Hvornår man ikke skal tage sig af hvad andre siger

ET GODT NAVN eller omdømme er meget værdifuldt. Et gammelt ordsprog siger: „Hellere godt navn end megen rigdom.“ (Ordsp. 22:1) I vor tid betragtes et godt navn som så værdifuldt at det fortjener retsbeskyttelse mod bagvaskelse og injurier. Det er med god grund at folk ønsker at deres navn skal renses for urigtige beskyldninger, især når sådanne beskyldninger kan være til skade for deres levevej.

Men ofte er dét andre siger ikke bagtalerisk, selv om det måske er kritisk og lidet smigrende. Hvordan skal man reagere når man stilles i et dårligt lys? Skal man tage sig det nær?

Bibelen hjælper os til at have det rette syn på det andre siger om os. Den giver os dette råd: „Giv ikke agt på alle de ord, folk siger, at du ikke skal høre din træl forbande dig; thi du ved med dig selv, at også du mange gange har forbandet andre“. — Præd. 7:21, 22.

Dette bibelske råd viser træffende hvordan livet virkelig er. Selv de bedste mennesker har deres fejl. „Intet menneske er så retfærdigt på jorden,“ siger Bibelen, „at han kun gør gode gerninger og aldrig synder.“ (Præd. 7:20) Alle mennesker er syndige efterkommere af den ufuldkomne Adam. Derfor skal man ikke undre sig om selv en nær ven, måske i vrede eller irritation, taler nedsættende om en til andre. Selv om vi ufuldkomne mennesker gør et oprigtigt forsøg på at styre tungen, mislykkes det gang på gang for os. Den kristne discipel Jakob indrømmede: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ — Jak. 3:2.

Den menneskelige ufuldkommenhed er en faktor man ikke kan komme uden om. Hvad angår os selv personligt, så mislykkes det jo også gentagne gange for os at være sådan som vi gerne ville være. Det er derfor klart at vi ikke kan tage hver eneste bemærkning folk kommer med alvorligt. Hvis man gjorde det, ville ens følelser ofte blive såret. Så ville man måske tænke, hvis man hørte en nær ven komme med en eller anden ufordelagtig bemærkning om en: ’Hvis det er sådan han betragter mig, så vil jeg ikke have noget med ham at gøre. Jeg ønsker ikke hans venskab.’ På denne måde kunne et godt venskabsforhold blive ødelagt.

Det ville være meget bedre at følge Bibelens råd om ’ikke at give agt på alle de ord folk siger’! Så er man i stand til at se objektivt på det andre siger. Hvis man er ærlig over for sig selv, ved man at man ofte selv har sagt mindre pæne ting om andre, uden at det har været i en ond hensigt. Dette bør hjælpe os til at indse at det andre siger om os, ikke nødvendigvis skal betragtes som en personlig fornærmelse.

Desuden bør man huske at andenhåndsoplysninger ofte er upålidelige. Et godt princip at følge er derfor dette: „Antag ikke en anklage mod en ældste, uden på to eller tre vidners udsagn.“ (1 Tim. 5:19) Hvis man går efter dette princip, vil man ikke straks tro alt hvad man hører at andre skal have sagt om en.

Overdreven interesse for rosende ord kan også være farlig. Folks lovord kan være en snare som bevirker at man begynder at få for høje tanker om sig selv. Når ens stolthed på denne måde smigres, kan det trænge ens gode egenskaber i baggrunden. Måske mister man derved sit gode omdømme. Et bibelsk ordsprog lyder: „Hovmod går forud for fald, overmod forud for snublen.“ — Ordsp. 16:18.

På den anden side kan man også erfare at ens ord eller handlinger har givet grund til berettiget kritik. I det tilfælde gør man klogt i at overveje hvad man kan gøre for at undgå at andre i fremtiden får grund til at beklage sig over en. Dette vil være i overensstemmelse med det bibelske råd: „[Forvis] jer om de mere vigtige ting, for at I må være pletfri og ikke bringe andre til snublen og fald.“ — Fil. 1:10.

Selv når man med urette stilles i et dårligt lys, kan det være klogest ikke at følge sagen op. I stedet for at bringe sagen ud af verden kan et forsøg på at aflive et falsk rygte blot gøre sagen mere kendt og være årsag til at flere mennesker tror på det usande rygte.

Jesus Kristus satte et godt eksempel ved den måde hvorpå han reagerede over for bagtalelse. Da han falskeligt blev anklaget for at være en drukkenbolt og en frådser begyndte han ikke at forsvare sig. Han sagde simpelt hen: „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger.“ (Matt. 11:19) Hermed opfordrede han andre til selv at se hvordan det forholdt sig. Hans adfærd, hans gerninger, gjorde det klart at anklagerne var falske.

Den der bevarer en god opførsel og er hensynsfuld over for andre, vil med tiden bringe dem der taler dårligt om ham, til tavshed. Det vil ikke tage oprigtige iagttagere lang tid at se at det de er blevet fortalt er urigtigt.

De der gerne vil være i harmoni med Guds vilje bør lægge særlig vægt på at bevare en god opførsel. Bibelen giver dem denne tilskyndelse: „Således er Guds vilje, at I ved at gøre godt skal få de ufornuftige menneskers uvidende tale til at forstumme.“ — 1 Pet. 2:15.

Når man bliver hånet med øgenavne eller på anden måde omtalt nedsættende med det formål at provokere en, er det i almindelighed bedst at vende det døve øre til. Det gjorde Guds trofaste tjener David. I en af sine salmer siger han: „Jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin mund, som en mand, der ikke kan høre, i hvis mund der ikke er svar.“ — Sl. 38:14, 15.

Hvordan var David i stand til at handle på denne måde når han blev provokeret? Han indså at han ikke selv kunne ordne sagen på tilfredsstillende måde. Men han havde tillid til at hans Gud, Jehova, kunne gøre det. Derfor sagde han: „Thi til dig står mit håb, o [Jehova], du vil bønhøre, Herre min Gud.“ (Sl. 38:16) Ville det ikke være klogt at følge Davids eksempel? Det ville det afgjort. Den der ikke altid forsøger at tage sagen i sin egen hånd men tålmodigt venter på Gud, spares for den irritation og håbløshed der ofte følger med en forgæves kamp mod personlige krænkelser og forurettelser.

I almindelighed vil det derfor være klogt ikke at bekymre sig for meget om hvad andre siger. Når vi ’ikke giver agt på alle de ord folk siger’, undgår vi at blive fornærmede uden grund eller at få for høje tanker om os selv. Samtidig kan vi drage nytte af berettiget kritik ved at stræbe efter at gøre fremskridt. Og ved stadig at lægge en ret adfærd for dagen kan vi bringe „ufornuftige menneskers uvidende tale til at forstumme“.