vig bort fra vejen, bøj af fra stien, lad os være i fred for Israels Hellige!“ (Es. 30:9-11) Men forkyndelsen af Guds kommende dom må fortsætte så deres tilsidesættelse af hans hensigter og love bliver umiskendelig.

Vi skal ikke alene bringe „glædesbud til ydmyge“ og udråbe „et nådeår fra [Jehova]“ men også forkynde „en hævnens dag fra vor Gud“. (Es. 61:1, 2; Åb. 14:6-12) Ligesom Ezekiel må Jehovas vidner blive ved med at forkynde for folket „hvad enten de hører eller ej“, også selv om det skal være under modstand. Til Ezekiel blev der sagt: „Israels hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; . . . Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter.“ (Ez. 2:5-7; 3:4, 7-9) De samme udsigter til ligegyldighed og modstand blev fremholdt for Esajas og Jeremias. (Es. 6:9, 10; Jer. 1:17-19) Alligevel blev disse tre profeter ved med at forkynde i henholdsvis mindst 22, 43 og 67 år.

Jehovas navn og hensigt gøres kendt

Endelig har vi en fjerde hensigt med vort forkyndelsesarbejde, og det er den vigtigste af dem alle: Jehovas navn skal gøres kendt. Dette understreges i udtrykket: „De skal kende, at jeg er [Jehova]“, som forekommer mindst tres gange i Ezekiels profeti. Jehovas erklæring i 2 Mosebog 9:16 må bringes til udførelse i endens tid; hans navn skal forkyndes på hele jorden. Det er nødvendigt at vi vedbliver med at forkynde

hus,“ siger Nehemias, „jeg sammen med halvdelen af øversterne og præsterne . . . Og sangerne stemte i, ledede af Jizraja.“ Derpå gik festdeltagerne til templet på Morija bjerg og bragte i deres glæde store ofre på Jehovas alter. „Thi Gud havde bragt dem stor glæde; også kvinderne og børnene var glade; og glæden i Jerusalem hørtes langt bort.“ — Neh. 12:27-43.

15. Hvad kunne de trofaste jøder glæde sig over, og hvad vil give dem grundlag for endnu større glæde i fremtiden?

¹⁵ Her viste Jehova Gud i sandhed sin magt til at gennemføre sine hensigter! Hvilken sejr over Satan Djævelen og hvilken ydmygelse var det ikke for dem der modstod den sande tilbedelse af Jehova! Og hvilken åndelig styrke for den trofaste rest af jøder dér i Jerusalem! De havde en dobbelt sikkerhed for at Jehovas miskundhed hvilede over dem og at hans hensigter altid ville blive fuldført. Med tillid og nidkærhed kunne de lovsynge Gud og fortælle deres børn og andre om hans vidunderlige gerninger. Og det skønt de på det tidspunkt ikke fuldt ud kunne forstå hvilken storslået rolle de spillede i Guds hensigter. Deres glæde bliver endnu større når Messias kalder dem frem i opstandelsen, den Messias som de ventede, og når de opdager hvilken rolle Jehova lod dem spille i begivenhedernes gang, de begivenheder som førte frem til den store Messias, den lovede sæd.

16. (a) Hvilke begivenheder gjorde det påkrævet at Jerusalem blev genopbygget efter at den var blevet ødelagt af Babylon? (b) Hvilken anden faktor i forbindelse med disse begivenheder er vigtig, og hvad giver denne faktor os grundlag for?

¹⁶ Ved atter at samle sit folk i Jerusalem sørgede Gud for at der ville findes et helt folk, en nation, som Messias kunne komme til. En stor del af Messias’ forkyndelse foregik på tempelområdet, hvor de der kom for at tilbede Jehova kunne lytte og blive de første af hans efterfølgere. Uden for portene bragte han til gavn for menneskeslægten sit liv som et offer. Det var sandelig et vigtigt led i Guds hensigt at Jerusalem blev genopbygget efter at den var blevet ødelagt af Babylon. Men der er en anden meget vigtig faktor i forbindelse med disse begivenheder og Daniels forudsigelse af dem. Det er tidspunktet hvorpå de skulle indtræffe. Får vi det fastslået kan vi meget lettere afgøre hvem Messias er, og det gør det muligt for alle der tror på De hebraiske Skrifter, jøder såvel som hedninger, at vide hvilke begivenheder der skal kendetegne Messias’ livsgerning, begivenheder som kan betyde deres frelse. Dette vigtige emne vil blive behandlet i næste nummer af bladet.