da han sagde: „Sandelig siger jeg eder: denne slægt [det slægtled der oplevede 1914] skal ikke forgå, før det er sket alt sammen.“ Det er vigtigt at vide hvad dette „alt sammen“ indbefatter. — Luk. 21:32.

Det spørgsmål som apostlene stillede Jesus og som gav anledning til hans detaljerede beskrivelse af tegnet giver os nøglen til svaret. Ifølge apostelen Mattæus spurgte de: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ De ville gerne vide hvornår „verdens ende“ eller, som New World Translation siger, „afslutningen på tingenes ordning“, kom. I sit svar herpå sagde Jesus blandt andet at når evangeliet eller den gode nyhed om Riget var blevet forkyndt tilstrækkeligt, „så skal enden komme“. — Matt. 24:3, 14.

Den „ende“ Jesus talte om skulle ikke komme som følge af at nationerne ødelagde hinanden i en atomkrig, den skulle ikke være et nukleart Harmagedon. Nej, den „ende“ Jesus talte om, var den fuldstændige ende på den nuværende tingenes ordning som Gud ville forårsage ved sine himmelske eksekutionsstyrker. Når Jesus sagde at „denne slægt skal ikke forgå, før det er sket alt sammen“, mente han altså at den nuværende generation ville opleve Guds hævns dag, på hvilken ødelæggelsen ville blive lige så omfattende som i Noas dage da Vandfloden udslettede en hel generation af onde mennesker. — Es. 61:2; Matt. 24:37-39.

Jesu profeti om en omfattende tilintetgørelse af al ondskab i verden er i sandhed noget ganske enestående, ja måske nogle end ikke vil tro det. Vi kan dog nære fuld tillid til Jesu ord. Han gav selv en forsikring om deres pålidelighed da han videre sagde: „Himmelen og jorden skal forgå; men mine ord skal ingenlunde forgå.“ — Luk. 21:33.

Det er Guds fjender i himmelen og på jorden der vil forgå når Gud eksekverer sin dom over denne tingenes ordning. Disse fjender udgør den himmel og jord som apostelen Peter sagde er „forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes“. Men mens den nuværende onde himmel og jord vil forgå og gøre plads for de lovede „nye himle og en ny jord“ vil Jesu ord aldrig forgå. De vil ikke forblive uopfyldt. Vi kan nære den største tillid til at denne slægt eller generation vil blive vidne til den største guddommelige magtdemonstration til ondskabens udryddelse siden Vandfloden i Noas dage. — 2 Pet. 3:7, 13.

nedkalder de blodskyld over sig selv og må derfor tærskes: først det store Babylon, den falske religions vældige verdensimperium, som forudsagt i profetierne i Mikas bog og Åbenbaringens bog; dernæst de politiske nationer, som har ladet sig beherske af Babylon den Store og stillet sig i opposition til Jehovas overherredømme og forkyndelsen af hans herredømme ved hans vidner. Det er et guddommeligt princip at „retfærdighed løfter et folk, men synd er folkenes skændsel“. Et folk der nedkalder en sådan skændsel over sig selv vil før eller siden gå til grunde, for „til Dødsriget [Sheol] skal de gudløse fare, alle folk, der ej kommer Gud i hu“. — Ordsp. 14:34; Sl. 9:18

19. Hvad vil det være klogt af enkeltpersoner at gøre i dag, uanset hvad nationerne gør?

¹⁹ Uanset hvordan nationerne som helhed handler er det muligt for enkeltpersoner at undslippe fra det store Babylon, ligesom jøderne undslap i 537 f.v.t., når de alvorligt overvejer hvad Guds ord siger om Babylon og de handler derefter. De kan frigøre sig fra det, flygte fra det og således undgå at være delagtige i dets synder og blive ramt af dets plager; men de må handle hurtigt. — Åb. 18:4.