Skændes I nogen sinde om penge?

„GLEM aldrig at et ægteskab betyder mere end penge.“ Dette råd fra et ægtepar rører ved et udbredt problem.

I vore dages verden er penge en nødvendighed. Forståeligt nok er emnet derfor ømtåleligt for den mand der er arbejdsløs eller hvis løn ikke længere slår til. Hans kone konfronteres med stadig højere priser hver gang hun går på indkøb. Tvivlen om hvorvidt de kan få det hele til at løbe rundt, giver næsten uvægerlig grundlag for skænderier.

Men hvis den virkelige årsag til sådanne skænderier er arbejdsløshed og inflation, hvorfor skændes da selv velhavende mennesker så ofte om penge? De berøres jo ikke alvorligt af disse faktorer. Kan det tænkes at årsagen skal søges et andet sted?

Ved problemets rod

Bibelen citeres ofte fejlagtigt således: „Penge er roden til alt ondt.“ Men læs engang Første Timoteusbrev 6:10 i din egen bibel og se hvad der i realiteten står. I den autoriserede danske oversættelse lyder verset: „Kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“

Penge er én ting; „kærlighed til penge“ er noget andet. Der er ikke noget ondt ved pengene i sig selv. Det er der derimod ved den kærlighed man kan nære til dem. Det er ikke penge, men „kærlighed til penge“ der kan få et menneske til at handle ondt.

Tænk på de mange former for kriminalitet der bunder i menneskers begærlighed og i overdreven kærlighed til penge: tyveri, udbytning, pengeafpresning, ja endog mord. I denne artikel beskæftiger vi os imidlertid med forholdet mellem ægtefæller. Kan et forkert syn på penge forårsage ægteskabelige problemer?

Hør hvad et ungt tysk par erfarede da de giftede sig uden at have ret meget i indtægt. Hustruen var nødt til at arbejde og skaffe de daglige fornødenheder mens manden gjorde sin uddannelse færdig. Efter endt uddannelse åbnede den unge mand sin egen forretning. Den gav kun en beskeden indtægt i begyndelsen. Parrets pengesorger førte ofte til skænderier, til tider voldsomme skænderier.

Med tiden fik manden imidlertid en meget stor omsætning. Penge — i hvert fald mangel på penge — var ikke længere et problem. Nu havde de alt hvad de havde brug for, ja faktisk mere. De havde et dejligt hjem og flere biler, og de tog ofte på lange ferierejser. Men holdt de op med at skændes om penge? Nej. De skændtes ganske vist ikke mere om hvordan de skulle klare sig med så lidt. Nu drejede skænderierne sig i stedet om hvad de skulle gøre med så meget.

De fik „kærlighed til penge“. Tvivlsomme forretningsmetoder gav dem en dårlig samvittighed, der skabte et spændt forhold mellem dem og deres venner og slægtninge. Men det værste var at de ødelagde deres ægteskab ved at gå så højt op i at tjene penge. De blev skilt, og børnene måtte se deres hjem blive opløst. Betyder penge så meget at man bør lade sin lykke spolere af kærlighed til dem?

I nogle hjem hvor kun manden tjener penge, hænder det måske at han bruger pengene som et våben til at vise sin kone „hvor hendes plads er“. Ved med vilje at give hende knapt med penge gør han hende overdrevent afhængig af ham og tvinger hende ud i den ydmygende situation altid at skulle bede om penge for at familien kan få noget at spise og se ordentlig ud i tøjet. Den håbløshed og fortvivlelse hun forståeligt nok føler, kan give anledning til bitre meningsudvekslinger.

Undertiden er det hustruen der har den største skyld når et ægtepar skændes om penge. Hun beslutter måske at hun vil gå på arbejde, ikke fordi familien er i pengetrang men fordi hun gerne vil have „sine egne penge“. Hendes økonomiske uafhængighed kan få hende til også at opdyrke uafhængighed i andre henseender. Dette kan ikke undgå at føre til skænderier i hjemmet.

Hvad kan man gøre for at afværge sådanne familiestridigheder over penge?

„Penge er et værn“

I Bibelen fremsættes et ligevægtigt syn på penge der kan bidrage meget til lykke i ægteskabet. Det hedder i Prædikeren 7:12: „Visdom skygger, som penge skygger [er et værn, fodnoten], men kundskabs fortrin er dette, at visdom holder sin mand i live.“

Penge kan bruges som „et værn“ på mange måder. Vi betaler husleje, køber mad og skaffer os andre daglige fornødenheder ved hjælp af penge. Med penge kan vi også gøre noget for andre og derved værne om et venskab. Inden for familiekredsen kan penge bruges til en ferierejse eller til „lidt ekstra“ — uventede gaver, for eksempel — der som oftest knytter giver og modtager nærmere til hinanden. På disse og mange andre måder tjener penge til beskyttelse af ægteskabet.

Normalt er alt hvad der er værd at værne om, vigtigere end det man værner det med. For eksempel er menneskelegemet vigtigere end det tøj hvormed det værnes mod vind og vejr. Vort helbred betyder mere end den medicin der skal værne os mod sygdom. Ligesådan er et lykkeligt ægteskab af meget større betydning end de penge hvormed man værner om det.

Erkendelsen af at penge blot tjener som „et værn“ hjælper os til at holde det vigtigste for øje, nemlig alt det man ikke kan købe for penge: for eksempel en trofast ægtefælle, en pålidelig ven, åndelig og fysisk sundhed, fred i sindet. Intet af dette kan købes for penge.

Visdom kan også virke som „et værn“. Den kan beskytte os imod at overvurdere hvad penge kan gøre. Penges værdi er begrænset. Netop som vi har mest brug for dem er de måske borte. Men det sker ikke med den sande visdom. Den kan lede os sikkert gennem alle mulige genvordigheder, rent fysisk værne vort liv og endda hjælpe os til at opnå Guds godkendelse og få udsigt til det evige liv.

Hvordan man undgår at skændes om penge

At man undgår at skændes om penge betyder ikke at man aldrig kan tale om penge eller drøfte hvordan de skal gives ud. Ofte opstår skænderiet netop fordi man ikke taler sammen om tingene. Samtaler er til gavn, for de knytter ægtefællerne nærmere til hinanden; det er skænderier ikke, for de driver parterne fra hinanden. Samtaler kan foregå i en kærlig atmosfære; det kan skænderier ikke. Skænderier får parterne til at komme med upassende bemærkninger der er svære at overhøre og endnu sværere at glemme. De bidrager til at der opstår et køligt forhold mellem parterne og kan let føre til separation eller skilsmisse.

Indebærer ægteskabet ikke at man er fælles om tingene? Den opfattelse at „det her er mit og det der er dit“ bidrager almindeligvis ikke til et lykkeligt ægteskab. Det er langt bedre at ægteparret lægger et gennemførligt budget, skriver op hvad de først og fremmest skal købe, og bliver enige om hvordan de skal bruge deres penge. Ved jævnlig at tale sammen om tingene kan man tage hensyn til de stigende priser og familiens løbende udgifter. Ved at stole på hinanden, ved at vise sund fornuft og ved at overvinde stolthed kan ægtepar gøre meget for at undgå faren ved at skændes om penge.

Har man lært at være tilfreds, da har man fundet en af lykkens hemmeligheder. Bibelen giver følgende råd i Hebræerbrevet 13:5: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.“

De færreste af os kan få alt hvad vi ønsker, men vi kan alle sammen lære at skønne på det vi har. Giv ikke næring til utilfredshed ved at tragte efter noget du ikke har økonomisk mulighed for at få. Man sparer ikke penge og hjælpes heller ikke til at holde sig inden for sine økonomiske rammer hvis man åbner den ene konto efter den anden; derimod kan det udløse kedelige skænderier om penge. Ægtepar der har opdaget hemmeligheden ved at være tilfreds er også lykkelige. De lader sig sjældent forlede til at skændes om penge. Det er penge ikke værd.

Den der lægger for stor vægt på penges betydning og opdyrker kærlighed til penge, bliver træl af penge og skaffer sig mange sorger. Lad penge indtage deres rette plads, betragt dem som „et værn“ og intet andet. Gør pengene til din træl, og du vil erfare stor tilfredshed og glæde. Husk at „et ægteskab betyder mere end penge“.