Frugtbærende forkyndere ledes af åndens virkekraft
„Jeg giver min Ånd i Eders indre og virker, at I følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud.“ — Ez. 36:27.
1. (a) Hvilken vej ville være til vanære for Jehova Gud og skæbnesvanger for den enkelte? (b) Hvordan lader millioner sig bedrage?
MENER du at tiden er inde til at sande kristne skulle tilpasse sig den gamle verden, eller mener du at nu da Jehova giver større og større vækst er tiden inde til at arbejde endnu flittigere for at Jehova kan velsigne os med yderligere fremgang? Måske er du et af Jehovas vidner der har taget del i forkyndelsen af rigsbudskabet fra hus til hus og på anden måde haft del i den kristne menigheds virksomhed. Hvor skæbnesvangert ville det ikke være for dig, og hvilken vanære for Jehova Gud, hvis din bekendelse til troen på ham blev en ren formssag, hvis du gav afkald på tjenestens herlige skat og forfaldt til at være en slags „kirkegænger“! Noget sådant er helt utænkeligt! Men faren er der dog. Det hænder snart den ene og snart den anden. Det er praktisk taget hvad der er sket med en hel verden, idet millioner og atter millioner af mennesker, for hvem udøvelse af religion af den ene eller den anden art er blevet en ren formssag, har ladet sig forlede til eller har bedraget sig selv til at tro, at de kan overtræde Jehova Guds retfærdige krav, være i bund og grund materialistiske, følge den gamle verdens selviske veje, tilpasse sig den gamle verdens adfærdsnorm, anskuelser og hele væsen og dog, fordi de rent formelt dyrker en eller anden religion, opfylde deres pligt og røgte deres ansvar over for Gud og mennesker i overensstemmelse med Bibelen.
2. Hvad godt kan en dårlig samvittighed føre til?
2 Mange af disse mennesker har en dårlig samvittighed der volder dem uro og driver dem i den rigtige retning. For disse som således søger en god samvittighed ind for Gud bør sandhederne i Guds ord Bibelen forkyndes og forklares. Men du som er et af Jehovas vidner, ville du have en god samvittighed hvis du fulgte den gamle verdens tomme religionsvæsen og søgte at tilpasse dig efter det bestående? Nej, „måtte det aldrig ske!“
3. (a) Hvad bør man have opmærksomheden henvendt på, hvem bør have det, og til gavn for hvem? (b) Gør rede for den anviste fremgangsmåde og dens hensigt.
3 Måske kender du en eller to indviede kristne som kunne høste åndelig gavn af den bibelske advarsel vi her drøfter. Måske tager de ikke længere del i forkyndergerningen skønt de godt kunne. Måske overværer de ikke regelmæssigt menighedsmøderne eller kommer overhovedet ikke til dem. De holder måske stadig Vagttårnet men de studerer det ikke, ja læser det ikke engang. Måske modtager de det ikke regelmæssigt. Kender du sådanne? Er der nogle af dem i din menighed? Tænk over denne sag. Menighedstjenere, assisteret af andre tjenere i menigheden og af modne, aktive, åndeligt stærke forkyndere i menigheden, tag dette nummer af Vagttårnet og bring det til sådanne, tal med dem om det, få dem til at læse det eller læs det sammen med dem og find ud af hvad I kan gøre for sådanne som lader stå til og som er holdt op med at forkynde, væk dem til en forståelse af deres åndelige forpligtelser, af deres ansvar og vidunderlige forrettigheder i forbindelse med den nye verden — for de som er i den nye verdens samfund må holde Jehova Guds lovbud.
4. Hvad siger Jehova om at holde hans lov?
4 Med dette i tanke vil vi læse Jehovas ord der er henvendt til den sande kristendoms voksende nye verdens samfund: „Jeg giver min Ånd i Eders indre og virker, at I følger mine vedtægter og tager vare på at holde mine lovbud.“ (Ez. 36:27) Dette viser at flittige forkyndere må lade sig lede af Jehovas ånd eller virkekraft og bestandig være agtpågivende og gøre fremskridt under Jehovas ånds ledelse. Det viser også at den nye verdens samfund, som organisation og som enkeltpersoner, må følge Guds vedtægter og holde hans bud idet de gør hvad han anviser dem. De kan ikke opfylde disse krav ved at tilpasse sig den gamle verden og give slip på deres tjenesteprivilegier. Tiden er ikke nu til at falde tilbage til den gamle verdens veje og væremåder. Tiden er nu til at gøre fremskridt og følge den nye verdens veje og væremåder.
5. Af hvad afhænger nutidig og fremtidig vækst?
5 Lad os se på nogle af Jehovas vedtægter, nogle af de bibelske bud eller krav han har ladet nedskrive i sit ord og som må holdes for at væksten kan finde sted. Det er opfyldelsen af disse krav der har hidført vækst og velsignelse fra Jehova indtil nu. Det er opfyldelsen af disse krav i fremtiden der vil sikre fortsat velsignelse og velstand fra ham.
6. Hvilket teokratisk princip vedrørende vækst og fremgang kommer i første række?
6 Først kommer det teokratiske sandhedsprincip at det er Jehova der giver væksten og at vi som hans redskaber kun tjener ham lydigt af kærlighed. „Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud vedblev med at få det til at gro; så er da hverken den der planter, noget, eller den der vander, men Gud der får det til at gro. Nu er den der planter og den der vander ét, men hver vil modtage løn i forhold til sin egen møje. For vi er Guds medarbejdere. I folk er Guds mark under opdyrkning, Guds bygning.“ — 1 Kor. 3:6-9, NW.
7. Giv den bibelske begrundelse for at den kristne tjeneste må ledes af et styrende råd.
7 Endvidere er den direkte ledelse af de kristnes virksomhed på jorden betroet og vil fortsat være betroet et styrende råd, således som det var tilfældet i den apostolske menighed, der er mønsteret for vor tids urkristne organisation. Vedrørende det første århundredes menighed læser vi: „Efterhånden som de [Paulus og Barnabas] kom gennem byerne, overgav de dem de forskrifter, som var vedtaget af apostlene og de ældste i Jerusalem, med påbud om at overholde dem. Så styrkedes da menighederne i troen og voksede i antal dag for dag.“ (Ap. G. 16:4, 5) Om den urkristne organisation i dag læser vi Jesu profeti: „Hvem er så egentlig den tro og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre ved sit komme finder ham i færd med at gøre sådan. I sandhed siger jeg jer: Han vil sætte ham over alle sine besiddelser.“ — Matt. 24:45-47, NW.
8. Hvilke krav må menighedens tilsynsmænd opfylde for at vækst kan finde sted?
8 Ortodokse præster i forskellige religiøse menigheder følger i større eller mindre grad divergerende sekteriske regler for præsters adfærd. I den sande kristne menighed følger man derimod de regler og krav som Bibelen opstiller for dem som har fået det kærlige opsyn med de lokale menigheder betroet. Blandt disse forpligtelser kan nævnes påskønnelse af sandheden, hårdt arbejde og kærlighed til Herrens „andre får“. Paulus sagde for eksempel: „Derfor arbejder vi hårdt og anstrenger os, fordi vi har sat vort håb til en levende Gud, der er en frelser for alle slags mennesker, særlig for de trofaste.“ (1 Tim. 4:10, NW) Og: „En tilsynsmand skal . . . være en mand, . . . som elsker fremmede, elsker det gode, har et sundt sind, er retfærdig, har kærlig omsorg, kan beherske sig selv, holder fast ved det troværdige ord med henblik på sin lærergerning, så han kan være i stand til både at formane med den lære der er sund, og at irettesætte dem som siger imod.“ — Tit. 1:7-9, NW.
Guds ånd nødvendig
9. I hvilket omfang er Jehovas virkekraft nødvendig?
9 Den ovennævnte profeti af Ezekiel viser nødvendigheden af at de kristne ejer Jehovas ånd, og i Apostlenes Gerninger 20:28 siges der så slående at de kristne som har overopsyn med de lokale menigheder modtager deres udnævnelse ved den hellige ånd. „Giv agt på jer selv og hele den hjord i hvilken den hellige ånd har udnævnt jer som tilsynsmænd, til at vogte Guds menighed som han købte med blodet af sin egen [søn].“ (Ap. G. 20:28, NW) Eftersom det er kristne mænd der har vist at de opfylder og fortsætter med at opfylde de krav der stilles i Guds ord, der er frembragt ved Jehovas hellige ånd, modtager tjeneren eller menighedens tilsynsmand ved at opfylde disse gudgivne, ikke menneskegivne, krav sin udnævnelse ved Guds hellige ånd. At Jehovas ånd frit virker på alle hans tjenere, det vil sige på alle som tilbeder og tjener ham, ses yderligere af Zakarias 4:6, hvor der profetisk siges: „Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskarers HERRE [Jehova].“
10, 11. (a) Nævn en anden af Jehovas foranstaltninger til fremme af væksten. (b) Giver Bibelen os medhold i at vise detaljerne i den enkeltes og i menighedens tjenestegerning så stor opmærksomhed? (c) Hvordan bekræfter Esajas 2:2-4 tilstedeværelsen af en fredelig, teokratisk organisation?
10 En anden gudgiven foranstaltning til sand kristendoms vækst er den at hans tjeneres forkyndergerning ikke skal foregå på må og få, men på organiseret vis. Følgelig er det ret og rigtigt at Jehovas vidner viser detaljerne i deres forkyndervirksomhed så stor opmærksomhed. Heller ikke apostelen Paulus ønskede under sin personlige virksomhed som en kristen forkynder at spilde sine kræfter og muligheder, og han satte det rette eksempel da han sagde: „Jeg løber derfor ikke usikkert; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften.“ (1 Kor. 9:26, NW) Den opløftende profeti i Esajas 2:2-4 viser blandt andet at tilbedelsen af Jehova ville brede sig blandt nationerne på organiseret vis og på en ganske særlig måde. Der siges: „Det skal ske i de sidste dage, at HERRENS [Jehovas] huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme og talrige folkeslag vandre: ’Kom, lad os drage til [Jehovas] bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal lære os sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem [Jehovas] ord.’ Da dømmer han folk imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“
11 Denne profeti taler om effektiv organisering idet der nævnes at folk fra alle folkeslag skal strømme til en organisation for at tilbede Jehova. Hvilken anden organisation kan det være end netop den teokratiske kristne organisation? Folk siger til hinanden at de skal lære Jehovas veje og vandre på hans stier, hvilket nødvendigvis vil sige at de må overholde hans vedtægter og krav der er fremsat i Bibelen. Der vises endvidere at de ikke beskæftiger sig med krigeriske formål men med fredelige sysler. Det er nøjagtigt hvad den nye verdens samfund gør ud over hele jorden i vor tid.
12. Hvilket påbud får de rige? Hvad pålægges der dem som tror?
12 Som en tilkendegivelse af at vi ikke skal være fede men slanke i vor kristne aktivitet, ikke dovne men produktive i vor kristne tjenestegerning, og altså ikke som den gamle verden vi ikke søger at tilpasse os, lyder apostelen Paulus’ formaning i 1 Timoteus 6:17-19 til hans kristne medarbejder: „Byd dem, der er rige i den nuværende verden, ikke at være hovmodige eller sætte deres håb til den usikre rigdom, men til Gud, som i rigt mål giver os alt, for at vi må nyde godt deraf; byd dem at øve godgørenhed, være rige på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for den kommende tid, så de kan gribe det virkelige liv.“ Ikke alene er disse ord en hjælp for ikke-kristne, men de har direkte bud til indviede Jehova Guds tjenere. Det ses af Paulus’ ord til Titus hvor Paulus i virkeligheden siger, at selv om vi er et af Jehovas vidner må vi stadig have vore tanker fæstet på vedblivende at øve rette gerninger og ikke opgive vor tjeneste: „Den udtalelse er troværdig, og jeg vil at du til stadighed skal slå dette kraftigt fast, for at de som har vist tro på Gud, kan have deres tanker fæstet på vedblivende at øve rette gerninger. Dette er ret og gavnligt for menneskene.“ — Tit. 3:8, 14, NW.
Effektivitet
13. (a) Hvilket resultat giver det når Guds krav opfyldes? (b) Hvilke to ting er nødvendige for effektivt arbejde?
13 Såfremt oprigtige, indviede kristne omsætter disse formaninger i praksis og opfylder alle de andre af Guds krav som er optegnet i Bibelen og som tager sigte på ledelsen af den kristne menighed kan resultatet kun blive et effektivt samfund af ordets forkyndere. Effektiviteten skyldes Jehova Guds velsignelse over vore lydige bestræbelser for at opfylde hans krav. De to ting er nødvendige og går hånd i hånd. Først må de som elsker Jehova over alt og alle gøre deres lydige bestræbelser, og dernæst som det allervigtigste kommer Jehova Guds velsignelse over disse bestræbelser. Dette gælder både for den enkelte og for organisationen som helhed. Det kan ikke benægtes, for de verdensomspændende resultater er et bevis for det. Ligesom disse to faktorer i forening har ført den nye verdens teokratiske samfund til dets nuværende åndelige velstand, således må de fortsat være til stede for at den nye verdens samfund stadig kan vokse åndeligt til Jehovas pris. Denne frugtbærende lydighed mod Guds krav bliver bemærket og ofte omtalt. Det er et godt tegn når det er tilfældet. Følgende interessante uddrag er et eksempel. Det er hentet fra en artikel der ikke er skrevet af et af Jehovas vidner men af en religiøs forfatter og offentliggjort i et religiøst blad:
14. Hvad mener en forfatter er hemmeligheden ved Jehovas vidners frugtbærende arbejde?
14 „De [Jehovas vidner] er også rede til at give den tid, den energi og de penge det koster at studere med ethvert hjemløst og venneløst Guds barn og føre det ind i inderkredsen, ganske uanset dets race, hudfarve, sociale kår eller intelligensniveau. Her har vi sagens kerne. Deres nidkærhed er deres hemmelighed. Hvert eneste vidne er en ordets forkynder. Hver eneste ordets forkynder aflægger besøg fra hus til hus. Hver eneste af dem er en uddannet tjener. Jeg tror jeg tør sige at der ikke findes nogen anden religiøs bevægelse der har hver eneste stat, hvert amt, hver by, hver gade og hver huskarré i Amerika så nøje kortlagt som Jehovas vidner. Intet andet hovedkontor ved med så ufejlbarlig nøjagtighed hvad dets forkyndere foretager sig, hvor og hvordan de tjener . . . De arbejder som en enhed, som en hær. Den lokale gruppe kaldtes også førhen afdeling, dens tilsynshavende captain [i Amerika] og mødestedet ’rigssal’, hvilket de stadig kalder den.“ — The Christian Century, 13. februar 1957.
Jehova, den trofaste Giver
15. Hvad viser kendsgerningerne fremfor alt?
15 Fremfor alt andet viser disse og andre kendsgerninger i Jehovas vidners nyere historie at deres tillid til Jehova har været berettiget. Jehova er trofast. Han giver vækst uden at svigte. Ham kan vi vise urokkelig tillid. Som Salme 115 fortsat siger: „O Arons hus, stol på Jehova; han er deres hjælp og deres skjold. I der frygter Jehova, stol på Jehova; han er deres hjælp og deres skjold. Jehova selv har husket os; han vil velsigne, han vil velsigne Israels hus, han vil velsigne Arons hus. Han vil velsigne dem der frygter Jehova, de små såvel som de store.“ — Sl. 115:10-13, NW.
16. (a) Nævn tre områder hvor vækst må finde sted. (b) Hvad siger 1 Peter 1:13-16 om fremadskriden til åndelig modenhed?
16 Som det er at vente er væksten under Jehova Guds velsignelse ikke kun en talmæssig forøgelse. Ganske vist er der en glædelig forøgelse i antal som vi før har nævnt, men den nye verdens samfunds kristne menighed udviser også forøget aktivitet med tilsvarende større resultater. Men det er ikke alt. Lige så vigtig er den tredje faktor, nemlig modenhed. Vækst på alle disse områder er af vigtighed for hver enkelt af os, det vil sige forøgelse i tal, i aktivitet og i modenhed. Især om sidstnævnte faktor siger 1 Peter 1:13-16: „Stålsæt jeres sind til aktivitet, bevar til stadighed den fulde ligevægt og sæt jeres håb til den ufortjente godhed som skal blive jer til del ved Jesu Kristi åbenbaring. Hold som lydige børn op med at leve efter de lyster som I før i jeres uvidenhed levede efter, men i overensstemmelse med den hellige som kaldte jer, bør også I være hellige i al jeres færd, thi der er skrevet: ’I skal være hellige, thi jeg er hellig.’“ Dette pålægger sande kristne som enkeltpersoner at vokse i åndelig modenhed gennem studiet af Guds ord, at vise lydighed mod det og at føre Bibelens principper ud i livet. Det vil resultere i sande kristne.
17. Hvordan viser Salme 115:14-18 hvilken slags organisation mennesker med god vilje indsamles til og stedet hvor indsamlingsarbejdet foregår?
17 Dette er kun at vente eftersom det er Jehova der giver væksten, og han vil ikke føre mennesker med god vilje og et oprigtigt hjerte ind i en fordærvet og uren verdslig religion, tro, levevis eller organisation. At han giver vækst her på jorden ses af de næste vers i lovprisningssalmen: „Jehova vil give jer vækst, jer og jeres sønner. Velsignet er I af Jehova, himmelens og jordens Skaber. Himmelen, ja den er Jehovas himmel, men jorden har han givet menneskenes børn. De døde priser ikke Jah, ingen af dem der stiger ned i det tavse. Men vi, vi lover Jah fra nu af og til ubestemt tid. Pris Jah, I folk!“ (Sl. 115:14-18, NW) Det er til den nye verdens samfund på jorden at Jehova gennem Kristus Jesus nu indsamler oprigtige, retfærdselskende mennesker, uanset deres herkomst, fra alle jordens egne. Han gør det gennem forkyndelsen af budskabet i sit ord, Bibelen.
Væksten følger Jehovas betingelser
18. (a) På hvilke betingelser bliver man en kristen? (b) Hvad er nødvendigt for at forblive kristen?
18 Af de foregående skriftsteder ser vi at det er de enkeltes anerkendelse af Bibelens sandhed der bevirker at de bliver tilbedere af Jehova Gud, og at det således er sandheden der er selve redskabet der forårsager indsamlingen og væksten. Det vil igen sige at væksten foregår på de betingelser Jehova har fastsat i sit ord. For at blive en kristen og et medlem af den nye verdens samfund og opnå mulighed for at blive velsignet af Jehova med evigt liv i hans nye retfærdsverden, må man altså som enkeltperson opfylde Jehovas betingelser og adlyde hans befalinger. Jehova forandrer ikke sine krav. Han modificerer dem ikke, slår ikke af på dem og mildner dem ikke for at få mennesker til at elske og tjene ham. Ortodoks religion tyr til alle hånde ugudelige kunstgreb for at appellere til masserne, men det gør Jehova Gud og hans ord Bibelen ikke. I betragtning af at det er vor godtagelse af sandheden eller vor tilpasning til Bibelens krav der sætter os i stand til at være Jehovas vidner eller slutte os til den nye verdens samfund i første instans, så siger det sig selv at skal vi til stadighed stå i dette lykkelige og velsignede forhold til Jehova Gud og gøre fremskridt, må vi bestandig adlyde hans ord. Det må vi gøre i alle livets anliggender. Vi tjener Jehova på hans betingelser, ikke på vore egne.
19. Hvilken prøve viser om vi retter os efter Jehovas betingelser for at tilbede ham?
19 Herpå gives der utallige eksempler der er selvindlysende og som viser hvor praktisk en bog Bibelen er i moderne kristnes liv og færden. Vi kunne nævne spørgsmål der ustandselig melder sig hos sådanne som ikke er kristne og hos dem som er kristne og som, fordi de er indviet til at tjene og adlyde Jehova Gud, må rette sig efter hans ord. Hvordan afgør du sådanne spørgsmål når de opstår? Kan du i dine afgørelser støtte dig til den kundskab Guds ord giver vedrørende sådanne tilfælde?
20. Nævn de forskellige spørgsmål der melder sig i ens liv.
20 Livets almindelige anliggender har sine problemer der for de fleste melder sig dagligt og kræver at vi tager stilling til dem. Der er for eksempel spørgsmålet om ærlighed. Hvad gør du når du stilles over for valget mellem at være ærlig eller uærlig? Så er der til enhver tid spørgsmålet om vor personlige opførsel og moral. Moralske spørgsmål indbefatter vor kønsmoral og mere endnu. Der findes mange forskellige opfattelser af hvad der er moralsk rigtigt, men kun én målestok er den rette, og det er Bibelen. Hvordan afgør du spørgsmål om moral? Om opførsel? Så er der spørgsmålet om at stjæle, lyve og dræbe. Hvert eneste menneske kommer før eller senere til at stå over for disse problemer. Sand gudsdyrkelse er også et vigtigt problem. Der er spørgsmålet om blod og dets indtagelse i legemet. Problemer i forbindelse med skilsmisse, børneopdragelse og politik. Kristne har problemer i forbindelse med deres forkyndergerning; indvielse er også et spørgsmål der melder sig for hver enkelt af os — skal vi eller skal vi ikke indvi os til Jehova Gud? Det er et spørgsmål eller problem som hver eneste uden undtagelse må tage stilling til.
21. (a) Nævn nogle andre problemer. (b) Hvad må vi være interesserede i?
21 Fremdeles er der spørgsmål om uangribelighed, om neutralitet i verdslige konflikter, om betaling af gæld, om sunde og ærlige forretningsmetoder, om overværelse af kristne møder, om at vise kærlighed eller selviskhed, om studiet af Guds ord, om valg af fornøjelser, af uddannelse og meget andet. Listen kan gøres endnu længere. Vi må forstå og påskønne at Bibelen giver nyttige råd og også formaninger og befalinger vedrørende livets spørgsmål. Er du interesseret i hvad Bibelen har at sige om disse ting? Bibelen er ord der kommer fra livets Gud. Hvis du skal opnå liv må du være interesseret i de krav han stiller, for evigt liv skænkes kun på hans betingelser gennem Kristus Jesus, vor genløser.
22. Hvilke muligheder har vi i øjeblikket og hvilke udsigter i fremtiden?
22 Medlemmerne af den nye verdens samfund bestræber sig for at leve i overensstemmelse med den nye verdens krav, idet de ærligt og oprigtigt søger at tage stilling til livets problemer ud fra den forvisning der bygger på deres kundskab om hvilke afgørelser der vil behage Jehova Gud og vinde hans godkendelse. Ved virkelig at praktisere sand kristendom kan også du begynde at tilpasse dig den nye verdens levevis. Foran os venter der rige velsignelser, forrettigheder og glæder i vor yderligere vækst og fremgang til modenhed, en vækst og fremgang som tusinder begynder at forstå og påskønne.
23. (a) Hvad kan der i lyset af Esajas 29:22-24 siges om en forståelse der ikke bliver til skamme? (b) Hvad siges der om retledning af dem som er faret vild og dem som knurrer?
23 Når Jehovas vidner er i stand til at tage stilling til de nævnte problemer på grundlag af Bibelen, er det fordi de i Bibelen har fundet det rigtige svar på de mange spørgsmål der plager og tynger mennesker i den gamle verden. Det er en stor velsignelse. Det 29. kapitel i Esajas’ bog profeterer om dette forhold og siger blandt andet: „Derfor, så siger HERREN [Jehova], Jakobs huses Gud, han som udløste Abraham: Nu høster Jakob ej skam, nu blegner hans åsyn ikke; thi når han ser mine hænders værk i sin midte, da skal han hellige mit navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels Gud; de, hvis ånd for vild, vinder indsigt, de knurrende tager mod lære.“ (Es. 29:22-24) De rette svar på problemerne er en meget stor velsignelse, men de rummer mere end det. Den nye verdens samfund har ikke bare fundet de rigtige svar på tyngende spørgsmål men har også modtaget velsignelser der kun tilflyder dem som befinder sig i den nye verdens samfund. De har erfaret glæde, den glæde der hører den nye verden til, forrettigheder, muligheder for at tjene Gud og fremme hans interesser på jorden, samt ansvar, fordi de har påtaget sig dette ansvar ved deres indvielse til at gøre hans vilje. De alene har fået pålagt Jehovas krav som de må opfylde og som de også opfylder efter bedste evne ved hans ufortjente godhed imod dem gennem Kristus Jesus, deres genløser og leder.
24. I hvor stort omfang virker Jehovas virkekraft, og hvor varigt er det tegn den har rejst?
24 Udbredelsen af den sande kristne tro og levevis er lige så omfattende som den nye verdens samfund der har gjort denne tro og levevis til sin — det vil sige verdensomfattende. Det vidunderlige tegn, den nye verdens samfund der står op for Jehovas overhøjhed, er et evigt tegn der aldrig skal udslettes men vil forblive til Jehovas pris. „Ja, med glæde skal I drage ud; og i fred skal I ledes frem; foran jer råber bjerge og høje med fryd, alle markens træer skal klappe i hånd; i stedet for tjørnekrat vokser cypresser, i stedet for tidsler myrter — et æresminde for HERREN [Jehova], et evigt, uudsletteligt tegn.“ — Es. 55:12, 13.