Hvor højt sætter du livet?

„Gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ — 1 Tim. 4:8.

EN BILIST begynder at bakke ind på en ledig parkeringsplads. I samme øjeblik kommer en anden bil bagfra og snupper pladsen. Rasende farer den første bilist ud af bilen for at skælde den anden ud. Pludselig trækker denne en kniv og stikker ham ned.

I en købmandsforretning kommer to mænd op at skændes. De går udenfor, og den ene slår den anden ned med et boldtræ.

Næsten hver eneste dag kan man læse om sådanne tildragelser. I den stressede tid vi oplever, er mange så irritable at et enkelt forkert ord eller et vredesudbrud kan udløse et slagsmål der koster et menneske livet. Og i større målestok er der optøjer og opstande som kræver langt flere ofre. Der er tydeligvis flere og flere som ikke vurderer menneskelivet særlig højt.

Hvordan betragter du livet? Hvis man sætter sit liv højt, er der da noget man kan gøre for at beskytte det? Er der visse forholdsregler man kan træffe for at sikre sit liv, i hvert fald i nogen grad?

Ja, der er. Men det kræver en indsats at sætte sig ind i hvad man kan gøre, og det kræver konstant agtpågivenhed at gøre det. Noget af det vigtigste man må stræbe efter, er at beherske sit eget temperament. „Den hidsige bærer sig tåbeligt ad,“ siger et sandt ordsprog. Ved at styre tungen når man irriteres eller provokeres, kan man redde sit eget liv og andres med, sådan som et andet ordsprog siger: „Et livets træ er tungens mildhed.“ Selvbeherskelse kan hindre store sorger og kan i nogle tilfælde betyde forskellen mellem liv og død. „Mildt svar stiller vrede, sårende ord vækker nag.“ (Ordsp. 14:17; 15:1, 4; 16:32) Men det at kunne styre sit sind er ikke en evne der kommer af sig selv.

Hvordan kan man udvikle selvbeherskelse, så man kan bevare roen under faretruende forhold? Ved at lære at beherske sin tunge i det daglige — i hjemmet, på arbejdspladsen og andre steder — når tingene ikke lige er som man synes de skal være. Man kan naturligvis ikke helt undgå at blive vred, men følger man rådet: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte,“ vil man i høj grad opøve sin selvbeherskelse og opnå større glæde og lykke, både i familielivet og i forholdet til andre. — Ef. 4:26.

Uanset hvilke forholdsregler man træffer, kan man dog ikke beskytte sit liv fuldstændigt, under alle forhold, her i denne selviske verden. Men der findes En som sætter livet endnu højere end vi gør, fordi han ved hvordan livet kan blive under fuldkomne forhold. Det er menneskets Skaber. Han har lovet at gøre jorden til et sted hvor både død og sorg vil være afskaffet. (Åb. 21:3, 4) Og i mellemtiden, indtil dette sker, skænker han dem der ønsker liv og fred, den nødvendige visdom til at følge den sikreste livsform allerede nu. Det er en visdom der „indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. — 1 Tim. 4:8.

Der er således to ting man må gøre og som vil bidrage til at man er beskyttet i denne urolige verden, og især til at man en dag kan opnå livet på en renset jord. Det første er at man må gøre en indsats for at vende sig bort fra den ånd der råder i verden, hvor folks tankegang, sprog og opførsel ofte er såvel nedværdigende som direkte farlig. Det andet er at man må bede til Gud og læse i hans ord, så Guds ånd kan hjælpe en til at gøre som Bibelen siger: „I skal aflægge den gamle personlighed . . . og gøres nye i jeres sinds drivkraft.“ Og videre: „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender, og ifør jer den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den.“ — Ef. 4:22, 23; Kol. 3:9, 10.

Man kan gøre dette hvis man bestræber sig for at lære principperne i Guds ord at kende, og søger at følge dem. De er enkle, klare og lette at forstå. Og der siges: „Visdom skygger [er et værn], som penge skygger [er et værn], men kundskabs fortrin er dette, at visdom holder sin mand i live.“ — Præd. 7:12.

Ja, visdommen fra Gud kan virkelig hjælpe en til at forlænge livet, sådan som apostelen Peter skrev: „Lad den der vil elske liv og se gode dage holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig . . . For Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn.“ (1 Pet. 3:10-12) At man bevarer et nært forhold til Gud er yderst vigtigt, for det vil beskytte én i åndelig henseende, og i mange tilfælde vil det også rent bogstaveligt være en beskyttelse for én.

Jesus sagde om sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Joh. 17:16) De der tager dette kloge standpunkt, holder sig fri af denne verdens politiske splittelser og stridigheder. Af den grund støtter Jehovas vidner hverken den ene eller den anden af de religiøse eller politiske parter der slås om magten forskellige steder i verden. Ofte redder dette deres liv. I Nordirland blev et af Jehovas vidner for eksempel standset i sin bil af tre maskerede mænd. Han sagde til dem at han var et Jehovas vidne, men de gav ham ordre til at stige ud af bilen. Det var faktisk det samme som at afsige hans dødsdom. Men nej, da de havde gennemsøgt bilen og havde forvisset sig om at han virkelig var et Jehovas vidne, lod de ham køre videre og ønskede ham held og lykke.

Det vigtigste er dog at Gud, når den nuværende, fordærvede tingenes ordning bringes til ophør, vil belønne dem der elsker hans retfærdige veje, ved at bevare dem i live og føre dem ud på en renset jord. Dette blev i et syn skildret for apostelen Johannes. Han så „en stor skare, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. På spørgsmålet om hvem denne skare var, blev der svaret: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel [den trængsel der gør ende på den nuværende tingenes ordning].“ (Åb. 7:9, 14) Tænk at se den nuværende, livsfarlige tingenes ordning forsvinde fra skuepladsen og opleve at en ny, livgivende ordning bliver indført — hvor mennesker under Guds ledelse virkelig kan forny deres personlighed og leve i fred og harmoni med hinanden! Hvis man sætter livet højt, er dette virkelig et mål at arbejde hen imod.