Hvad mente vismanden?

Værdien af et godt navn

Et godt navn eller et godt rygte er af stor værdi, noget man bør værne om. Den vise kong Salomon sagde: „Godt navn er bedre en ypperlig salve, dødsdag bedre end fødselsdag.“ (Præd. 7:1) I gammel tid var ypperlig salve meget eftertragtet. Den afgav en behagelig duft. Dog kunne man glæde sig mere over at have et godt rygte end over duften af en ypperlig salve. Et menneskes navn antager først virkelig betydning og kommer til at sige noget om dette menneske i løbet af dets levetid, og først når livet er forbi vil man have et sandt billede af dets rygte. Da man ikke har noget rygte når man bliver født, kan man derfor sige at ’dødsdag er bedre end fødselsdag’.

Hvis men skal bevare et godt navn, er det vigtigt at man har et alvorligt syn på livet. Salomon sagde: „Bede at gå til et sørgehus end at gå til et gildehus; thi hist er alle menneskers ende, og de levende bør tage det til hjerte.“ — Præd. 7:2.

Når der indtræffer et dødsfald i en familie bør man ikke glemme de efterladte og hjerteløst fortsætte med at feste og slå sig løs. Tværtimod bør man tænke på at trøste de sørgende. At „gå til sørgehus“ kan samtidig have en god indvirkning på en selv. Man bliver mindet om hvor kort livet er og hvor hurtigt et menneskes planer og virksomhed kan få ende. Dette kan få en til at tænke alvorligt over hvordan man lever sit eget liv. Den ånd der hersker i et „gildehus“ bidrager derimod ikke til en sådan eftertanke.

Salomon fortsætter: „Bedre græmmelse end latter, thi er minerne mørke, har hjertet det godt. De vises hjerte er i sørgehuset, tåbernes hjerte i glædehuset.“ — Præd. 7:3, 4.

En der er i et „sørgehus“ kommer til at forstå hvor kort livet er og bliver bedrøvet over dets sørgelige tilskikkelser. I stedet for at smile, som han ville gøre i „glædeshuset“, får han et sørgmodigt og alvorligt udtryk i ansigtet. Den alvorlige indstilling ansigtet afspejler, kan have en god indvirkning på hjertet og forårsage en forandring hos ham til det bedre. „De vises hjerte er i sørgehuset“ i den forstand at deres hjerte får dem til at tænke over hvordan de bør leve deres liv og hvorfor. Hjertet genspejler ikke den overfladiske og letsindige ånd der er forbundet med et sted hvor der festes.

Salomon fortsætter med dette argument og siger: „Bedre at høre vismands skænd end at høre tåbers sang. Som tjørnekvistes knitren under gryden er tåbers latter; også det er tomhed.“ — Præd. 7:5, 6.

En der kommer på afveje og ikke længere følger en ret handlemåde, vil have stor gavn af at blive irettesat af en der er viis. Men hvilken værdi har tåbers „sang“ eller tomme smiger? Den dækker blot over vedkommendes fejl og urette handlemåde og ødelægger hans rygte. Når en tåbes letsindige latter kommer på et upassende tidspunkt skurrer det i ørerne, som når brændende tjørnekviste knitrer under en gryde. Tåbens latter frembringer en ubehagelig lyd og er ikke til opbyggelse.