Når had er dårskab

ER HAD ikke altid dårskab, altid uklogt, altid forkert? Ikke nødvendigvis. Da Abraham Lincoln for første gang så slaver optændtes han af had til slaveriet. Med tiden resulterede dette had i frihedserklæringen som bekendtgjorde at alle slaver i sydstaterne skulle sættes fri.

Det had mod religiøst hykleri som Jesus Kristus, Guds søn, gav udtryk for da han var på jorden, har lige siden tjent til at beskytte hans efterfølgere. (Matt. 23:13-33) Det had som en kristen menigheds dømmende udvalg nærer til grov umoralitet, får det ligeledes til at udstøde ’det onde menneske af deres kreds’. Derfor erklærer Bibelen også at Jehovas frygt, som kan gøre én virkelig viis, er „had til det onde“. — 1 Kor. 5:13; Ordsp. 8:13; 9:10.

Der findes altså tidspunkter hvor det er både klogt og rigtigt at hade. Bibelens ofte citerede udsagn lyder: „Alt har sin stund . . . tid til at elske og tid til at hade, tid til krig og tid til fred.“ — Præd. 3:1, 8.

Netop det at Gud hader visse ting og bestemte kategorier af mennesker, viser at had ikke altid er dårskab. Han ’hader udådsmænd’, og han hader „stolte øjne, løgnetunge, hænder, der udgyder uskyldigt blod“. — Sl. 5:6; Ordsp. 6:16-19.

Meget passende råder Guds ord os til at hade det Gud hader: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ Og Bibelen nævner med billigelse at kong David fra det gamle Israel sagde: „Jeg hader jo dem, der hader dig, [Jehova] . . . med fuldt had hader jeg dem.“ Betyder dette at vi skal tage voldelige midler i brug mod dem der øver ondt? Nej. Bibelen råder os til ikke at lade os ophidse over uretfærdigheder og til ikke at gengælde ondt med ondt. — Sl. 97:10; 139:21, 22; Rom. 12:17-21.

Men den ufuldkomne menneskelige natur er mere tilbøjelig til at hade end til at elske; når mennesker hader er det derfor oftest dårskab. Had er dårskab når det behersker os. Det er dårskab når det skyldes uvidenhed, løgne og fordomme, og når det trodser fornuften. Had kan sammenlignes med ild. Ilden kan tjene utallige gode formål når den holdes under kontrol. Men når den tager magten fra en, hvilken ødelæggelse kan den da ikke forårsage på liv og ejendom!

Verden er i dag fyldt med brændende, ukontrolleret had. Forholdene er måske dårlige, men hadet gør dem værre. Tænk blot på de udbrændte kvarterer der findes i byer som Watts, Washington, Newark og Brooklyn i U.S.A. — alt sammen resultatet af had. Militante grupper, hvad enten de er hvide eller sorte, prædiker had og tilskynder til vold. Et typisk eksempel er et vers som De sorte Pantere lærer børn: „Slå svinet på bjerget ihjel, ellers gør Panterne det selv.“ („Svinet“ er deres navn for en politibetjent.)

Det er rigtigt at dette had skyldes racediskrimination og andre uretfærdigheder forvoldt mod sorte igennem lang tid. Men fremmer drab på hvide og sorte politibetjente sagen for nogen — hvad enten det er hvide eller sorte? Ikke mere end de meningsløse nedbrændinger af sortes og hvides forretninger og beboelseshuse. Som professor Marie Syrkin fra Brandeis University advarer: „Intet socialt problem kan løses hurtigere ved på beregning at lave de hårdest ramte om til en hob der hæmningsløst plyndrer og dræber. Tilpasning til det onde kan kun gøre onde forhold værre.“

Nogle statistikker offentliggjort i New York Times den 14. februar 1972 bekræfter dette. Disse viste blandt andet at drabstallet for 1971 i Central Harlem, hvor sådanne militante grupper findes i stor mængde, var 328 gange så stort som i Kew Gardens i bydelen Queens, som stort set er jødisk, men som på ingen måde er et isoleret samfund. Det var ikke blot nogle få politibetjente der blev myrdet i Central Harlem, men også mange sorte beboere.

Had der ikke er baseret på retfærdige principper er også dårskab derved at det både mentalt og fysisk skader den der hader. Som en psykiater siger: „Det er lettere at hade, men sundere at elske.“ Et hold specialister har sagt: ’Om et menneske bliver mentalt eller fysisk sygt afhænger tilsyneladende af i hvor høj grad dets personlighed præges af skyld, ængstelse og had.’

Kan vi lære ikke at hade når det er dåragtigt? Ja, for eksempel ved at prøve at styre vore tanker. Lad ikke tankerne dvæle ved de forurettelser og skuffelser De udsættes for. Erstat negative tanker med positive; tænk på noget der er ’elskeligt og har godt lov’. — Fil. 4:8.

En anden hjælp er fornuften. Den vil sætte en i stand til at se hvor meningsløst det er at hade andre på grund af hudfarve, nationalitet eller religion. Det er uden fornuft når visse muhamedanere og hinduer, visse jøder og arabere, visse protestanter og katolikker i Nordirland, og visse hvide og sorte hader hinanden. Ingen enkelt gruppe er helt god eller helt ond.

Tro på Gud vil også hjælpe en til at lade være med at hade når det er dårskab. Hvorfor? Fordi man ved at vise tro overlader det til Gud at afgøre forskellige spørgsmål. David fra det gamle Israel anlagde det samme syn da en nær ven ved en lejlighed opfordrede ham til at dræbe sin forfølger Saul. — 1 Sam. 26:8-11; Rom. 12:19.

Fremfor alt vil den virkelige modsætning til had — uselvisk, principbetonet kærlighed — sætte en i stand til at undgå den dårskab det er at hade når det ikke er tid at hade. Vi forsikres om at kærligheden ’ikke bærer nag’. Nej, ’den tåler, håber og udholder alt’ og ’skjuler en mangfoldighed af synder’. Den gør ikke næsten noget ondt; den hævner ikke med vold. — 1 Kor. 13:4-8; 1 Pet. 4:8; Rom. 13:8-10.

Ja, der er tid til at elske og tid til at hade. Lykkelig er den der kan skelne hvornår det er tid til det ene og hvornår til det andet, og som handler i overensstemmelse med det som er viist, kærligt og retfærdigt.