Når tingene ikke går som de skal

MON ikke vi kan være enige om at mangt og meget er gået skævt for menneskene i tidens løb? Nogle af de ulykker der er sket har folk selv været skyld i, men ikke sjældent har årsagen været ulykkelige omstændigheder som ulykkens ofre ikke havde indflydelse på.

Bibelen berører ofte dette emne, som dér hvor der siges: „Fremdeles så jeg al den undertrykkelse, som sker under solen; jeg så de undertryktes tårer, og ingen trøstede dem; de led vold af deres undertrykkeres hånd, og ingen trøstede dem.“ — Præd. 4:1.

Hvorfor er det sådan? Inspireret af Gud har en bibelskribent der er kendt for sin visdom, afsløret en af de væsentlige grunde til at ting og forhold på jorden så ofte udvikler sig helt forkert. Han skrev: „Det er det, der er fejlen ved alt, hvad der sker under solen, at alle får en og samme skæbne; derfor er også menneskebørnenes hjerte fuldt af ondt, og der er dårskab i deres hjerte livet igennem, og til sidst må de ned til de døde.“ — Præd. 9:3.

Den „skæbne“ der tales om her er døden, følgen af nedarvet synd. (Rom. 5:12, 18; jævnfør Salme 51:7.) Eftersom ethvert menneskehjerte er „fuldt af ondt“ og der også knytter sig „dårskab“ til det fordi synden og døden hersker i alle mennesker, giver de fleste efter for urette ønsker og tilbøjeligheder i stedet for at vise selvbeherskelse og modstå dem. (Rom. 7:14-25) De medfølgende vanskeligheder berører ikke alene de egentligt ansvarlige men også utallige andre, deriblandt mennesker som bestræber sig for at leve i gudsfrygt.

Endnu en grund til at tingene går skævt er at alle er „bundne af tid og tilfælde“. (Præd. 9:11) Dette viser sig i form af alvorlig sygdom, politiske omvæltninger, økonomiske tab, naturkatastrofer eller andet der kan ændre et menneskes forhold totalt.

I betragtning af at så meget på jorden ikke går som det skal, hvad kan du da gøre for at sikre at din tilværelse kan være lykkelig og have en mening? Lad os overveje spørgsmålet, specielt i lyset af Prædikerens bog i Bibelen.

Tålmodighed og ydmyghed

Det er vigtigt at man har den rette sindsindstilling hvis man skal kunne klare sig når noget går skævt. Den vise bibelskribent erklærede: „En sags udgang er bedre end dens indgang, tålmod er bedre end hovmod. Vær ikke hastig i dit sind til at græmmes [blive fornærmet, NW], thi græmmelse bor i tåbers bryst.“ — Præd. 7:8, 9.

De der let bliver fornærmede og som bærer nag, røber at de er hovmodige. Mennesker der lader tankerne være optaget af det der går skævt i deres tilværelse, snyder sig selv for den glæde de kunne have af det der går godt, og derfor regner Gud dem for tåber. Den ydmyge er derimod tålmodig. Han behersker sig og undgår at blive fornærmet, kynisk og bitter. Han vil ikke lade ugunstige omstændigheder tage magten fra ham. Mennesker der viser denne form for selvbeherskelse, opdager tit at „en sags udgang“ overraskende har vendt tingene til det bedre.

Noget man bør undgå

For at holde modet oppe på trods af problemer og modgang må man følge den bibelske vejledning om hvad man ikke skal gøre. Lad os betragte to punkter hvor dette er vigtigt.

Nogle mennesker ofrer megen tid på at finde frem til en regel eller formel for hvorfor alting går som det gør i denne verden. Nogle former for spådomskunst (for eksempel astrologi) er blevet meget populære fordi de går ud på at vise at begivenheder på jorden indtræffer i overensstemmelse med et forudbestemt mønster som mennesker kan få indblik i.

Bibelen viser imidlertid at alle sådanne bestræbelser kun er spild af tid. Vi læser: „Hver gang jeg vendte min hu til at nemme visdom og granske det slid, som går for sig på jorden — thi hverken dag eller nat får man søvn i øjnene — da indså jeg, at det er således med alt Guds værk, at mennesket ikke kan udgrunde det, som sker under solen; thi trods al den flid, et menneske gør sig med at søge, kan han ikke udgrunde det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke udgrunde det.“ — Præd. 8:16, 17.

Bibelskribenten henviser til ting der sker på jorden som var de „Guds værk“, men ikke i den forstand at Gud får dem til at ske. De sker snarere i kraft af at Gud tillader dem, og af årsager som mennesker ikke kan forudse eller har indflydelse på. Bibelen gør det klart at enhver bestræbelse for at „udgrunde“ eller opdage et forudsigeligt generelt mønster for menneskers adfærd og de begivenheder der overgår dem, er dømt til at mislykkes.

En anden viis retningslinje findes i Prædikeren 1:15, der lyder: „Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.“ På grund af nedarvet synd er hele menneskeslægten blevet „kroget“ og, som apostelen Paulus siger, „underlagt frugtesløshed“. (Rom. 8:20) Derfor kan ingen menneskelige bestræbelser, hvor oprigtige de end måtte være, udrydde indgroet had og forene menneskene som brødre. Den krogethed og frugtesløshed der formørker forholdene på jorden, eksisterer med Guds tilladelse og bliver først fjernet når han griber ind. — Se Daniel 2:44; Åbenbaringen 11:18; 21:1-5.

Vær glad og gavmild

Hvis du er omgivet af mange ubehagelige forhold, vil følgende kloge iagttagelse virke særlig velgørende på dig:

„Se, hvad der efter mit skøn er godt og smukt, det er at spise og drikke og nyde det gode under al den flid, man gør sig under solen, alle de levedage Gud giver en; thi det er den del, man har; og hver gang Gud giver et menneske rigdom og gods og sætter ham i stand til at nyde det og tage sin del og glæde sig under sin flid, da er det en Guds gave; thi da tænker han ikke stort på sine levedage, idet Gud lader ham være optaget af sit hjertes glæde.“ — Præd. 5:17-19.

Ligegyldigt hvor mange problemer du har, er der altid noget i livet der går godt. Lad ikke modgang undergrave din glæde over det gode du har. Den der nyder hverdagens glæder, som for eksempel at spise og drikke, og som ser den lyse side af tingene, vil opdage at de ubehagelige omstændigheder ved hans tilværelse, hvor mange der end måtte være, sjældent dukker op i hans tanker. — Jævnfør Prædikeren 2:24-26; 3:12, 13, 22; 8:15; 9:7-10; 11:8.

Endnu et bibelsk princip der kan gøre dig glad, især når noget går skævt, findes i Prædikeren 11:1, 2, hvor vi læser: „Kast dit brød på vandet, thi du får det igen, går end lang tid hen. Del dit gods i syv otte dele, thi du ved ej, hvad ondt der kan ske på jorden.“

Disse ord er en god spore til at vise gavmildhed. Nøjes ikke med at være gavmild mod nogle få udvalgte nære venner, men „del dit gods i syv otte dele“. Vær gavmild mod mange forskellige mennesker, især dem der ikke har så meget eller som trænger. (Jævnfør Lukas 14:12-14.) Hvis der så skulle tilstøde dig noget „ondt“ af en eller anden art, ved du hvordan det vil gå, for Jesus har sagt: „Gør jer det til en regel at give, så vil man give til jer. Et godt mål, der er presset, rystet og som løber over, vil man give i jeres skød. For med det mål som I udmåler med, vil man udmåle til jer igen.“ — Luk. 6:38.

Vil du ikke give os ret i at disse bibelske principper lyder fornuftige? Hvorfor ikke tage dig tid til straks at sætte dig rigtig godt ind i dem. Lev efter dem! De vil gøre dit liv til en glæde, selv når noget ikke går som det skal.