Jehovas røst

„Tilbed Jehova i helligt skrud.“ — Sl. 29:2.

1. Hvilken forkyndelse er Jehovas vidner indviet til, og hvorfor kommer udgivere af en ny bibeloversættelse til at stå i et ejendommeligt lys?

JEHOVAS vidner er indviet til at forkynde Jehovas navn. Hans navn fremgår tydeligt af de Hebraiske Skrifter ved de fire skrifttegn יהוה, der med latinske bogstaver gengives JHVH og på engelsk YHWH. Skønt den nøjagtige udtale af de fire hebraiske skrifttegn, der står for dette navn, ikke kendes, så har vi længe vidst, at navnet på universets overordnede Hersker er Jehova. Jehovas vidner ønsker, at alle, lige fra den ene ende af jorden til den anden, skal lære dette navn og dets betydning at kende. Alle nationernes folk burde kende det guddommelige navn på deres eget sprog. For et tænkende menneske forekommer det ejendommeligt, at kristenhedens religiøse ledere søger at skjule, ja udslette, dette navn. De har gjort det i den for nylig udgivne Revised Standard Version of the Bible (Revideret Standard-Oversættelse af Bibelen), fordi Afdelingen for Kristen Opdragelse under Nationalrådet for Kristi Kirker i de Forenede Stater ønsker det, og de tager således både æren og ansvaret for at fjerne navnet Jehova fra deres nye, reviderede engelske bibeltekst.

2. Hvorledes har de forklejnet Guds navn og alligevel ikke formået at udslette det?

² Man undrede sig over, hvordan de ville oversætte Salme 83:19, der ifølge King James-Oversættelsen lyder: „Så mennesker må kende, at du, hvis navn alene er Jehova, er den Højeste over al jorden.“ Nationalrådets komité for kristen opdragelse ejer nu forlagsretten til denne Revised Standard Version, og komiteen siger, at der bør stå: „Hvis navn er HERREN.“ Men denne gengivelse af de fire hebraiske skrifttegn tillægger ikke universets højeste Væsen noget fortrin eller nogen overordnethed eller overhøjhed. For almindelige mennesker i dag har ordet „Herren“ mange betydninger. Tilstræber denne religiøse komité at gøre den overordnede Hersker til en almindelighed eller ringere end det, siden de ikke lader folk i verden få kendskab til hans rigtige navn? Eller siger de, at han ikke har noget rigtigt navn? Hvorfor skal det skjules? Hvorfor lade folk tro, at den almægtige Gud er som enhver anden herre, hersker eller højbåren mand, ved at lade skrifttegnsnavnet stå som en titel, „HERREN“, i stedet for at give ham hans rigtige navn? Hvorfor denne forklejnelse af Guds navn ved at fjerne det? Dengang Gud talte til Moses, sagde han: „For Abraham, Isak og Jakob åbenbarede jeg mig som Gud den Almægtige, men under mit navn Jehova gav jeg mig ikke til kende for dem.“ (2 Mos. 6:3, AS) Revised Standard Version lyder nu: „Men ved mit navn HERREN gav jeg mig ikke til kende for dem.“ Imidlertid kan denne komité selv med en vid udbredelse af Revised Standard Version ikke udslette Jehovas navn, universets eneste sande Gud. Hvorfor ikke? Fordi Jehovas vidner stadig er i live, og de vil med endnu større flid og energi forkynde Jehovas navn og gøre det kendt for alle stammer og tungemål blandt alle jordens nationer.

3. Hvad vil „Jehovas røst“ nu gøre, og hvilken afgørelse kræver tiden nu, at man træffer?

³ Nutidens religiøse ledere kan gøre, hvad de vil, med Guds navn, Jehova, men den store Hersker vil sørge for, at hans folk forkynder hans navn og gør det kendt. „Jehovas røst“ vil gøre det. Intet, end ikke kristenhedens religionsdyrkere, kan hindre den almægtige Gud i at gøre sit navn kendt ud over al jorden, for han siger selv: „Jeg frier mit folk af jeres hånd; og I skal kende, at jeg er Jehova.“ (Ez. 13:23, AS) Jehova ved, at kristenhedens præsteskab tjener denne gamle tingenes ordning, som han selv agter at tilintetgøre i Harmagedonslaget. Ham tjener de i alt fald ikke. Derfor lyder Jehovas ord til dem, som elsker ham: „Drag ud fra hende, mit folk.“ (Åb. 18:4, NW) Tiden er kommet, da alle må afgøre, hvilken side de ønsker at stå på, enten på Jehovas eller på hans modstanderes side.

4, 5. Hvilke „sønner“ omtaler Salme 29:1, og hvem kan de være? Hvorfor?

⁴ Lad os lytte til, hvad Jehova har at sige gennem sin skrivende tjener, David, da han skrev den 29. salme. De indledende vers til denne meget udtryksfulde salme lyder: „Tilskriv Jehova, o I, den mægtiges sønner, tilskriv Jehova ære og styrke, tilskriv Jehova den ære, der tilkommer hans navn; tilbed Jehova i helligt skrud.“ (Sl. 29:1, 2, AS) Af denne beskrivelse ser det ud til, at tiden er kommet til at fejre noget, til glæde og fest.

⁵ Når vi betragter disse to vers, vil vi måske undre os over, hvem disse „den mægtiges sønner“ er? Det kunne være sådanne, som har høje stillinger i Jehova Guds teokratiske organisation, måske tjenere, der sidder inde med magt, og som Jehova har udpeget til en særlig gerning. På den anden side kan det også være „Guds sønner“, således som det fremgår af American Standard Version (og af den danske autoriserede oversættelse). Hvis det er tilfældet, så kunne disse „Guds sønner“ indbefatte alle himmelens engle, der er usynlige for mennesker, men udgør en del af Jehovas universelle organisation. I Jobs bog står der: „Nu hændte det den dag, da Guds sønner kom og trådte frem for Jehova, at Satan også kom iblandt dem.“ (Job 1:6, AS) Hvor må der ikke have lydt lovsang og pris til den højeste Guds, Jehovas, navn ved festlige lejligheder som denne! Det må have været et betagende og majestætisk syn! Selv oprøreren Satan kom for at betragte denne prægtige forsamling og høre de sange, de trofaste tjenere må have sunget. Ved denne specielle lejlighed sagde Jehova til Satan: „Hvor kommer du fra?“ og Satan svarede hertil, at han havde gennemvanket jorden på kryds og tværs. (Job 1:7) Hvad der var på jorden, var Djævelens verden. Han havde fordærvet den. Han kom ikke til dette stævne for at lovprise den overordnede Hersker for disse mægtiges åsyn. Han var kun en iagttager af den pragt og majestæt, der omgav himmelens og jordens Skaber.

6. Hvorledes tilkendegiver Salme 89:6-8 Jehovas overhøjhed?

⁶ Salmisten skildrede i skønne ord Jehovas overhøjhed over disse mægtige skabninger i beskrivelsen i Salme 89:6-8: „Og himmelen priser dit under, Jehova, din trofasthed i de helliges forsamling. Thi hvem i sky er Jehovas lige, hvo er som Jehova iblandt Guds sønner? En forfærdelig Gud i de helliges kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.“

„Gudernes sønner“

7. Hvilken anden gengivelse af Salme 29:1 er mulig ifølge en fodnote i American Standard Version, og hvem ville disse sønner så være?

⁷ Der findes endnu en måde, som Salme 29:1, ifølge en anden fodnote i American Standard Version, kan gengives på. Den hebraiske tekst kan også læses således: „Tilskriv Jehova, o I gudernes sønner. . . .“ Dette ville hentyde til folkeslagenes sønner, der har glemt det første menneskes sande ophav, Skaberen, Jehova Gud. Mennesker af alle folkeslag har underkastet sig de heltes indbildte beskyttelse, som de selv har gjort til guddomme. For at understøtte deres forestillinger om disse guddomme har de lavet sig store afguder af sølv og guld og af sten og træ. På denne måde har verdens befolkning selv fundet på og opstillet deres egne guder. De har tilbedt dem i århundreder, men hvad har denne tilbedelse bragt dem? De mange religioner i verden har ofte givet anledning til krig, strid og had folkene imellem, til klasseforskelle og isolationspolitik. Jesus sagde til de falske religionsdyrkere: „I er fra jeres fader Djævelen.“ (Joh. 8:44, NW) Sønnerne af de guder, de tilbeder, viderefører stadig den falske religion, som tog sin begyndelse i mytologiens første dage, og deres læresætninger, forestillinger og livsfilosofier har fortsat lige til vor tid. Den overordnede Hersker, Jehova, opfordrer nu alle disse mange guders sønner til at tilskrive Jehova den ære, der tilkommer ham, og at tilskrive ham styrke. For århundreder siden stillede Nimrod sig selv over Gud. Han ønskede som en mægtig at svinge sig op over Jehova. Hvor er hans kraft og ære i dag? Alle Nimrods efterfølgere og alle de mange hedenske guders efterfølgere med deres skikke og trosforestillinger må vende deres guder og deres falske religion ryggen, såfremt de ønsker at leve, og give Jehova og ikke noget menneske eller billede ære. Men religionsdyrkerne med deres mange guder vil ikke anerkende Jehova; tværtimod, de „liberale teologer“ søger at skjule ham.

8. Hvorledes har oversætterne af Salme 29:2 vakt usikkerhed med deres oversættelse af dette vers, og hvem henvender dette vers sig til, og hvad opfordrer det dem til at gøre?

⁸ Vi har i verden i dag mange slags religioner med deres mange forskellige guder. Selv kristenheden ønsker sig mange guder og herrer og vil, at disse mange guders sønner skal være tilfredse med det sidste produkt, der er blevet frembragt af Kristi Kirkers Nationalråd i de Forenede Stater, deres nye Revised Standard Version af Bibelen. Godt, de fjerner Jehovas navn og sætter „HERREN“ i stedet. Men læser vi Salme 29:2 i deres nye oversættelse eller revision af den gamle, ser vi, at oversætterne har været meget vage og usikre: „Tilskriv HERREN hans navns ære.“ Vi spørger derfor komiteen: Hvad er hans navn? Er det HERREN? Nej! En meget nøjagtig oversættelse af Salme 83:19 er ifølge bogen „Studier i Salmerne“ af J. B. Rotherham denne: „Så mennesker må kende, at du, hvis navn er Jehova, du alene er den højeste over al jorden.“ Mens kristenheden følger sine egne veje, vil den Almægtiges trofaste efterfølgere lytte til Jehovas røst, og de vil gøre hans budskab og hans navn kendt for folkene. Hvis vi kan gå med til, at denne tredje gengivelse af skriftstedet med opfordring til „gudernes sønner“ om at prise Jehova er korrekt, så betyder det, at al skabningen bør bæve for ham, ikke kun skabningerne i de usynlige himle, men hele menneskeheden. Forfatteren til Salme 96 giver udtryk for denne tanke i versene 7 og 9, hvor der står: „Tilskriv Jehova den ære, der tilkommer hans navn: bring et offer og kom ind i hans forgårde. O tilbed Jehova i helligt skrud: bæv for ham, al jorden.“ (AS) Det er en opfordring til alle jordens beboere om at tilbede Jehova, og ordene her svarer nøjagtigt til ordene i Salme 29:1, 2.

9. Hvem lytter til lovpriserne af Guds navn, og hvorledes er det blevet forudsagt, at de skulle vende sig til ham og tilbede ham?

⁹ Mens flertallet af jordens befolkning vender det døve øre til denne opfordring, så lytter mange af de andre får til den skare lovprisere på jorden, som elsker at kalde deres Gud ved hans navn Jehova, og disse får kommer til dem og slutter sig til dem i denne lovsang. Når Jesus sagde, at han havde „andre får“, som han også måtte føre sammen med den „lille hjord“, der bliver kaldet til at være hans medarvinger til himmelsk herlighed, så må han føre dem sammen i een hjord, og Kristus Jesus vil være deres „ene hyrde“. (Joh. 10:16) De, som har et ret hjerte, vil finde Jehova og kende ham i kraft af hyrden, Jesus, og de vil blive ført til Jehovas organisation, netop som salmisten understreger i Salme 22:27, 28: „De ydmyge skal spise og mættes; hvo Jehova søger, skal prise ham; deres hjerter leve for evigt. Den vide jord skal huske og vende sig til Jehova, og alle folkenes slægter skal tilbede for dit åsyn.“ (AS) Dette er i nøje overensstemmelse med ordene i Åbenbaringen, hvor den tanke fremsættes, at en stor skare skal komme fra alle folk, stammer og tungemål. De vil tilbede for Jehovas åsyn, fordi de ved, at æren tilkommer hans navn. (Åb. 7:9) Jesus, deres Hyrde, anerkender, at der er kun een levende og sand Gud, og ikke mange guder eller mange herrer. Og denne ene Gud, universets overordnede Hersker, skiller sig ud fra alle falske guder ved sit navn, der fortjener al skabningens lovsang både i himmelen og på jorden.

10. Hvorfor gør denne skare af andre får dette?

¹⁰ Jehovas vidner ønsker ikke samkvem med en mængde andre guder. Nu da vi lever i Djævelens organisations sidste dage, ser de andre får den tilbedelsesforvirring, der eksisterer blandt nationernes folk, og de vender sig bort fra denne forvirring. Hundredtusinder ved allerede, hvad Jehovas navn borger for. De ved, at Jehova åbenbarer sine hensigter med sine skabninger. De ved, at Jehova har indfriet sine løfter, og de nærer tillid til ham. De har vendt sig til hans ord og fundet det pålideligt. Og hvem er det, der har gjort alt dette for dem, som elsker, hvad der er ret og sandt? Jehova — det er hans navn, og de tilbeder ham.

11, 12. Hvordan og hvorfor skulle Israel have tilbedt Jehova i helligt skrud, og i hvilken henseende svigtede det?

¹¹ Ordene i Salme 29:2 (AS): „Tilbed Jehova i helligt skrud,“ rummer så meget. (På engelsk kan ordet skrud betyde både skrud og kamp- eller slagorden.) Det er vanskeligt at forestille sig hele det storslåede optrin, der vil finde sted i himmelen og på jorden, når denne salme får sin fulde opfyldelse. Dengang Jehova Gud udvalgte Israels børn til at være et særligt folk, lod han præsterne iføre sig hellige klæder. Arons klædning bliver beskrevet i 2 Mosebog, det 28. kapitel, og de var en sand skønhedsåbenbaring. Hans klæder adskilte ham fra alle de andre præster. Når han trådte frem for Jehova Gud, var han ved bestemte lejligheder iført disse skønne og prægtige klæder. Længere fremme på tidens strøm, da Jehovas folk var på vandring i ørkenen, lod Jehova dem opstille i en bestemt slagorden. Alt dette fandt sted efter hans anvisninger. Det var organisation. Hver stamme var lykkelig over at indtage sin bestemte plads. Det var ikke sådan, at een stamme søgte at trænge sig frem til den bedste plads. Det var Gud, der anviste dem deres plads. Jehova var deres Gud, og han vejledte dem. Han førte dem gennem ørkenen og til sidst ind i det forjættede land. De skulle tilbede ham i helligt skrud. Når de derfor henfaldt til tilbedelse af andre guder, viste Jehova dem sit mishag.

¹² Gang på gang gav israelitterne sig til at tilbede falske guder, selv efter at Jehova havde forsynet dem med mad og med klæder, der ikke blev slidt op, med sko, der ikke blev hullede, trods al deres vandring. Skønt de havde nøje kendskab til, hvorledes Gud havde udfriet dem fra Ægypten, og til hans magt, der blev lagt for dagen gennem faraos og de ægypteres tilintetgørelse, der fulgte efter farao, så svigtede de dog Jehova og tilbad andre guder. Disse guder kunne intet udrette for israelitterne, lige så lidt som de kunne udrette noget for de nationer, der tilbad dem. Profeten Jeremias understregede dette med al ønskelig kraft og tydelighed, da han i sit andet kapitel sagde (Jer 2 versene 26-28): „Som tyven får skam, når han gribes, så Israels hus, de, deres konger og fyrster, præster og profeter, som siger til træ: Min fader! til sten: Du har født mig. Thi ryggen og ikke ansigtet vender de til mig, men siger i ulykkestid: Stå op og frels os! Hvor er da de, dine guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i ulykkestiden? Thi som dine byers tal er dine guders, Juda.“

13. Hvilken lighed er der her med verdens nationer, og hvilken afslutning er for hånden?

¹³ Som med Israels børn, således er det med verdens nationer i dag. Hvor er deres guders kraft? Hvor velsigner de folkene? Jordens nationer har marcheret ud med deres hære, de har udkæmpet deres blodige slag, de har erobret nye lande, præsteskabet har velsignet deres krigsførelse, men hvor er velsignelsen blevet af? De præster, der velsignede de tabende nationer, er blevet fanger med dem, som tabte. De religiøse ledere, der har velsignet de sejrrige nationer, har ikke bragt sejrherrerne fred og fremgang. Hvorfor vender folkene i verden sig ikke bort fra disse religiøse ledere? Nogle få gør, men flertallet blandt denne jords befolkning følger deres blinde, religiøse ledere, og når lederne styrter i afgrunden, så styrter folkene også deri. (Matt. 15:14) Den tid er ikke langt borte, da alle disse folk under deres onde regeringer sammen med deres herskere vil styrte i afgrunden. Harmagedonslaget er ikke for langt borte, og da vil Jehova Gud i helligt skrud slå ned på alle disse nationer og fuldstændig tilintetgøre dem.

14. Hvordan har Jehova talt i århundreder, og hvordan vil han om kort tid tale?

¹⁴ Den 29. salme beskriver med stor skønhed Guds kraft, hvordan han kan udrydde nationerne, og hvor let en sag det vil være for ham at omstyrte hele verdens organiserede regeringers vældige magt. Jehova Gud har i sin godhed og barmhjertighed i århundreder talt gennem sit ord og gennem sit folk. I dag har han samlet en skare på hundredtusinder af vidner for at forkynde sit navn til jordens ender. De lytter til hans røst gennem hans ord. Men om kort tid vil Jehovas røst lyde på en helt anden måde. Han vil tale fra himmelen med tordenrøst.

Som torden

15. Hvad sammenlignes Jehovas røst med, og hvilket eksempel herpå erfarede Israel ved Sinaj?

¹⁵ Den 29. salme viser, at himmelens torden er som Guds røst. Et stormvejrs forfærdende fænomen er udtryk for Guds majestæt, hans evighed, hans overordnethed og hans urokkelighed. Når Jehova taler med sin autoritative røst fra himmelen, da vil alle jordens nationer ryste og skælve og forsvinde ud af tilværelsen. Nu er tiden kommet, da de, der har fårets egenskaber, bør lytte til Guds røst gennem hans eget ord, inden han i Harmagedon lader den lyde fra himmelen. Jehovas ord er magtfulde. Da han gav Moses de ti bud, var det et frygtindgydende syn. Han havde lige udvirket en stor udfrielse af sit folk. Der var antagelig henved to millioner, mænd, kvinder og børn, der var blevet ført ud af Ægypten og nu befandt sig i ørkenen. Han ville føre dem til det forjættede land. De var hans udvalgte folk; de var hans teokratiske organisation. Han viste dem sin magt fra himmelen. „Da morgenen gryede den tredje dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung sky lagde sig over bjerget, og der hørtes vældige stød i horn. Da skælvede alt folket i lejren.“ (2 Mos. 19:16) Og videre i det 18. vers læser vi: „Men hele Sinaj bjerg hylledes i røg, fordi Jehova steg ned derpå i ild, og røgen stod i vejret som røg fra en smelteovn; og hele folket skælvede såre.“ — Se også 2 Mos. 20:18.

16. Hvorfor lytter Jehovas vidner, når Jehova taler?

¹⁶ Himmelens store Gud taler ikke med spæd røst. Han er en harmens Gud, en Gud, der vil udøse sin vrede over dem, som ikke tjener ham, og som kæmper imod ham. Han er ikke en Gud, der lader sig diktere af dem, han selv har skabt. „Se, Jehovas navn kommer langvejsfra i brændende vrede, med tunge skyer; hans læber skummer af vrede, fortærende ild er hans tunge.“ (Es. 30:27) Den Gud, Jehovas vidner tilbeder, er universets overordnede Hersker, og han har vist sin vælde og sin herlighed som den eneste retmæssige Hersker i universet. Hans folk har kendskab til hans skaberværk, de har kendskab til hans ord, de har kendskab til hans undergerninger i fortiden, og de har tro på, hvad han agter at gøre i en nær fremtid. De kan sige med salmisten: „Min sjæl, lov Jehova! Jehova min Gud, du er såre stor! Du er klædt i højhed og herlighed, hyllet i lys som en kappe! Himmelen spænder du ud som et telt; du hvælver din højsal i vandene, gør skyerne til din vogn, farer frem på vindens vinger; vindene gør du til sendebud, ildsluer til dine tjenere! Du fæsted jorden på dens grundvolde, aldrig i evighed rokkes den.“ (Sl. 104:1-5) Derfor lytter hans vidner, når han taler.

17. Hvad ønsker de at gøre, som nu har lært ham at kende?

¹⁷ De, som nu er kommet til kundskab om universets sande Gud og om hans navn Jehova, fryder sig over at ære hans navn. De ønsker at gøre noget; de ønsker at videregive deres kundskab om Jehova til andre. Det er derfor, du vil se, at Jehovas vidner er så aktive. Og de siger: „Jeg vil synge for Jehova, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den tid jeg er til.“ (Sl. 104:33) De er ivrige efter at være med til at tilbede Jehova i helligt skrud. De anerkender, at en organisation er blevet dannet på jorden, Jehovas synlige organisation.

18. Hvad har Jehova opbygget på jorden, og hvori består vor beskyttelse?

¹⁸ Ligesom Jehova har en usynlig organisation bestående af magter og myndigheder, keruber, serafer og engle, hver på sin bestemte plads i hans organisation, således har Jehova Gud her på jorden opbygget en stor organisation. Guds tjenere på jorden taler eet sprog, det sprog, Jehova Gud underviser i gennem sit ord. Samtidig kan de fortælle disse sandheder fra Guds ord på mange tungemål jorden over. Gud har ikke samlet sit folk sammen i een by eller på een egn eller til noget jordisk tilflugtssted. Ved deres leder, Kristus Jesus, bliver de sendt ud til jordens ender for at forkynde det gode budskab om Guds rige. Men så længe de forbliver i hans organisation og taler folkeslagenes mange tungemål, så fremholder de dog stadig Guds ords rene sprog. Det er ikke et geografisk beliggende sted, der vil yde beskyttelse. Det er et spørgsmål om at forblive trofast mod Jehova Gud og holde sig nær til ham i hans organisation og tilbede ham i helligt skrud, når Jehova lader Harmagedonslaget bryde løs. Der må være enhed blandt Guds folk; hvor de end befinder sig på jorden, må de alle se og forstå, at Jehova har frembragt sin organisation Zion. Selv israelitterne var organiseret under deres vandring fra det ene sted til det andet og havde deres bestemte pladser i lejren i ørkenen, og således er det også i dag.

19. Hvilke inddelinger findes der i den synlige organisation, og hvorledes breder den sig til nye områder?

¹⁹ Vi finder, at Jehovas folk er organiseret i små enheder, hvor de holder bibelstudier, og i større enheder, hvor de arbejder ved hjælp af en kredsorganisation, og under endnu større forhold, hvor de har zonestævner. Mange zoner er samlet under en sektionsordning, og disse sektioner er underlagt et afdelingskontors ledelse. Disse afdelingskontorer findes ud over hele jorden, men de er alle underlagt hovedkontorets ledelse. De modtager alle de samme organisationsinstruktioner gennem bladet Vagttaarnet. De ved, hvordan de skal handle, hvad de skal sige og gøre, hvordan de skal trøste de fattige og ydmyge, hvordan de skal sætte fangerne fri, hvordan de skal føre dem ud af Djævelens organisation og ind i Guds organisation, hvordan de skal hjælpe dem til at finde deres plads midt iblandt Guds folk og tilbede Jehova i helligt skrud. Der er mange heltidstjenere knyttet til kredsorganisationerne, og de bruger al deres tid til at forkynde det gode budskab og synger bestandig Guds pris for hans trone. Nogle af disse er blevet uddannet på Vagttaarnets bibelskole Gilead og er blevet sendt ud til fremmede lande som missionærer. Undertiden er de alene på disse steder i en periode, til de finder de andre får, og så slutter disse sig til dem i en lille gruppe med bibelstudium for øje, og måske en kreds bliver startet. Så begynder en ny lille afdeling af Jehovas organisation at vokse.

20. Hvad samler vor interesse sig om, og hvad opfordrer vi alle folk til nu at gøre?