17 Hvilket ansvar har menigheden over for nylig døbte disciple, og hvorfor?

¹⁷ Menighedens ansvar over for den interesserede hører ikke op når han er blevet en døbt discipel af Jesus Kristus. Han er stadig et åndeligt spædbarn og behøver hjælp for at vokse til modenhed i sit forhold til Jehova og for at blive kvalificeret til at undervise andre i Guds ord. (Ef. 4:11-16) Ville det ikke være i harmoni med kristendommens ånd at man fortsatte med at studere med ham, og at alle i menigheden var med til at styrke ham med opbyggende åndelig samtale? Det ville også være gavnligt for ham at deltage i den offentlige forkyndelse og undervisning sammen med erfarne medlemmer af menigheden.

18. Hvorfor er arbejdet med at gøre disciple både alvorligt og fyldt med glæde?

¹⁸ Arbejdet med at gøre disciple er alvorligt, da det drejer sig om menneskeliv. Men det er også en gerning der bringer megen glæde. Ja, der er stor lykke forbundet med at give af sig selv til gavn for andre. (Apg. 20:35) Da det drejer sig om menneskeliv, må vi der underviser være meget omhyggelige med at bibringe eleverne „hele Guds råd“. Forsømmelighed fra vor side kunne medvirke til at de der undervises begår alvorlige forsyndelser. Det var fordi apostelen Paulus ikke holdt noget tilbage som andre havde brug for at vide, at han kunne sige til de ældste i menigheden i Efesus: „Derfor kalder jeg jer på denne dag til vidne på at jeg er ren for alles blod.“ — Apg. 20:26, 27.

19. Hvad bør alle disciple af Jesus Kristus beslutte at gøre i forbindelse med at forkynde og gøre disciple? Hvorfor?

¹⁹ Måtte alle vi der er disciple af Jesus Kristus, være besluttede på at være trofaste i arbejdet med at forkynde den gode nyhed og gøre disciple. I forbindelse med denne vigtige gerning kan vi anvende rådet i Første Timoteusbrev 4:16 på os selv: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig.“ Lydighed mod Kristi befaling om at ’gøre disciple, idet I lærer dem’, er af afgørende betydning for vor egen og andres frelse. At vi efterkommer denne befaling medfører store velsignelser nu i form af glæde og tilfredshed fordi vi ved at vi er Guds medarbejdere. Desuden indeholder det et løfte om evigt liv i Guds nye orden. (2 Pet. 3:13) Vi har derfor al mulig grund til at være ivrigt optaget af arbejdet med at gøre folk til disciple idet vi underviser dem.

Et bibelsk syn på gæld

RETFÆRDIGHEDENS GUD, Jehova, finder ikke behag i mennesker der ikke betaler deres gæld. Den inspirerede salmist sagde: „Den gudløse låner og bliver i gælden.“ (Sl. 37:21) Paulus tilskyndede de kristne til at have en anden indstilling. Han sagde: „I må ikke skylde nogen noget som helst, undtagen det at elske hinanden.“ — Rom. 13:8.

Den der ønsker at opnå Guds godkendelse må derfor samvittighedsfuldt tilbagebetale lånte penge, og han bør villigt betale