Find glæde i at følge Jehovas veje
1. Hvordan er det åndelige lys fra Jehova til gavn for os i forbindelse med denne verdens onde gerninger?
LYSET gør os glade. Efter en mørk nat glæder vi os over at se dagen bryde frem. De der følger Jehovas veje befinder sig i et åndeligt lys, og de genspejler det over for andre. (Ef. 5:8; 1 Tess. 5:5) Dette lys åbenbarer mørkets golde gerninger og får disse dårlige gerninger, disse skjulte snublesten i denne verdens mørke, til at træde så klart frem som var det dem selv der lyste op, sådan at den der søger at gøre det rette kan undgå dem. — Ef. 5:13.
2. (a) Hvilken virkning har lyset på de onde og gudløse? (b) Forklar Job 38:14.
2 Lyset afslører jordens onde og gudløse så de rystes bort fra dens overflade. (Job 38:12, 13) Til gengæld åbenbarer det herlige ting for dem der ikke søger mørket for dér at øve fordækte gerninger! Jehova siger om jorden, idet morgenrøden skrider frem over dens flade fra øst til vest: „Den dannedes til som ler under segl, fik farve, som var den en klædning.“ (Job 38:14) Ligesom et segl i fortiden blev rullet hen over leret og efterlod sit tydelige mærke, sådan afslører morgenlyset de ting der er på jorden, idet de pludselig tager form i hele deres brogede farvepragt, ligesom en smuk klædning. På samme måde åbenbarer Jehovas åndelige lys udfaldet af hans hensigter i hele deres skønhed. Først ser vi kun det utydelige omrids af det han har lovet. Derefter, som tiden skrider frem, ser vi tingene tage form.
3. Hvordan så det ud i menighederne for nogle år siden hvad angår opfyldelsen af de profetier der lover en enestående vækst i antallet af sande tilbedere?
3 De der har forkyndt Riget i mange år husker at man for relativt få år siden kun så en beskeden opfyldelse af Bibelens løfter om vækst i antallet af sande tilbedere. Man undrede sig over hvordan profetier som Esajas 2:2-4; 56:6, 7; Haggaj 2:7 og Zakarias 8:23 ville få deres fulde opfyldelse. I de fleste menigheder krævede det mange timers arbejde at finde et interesseret menneske, og mange flere timers studium, undertiden over flere år, før den pågældende langsomt begyndte at tage standpunkt for sandheden.
4, 5. Hvordan har opfyldelsen at disse profetier fundet sted siden 1935?
4 Så i 1935 blev døren åbnet på vid gab for mennesker som så frem til et jordisk paradis, så de kunne slutte sig til Kristi salvede åndelige „brødre“ i forkyndelsen af den gode nyhed som hans indviede og døbte disciple. En undersøgelse af Bibelen klarlagde at de var den ’store skare’ der omtales i Åbenbaringen og som har håb om at overleve ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning og leve evigt på jorden. (Åb. 7:9-17) Men tre år senere, i 1938, var der ifølge rapporterne kun gennemsnitlig 47.143 i hele verden som forkyndte den gode nyhed. Ikke desto mindre blev der i Jehovas vidners årbog for 1944 givet udtryk for en stærk tro med disse ord:
„Bibelen viser at der endnu skal komme en stor skare af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål, som også profeten Esajas skrev i sit 60. kapitel, vers 8: ’Hvem flyver mon der som skyer, som duer til dueslag?’ Denne profeti betegner at der vil foregå en stor indsamling af aktive vidner for Riget som, kort før Harmagedon, men længe nok til at de kan bevise deres integritet, vil komme ind i Herrens organisation og arbejde der for Rigets interesser; og ved Herrens nåde vil der blive aflagt et vidnesbyrd vidt og bredt som aldrig før.“
5 I dag kan vi se dette opfyldt i langt flere enkeltheder. I de 208 lande og områder hvor den gode nyhed forkyndes, er det forbløffende så mange der bliver døbt som Guds søns sande disciple. Siden 1948 er der blevet døbt over to millioner. Hvert år træder opfyldelsen af Guds løfter tydeligere frem og får større virkelighed, ligesom morgenlyset lidt efter lidt tydeliggør farverne og detaljerne ved de ting det oplyser.
Sandhedens kraft
6. Hvem har opfyldt disse løfter, og hvordan er vor indstilling til ham?
6 Hvor storslået Jehova har opfyldt sine løfter; og vi har endnu ikke set det sidste. Hvem kan lade være med at glæde sig i Jehova, over at hans langmodighed har betydet frelse for så mange mennesker? — 2 Pet. 3:15.
7. Hvilken opmuntring finder vi i Prædikeren 11:6, selv om vores personlige indsats i forkyndelsen at den gode nyhed tilsyneladende ikke har givet store resultater?
7 Har du kun været i stand til at bruge begrænset tid til at forkynde den gode nyhed fra Guds ord for andre? Eller har du mødt ligegyldighed i arbejdet, så du tilsyneladende kun har opnået sparsomme resultater? Selv da har du grund til at glæde dig. Hvorfor? Jehovas profet sagde: „Så din sæd ved gry og lad hånden ej hvile ved kvæld; thi du ved ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge dele er lige gode.“ (Præd. 11:6) Dit arbejde kan være lykkedes bedre end du regner med.
8. (a) Hvordan er Jehovas vidners arbejde med at så den åndelige sæd gået som beskrevet i Prædikeren 11:6? (b) Hvad vidner dette om i forbindelse med den sandhed Gud har givet os?
8 Ofte er der blevet lagt et grundlag ved at nogle har ’sået’ Rigets ord fra hus til hus, både blandt dem der har reageret velvilligt og dem der ikke har gjort det. Ved denne forkyndelse og ved uformelle vidnesbyrd, ved at Jehovas vidner har talt uanset hvor de har befundet sig, uanset om de har mødt interesse, ligegyldighed eller endog modstand — er andre blevet tilskyndet til at tale. (Fil. 1:15-18) Gud sørger for at ’sæden’ spirer. Mange som har hørt, ja også mange som har læst noget i Selskabets publikationer, har i begyndelsen ikke vist det nogen særlig opmærksomhed, eller de har blot lyttet en stund og er derefter gledet bort. Men senere har omstændighederne ændret sig og fået dem til at se mere alvorligt på verdensforholdene. Når de har hørt religiøs og politisk propaganda, har de haft tilstrækkeligt af sandhedens sæd i deres sind og hjerte til at se hvor bedragerisk denne propaganda er, og når de så igen er blevet besøgt af Jehovas vidner, har deres indstilling ændret sig. Nogle har på eget initiativ henvendt sig til Jehovas vidner for at søge åndelig hjælp. Sæden havde spiret! Alt dette vidner om den kraft der ligger i sandheden. Den har aldrig forladt deres hjerte helt, og til rette tid og under de rette omstændigheder er den vokset og har båret frugt. Hvis du er et af Jehovas vidner, har du været med til at så denne sæd.
9. Hvordan er mange blevet bekendt med den gode nyhed og den kraft den udfolder i et menneskes liv?
9 Desuden sætter sandheden en kædereaktion i gang. De fleste mennesker har slægtninge, venner, arbejdskammerater eller skolekammerater som er Jehovas vidner. Når sådanne mennesker får besøg af Jehovas vidner, ved de allerede noget om Guds folk og deres budskab — og har et bedre grundlag for at tage stilling til det. Og det er ikke blot den sandhed vi taler, men også sandhedens rensende virkning i vort liv, der har udfoldet kraft og draget folk til at tjene Jehova.
Jehovas egenskaber en kilde til glæde
10. Hvordan ser Jehova og hans søn på de sande tilbedere?
10 Hvordan ser Jehova på det hans folk gør? Finder han behag i det? Han siger om sin tjener: „Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.“ (Sl. 37:23, oversættelsen af 1871) Og Jesus Kristus gav udtryk for den særlige glæde som han og hans Fader føler over dem der elsker ham, idet han sagde: „Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.“ — Joh. 14:23.
11. Hvordan står Jehovas egenskaber i skarp kontrast til de egenskaber der kendetegner nationernes guder, kristenhedens guder indbefattet?
11 Hvor kan vi glæde os over Jehova, over at han er en Gud der elsker sit folk som en fader, en Gud der er lykkelig, som elsker renhed, skønhed og fred. Derved står han i skarp kontrast til nationernes guder, også kristenhedens guder, der skildres som groteske, frygtindgydende, vrede og vanskelige at gøre tilpas. Omvendt giver Jehovas udseende, som det skildres i apostelen Johannes’ syn, indtryk af glæde, værdighed, majestæt, afklaret ro, og fred. — Åb. 4:3.
12. Hvordan er Gud som en sand Fader for os?
12 Ydermere er Jehova en Gud som er os nær; han er ikke langt borte. (Ap. G. 17:27; Sl. 119:151) Som vores Fader beskytter han os ved hjælp af sine engle. (Sl. 34:8) Han giver udtryk for sine følelser over for os, som en fader over for sine børn. Når vi er loyale mod ham glæder han sig. (Ordsp. 27:11) Når vi er ulydige skærer det ham i hjertet, bedrøver hans ånd. — 1 Mos. 6:6; Es. 63:10; Ef. 4:30.
13. Påskønner Jehova sit folks tro og tjeneste? Giv eksempler.
13 Desuden værdsætter Jehova i høj grad tro på ham og tjeneste der ydes ham af et oprigtigt hjerte! Dem der elsker ham, belønner han over al forventning. På grund af den tro Abraham lagde for dagen udvalgte Gud af hele datidens verden netop ham som den hvorigennem alle jordens slægter skulle opnå velsignelser. (1 Mos. 12:1-3; Rom. 4:3) Skønt Rahab i Jeriko havde levet som skøge, opnåede og udviste hun tro på den sande Gud efter at hun havde hørt beretningerne om hans mægtige gerninger. Hun udsatte sit eget liv for fare ved at beskytte spejderne fra Guds folk, Israel. Af den grund blev hendes liv skånet. Senere giftede hun sig med en øverste fra Judas stamme og blev stammoder til Jesus Kristus. (Jos. kap. 2; 6:25; Matt. 1:5) Med Pinehas indgik Jehova en pagt om et præstedømme på grund af hans loyale indgriben for at holde Israels lejr fri for umoralitet og afgudsdyrkelse. — 4 Mos. 25:10-13.
14. Vis at Gud ikke nødvendigvis kræver at hans tjenere skal gøre noget stort for at behage ham.
14 Gud påskønner sine tjeneres tro og hengivenhed i en sådan grad at de ikke nødvendigvis behøver at gøre noget stort for at behage ham. Om den enke der blot lagde to små mønter, til en værdi af mindre end to øre, i templets bidragsbøsse, sagde Jesus: „Denne fattige enke lagde mere deri end alle de andre [de rige].“ (Luk. 21:3) Og da Maria, Lazarus’ og Martas søster, salvede Jesus med vellugtende salve, sagde Jesus: „Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, som hun har gjort, fortælles til minde om hende.“ (Matt. 26:6-13) Gud sørgede for at Jesu ord holdt stik, for hendes hengivne handling omtales i tre af evangelierne. — Mark. 14:3-9.
15. Hvad kan du da være forvisset om hvis du har været oprigtig i din tjeneste for Gud, selv om du ikke har kunnet udrette så meget eller ikke har set store resultater af din indsats?
15 Så hvad nu hvis dine forhold kun har gjort det muligt for dig at anvende begrænset tid til at forkynde den gode nyhed? Eller hvad nu hvis du ikke direkte har haft lejlighed til at hjælpe andre til sandheds erkendelse ved at lede bibelstudier? Mon Jehova Gud så overser eller undlader at påskønne den indsats du har ydet i oprigtig tro? Nej. Ikke alene udstrækker han sin kærlighed til dig for det du har gjort; han kan også lade den sæd du har sået, vokse og lade dine gerninger bære frugt. Apostelen Paulus sagde: „Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten.“ — 1 Kor. 3:6.
Glæd dig over din tjeneste for Jehova
16. Hvorfor kan ingen af Jehovas vidner, når de ser mange nye strømme til, sige at de ikke har haft nogen andel i denne fremgang?
16 Så når du ser nye komme i rigssalen, eller du ser nye blive døbt, kan du da sige at du er uden andel i det? Ikke hvis du er med til at gøre Guds vilje. Menigheden er et samlet hele, et legeme, og den repræsenterer Gud og øver sin indflydelse kollektivt, sådan at alle har en andel deri. Desuden er du, ved din retskafne adfærd og din venlighed, især over for dem der overværer møderne — ja, ved selve din tilstedeværelse ved møderne — i høj grad medvirkende til at hjælpe andre fremad på vejen til livet. Om Guds syn på hver enkelt af sine tjenere, store såvel som små, skrev apostelen Paulus:
„Legemet består jo heller ikke af ét lem, men af mange. Selv om foden ville sige: ’Da jeg ikke er hånd, hører jeg ikke med til legemet,’ hører den alligevel med til legemet. Og selv om øret ville sige: ’Da jeg ikke er øje, hører jeg ikke med til legemet,’ så hører det alligevel med til legemet. Hvis hele legemet var øje, hvad blev der så af hørelsen? Hvis det hele var hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Men nu har Gud sat lemmerne på legemet, og ethvert af dem således som han ville.“ „Når ét lem lider, lider alle lemmerne med; når ét lem bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med.“ — 1 Kor. 12:14-18, 26.
17. Hvordan ønsker Jehova vi skal se på den tjeneste vi yder ham?
17 Alle som har ’smagt og set at Jehova er god’, glæder sig over enhver side af tjenesten for ham. (Sl. 34:9) Det er en frivillig tjeneste. (Sl. 110:3) Det ville bedrøve Jehova hvis nogen af hans tjenere følte sig tvunget, eller ikke var lykkelige, glade for at gøre hans vilje. Jesus fandt stor glæde i hele sin tjeneste for Jehova. (Sl. 40:9; Hebr. 12:2) Eftersom Jehova ønsker at vi skal være glade og lykkelige, er dét at tjene denne herlige Gud ikke et spørgsmål om at være asketisk, overalvorlig, og altid nægte sig selv enhver ting ud over arbejdet. Bibelen siger: „Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?“ — Præd. 7:16.
18. Hvordan bør vi se på andre som tjener Jehova og på det at sammenligne vores indsats med deres?
18 Vi bør heller ikke sammenligne vores indsats med det en anden udretter, eller påtvinge en anden vores samvittighed. Til de kristne i Galatien, der drog sammenligninger og pålagde sig selv unødige regler, sagde apostelen Paulus: „Hvor er da den lykke I havde?“ Han sagde videre: „Hvis nogen mener at han er noget, skønt han intet er, bedrager han sit eget sind. Men lad ham prøve sin egen gerning, og så vil han have grund til at juble med hensyn til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ — Gal. 4:9-15, NW; 6:3, 4 NW; 2 Kor. 10:12.
19. (a) Hvilken beskyttelse som Jehova sørger for, bør den kristne påskønne og respektere? (b) Hvorfor er det gavnligt at have et rimeligt syn på tjenesten for Gud?
19 Hvert enkelt Jehovas vidne må naturligvis tage imod Jehovas faderlige tugt. (Hebr. 12:7-11) Man må være åben for bibelsk vejledning fra sine medkristne, og man bør arbejde i samdrægtighed med menigheden. (Gal. 6:1; Hebr. 13:17; Fil. 1:27) Man må også vise selvbeherskelse, så man ikke lader sine ufuldkomne menneskelige tilbøjeligheder få overtaget. (1 Kor. 9:26, 27; Ordsp. 6:9-11) Men det kræves på ingen måde at en Guds tjener skal presse sig selv urimeligt. For eksempel har du måske planlagt at bruge en vis tid i tjenesten. Men hvis du bliver træt, er det så ikke bedre at standse og hvile nogle minutter og derefter gå videre, i stedet for at føle dig tvunget til at fortsætte uden pause? Ja, mon ikke et hvil faktisk vil gøre det muligt for dig at tjene Jehova bedre fordi du så er afslappet, glad og i stand til at tænke mere klart? Eller hvis du fryser og er træt, er det da ikke bedre at standse og få noget varmt at drikke, så du kan få varmen og samle ny styrke og derefter fortsætte, i stedet for at tvinge dig selv ubarmhjertigt frem, med fare for at du mister din glæde og udfører din tjeneste mindre effektivt? Jesus arbejdede af hele sin sjæl, men alligevel indså han behovet for at hvile nu og da, og han følte sig ikke skyldig når han hvilede sig. (Mark. 6:31, 32) Desuden siges der at „glad hjerte giver venligt ansigt“. De folk du forkynder for kan ikke undgå at blive påvirket i en gunstig retning hvis du er glad og venlig. — Ordsp. 15:13.
20. Hvad vil det føre til hvis man virkelig glæder sig over sin tjeneste for Jehova?
20 Glæd dig derfor over din tjeneste for Jehova. (Fil. 4:4) Han ønsker ikke at din tilbedelse af ham skal være en byrde for dig. Hvis du finder glæde ved din tjeneste, vil dit hjerte tilskynde dig til at yde endnu mere. Glæde smitter, og en glad ånd vil brede sig i hele menigheden. Nye vil lægge mærke til det. De vil se hvor stor en glæde det er at vandre på Jehovas veje, og de vil slutte sig til jer i jeres lykkelige tjeneste for ham. — Zak. 8:23.