Betyder du noget i Guds øjne?

HAR du nogen sinde givet dig tid til at betragte nattehimmelen? Har du nogen sinde spekuleret på hvor langt ud i himmelrummet man kan se, eller hvor mange stjerner man kan skelne med det blotte øje? Overvældet af universets storhed og majestæt har du måske spurgt dig selv: Betyder et lille menneske mon noget i Guds øjne? Mon Gud er interesseret i mig som enkeltperson?

For tre tusind år siden udtrykte den hebraiske digter og konge David af Judas stamme sin forundring med følgende ord: „Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du skabte, hvad er da et menneske, at du kommer ham i hu, et menneskebarn, at du tager dig af ham?“ (Salme 8:4, 5) Selv om David ikke var klar over det, kunne han med sit blotte øje se cirka 600.000 lysår ud i universet.a Det gjorde dybt indtryk på David at skaberen af det udstrakte univers også tager sig af mennesket.

I Salme 144 udtrykte David en lignende tanke: „[Jehova], hvad er et menneske, at du kendes ved det, et menneskebarn, at du agter på ham? Mennesket er som et åndepust, dets dage som svindende skygge.“ (Versene 3, 4) Ja, David vidste at mennesket, trods sin ringhed og forgængelighed, betyder noget i Guds øjne. Hvordan kunne han være sikker på det? Det kunne han fordi han selv havde opdyrket et personligt forhold til Jehova.

Hvilket forhold kan man få til Gud?

Hvordan kan vi vide at David havde et personligt forhold til Gud? Et hurtigt blik på en hvilken som helst af Davids salmer, hans poetiske sange, vil sikkert kunne overbevise os. Lad os som et eksempel tage Salme 23, og gennem salmens enkle ord forsøge at fornemme den ubetingede tillid David nærede til sin hyrde, Jehova Gud.

„Jehova er min hyrde.

Jeg skal intet mangle.

På grønne græsgange lader han mig ligge;

ved vandrige hvilesteder leder han mig.

Min sjæl giver han ny styrke.

Han fører mig ad retfærdige spor for sit navns skyld.

Selv om jeg går i dalen med dystert mørke,

frygter jeg intet ondt,

for du er med mig;

din kæp og din stav er min trøst.“ — Versene 1-4, NW.

I disse vers skinner det klart igennem hvilket dybt og inderligt forhold David havde til Gud. Hvordan berører denne salme dig? Kan du se hvilken bro af tillid der var mellem det forsvarsløse „får“ David og hans beskyttende hyrde, Jehova? David var uden tvivl klar over at han betød noget for sin Gud og hyrde, selv om mennesket er som „et åndepust“ for Ham. Derfor kunne han med overbevisning sige: „Jehova er min hyrde. Jeg skal intet mangle.“ Hvordan kan vi få den samme tro på og tillid til Jehova?

For det første er der et væsentligt punkt vi ikke må overse. Det er ikke kun et spørgsmål om at hyrden interesserer sig for fårene. Fårene må også følge hyrden og lyde hans stemme. Med andre ord: Hvis vi ønsker at Gud skal interessere sig for os, må vi også selv vise ham interesse. Hvis et får løber ud af folden eller ignorerer hyrden, er det ikke længere beskyttet. Det gode forhold til hyrden ødelægges af fårets overlagte egensindighed. Til trods for at mennesket i årtusinder har handlet egenrådigt, har Gud vist menneskeslægten omsorg, ikke kun som gruppe betragtet, men også som enkeltpersoner. Hvilke vidnesbyrd har vi om det?

Hvor længe har mennesket haft betydning for Gud?

Lige fra begyndelsen af menneskets historie har Jehova vist omsorg for menneskeslægten og dens fremtid. Da et selvisk oprør brød ud i Eden svigtede Gud ikke menneskeslægten og lod den tilbage uden håb. Han lovede at der skulle komme en „sæd“ der ville skride til handling over for menneskets største fjende og bringe udfrielse ved at knuse Satans hoved. (1 Mosebog 3:15; Romerne 16:20) I tiden derefter tog Jehova sig fortsat af menneskeslægten, til tider som enkeltpersoner, og andre gange som nationer.

Et tydeligt eksempel på Jehovas omsorg for den enkelte i det gamle Israel var den lov der skulle sikre faderløse og enker, landets nødstedte. Loven understregede blandt andet at de skulle have del i høsten selv om de ikke ejede jord. De fik ret til at samle aks på de høstede marker. Princippet i den lov var langt bedre end mange af de sociale hjælpeforanstaltninger der findes i en lang række lande i dag. I Israel kunne den enkelte bevare sin selvrespekt på trods af at han var fattig. Hvordan det? Jo, han behøvede ikke at tigge eller afvente en statsfinansieret almisse. Med egne hænder kunne han sanke det nødvendige. Han udførte et nyttigt arbejde og var sin gavmilde Gud, Jehova, taknemmelig. — 3 Mosebog 19:9, 10; Rut, kapitel 2.

Kristus afspejlede sin Faders omsorg

De fire evangelier viser tydeligt at Jesus Kristus havde omsorg for mennesker. Og eftersom han til fuldkommenhed afspejlede sin Faders egenskaber, var hans omsorg et klart vidnesbyrd om at mennesket har betydning i Guds øjne. (Johannes 14:9) Jesu Kristi undervisning indbefattede kærlige og praktiske retningslinjer for et uselvisk liv. Hvor tydeligt viste det sig ikke da hans disciple engang vendte udmattede tilbage fra forkyndelsen! Hvordan reagerede Jesus? Han viste medfølelse og omtanke, forstod at de trængte til et hvil. „Han sagde til dem: ’Kom I nu selv med til et øde sted hvor I kan være for jer selv og hvile jer lidt.’ Der var nemlig mange som kom og gik, og de havde ikke engang lejlighed til at spise.“ Så tog de af sted i båden til et øde sted for at slappe lidt af.

Men skaren fulgte efter dem. Hvordan reagerede Jesus på det? Med utålmodighed og vrede? „Da han kom ud [af båden] så han en stor skare mennesker, og han fik inderligt ondt af dem, for de var som får uden hyrde. Og han begyndte at lære dem mange ting.“ — Markus 6:30-34.

Hvor tydeligt afspejlede Jesus Kristus ikke sin Faders omsorg for mennesker! Det viste han også da han sagde: „Sælges fem spurve ikke for to småmønter? Dog er ikke en af dem glemt hos Gud. Men endog alle jeres hovedhår er talt. Vær ikke bange; I er mere værd end mange spurve.“ — Lukas 12:6, 7.

Ja, et menneske der søger at følge Jesus Kristus forsvinder ikke i mængden, set fra Guds synspunkt. Men det væsentlige er: Søger du i handling at følge Jesus Kristus? Erkender du dit åndelige behov i den henseende? (Mattæus 5:3) Husk hvilken bøn Jesus kort før sin arrestation og død bad til sin Fader: „Jeg beder ikke blot for disse [de elleve trofaste apostle der havde deltaget i aftensmåltidet], men også for dem [de andre disciple] som gennem deres ord får tro på mig.“ (Johannes 17:20) Jesus vidste at ikke blot hans apostle, men også de der senere fik tro på grund af apostlenes forkyndelse, ville betyde noget i Guds øjne. Det vidner om at den store Hyrde, Jehova Gud, lader sig finde af alle der er ydmyge og lærvillige — dem der sammenlignes med får. — Salme 23:1.

Har den enkelte betydning for Gud i dag?

Men nu spørger du måske: ’Hvis menneskene virkelig betyder noget for Gud, hvilke vidnesbyrd har vi så om det i dag? Og hvordan kan jeg få gavn af Guds omsorg for menneskeheden?’

Den store Hyrde, Jehova, har sørget for at mennesker over hele verden kan høre hans stemme i nutiden. Hvordan det? Jesus svarer: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ Jehova drager altså mennesker der har et ydmygt sind til sig gennem sin udnævnte „rigtige hyrde“, Jesus Kristus. — Johannes 6:44; 10:11, 14-16.

Hvordan drager Jehova mennesker til sig? Det gør han gennem den forkyndelse der udføres af Kristi trofaste efterfølgere, der er vidner om den sande Gud, Jehova, ligesom Jesus var det. Ja, Jehovas kristne vidner forkynder overalt hvor der er mennesker. De tilbyder gratis og personlig undervisning til enhver der ønsker at lære Gud at kende. Hvis du ikke allerede har gjort det, er du da villig til at tage det første skridt i retning af at opdyrke et personligt forhold til den store Hyrde, Jehova? Er du villig til at søge Gud gennem Jesus Kristus? Husk Jesu tilskyndelse: „Bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ Ved at sende sin søn til jorden for vor skyld, har den store Hyrde allerede, så at sige, taget det første skridt hen imod dig. Hvis du reagerer positivt, vil du personligt erfare at hvert enkelt menneske har betydning for Gud. — Mattæus 7:7; 1 Johannes 4:7-10.

Betyder menneskenes fremtid noget for Gud?

Når menneskelivet sammenlignes med et pust, noget så flygtigt som et åndedrag, antyder det hvor kort vor levetid er. Men hvor længe kunne du tænke dig at leve hvis du var lykkelig og kunne glæde dig over et fuldkomment helbred? Svarede du: „For evigt“? Jamen, det er nøjagtig hvad Jehova har lovet os — et evigt liv på en paradisisk jord. I apostelen Paulus’ brev til Titus læser vi at der er et „håb om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden“. (Titus 1:2) På grundlag af dette løfte rådede Paulus andre til „at øve godt, at være rige på gode gerninger, at være gavmilde, rede til at dele med andre, og derved samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, for at de kan få et fast greb om det virkelige liv“. Dette „virkelige liv“ fører til evigt liv. — 1 Timoteus 6:17-19.

Betyder de døde noget for Gud?

Nu spørger du måske: ’Hvad så med de døde? Betyder de noget for den store Hyrde?’ Ja, det gør de! Det er derfor apostelen Paulus „forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen“. (Apostelgerninger 17:18) Opstandelsen er et glimrende eksempel på Jehovas omsorg for den enkelte. Hvordan kan vi sige det? Jo, Guds løfte om en opstandelse viser at alle de der vil få en opstandelse er i hans hukommelse og at han husker hver en detalje ved deres personlighed. Den allerhøjeste Regent, der styrer universet med dets millioner af galakser og stjerner, finder det ikke svært at huske alle de personlige data og præge dem i genskabte hjerter og hjerner. Det er ikke så mærkeligt at Jesus med overbevisning kundgjorde: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans [Jesu] stemme og komme ud.“ — Johannes 5:28, 29.

Hvis det er dit ønske at den store Hyrde, Jehova, viser dig interesse gennem sin søn, Jesus Kristus, skulle du uden tøven bede Jehovas vidner om hjælp. I dit eget hjem kan du stille alle de bibelske spørgsmål du har lyst til, og være sikker på at få gode og logiske svar. Eller du kan skrive til dette blads udgivere; de vil gerne hjælpe dig til at blive overbevist om at du kan stole på at du, både nu og i fremtiden, har betydning for Gud.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Er Gud interesseret i os?

[Illustration på side 7]

Den store Hyrde viser alle sine „får“ kærlig omsorg