Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g77 22/6 s. 3-5
  • Kan man forlænge sin levetid?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kan man forlænge sin levetid?
  • Vågn op! – 1977
  • Lignende materiale
  • Beruselse
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Er det klogt at nyde alkohol?
    Hvordan du får det bedste ud af din ungdom
  • Bevar en ligevægtig holdning til alkohol
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2004
  • En tid hvor du kan leve så længe du ønsker
    Vågn op! – 1977
Se mere
Vågn op! – 1977
g77 22/6 s. 3-5

Kan man forlænge sin levetid?

LIVET er værdifuldt. Hvem af de millioner der har et psykisk og fysisk godt helbred ville prøve at finde ud af året, måneden, dagen og timen for sin død? Det er der næppe nogen der ville gøre. Når mennesker har et meningsfyldt arbejde og føler at de bliver værdsat og elsket, ønsker de at fortsætte med at leve. Men hvordan kan man da sikre sig et langt og meningsfyldt liv?

Ved at bekymre sig forlænger et menneske bestemt ikke sin levetid med så meget som et minut. I stedet for at forlænge levetiden, giver unødig ængstelse kun ubehageligheder og kan endda forkorte ens liv.

Man kan naturligvis kun gøre meget lidt ved medfødte mangler og skrøbeligheder. Og noget uforudset — som uheld, oversvømmelser, jordskælv eller vulkanudbrud — kan også hurtigt sætte en stopper for livet. Ikke desto mindre kan man selv gøre noget for at øge chancen for at få et langt liv. Man kan undgå at tage ufornuftige chancer, og man kan sørge for at legemet får den nødvendige føde og hvile. Men det vigtigste er at man vælger at lade sig lede af visdom.

Et bibelsk ordsprog viser os hvilken gavnlig virkning det kan have på ens levetid at lade sig lede af visdom, idet der siges: „Den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!“ (Ordsp. 3:18) Ja, visdom, det vil sige evnen til at anvende kundskab rigtigt, kan redde et menneske fra utallige vanskeligheder, også en for tidlig død.

Læg for eksempel mærke til hvad Ordsprogenes bog i Bibelen siger om alkoholmisbrug: „Hvem har ak, og hvem har ve, hvem har kiv, og hvem har klage? Hvem har sår uden grund, hvem har sløve øjne? De, som sidder sent over vinen, som kommer for at smage den stærke drik. Se ikke til vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i bægeret; den glider så glat, men bider til sidst som en slange og spyr sin gift som en øgle.“ — Ordsp. 23:29-32.

Som her beskrevet bliver den der drikker meget, ofte stridslysten uden grund og bliver derfor involveret i slagsmål. For ham ser vinen overdrevent tiltrækkende, ja perlende, ud. Hans umådehold i forbindelse med alkoholiske drikke har samme virkning på ham som slangegift. Han kan blive fysisk syg, og for eksempel få skrumpelever. Han kan også blive skadet psykisk, og komme til at lide af delirium tremens. Ligesom slangens gift kan spiritus, hvis man drikker for meget, være dødbringende.

Ordsprogenes bog fortsætter med at beskrive den berusedes tilstand: „Dine øjne skuer de sælsomste ting, og bagvendt taler dit hjerte; du har det, som lå du midt i havet [idet man har det ligesom en der er ved at drukne, inden han til sidst glider over i bevidstløsheden], som lå du oppe på en mastetop [ligesom skibets bevægelser mærkes mest her, er den berusede mere end andre i fare for at komme i klammeri eller slagsmål eller at komme ud for en ulykke]. ’De slog mig, jeg følte ej smerte, gav mig hug, jeg mærked det ikke [siger den berusede som om han talte til sig selv; hans sanser er nu fuldstændig sløvede, og han er ikke klar over hvad der sker med ham]; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til vinen [ja, når han har sovet rusen ud, begynder han med det samme at drikke igen]!’“ — Ordsp. 23:33-35.

Den der undgår alkoholmisbrug er i sandhed viis. Hans visdom er et „livets træ“ der beskytter ham mod mange vanskeligheder og, måske, en for tidlig død.

Der findes andre råd i Ordsprogenes bog der, hvis de følges, på lignende måde kan være med til at forlænge livet. Vi opmuntres til at tage imod sund vejledning, til ikke at blande os med lovløse elementer og til at undgå umoralitet. Vi læser: „Den vise høre og øge sin viden.“ (Ordsp. 1:5) „Min søn, sig nej, når syndere lokker! Siger de: ’Kom med, lad os lure . . .’ gå da ikke med dem.“ (Ordsp. 1:10-15) „Hvi beruser du dig, min søn, i en fremmed og tager en andens hustru i favn? . . . den gudløse fanges af egen brøde og holdes fast i syndens reb; han dør af mangel på tugt, går til ved sin store dårskab.“ — Ordsp. 5:20-23.

Ja, en levevis der er i harmoni med Bibelen bidrager til et længere og lykkeligere liv. De goder man opnår ved at leve gudhengivent er imidlertid ikke begrænsede til det nuværende liv. Apostelen Paulus skrev: „Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Tim. 4:8.

Det liv som den Højeste vil skænke menneskeheden i fremtiden er beskrevet på denne måde i Bibelen: „Se! Guds telt er hos menneskene, og han vil bo hos dem, og de skal være hans folk. Og Gud selv vil være hos dem. Og han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere.“ — Åb. 21:3, 4.

Ved at leve i harmoni med Guds krav kan et menneske altså forlænge sit nuværende liv med flere år og blive værdig til en storslået fremtid. Men ikke alle bryder sig i dag om at leve efter Bibelen. Mange foretrækker at gå deres egne veje. Og nogle forfølger Guds tjenere.

Det kan være at et gudfrygtigt menneskes liv er i fare på grund af forfølgelse. Hvad skal vedkommende så gøre? Skal han give efter for forfølgernes krav og derved undgå en for tidlig død? Det kunne se ud til at man ved at gå på kompromis i et sådant tilfælde ville forlænge sin levetid. Men det er ikke tilfældet. Jesus Kristus sagde: „For enhver ønsker at redde sin sjæl [sit liv], vil miste den; men enhver som mister sin sjæl for min og den gode nyheds skyld, vil redde den.“ (Mark. 8:35) „Den der holder af sin sjæl ødelægger den, men den der hader sin sjæl [ikke har sit liv for kært] i denne verden, vil bevare den til evigt liv.“ — Joh. 12:25.

Hvordan kan det at man mister livet før tiden på grund af forfølgelse betyde at man redder det og opnår evigt liv?

Jo, den der dør trofast mod Gud kan være forvisset om at blive oprejst fra de døde med evigt liv i udsigt. Men den der går på kompromis lever måske nogle få år længere på jorden, men han har sat udsigten til at opnå evigt liv på spil. Når han mister sit godkendte forhold til Gud betyder det at han har opgivet en evig, lykkelig fremtid til fordel for nogle få korte år i en ugudelig verden. Hvilket tåbeligt valg!

Hvis du er oprigtigt interesseret i at forlænge din levetid, gør da Bibelens sunde vejledning til din egen og lev efter den. Gør det uanset hvad du måtte komme ud for på grund af dit standpunkt. Glem aldrig at kun Gud, og ikke mennesker, kan give dig evigt liv.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del