En „tid til at le“

DYRENE kan ikke le. Latteren er en gave som kun mennesket har. I mange hundrede år har man prøvet at udforske hvad det egentlig er der sker når man ler, men det er stadig for en stor del en gåde.

Holder De af en god latter? Og er det for øvrigt sundt at le?

Der anlægges forskellige syn på humor. Nogle ser først og fremmest det negative i humoren; de betragter den som noget „aggressivt“ der har en tendens til at udlevere og nedvurdere andre. På den anden side er latter også blevet kaldt „en forudsætning for en velafrundet personlighed“, „et vidundermiddel mod depression“.

Imidlertid er det nødvendigt at bevare ligevægten i forbindelse med humor, for humoren er ofte blevet anvendt forkert. Bibelen siger meget klogt at der er en „tid til at le“, og derfor også tider hvor latter ikke er på sin plads. — Præd. 3:4.

De mange gavnlige virkninger af humor

Humor kan være en hjælp til at klare vanskelige situationer. Leksikonet Encyclopædia Britannica siger angående latter: „Man kunne kalde det en luksusrefleks. Dens eneste funktion er tilsyneladende at den skaffer lindring for spænding. . . . Den stødvise udånding der foregår når man ler, er som skabt til at ’puste’ overskydende spænding bort ved en form for åndedrætsgymnastik.“

Latter kan spille en vigtig rolle ved at fremme freden i familien. Det kan illustreres med følgende eksempel: En fader var blevet vred over at hans søn havde ladet sin nye cykel stå ude i regnen natten over.

„Sæt den midt i indkørselen så jeg kan køre den over,“ sagde faderen forbitret. „Vi kan lige så godt med det samme gøre det helt af med den.“ I sin vrede og harme greb faderen selv fat i cyklen og trak den ud i indkørselen.

Så kom drengens lillesøster og moderen med et par bemærkninger som fik den opbragte fader til at le. Hvad skete der? Manden fortæller: „Efter et øjeblik kunne jeg ikke lade være med at smile. Så lo jeg. I samme øjeblik jeg lo, kunne jeg mærke spændingen drive over. I stedet fik jeg en følelse af befrielse. Den sunde fornuft var vendt tilbage. Alle tog del i latteren.“ Angående humorens gavnlige virkninger i en vanskelig situation siger denne mand:

„Jeg føler mig mere og mere overbevist om at humor er en sjette sans, lige så vigtig for vores glæde ved livet — ja, for selve vores eksistens — som enhver af de fem fysiske sanser. Og hvis der er noget sted hvor den især er god at have, så er det i hjemmet. I hvert fald i vores hjem.“

Humor kan få en tilsyneladende håbløs situation til at tage sig lysere ud. I Det Bedste for oktober 1973 var der en artikel som blandt andet fortalte følgende om psykiateren Viktor E. Frankl, som sad indespærret i en tysk koncentrationslejr under anden verdenskrig:

„Bortset fra sult, udmattelse og sygdom var selvmord den store dræber i denne underverden af menneskelig ydmygelse.

Som psykiater vidste Frankl, at humor er et af sjælens bedste våben i kampen for at overleve, fordi den, om end kun i korte øjeblikke, kan hæve én op over elendigheden. Derfor indførte han og vennen den regel, at de mindst én gang hver dag skulle finde på og fortælle en morsom historie, helst om det, der ville ske, når de var befriede.“

Dette hjalp dem til at udholde den frygtelige tilværelse i en koncentrationslejr. Artiklen sluttede: „Hvis humor kan hjælpe under sådanne vilkår, hvad kan vi andre så ikke få ud af den i vores daglige tilværelse?“

Medfører Deres arbejde at De til stadighed skal overbevise andre om værdien af et eller andet produkt, om nødvendigheden af at foretage sig noget bestemt, eller om rigtigheden af visse argumenter? Hvis det er tilfældet, hvordan kan De så formå Deres tilhørere til at rette sig efter det De siger? William J. McGuire fra Yale-universitetets afdeling for psykologi skriver angående det at overbevise: „Hvis man anvender humor når man afleverer sit budskab, kan det forøge udbyttet; det sætter tilsyneladende den modtagende part i en mere behagelig og velvillig stemning.“

Men latter kan også være et advarselssignal. Bibelen siger i Ordsprogene 14:13: „Selv under latter kan hjertet lide.“ Angående børn har en psykolog sagt: „En fintmærkende fader eller moder kan få en hel del at vide ved at lægge mærke til hvornår og hvorfor barnet ler, ganske ligesom vi gør det ved iagttagelse i vort arbejde på klinikken. . . . En afslappet latter er sund, men en anstrengt og kunstig latter kan dække over at barnet er bekymret eller ked af det.“

Medvirker til sundhed på sind og legeme

I en artikel som handlede om at der er „sund sans i humor“ fortælles det at visse psykologer og psykiatere „er begyndt at undersøge mulighederne for at anvende humor i behandlingsøjemed. De prøver at udvikle deres patienters sans for det komiske som modvægt mod følelsesmæssige problemer“.

De der mangler humoristisk sans, mangler samtidig ofte følelsesmæssig balance. Dr. Margaret Prouty, en tidligere børnelæge, er kommet med følgende interessante iagttagelse angående børn der har mavesår på grund af bekymringer:

„Mange års iagttagelser har overbevist mig om at en af de største mangler ved deres personlighed er en næsten fuldstændig mangel på humoristisk sans. Livet er i høj grad virkeligt og alvorligt, og de ejer ikke evnen til at le ad sig selv eller andre.“

Sandsynligvis kender også De nogle som tager sig selv meget alvorligt, folk der tilsyneladende tager alting som en fornærmelse. Er sådanne mennesker lykkelige? Er de med til at gøre andre glade og lykkelige? Hjælpemidlet er måske det ganske simple at de skal lære at le ad sig selv. Psykiateren Smiley Blanton har sagt: „Jeg er sjældent blevet bedt om at hjælpe en som havde sans for det komiske, og jeg har aldrig været nødt til at behandle nogen som virkelig kunne le ad sig selv.“ Det har altså stor betydning at kunne se de morsomme sider ved en selv og ved ens situation.

Bibelen siger noget interessant om mental sundhed, i Romerbrevet 12:3: „[Jeg] siger . . . til enhver iblandt jer at han ikke skal tænke højere om sig selv end han bør tænke, men tænke med et sundt sind.“ Ja, „et sundt sind“ går hånd i hånd med det at anlægge et beskedent syn på sig selv. Og denne indstilling får man lettere hvis man lærer at le ad sig selv.

Hvilken virkning har humor på det fysiske helbred? Dr. James J. Walsh fortæller i sin bog Laughter and Health at de op-og-ned-gående bevægelser mellemgulvet foretager når man ler, virker på de indre organer på samme måde som når man gør motion.

Latter er en slags blid massage for hjertet, hvilket er gavnligt for blodcirkulationen. En lignende virkning på leveren og tarmene er fremmende for fordøjelsen og udskillelsen af affaldsstoffer. Dr. Walsh gør opmærksom på at de der har problemer med blodtrykket vil have godt af at le en hel del. Resultater af nogle forsøg har vist at folk hvis blodtryk var på 180 og derover, ved at le fik deres blodtryk nedsat med 10 eller mere; de der havde for lavt blodtryk (under 120) fik det hævet med 10 eller endnu mere.

Men der er også tider hvor latter ikke er på sin plads.

En tid til ikke at le

I Prædikeren 7:2, 3 står følgende interessante iagttagelse angående latter: „Bedre at gå til et sørgehus end at gå til et gildehus . . . Bedre græmmelse end latter, thi er minerne mørke, har hjertet det godt.“ Betyder det at Gud ikke har behag i latter eller i at mennesker glæder sig og har det godt? Nej, for Bibelen opfordrer os til at være glade når lejligheden er passende. (Fil. 4:4) Men der er også tider hvor det er passende at være alvorlig, at tænke på hvor hurtigt livet kan være forbi og hvor vigtigt det er at vi bruger det klogt, så vi skaffer os et godt „navn“, eller rygte, hos Skaberen. (Præd. 7:1) Bogen Family Communication, som er udgivet for nylig, siger: „Dét udelukkende at forlade sig på humor er en forsvarsreaktion mod en bekymring der ville være uudholdelig.“

Hvis en ven eller en bekendt bliver ramt af sorg på grund af en eller anden ulykkelig hændelse, er det for eksempel ikke tid til at le. Til en sådan lejlighed giver Bibelen dette råd: „Græd med dem der græder.“ — Rom. 12:15.

Hvad skal man gøre hvis man hører en slibrig vittighed, en af de uendeligt mange der har kønslig umoralitet som hovedtema? Da er det også tid til ikke at le, for Guds ord giver dette bud: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, . . .heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende.“ — Ef. 5:3, 4.

I Ordsprogene 26:18, 19 advarer Bibelen mod en anden form for upassende humor: „Som en vanvittig mand, der udslynger gløder, pile og død, er den, der sviger sin næste og siger: ’Jeg spøger jo kun.’“ De der ønsker at følge Bibelens råd, vil derfor ikke give sig af med grove ’morsomheder’ eller „practical jokes“ som kan skade andre. Som et eksempel på en sådan malplaceret spøg kan nævnes tilfældet med en teenagedreng som ringede til sine forældre, udgav sig for at være en anden og sagde at deres søn var blevet kidnappet. Drengens fader brød sammen og døde senere af et hjerteanfald. Hans moder og hans tante måtte også under lægebehandling.

Bladet Science Digest fremsætter følgende betragtning: „Det ser ud til at humor har to sider, ligesom en mønt. . . . Undertiden bliver humor, bevidst eller ubevidst, brugt som et våben. Man siger at ’latter kan dræbe’.“ Det gælder især når det drejer sig om børn. Man bør aldrig lade et barn blive offer for latterliggørelse. Børn bør heller ikke have lov til at bruge „humoren“ på den måde imod deres jævnaldrende. Den er et tegn på usikkerhed, og forældrene må hurtigt korrigere det forkerte. For at undgå at såre en anden må man le med ham, ikke ad ham.

Med hensyn til humor er det klogt at huske det gode princip der står i Mattæus-evangeliet 7:12: „Derfor, alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ Følger man denne „gyldne regel“ for kristen adfærd, er ondskabsfuld humor eller sarkasme udelukket.

Ja, der er virkelig ’en tid til at le’. En hjertelig og naturlig latter er sund, både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. Imidlertid bør man passe på at man ikke ler på de forkerte steder eller bruger sin sans for humor på en sådan måde at den sårer andre.