fæstnes ved ret og retfærd fra nu og til evig tid.“ — Es. 9:6, 7.

Esajas profeterer altså fred under Jesu Kristi himmelske styre; svarende hertil sammenligner salmisten David Kristi herredømme med det fredelige herredømme kong Salomon udøvede over det forjættede land, som Gud havde givet israelitterne. Salmisten beskriver den fred Gud ønsker, idet han siger: „De arme blandt folket skaffer han ret, han bringer de fattige frelse, og han slår voldsmanden ned. . . . i hans dage blomstrer retfærd, og dyb fred råder, til månen forgår [det vil sige til ubestemt tid, eller for evigt]. Fra hav til hav skal han herske . . . Korn skal der være i overflod i landet . . . Lovet være Gud [Jehova], Israels Gud, som ene gør undergerninger, og lovet være hans herlige navn evindelig; al jorden skal fyldes af hans herlighed.“ — Sl. 72:4-19.

Hvilke skridt skal man tage for at opnå fred med Gud, og således fred med andre? Kan det gennemføres på verdensplan, så ægte verdensfred kan blive indført? Dette spørgsmål, som er af livsvigtig betydning for os alle, bliver behandlet nærmere i den næste artikel.

[Illustration på side 5]

Bibelen viser at grundlaget for verdensfred er fred med Gud