mindste enkeltheder på det større Babylon og dets konge og hele hans sæd. „Jeg står op imod dem, lyder det fra hærskarers Jehova, og udrydder af Babel navn og rest, skud og spire, lyder det fra Jehova; jeg gør det til rørdrummers eje og til side sumpe; jeg fejer det bort med undergangens kost, lyder det fra hærskarers Jehova.“ (Esajas 14:22, 23) Med Harmagedons undergangs kost vil Jehova feje det større Babylon, Djævelens usynlige og synlige organisation, ud af universet. Hvilket blodbad det vil blive! I den nye verden skal intet bære babyloniske navne. Ikke engang en rest af dens onde sæd skal overleve slaget ved Harmagedon og gå ind i den nye verden. Ingen vil frembringe den slags, og der vil ikke blive født nogen af den art. Fuldstændig udslettelse venter den, og evig ødelæggelse bliver dens skæbne. Så vil spottesangen tone ud i en storslået finale ved sangens fuldstændige opfyldelse til ære og herlighed for Jehova Gud og til evig velsignelse for retsindige mennesker i hans rige under Kristus Jesus.

(The Watchtower, 15. oktober 1949)

Sektionsstævner i Tyskland 1949

„ER BOLSCHEVISME bedre end andre systemer? Tror kommunisterne, at det, som Hitler begyndte, skal fuldføres af dem? Vi er ikke mere bange for kommunisterne, end vi var for nazisterne!“ Med disse klingende ord besvarede talsmanden for Jehovas vidner, samlet i Berlin, udfordringen fra de røde marionetter i østzonen. Der ligger meget bag disse få ord. De genopfrisker i sindet erindringen om de tolv lange år, da tusinder af Jehovas vidner i Tyskland blev pryglet, mishandlet og slået ihjel i Hitlers nazistkoncentrationslejre. For at sige det rent ud: 10.000 blev kastet i disse djævelske huler, 2000 døde der, 2000 kom ud som fysiske vrag, og 6000 gik ud derfra i 1945 for atter uhindret at tage fat på forkyndelsen om Jehovas rige. Hitler gik i gang med at udrydde Jehovas vidner. Men det var Hitler og hans parti, der blev udslettet, og nu fire år efter er de 6000 aktive Jehovas vidner vokset til 43.828! Hvor jammerligt slog det ikke fejl for den katolske diktator Hitler! Og prøver tilhængerne af det røde diktatur nu at fuldføre, hvad brunskjorterne ikke kunne? I så fald er det blevet sagt dem rent ud, at de modige vidner for Jehova i Tyskland ikke er bange for dem, lige så lidt som de var bange for nazisterne.

Disse dramatiske begivenheder fandt sted ved sektionsstævnet for Jehovas vidner i Tysklands østzone i dagene fra den 29.-31. juli. Det var kun et af de fire sektionsstævner. For vidnerne i den franske og amerikanske zone holdtes der konvent i München fra 12.-14. august. To blev holdt i den britiske zone, et i Hannover fra 22.-24. juli og et andet i Düsseldorf fra 5.-7. august. Nedenstående skema indeholder nogle interessante tal fra disse konventer.

Konventsby: Hannover

Konventsby: Berlin

Men nu tilbage til Berlin for at se på kommunisternes forsøg på at lamme sektionsstævnet der. Den smukke „Waldbühne“ er beliggende i den britiske sektor af Berlin, og det var der, sektionsstævnet skulle holdes. Forholdene i den russiske zone tillod ikke afholdelsen af et større konvent der, og de russiske myndigheders nærhed nødvendiggjorde, at alle arrangementer blev truffet så stilfærdigt som muligt. Havde ikke ondsindede handlinger, anstiftet af det bolschevikiske SED (det socialistiske enhedsparti i Tyskland), ført til indgreb i religionsfriheden i nogle dele af østzonen? For eksempel blev et zonestævne i Döbeln i Sachsen forbudt i sidste øjeblik, og blodige kampe efterlod en hel del sårede blandt vidnerne. Det førte til et udvidet forbud i Bautzen og omegn, også i Sachsen. Hvad der var værre endnu, da en syg mand, som var blevet såret i krigen, blev taget til tvangsarbejde i et stenbrud, blev han vanvittig og myrdede sin hustru på en bestialsk måde, medens han gentagne gange mumlede Jehovas navn. SED greb dette som et påskud til at bagvaske Jehovas vidners organisation og stemplede den offentligt som en „mordorganisation“.

Som følge af, at forberedelserne blev truffet med største forsigtighed, blev det muligt for vidnerne at få otte særtog til konventet fra forskellige dele af østzonen. Alle arrangementer blev bragt i orden, og en sum af over 100.000 tyske mark blev betalt for billetter til omkring ved 8000 mennesker. Men så, kun nogle få timer før afgangstiden, blev alle disse ekstratog aflyst. Det redskab, der blev brugt til at udstede den kontraordre, som holdt togene tilbage, var herr Kreikemeyer, generaldirektøren for Østtysklands jernbaner, der allerede havde et dårligt rygte i Vesttyskland på grund af sin rolle i forbindelse med Berlinblokaden.

Men komplottet for at lamme konventet i Berlin ramte dybere end denne aflysning af ekstratogene. Jernbaneselskabet nægtede at refundere rejsepengene indtil fjorten dage efter. Hvorfor? Det var det lumske middel til at forhindre mange i at komme til konventet. Tusinder af vidner ankom til stationerne for at stige ind i særtogene, men fik så at vide, at togene var aflyst. Billetterne til disse tog var værdiløse, og da pengene ikke straks blev refunderet, var det umuligt for mange af vennerne at købe billetter til de ordinære tog.

Men russerne og deres tyske politihåndlangere stoppede ikke ved det. Rasende over, at Jehovas vidner havde mod nok til at holde et nyt konvent i Berlin i år, blokerede de alle hovedvejene til Berlin og undersøgte alle vogne, rutebiler og lastvogne og søgte efter mennesker, som var på vej til konventet. På den måde fik de fat i navnene på Jehovas vidner, vognenes ejere og de embedsmænd, der havde udstedt rejsepapirerne. Kort forinden konventet nåede beretninger om de hindringer, der var lagt på de rejsende konventsdeltageres vej, til Berlin, og der føltes en del uro over, hvad der ville kunne ske.

Men da konventet åbnedes, var mere end to tredjedele af pladserne optaget, og om aftenen den første dag var der mindst 16.000 til stede, og om lørdagen var tallet steget til mere end 17.000. Jehova havde udført et nyt mirakel