styrter ned i Jordanfloden, som svulmer op og bruser. Bølgerne synes næsten at råbe til hinanden. Denne udfoldelse af skaberværkets kræfter virkede stærkt på salmisten og mindede ham om at han selv var som oversvømmet af sorger og omgivet af bølger.

Nu udtrykker han igen sin tillid til den Allerhøjeste: „Sin miskundhed sender [Jehova] om dagen, hans sang er hos mig om natten, en bøn til mit livs Gud.“ (Sl. 42:9) Denne efterkommer af levitten Kora tvivler ikke på at Jehova vil lade sin miskundhed, sin omsorgsfulde medfølelse, komme aktivt til udtryk over for ham og befri ham. Da vil han kunne lovprise Jehova i sang og opsende takkebøn til ham.

Men salmisten kan alligevel ikke lade være med at tænke på den sørgelige situation han er i lige nu. Han fortsætter: „Jeg siger til Gud, min klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af fjender? Det er, som knustes mine ben, når fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig: ’Hvor er din Gud?’ Hvorfor er du nedbøjet, sjæl, hvi bruser du i mig?“ — Sl. 42:10-12a.

Salmisten betragter Jehova som en vældig klippe hvor man kan finde sikker tilflugt når man forfølges af fjenden, men han tænker alligevel over hvorfor han tilsyneladende er glemt. Gud har tilladt at han gik og følte sig sorgfuld og forladt, mens fjenden kunne juble over sine sejre. Salmisten fortæller at han føler sig forhånet på det grusomste. Så ondskabsfuld var spotten imod ham at ’det var som knustes hans ben’ som om hans eget legeme og dets knogler blev knust. Han spørger derfor igen hvorfor han føler sig så urolig i sit indre. Men han rokkes ikke i sin tro, for han slutter salmen med disse ord: „Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit åsyns frelse og min Gud!“ — Sl. 42:12b.

Hvad vi end måtte komme ud for, lad os da, ligesom salmisten, blive ved med at stole på Jehova Guds hjælp. Og lad os nære dyb værdsættelse af det åndelige fællesskab, i det omfang vi i dag er i stand til at nyde det sammen med andre.

Spørgsmål fra læserne

● I min mands familie er det skik at alle børnene og børnebørnene samles i hans forældres hjem til en større frokost den 25. december. Han forstår at jeg som et af Jehovas vidner ikke fejrer jul. Kan jeg gå med til frokosten?

Du må selv afgøre hvad der vil være bedst i dit tilfælde. Men her er nogle faktorer du kunne tage i betragtning.

Ofte er det meget belejligt at holde familiesammenkomster på visse helligdage fordi man da har fri fra arbejde. Også kristne har benyttet sådanne dage til udflugter eller sammenkomster med venner og familie, selv om de ikke fejrer den religiøse højtid. At man har fri fra arbejde kan være én af grundene til at din mands familie samles den 25. december. Hvis de fleste af slægtningene fejrer jul, kan sammenkomsten naturligvis også have det praktiske formål at de får lejlighed til at udveksle julehilsener og -gaver.

Jehovas vidner har tit forklaret at Jesu disciple ikke fik besked på at fejre hans fødsel, at han ikke er født den 25. december og at denne dato er lånt fra en hedensk romersk fest. (1 Kor. 11:23-26) Af den grund fejrer Jehovas vidner ikke jul, men holder sig Jesu ord for øje: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede med ånd og sandhed.“ — Joh. 4:24.

Eftersom din mands slægtninge ikke anerkender din bibelske tro, føler de sig sikkert frit stillet til at fejre jul. Men da bør de i al rimelighed også anerkende din frihed til at lade være. Ville de blive pinligt berørt eller opbragte hvis du kom til familiefrokosten og