„Med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand“
„Størst betydning har visdom. Erhverv dig visdom og med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand.“ — Ordsp. 4:7, NW.
1. Hvad sker der på alle videnskabens felter i vor tid?
VI LEVER nu i et århundrede der har været vidne til en veritabel kundskabseksplosion. På alle videnskabens og lærdommens felter vokser den indhøstede viden med en forbavsende fart. Ved laboratorieundersøgelser, ved udforskning på landjorden, dybt nede i havet og langt ude i rummet strømmer nye forskningsresultater ind hurtigere end man kan nå at gennemtænke dem og vurdere deres værdi.
2. (a) Hvad siges der i Ordsprogene 4:7 om det der har „størst betydning“? (b) Har det forskningsarbejde der udføres i verden resulteret i den form for visdom der omtales her?
2 Der siges i Bibelen: „Størst betydning har visdom. Erhverv dig visdom, og med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand.“ (Ordsp. 4:7, NW) Opfylder det ovennævnte forskningsarbejde disse ord? Har det resulteret i den visdom som vi først og fremmest skal søge? Vi kunne også spørge: Er det med til at løse de store problemer på jorden? Har det bevirket at folk er kommet til at leve et sundere, lykkeligere, tryggere, fredeligere og mere frugtbart liv? Har det hjulpet menneskene til at komme bedre ud af det med hinanden? Du kender svaret. Vi lever i dag i en syg og kaotisk verden, i en tid da håbløsheden og rådvildheden er større end nogen sinde og da menneskets, ja alle skabningers, eksistens på denne planet er alvorligt truet. Og paradoksalt nok er det for en stor del de moderne forskningsresultater der har medvirket til at fremkalde netop denne situation. — Præd. 8:17; Job 28:4-21; Jak. 3:13-18.
3. Hvilken kundskab som denne verdens systemer ikke tilbyder, søger mange oprigtige mennesker, og hvad er nødvendigt foruden kundskab?
3 Mens langt de fleste ofrer deres tid og opmærksomhed på den kundskab som denne verdens systemer kan tilbyde, er der dog et stigende antal der søger andetsteds hen. De føler et stærkt og presserende behov for at få en klar forståelse af Bibelen. De ønsker pålidelige oplysninger, solide kundskaber som de kan basere deres overbevisning og forhåbninger på. De søger en vejledning hvormed de kan løse hverdagens problemer og som kan hjælpe dem til at træffe de rette beslutninger i kritiske tider. Og fremfor alt er de interesseret i Guds løfte om et evigt liv og i at kende de krav han stiller. Disse oplysninger kan Bibelen give dem, men de må forstå hvad de læser i den. — Sl. 119:105,160; Joh. 17:3.
4. Hvilken indstilling må man have for at forstå Bibelen?
4 Bibelen er skrevet sådan at den kan forstås; det er også meningen at den skal forstås. Gud tilbyder os hjælp til at forstå den. Men vi må vise den rette indstilling og have en villig ånd. I Salme 32:8, 9 siger Gud: „Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit øje på dig. [Men] vær ikke uden forstand som hest eller muldyr, der tvinges med tømme og bidsel, når de ikke vil komme til dig.“ Gud vil ikke tale godt for os for at få os til at komme til ham. Vi må være rede og villige til at komme til ham ved at studere hans ord; vi må finde glæde i at gøre det og bringe det vi lærer til udførelse i vort liv. — Ordsp. 2:10, 11, NW.
5. Hvad er det på sin plads at bede Jehova om, i lighed med salmisten?
5 Er det sådan du føler i dit hjerte? Så kan og bør du sige med salmisten: „Lær mig, [Jehova], dine vedtægters vej, så jeg agter derpå til enden. Giv mig kløgt [få mig til at forstå, NW], så jeg agter på din lov og holder den af hele mit hjerte. . . . Vend mine øjne bort fra tant, hold mig i live ved dit ord!“ — Sl. 119:33-37.
Kundskab, visdom og forståelse
6, 7. Hvilken forskel er der på visdom og kundskab, og hvorfor har visdommen „størst betydning“?
6 Når vi læser Bibelen får vi kundskab. Men kundskab er ikke nok. „Størst betydning har visdom. Erhverv dig visdom, og med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand. Sæt den højt, og den vil ophøje dig. Den vil bringe dig ære fordi du favner den. En krans af ynde sætter den på dit hoved; en krone af skønhed skænker den dig.“ (Ordsp. 4:7-9, NW) Kundskab alene medfører ikke dette.
7 At have kundskab vil sige at være bekendt eller fortrolig med oplysninger som man har erhvervet sig ved iagttagelse og erfaring eller ved læsning og studium. Kundskab er det grundlæggende; uden kundskab er vi uvidende. Men visdom har, som Ordsprogenes bog siger, „størst betydning“. Hvorfor? Fordi visdom vil sige at gøre brug af kundskaben på en måde der medfører gode resultater, ønskværdige resultater. Den har „størst betydning“ fordi uden den ville vor kundskab — ja selve livet — kun have ringe værdi. Ved hjælp af visdommen når vi de mål vi sætter os. — Ordsp. 8:4-21, 32-36; Præd. 7:11, 12.
8, 9. Forklar hvad forståelse er.
8 Hvor kommer forståelsen så ind i billedet? Og hvorfor siger Bibelen at med al den visdom vi erhverver os, skal vi også erhverve os forstand eller forståelse?
9 Forståelse vil sige at kunne se hvordan de enkelte dele af et emne forholder sig til hinanden. Det kræver skelneevne og indsigt at kunne se hvordan tingene hænger sammen og hvorfor. Ved hjælp af vor forståelse ser vi ikke blot de enkelte isolerede dele, men vi ser hele billedet. Vi kan, så at sige, „lægge to og to sammen“ og komme til det rigtige resultat. — Dan. 9:22, 23, NW.
10. Giv ved hjælp af en bibelkonkordans et eksempel på hvad det vil sige at have forståelse og at have visdom.
10 Vi kunne illustrere det ved hjælp af en bibelkonkordans. Hvis vi slår op under et bestemt ord i konkordansen, lad os sige ordet „tro“, finder vi mange skriftsteder opført under ordet. Hvis vi læser dem, får vi kundskab. Hvis vi kan se hvordan de indbyrdes er forbundet med hinanden, hvordan de stemmer overens med og belyser hinanden, hvordan de berører vort forhold til Skaberen, så har vi fået forståelse. Og hvis vi derefter anvender disse sandheder i vort eget liv og bruger dem til hjælp for andre, så er det visdom. — Ordsp. 15:2, 7; Præd. 12:9, 10.
11. Hvorfor ’kommer kundskab let’ til den forstandige?
11 Forståelse hjælper os både til at opnå kundskab og til at lægge visdom for dagen. „Til kundskab kommer forstandig let,“ siger Ordsprogene 14:6. Hvordan kan det være? Det er fordi den forstandige kan forbinde nye oplysninger med den kundskab han allerede har, og se hvor de passer ind. Ved at han således forbinder de nye oplysninger med den kundskab han allerede har erhvervet sig, gør de et varigt indtryk på hans hukommelse og kan huskes. Og for rigtig at „vide“ noget, må vi huske det, ikke blot høre eller læse det og så glemme det. Desuden ser den forstandige tingene skarpere. Han ser dem i deres forhold til Gud og hans hensigter og han ser hvordan de berører ham selv. Forståelsen underbygger altså kundskaben og gør den solidere.
12. Forklar hvordan forståelse befæster visdommen og hvorfor det således er vigtigt at få større forståelse.
12 Forståelse befæster ligeledes visdommen. Det er grunden til at ordsproget siger: „Erhverv dig visdom, og med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand.“ En person kan godt have den kundskab og visdom der skal til for at køre bil, men hvis vedkommende også forstår hvordan bilen er sat sammen, hvordan de enkelte dele virker og hvad deres funktion er, vil han være en bedre chauffør, en klogere chauffør. Det forholder sig på samme måde med Bibelen. En person læser i Bibelen at man skal gøre en bestemt ting. Da det står i Bibelen accepterer han det som et påbud der kommer fra Gud og retter sig efter det. Dette er visdom. Men hvis han befæster visdommen med en øget forståelse, idet han sætter sig ind i hvorfor Gud ønsker dette gjort, hvilket formål det tjener og hvilken forbindelse det har med andre af Guds hensigter, vil det i høj grad styrke vedkommendes overbevisning og beslutning om trofast at fortsætte med at gøre Guds vilje. Med forståelse kan han virkelig elske og tjene Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl og af hele sit sind. — Matt. 22:37.
Hjælp til forståelse af Bibelen
13. (a) Hvad forudsagde Jehova gennem Daniel med hensyn til forståelse i denne „endens tid“? (b) Hvordan kan forståelse af Bibelen hjælpe os når vi kommer ud for forfølgelse?
13 Det er meget nødvendigt at vi øger vor forståelse af Bibelen i dag. Vi lever i den forudsagte „endens tid“. Gennem sin profet Daniel profeterede Jehova om sine tjenere: „De kloge i folket skal bringe mange til indsigt [forståelse, NW], men en tid lang bukker de under for ild og sværd, fangenskab og plyndring.“ „Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige.“ (Dan. 11:33; 12:10) Jehova tillader fjenden at angribe hans tjenere idet han herved prøver deres integritet. Under sådanne prøver må vor kundskab være klar og skarp. Hvis vor forståelse og indsigt er stærk vil dette hjælpe os til at holde stand fordi vor overbevisning er fast, og vi vil komme lutrede igennem prøven, styrkede af denne erfaring. — 1 Pet. 5:8-10.
14. (a) Hvilken omsorg nærer det kristne styrende råd for Guds tjenere i dag, i lighed med den apostelen Paulus giver udtryk for i sit brev til kolossenserne? (b) Hvilken bog er som følge heraf blevet udsendt?
14 Det styrende råd for Jehovas vidners kristne menighed forstår betydningen af at man tilegner sig en stadig større forståelse af Guds ord i denne kritiske tid. Vi vil blive udsat for mange prøver endnu. Den omsorg som det styrende råd nærer for alle Guds tjenere på jorden kan sammenlignes med den apostelen Paulus giver udtryk for i sit brev til kolossenserne, kapitel 1, versene 9-12: „Derfor har vi, fra den dag vi hørte det, heller ikke holdt op at bede for jer og ønske, at I må blive fyldte af indsigt i Guds vilje med al visdom og åndelig forståelse, så I kan vandre Herren værdigt, i alle måder ham til behag, idet I bærer frugt og vokser i al god gerning ved erkendelsen af Gud [mens I fortsat bærer frugt i al god gerning og vokser i nøjagtig kundskab om Gud, NW] og styrkes med al styrke efter hans herligheds vælde til al udholdenhed og tålmodighed med glæde og takker Faderen, som gjorde jer skikkede til at få del i de helliges arvelod i lyset.“ I overensstemmelse med denne bøn og for at hjælpe oprigtige mennesker til at opnå en større åndelig forståelse samt styrke til at holde ud med glæde, har Watch Tower Bible and Tract Society udsendt en ny bog, der bærer titlen „Aid to Bible Understanding“ (Hjælp til bibelforståelse).
15. (a) Hvilke emner vil det færdige værk indeholde oplysninger om? (b) Hvorfor er det gavnligt for os at sætte os ind i sådanne emner?
15 Udgivelsen af det første bind af dette værk blev bekendtgjort den 9. juli 1969 ved Jehovas vidners internationale stævne „Fred på jorden“, som da blev holdt i New York, Buffalo og Atlanta. Det fuldstændige værk vil til sin tid indeholde tusinder af artikler ordnet alfabetisk fra „Aaron“ (Aron) til og med „Zuzim“ (Zuzitterne). Værket vil bidrage til en større forståelse af alle de mange enkeltheder der indgår i de bibelske beretninger, for eksempel personer af forskellig race og nationalitet: hvad de har sagt og gjort, deres sæder og skikke, deres følelser og deres rette og urette gudsdyrkelse; steder: lande, større og mindre byer, bjerge, floder og bække, med en beskrivelse af stedernes plante-, fugle- og dyreliv; store begivenheder: kongedømmers og verdensrigers opkomst og fald, politiske sammensværgelser og folkeslags undertrykkelse, større slag; og det mest betydningsfulde, beretningen om hvordan Gud har grebet ind i menneskers liv: hans barmhjertighed og mirakuløse indgriben til menneskers frelse, hans domme, løfter og profetier alt dette og meget mere indgår i Bibelens beretninger. Det har alt sammen betydning, og jo mere vi ved om de enkelte dele, jo klarere kommer hele Guds hensigt til at stå for os. — Sl. 78:1-4; Rom. 15:4.
16, 17 .Hvor omfattende har forarbejdet til Aid to Bible Understanding været, og hvor mange år har det taget?
16 I erkendelse af den værdi som et opslagsværk der sammenfatter alle disse oplysninger, ville have, begyndte Watch Tower Society for fem år siden at forberede udgivelsen af et sådant værk. Omkring 250 modne kristne i over halvfems lande blev indbudt til at være med i arbejdet og bidrage med stof. I løbet af et år indsamlede og indsendte de deres materiale til Selskabets hovedkontor. En særlig stab begyndte at gennemgå dette materiale og foretage yderligere undersøgelser. Hertil benyttede man Watch Tower Society’s egne specialiserede biblioteker, som råder over tusinder af bind, samt adskillige store biblioteker i New York. Man har rådført sig med og henviser i værket til omkring fyrre forskellige bibeloversættelser på flere sprog. Selskabets udenlandske afdelingskontorer har foretaget undersøgelser i værker som ikke er udgivet på engelsk. På denne måde er de bedste værker og nyeste forskningsresultater kommet dette værk til gode.
17 Et kæmpemæssigt arbejde har været forbundet med udarbejdelsen af Aid to Bible Understanding, og nu, fem år efter at arbejdet blev påbegyndt, er der stadig meget tilbage. Imidlertid har det været Watch Tower Society en glæde at kunne præsentere det første bind på 544 sider for stævnedeltagerne. Sideformatet er det samme som Vagttårnets, og bogen dækker emnerne under bogstaverne A, B, C, D og E indtil „Exodus“.
Behovet for en sådan bog
18. Hvad forringer værdien af mange bibelske opslagsbøger for den der skal undervise i Guds ord?
18 I betragtning af at der i dag findes mange bibelske opslagsværker i form af bibelkommentarer, bibelordbøger, bibelleksika og andre, kunne man nok spørge om hvorfor Selskabet har givet sig i kast med et så tidkrævende projekt. Svaret er at selv om sådanne tilgængelige værker indeholder mange nyttige oplysninger, indeholder de også mange upålidelige, unøjagtige, ja endog forkerte ting. Mange bibelordbøger og bibelleksika hælder mere og mere mod den modernistiske og liberale teologi og den højere bibelkritik. Bibelen betragtes blot som et værk af mennesker, ikke som et inspireret dokument, og derfor accepteres historikeres og arkæologers slutninger ofte som værende på linje med eller endog af større værdi end Bibelens oplysninger. Ældre værker støtter som regel i højere grad Bibelens autoritet, men for det første er sådanne ældre værker som oftest ikke tilgængelige for den almindelige bibellæser, og for det andet bygger disse værker ofte på religiøse overleveringer og lærdomme som enten ikke nævnes i Bibelen eller ikke støttes af den. En hel del af det materiale som disse værker indeholder er således farvet af religiøse opfattelser og sekteriske lærdomme. Dette forringer i høj grad deres værdi for den der ønsker at være en Guds tjener.
19. (a) Giv et eksempel på hvordan et moderne bibelleksikon åbenlyst benægter Bibelens troværdighed? (b) Hvilke synspunkter gav apostelen Paulus og Jesus Kristus i modsætning hertil udtryk for med hensyn til denne bibelske beretning?
19 Det er derfor meget nødvendigt at være forsigtig med brugen af sådanne opslagsværker, ældre såvel som nyere. Samtidig med at de gør krav på at bidrage til en større forståelse af Bibelen, benægter de enten direkte eller indirekte dens nøjagtighed og undergraver således troen på den. Et eksempel på en åbenlys benægtelse af Bibelen som Guds ord finder man i The Interpreter’s Bible, bind 1, side 501. I en kommentar til Første Mosebog, kapitel 3, siges der: „Det blev mennesket forbudt under trussel om dødsstraf at spise af [livets træ og træet til kundskab om godt og ondt], og grunden til dette forbud var at Gud var bange for at mennesket, når det fik kundskab om godt og ondt, ville blive som han og kunne komme hans trone for nær og således blive en fare for hans overherredømme. Men slangen, en dæmon der var Gud fjendtligt stemt, fortalte sandheden. Den var således ingen underfundig frister men var, i hvert fald i hensigt, en menneskehedens velgører.“ Sammenlign nu denne udtalelse med hvad apostelen Paulus skrev til de kristne i Korint: „Jeg er bange for, at som slangen bedrog Eva ved sin træskhed, skal også jeres sind fordærves og drages bort fra den oprigtige troskab mod Kristus.“ (2 Kor. 11:3) Jesus kaldte den der symboliseredes ved slangen, nemlig Satan Djævelen, for „en løgner, ja, løgnens fader“, og sagde at han var en „morder“. (Joh. 8:44) Han kaldte ham ikke en „menneskehedens velgører“. — Se også 1 Johannes 4:1.
20. (a) Hvilket indtryk giver bogen Bibelen har alligevel Ret med hensyn til pålideligheden at visse oplysninger i Bibelen? (b) Er denne antagelse fornuftig?
20 Et andet eksempel kan anføres fra bogen Bibelen har alligevel Ret (af Werner Keller). I forordet (side 13) siger forfatteren om Bibelen: „Alligevel er disse begivenheder historisk ægte og er blevet optegnet med ligefrem forbløffende nøjagtighed.“ Dette lyder som en smuk anbefaling af Bibelen. Længere fremme i bogen (side 152 i den danske udgave) siges der om den tamme kamel: „I vore forestillinger om livet, der levedes i den gamle Orients verden, må vi lade kamelen ude af betragtning. Også i 1. Mosebog må den senere være sluppet ind. F. eks. i den skønne scene, hvor vi første gang møder Rebekka i hendes hjemby Nakor, må der foreligge en erindringsforskydning. [Rebekkas] tilkommende svigerfaders ’kameler’ ved brønden har været — æsler.“ Vi kan imidlertid være sikre på at Moses, som skrev beretningen i Første Mosebog, og Gud, der inspirerede ham, har kendt forskel på en kamel og et æsel!
21. Hvorfor er sådanne opslagsværker ofte i modstrid med Bibelen? Giv et eksempel.
21 Tendensen i mange af disse opslagsværker er at man afviser enhver indgriben i eller ledelse af begivenhederne fra Guds side. Alt tilskrives menneskelige årsager eller siges at have en menneskelig oprindelse. Under emnet „Temple“ siger Harper’s Bible Dictionary således på side 732: „Salomons tempel blev bygget af fønikiske håndværkere med et fønikisk-kana’anæisk . . . kapel som forbillede . . . Men man sporer også påvirkning fra ægyptiske og andre templer i den nære orient.“ Dog siger Bibelen udtrykkeligt at David gav „sin søn Salomon planen til forhallen, templets bygninger, forrådskamrene, rummene på taget, de indre kamre og hallen til sonedækket og planen til alt, hvad der stod for hans tanke [alt hvad der var kommet til ham ved inspiration, NW]“. — 1 Krøn. 28:11, 12, 19.
Har ’holdt fast ved det gode’
22. Hvad er grunden til at mange lærde ofte ikke til fulde forstår Guds ord?
22 For længe siden skrev apostelen Paulus: „Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting med åndelige ord. Men et sjæleligt [fysisk, NW] menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt.“ (1 Kor. 2:12-14, fodnoten til vers 13) Mennesker der anlægger et kødeligt syn på Guds ord vil trods deres omfattende studier og megen lærdom ikke kunne forstå det og får ofte meningen forvansket. Som apostelen udtrykte det, forstår de „hverken hvad de siger, eller hvad de hævder så sikkert“. (1 Tim. 1:7) Når vi læser hvad såkaldte „autoriteter“ i denne verden „hævder så sikkert“, skulle vi ikke lade os imponere og føle os tvunget til at antage deres grundløse ideer og teorier. Medarbejderne ved Aid to Bible Understanding har været omhyggelige med at ’forvisse sig om alt og holde fast ved det gode’. (1 Tess. 5:21, NW) De har bestræbt sig for at skille kerner fra avner når de har søgt oplysninger i andre opslagsværker, leksika, og ordbøger.
23, 24. (a) På hvilket væsentligt punkt adskiller Aid to Bible Understanding sig fra andre lignende værker? (b) Hvordan er de resultater der er opnået ved studium af Bibelens grundsprog blevet udnyttet i dette værk, og hvilken faldgrube er mange ordbogsforfattere imidlertid faldet i?
23 Aid to Bible Understanding adskiller sig fra andre værker af samme art ved konsekvent at antage Bibelen som hovedautoriteten og lade sig lede af den. Kendskabet til Bibelens originalsprog — hebraisk, aramaisk og græsk — er øget betydeligt i de senere år ved forskernes arbejde. De nyeste resultater på dette felt er blevet overvejet og ofte benyttet ved udarbejdelsen af dette værk. Der findes andre semitiske sprog foruden hebraisk, som for eksempel arabisk og det gamle akkadiske sprog (assyrernes og babyloniernes sprog). Disse sprog betegnes som „beslægtede“ med hebraisk fordi de er af samme rod eller oprindelse som dette sprog. Derfor kan en sammenligning af visse hebraiske ord hvis betydning er usikker, med beslægtede ord på arabisk eller akkadisk, ofte give et fingerpeg om deres betydning. Dette gælder mange navne på dyr, fugle og planter der nævnes i Bibelen.
24 Undertiden går leksikograferne dog for vidt i deres søgen efter ordenes oprindelse. De hævder således at visse religiøse udtryk på hebraisk stammer fra de hedenske assyrere og babyloniere. For eksempel kan nævnes det hebraiske udtryk ’El Shaddaʹi, der almindeligvis gengives ’almægtig Gud’. Nogle oversættere og leksikografer prøver imidlertid nu at føre det hebraiske udtryk tilbage til det akkadiske ord shadu, der betyder „bjerg“, og gengiver derfor ’El Shaddaʹi med „bjerggud“ i stedet for med „almægtig Gud“. At denne formodning er forkert gøres der klart rede for i Aid to Bible Understanding under artiklen „Almighty God“.
25. Hvilke nyttige oplysninger har arkæologien fremdraget?
25 Arkæologiske udgravninger i alle Bibelens lande — Ægypten, Palæstina, Syrien, Assyrien, Babylonien, Persien med flere — har bidraget med nyttige oplysninger. Hundredtusinder af lertavler beskrevet med kileskrift er blevet fundet. Papyrusruller fra Ægypten er ligeledes fundet i betydeligt antal. Desuden er mange interessante kulturgenstande — husgeråd, redskaber, krigsudrustning — blevet fremdraget og kan give os en forestilling om hvordan livet har formet sig på den tid da Bibelen blev til.
26. Hvorfor har medarbejderstaben ved Aid to Bible Understanding været forsigtig med de konklusioner som arkæologerne har draget?
26 Disse oplysninger er også blevet taget under overvejelse ved udarbejdelsen af Aid to Bible Understanding. Selve emnet „Arkæologi“ er behandlet i en artikel på otte og en halv side. Dog har medarbejderne omhyggeligt passet på ikke at begå den fejl som mange sådanne opslagsværker har gjort sig skyldige i, nemlig at tillægge de arkæologiske fund for stor betydning. Man kunne sammenligne en arkæolog med en detektiv som prøver at opklare en sag på grundlag af de spor han finder. Selv om de arkæologiske fund i mange tilfælde er imponerende — store monumenter, templer, grave og årtusindgamle indskrifter, nogle af dem udhugget i sten — er der begået fejl i forbindelse med deres tydning, ligesom der i vor tid er begået alvorlige fejl når en detektiv har prøvet at gå udelukkende efter omstændighedsbeviserne uden at have pålidelige vidner som kunne fortælle hvilke handlinger der i virkeligheden gemte sig bag sporene. Når dette gælder spor man finder af begivenheder der er gået for sig i vore dage, hvor langt større er muligheden for fejl da ikke når det drejer sig om fund der er tusinder af år gamle? Vi må være klar over at mange af de slutninger arkæologerne drager, er formodninger, undertiden kun gætteværk. Det er derfor uklogt at basere sin tro, forståelse og overbevisning på arkæologiske fund. Apostelen Paulus siger: „I tro vandrer vi her, ikke i skuen,“ og vor tro er grundlagt på Guds ord og vore egne erfaringer i forbindelse med vort forhold til Gud og hans folk. — 2 Kor. 5:7.
27. (a) Vis med et eksempel hvor usikre arkæologernes fortolkninger af deres fund kan være. (b) Har denne ændrede opfattelse nogen indflydelse på den bibelske beretnings pålidelighed?
27 Som et eksempel på hvor usikre arkæologernes fortolkninger af deres fund undertiden er, kan anføres det resultat som en kendt arkæolog kom til efter udgravninger i Ezjongeber ved Akababugten. Under sine udgravninger på dette sted i årene 1937 til 1940 hævdede han at have fundet ruinerne af et uhyre kobbersmeltningsanlæg som han betegnede „Det gamle Palæstinas Pittsburgh“ på kong Salomons tid. (The Other Side of the Jordan, 1945, Nelson Glueck, siderne 91-98) For tyve år siden blev denne fortolkning af fundene i Ezjongeber almindeligt accepteret og medtaget i mange bibelleksika. Efter at flere vidnesbyrd var blevet fremdraget indrømmede ovennævnte arkæolog imidlertid i 1965 at hans fortolkning var forkert. Den bygning som han før havde antaget var midtpunktet for kobberindustrien, mente han nu blot var et „kornmagasin“. (The Biblical Archaeologist, bind XXVIII, september 1965) Bibelen selv nævner intet om en kobberindustri ved Ezjongeber. Den siger kun at der blev støbt kobberredskaber på et bestemt sted i Jordandalen, nord for Det døde Hav. — 1 Kong. 7:45, 46.
28. Hvad er resultatet blevet af det syn som Aid to Bible Understanding anlægger?
28 Medarbejderstaben ved Aid to Bible Understanding har søgt at ’holde fast ved mønsteret af sunde ord’ ved at bevare et ligevægtigt syn på tingene. Den har været trofast mod de oplysninger Bibelen giver, samtidig med at den har taget tilbørligt hensyn til hvad andre kilder kunne oplyse. (2 Tim. 1:13, NW) Vi håber at brugerne af bogen vil finde oplysningerne både saglige og tankevækkende. Vi kan være lykkelige for at have et hjælpemiddel der indeholder pålidelige oplysninger og som vil opbygge vor tro på og tillid til Guds ord i stedet for at nedbryde den.
Hvordan man kan få gavn af bogen
29. (a) Hvordan kan man ved hjælp af denne bog få større forståelse af Bibelen? (b) Hvilke emner kan man forvente at få oplysning om i bogen?
29 Hvordan kan dette værk nu hjælpe en til at få større forståelse af Guds ord? Man kan især få gavn af det ved privat bibellæsning og bibelstudium. Så snart man støder på et ord eller udtryk i Bibelen som man ikke kender eller som man kunne ønske sig flere oplysninger om, vil det være meget nyttigt at slå det op i dette værk. På få undtagelser nær er de emner det indeholder, ord og udtryk man finder i selve Bibelen. Det er hensigten at det fuldstændige værk skal give oplysninger om alle personer, steder, planter og dyr der nævnes i Bibelen. For at spare plads og for at give læseren en større rigdom af oplysninger, er nært beslægtede emner grupperet sammen, under en fælles overskrift, som for eksempel „Arms, Armor“ [Våben og rustning], „Attitudes and Gestures“ [Stillinger, tegn og bevægelser], og „Dress“ [Klædedragt].
30. Hvordan kan man ved hjælp af Aid-bogen få større forståelse af Apostlenes Gerninger?
30 Her er nogle eksempler på hvordan man kan benytte bogen. De fleste af os har sikkert læst Apostlenes Gerninger, men mon vi nogen sinde har gjort os klart at bibelskribenten (Lukas) nævner 109 forskellige geografiske steder? Kan vi lokalisere disse 109 steder? Vi vil få en langt større forståelse af den tjeneste Peter, Paulus og andre af den tids trofaste vidner udførte hvis vi lærer noget om hvert af disse steder og hvordan de ligger i forhold til hinanden. I nogle af de byer der nævnes blev der oprettet menigheder, og Paulus skrev breve til adskillige af disse menigheder. Hvis vi kender noget til disse steders historiske baggrund og de forhold der rådede dér, vil vi bedre forstå visse udtalelser og udtryk i brevene.
31, 32. Vis hvordan man ved hjælp af Aid-bogen kan få større forståelse af udtrykket „Karmels pragt“ i Esajas 35:1, 2.
31 Det samme gælder de geografiske navne i De hebraiske Skrifter. Vi læser for eksempel i Esajas 35:1, 2 at ødemarken skal blomstre som rosen og at „Libanons herlighed gives den, Karmels og Sarons pragt“. Kun hvis vi kender noget til Libanons, Karmels og Sarons frugtbarhed forstår vi helt hvad denne profeti betyder. Om Karmels bjerg læser vi i den nye bog:
32 „På dets skråninger, der rammes af vindene fra havet, vokser der endnu frugthaver, olivenlunde og vintræer, og om foråret er de dækket af et overdådigt blomstertæppe. Sjulamitpigens elskede i Højsangen (7:5) sammenlignede hendes hoved med Karmel og hentydede dermed enten til hendes smukke, lange hår eller til den måde hvorpå hendes velformede hoved knejsede majestætisk på hendes hals. Karmels majestætiske udseende, i særdeleshed forbjerget der skyder sig op fra kysten, . . . blev også brugt [i Jeremias 46:18] til at skildre hvordan Nebukadnezar, imponerende og frygtindgydende, rykkede frem mod Ægypten.“
33. Hvilke nyttige oplysninger indeholder den nye bog om de personer der optræder i Bibelen?
33 I de artikler der behandler de bibelske personer henleder bogen opmærksomheden på personens slægtskabsforhold eller tilknytning til andre fremtrædende bibelske personer. Den nævner personens specielle egenskaber og indstilling og gør opmærksom på særlige begivenheder og problemer der har gjort sig gældende i forbindelse med denne person. Den giver oplysning om tidspunkt, sted og omstændigheder der kan kaste lys over personens tale, handlinger og indstilling — ting som man måske ellers ikke ville have bemærket.
34, 35. (a) Hvor omfattende er bogens behandling af emnet „tidsregning“? (b) Hvilke oversigter kan man finde under dette emne?
34 Watch Tower Society har i tidens løb modtaget mange spørgsmål angående tidsregningen. I Aid to Bible Understanding vil man finde syvogtyve sider om dette emne [Chronology], dog ikke udelukkende om den bibelske kronologi men også om Ægyptens, Assyriens, Babylons og Persiens kronologi. Mange af de oplysninger der for nylig er bragt i artikler i Vagttårnet er hentet herfra.
35 Det fremgår af nogle skriftsteder at den periode der strakte sig fra israelitternes indvandring i Kana’ans land til begyndelsen af Sauls regering, var på 356 år. Hvis man imidlertid lægger de åremål sammen der opgives i Dommerbogen for de forskellige dommerperioder og de perioder hvori folket blev undertrykt, kommer man til 410 år. Hvad er forklaringen herpå? Bogen giver ikke blot en forklaring, men indeholder også en oversigt som viser hvordan disse åremål kan bringes til at stemme overens. I 1946 udgav Selskabet bogen „Dygtiggjort til al god Gerning“, som bragte en oversigt over Judas og Israels konger og deres regeringstider. Siden da er der foretaget mange og grundige undersøgelser, og i Aid to Bible Understanding vil man finde en ny oversigt på otte sider i artiklen om tidsregningen.
36. Hvilke oplysninger kan man ved hjælp af oversigten over den hebraiske kalender i Aid-bogen få om (a) måneden sivan? (b) måneden bul?
36 Man kan også have megen fornøjelse af oversigten over den hebraiske kalender, der angiver månederne i rækkefølge og ud for dem de forskellige højtider og festdage, vejrforhold, høsttider, afgrøder og andre ting som kendetegnede hver enkelt måned. Når man så i Bibelen læser om en begivenhed der indtraf i for eksempel måneden sivan, kan man tænke på at pinsen blev fejret den 6. sivan og at sommeren da nærmede sig, at der nu og da kunne blæse en hed sciroccovind, og at tiden var inde til at hvedehøsten begyndte i de lavereliggende områder, at de tidlige figener og mandler nu modnedes, at honningen blev indsamlet i Jordandalen og oleanderne blomstrede. Når man læser om efterårsmåneden bul kan man tænke på det regnfulde vejr, landmændene der såede deres hvede og byg, og hyrderne der førte deres hjorde ind fra markerne for at de kunne overvintre indendørs.
37. Hvilke oplysninger kan man få i Aid-bogen om visse ords og udtryks billedlige betydning i Bibelen?
37 Mange ord bruges i Bibelen i både en bogstavelig og en billedlig betydning. Dette gælder de forskellige legemsdele (for eksempel øjne, ører og fødder) og forskellige dyr, fugle og planter. Det er ofte vigtigere at forstå den billedlige betydning end den bogstavelige, som for eksempel i Daniels bogs og Åbenbaringens bogs profetiske symbolik. Som en hjælp til at forstå disse symboler angiver den nye bog betydningen af de billedlige udtryk, idet der henvises til sammenhængen, beslægtede skriftsteder og forholdene som de var dengang. Under emnet „Beasts, Symbolic“ [Dyr, Symbolske] findes der en praktisk oversigt over forskellige dyr med angivelse af den eller de egenskaber de især står for og hvad de bruges til at symbolisere, både i ønskværdig og mindre ønskværdig eller ligefrem dårlig retning. — 1 Mos. 49:14; Luk. 13:32.
38. Hvilken hjælp yder bogen med hensyn til de såkaldte modsigelser i Bibelen, og hvorfor er det ikke muligt at opklare dem alle?
38 I Aid to Bible Understanding kan man finde en tilfredsstillende forklaring på mange såkaldte modsigelser i Bibelen. Det viser sig at de ikke er virkelige modsigelser. Det vil dog ikke sige at bogen prøver at løse alle problemer eller at opklare hver eneste detalje i hele den bibelske beretning. Der er mange punkter der på nuværende tidspunkt ikke kan opklares helt. Grunden hertil er ganske enkelt at Bibelen enten ikke giver detaljerede oplysninger om emnet eller at man ikke har pålidelige oplysninger fra verdslige kilder. Hvor dette er tilfældet indrømmes det åbent.
39, 40. (a) Hvorfor er nogle af de ting der står i Bibelen dunkle for os i dag? (b) Hvor længe kommer vi måske til at vente før vi får fuld forståelse af disse detaljer?
39 Dengang Bibelen blev til var de personer, steder, begivenheder og tidspunkter bibelskribenterne nævnte i deres skrifter, uden tvivl almindeligt kendt af dem der levede dengang. Mange af dem der læste skrifterne eller hørte dem oplæst, havde set, måske levet på eller rejst gennem mange af de steder der nævnes. De havde kendskab til tidens sæder og skikke, talemåder, måder at regne tiden på, køkkenredskaber, mål- og vægtangivelser, forretningsmetoder, retslige fremgangsmåder og de tusind andre ting der indgik i det daglige liv i de lande hvor Bibelens begivenheder foregik.
40 I dag står meget af dette dunkelt for os. Vi finder det måske vanskeligt at forstå visse geografiske angivelser, for eksempel visse stammegrænser. Eller måske vi ikke fuldt forstår visse oplysninger der gives om slægtskabsforhold. For eksempel anfører Aid to Bible Understanding under „Azariah“ [Azarja] seksogtyve personer af dette navn. Er nogle af disse seksogtyve personer identiske? Muligvis. Dog kan vi være fuldt forvissede om at de ting der har virkelig betydning for at vi kan gøre Jehovas vilje, er tilgængelige for os, endda rigeligt i forhold til hvad vi behøver — vi skal blot gøre den indsats der skal til for at få forståelse af dem. De andre ting vil blive opklaret når Guds tid er inde. Nogle ting må måske endog vente til Guds tjenere fra fortiden vender tilbage i opstandelsen.
41. (a) Hvordan skal vi betragte dette nye hjælpemiddel til bibelstudium? (b) Hvilke oplysninger indeholder Aid to Bible Understanding med hensyn til profetier og principper, og hvad kommer den i almindelighed ikke ind på, og hvorfor?
41 Alle der kan læse engelsk bør drage fuld nytte af dette hjælpemiddel til bibelstudium i erkendelse af at det er en gave fra Jehova Gud. Hvilken plads indtager denne bog nu i forhold til vore andre publikationer? Vagttårnet er stadig det vigtigste organ hvorigennem vi vil modtage bibelundervisning. Da Aid to Bible Understanding giver en objektiv behandling af emnerne, påviser den profetiernes opfyldelse i fortiden og kommer i almindelighed ikke ind på deres nutidige opfyldelse, sådan som mange af vore andre publikationer gør. Den vil måske gøre læseren opmærksom på visse principper der fremhæves i en bibelsk beretning eller i en af de bibelske personers liv. Men det overlades som regel til læseren selv at overføre disse principper på hans egne forhold. Aid to Bible Understanding erstatter altså ingen af vore nuværende publikationer, men den supplerer dem og vil gøre den gavn og glæde man har af at læse dem så meget større.
Nyttig for forældre og unge
42. (a) Hvordan kan den nye bog hjælpe medlemmerne i en familie til at blive „fuldvoksne i forstand“? (b) Hvad bør forældre hjælpe deres børn til at forstå med hensyn til at læse og studere?
42 Aid to Bible Understanding kan være til stor nytte i hjemmet. I dag står forældre over for den vanskelige opgave at opdrage deres børn i en verden hvor ondskab og fordærv vokser og breder sig. Fjernsyn og andet truer med at stjæle tiden fra bibelstudiet. Jehova Guds ord siger at vi skal være „spædbørn i ondskab men fuldvoksne i forstand“. (1 Kor. 14:20, NW) Der er så meget der kan fylde vort sind med denne tingenes ordnings ondskab. Aid to Bible Understanding vil hjælpe os til at vokse i forstand eller forståelse efterhånden som vi får et skarpere og klarere billede af alle enkelthederne i Bibelens beretninger og får større kendskab til hvordan livet formede sig på Bibelens tid. Unge mennesker må hjælpes til at forstå at de i deres unge år — før de får en fuld ansvarsbyrde at bære — har en udmærket lejlighed til at læse og studere. Forældre bør hjælpe deres børn til at benytte sig af denne lejlighed mens den er der. Den nye bog indeholder et nyttigt studiemateriale. — Præd. 12:1.
43. (a) Hvorfor er det vigtigt at forældre tager sig tid til at finde ud af hvad deres børn lærer i skolen? (b) Hvordan kan man ved hjælp af Aid-bogen få svar på spørgsmål der måtte opstå?
43 Hvad lærer børnene i skolen? Tager I der er forældre jer tid til at finde ud af det? Mange gange er det der står i børnenes skolebøger i direkte modstrid med hvad Bibelen lærer, eller det nedbryder indirekte tilliden til Bibelen ved at fremstille tingene anderledes. Aid to Bible Understanding vil kunne give børnene den rigtige forståelse af mange af disse ting. Børnenes alder har intet at sige; der er noget for alle. Tag for eksempel et emne som „alfabetet“. Det behandles også i den nye bog. Hvor mange skolebørn ved at selve ordet „alfabet“ stammer fra to hebraiske bogstaver: alef og beth?
44. Hvordan kan skoleelever bruge materiale fra Aid-bogen i opgaver om planter, dyr og det menneskelige legeme?
44 Unge mennesker der går i skole skal skrive stile og udarbejde andre skriftlige hjemmeopgaver. Undertiden er det emner hvori de kan indarbejde noget stof fra Bibelen — for eksempel i botanik, biologi eller historie. Hvorfor ikke opfordre børnene til at finde stof i Aid-bogen? Måske skal de skrive om et eller andet dyr, en legemsdel eller om bestemte fødemidler. Hvorfor ikke medtage nogle oplysninger fra Bibelen? Den nævner mange dyr, blandt andre aben, antilopen, bjørnen, flagermusen, grævlingen, hunden, kamelen, vildsvinet og æselet. Og næsten hver eneste legemsdel nævnes i Bibelen.
45. Hvorfor har unge kristne sand gavn af at lære bibelske beretninger og personer at kende?
45 Bibelen indeholder også meget historisk materiale, ja den indeholder mere sand historie end noget andet dokument fra oldtiden, og mere sand og pålidelig historie end mangen nutidig historiebog. Den spænder over en længere tidsperiode, og den har gyldighed til alle tider. Som regel lærer skolebørn deres eget lands historie; de lærer navne på konger og præsidenter udenad. Hvorfor skulle kristne børn da ikke lære om de langt vigtigere historiske begivenheder der udspilledes i forbindelse med Guds tjenere i Ægypten, Kana’an, Arabien, Assyrien, Babylonien og andre lande? Hvorfor skulle de ikke lære navnene på Judas og Israels konger? Hvilke oplysninger er de vigtigste, de mest værdifulde? Skolebørn lærer om store mænd der ofte kaldes for „landets fædre“. Dog var de ikke bogstaveligt fader til alle som bor i landet. Abraham, derimod, var fader til hele Israels folk, såvel som til ismaelitterne og flere arabiske stammer. Han og andre trofaste mænd der tjente Gud i fortiden vil en dag blive oprejst, og mange af dem vil uden tvivl komme til at tjene som fyrster på jorden under Guds himmelske rige. Der er således god grund til at være interesseret i dem og deres historie. — Sl. 45:17.
46. Hvad kan resultatet blive af at man bruger oplysninger i Aid-bogen i sine opgaver til skolen?
46 Da Bibelen kommer ind på alle sider af det menneskelige liv og alle slags emner vedrørende vor jord og alt hvad der er på den, er der ingen ende på det bibelske stofs anvendelsesmuligheder. Ved at indarbejde disse oplysninger i sine opgaver vil skoleeleven ikke alene medvirke til at øge andres bibelkundskab, men vil også selv længe huske de ting han har brugt. Han er på den måde med til at forsvare Guds ords pålidelighed. Hvis læreren drager nogle af de oplysninger eleven giver mundtligt eller skriftligt i tvivl, kan eleven tage Aid-bogen med og vise at han har sine oplysninger fra et nyt og pålideligt værk. Måske læreren vil være interesseret i yderligere at undersøge bogen.
Få større kundskab og forståelse
47. Af hvilke grunde bør vi være interesserede i at erhverve os en omfattende viden om de steder, planter og dyr der nævnes i Bibelen?
47 Eftersom Bibelen fremholder håbet om evigt liv på en paradisisk jord under retfærdige, forhold, skulle vi så ikke alle sammen, unge såvel som gamle, lære alt hvad vi kan om jorden nu — dens lande, floder, bjerge, blomster, dyr og fugle? (1 Kong. 4:33; Matt. 6:26, 28) Det er rigtigt at Vagttårnets selskab ikke opfordrer de unge til at bruge deres tid på højere skoler og læreanstalter, men det betyder ikke at vi skal have en snæver viden. Vi har al grund til at ønske at vor viden er vidtspændende, at den omfatter mange emner. Men det skal være ting som har virkelig værdi, som vil forøge vor værdsættelse af Guds ord. Ligesom Paulus beder vi om „at jeres kærlighed stadig må blive mere og mere rig på indsigt og al dømmekraft, så I kan skønne, hvad der er det væsentlige“. (Fil. 1:9, 10) Dette er visdom, og „størst betydning har visdom“. Derfor: „Erhverv dig visdom, og med alt hvad du erhverver dig, erhverv dig forstand.“ Vort liv vil blive rigere hvis vi gør det. Den nye bog vil hjælpe os med det.
48. Hvordan kan Aid-bogen hjælpe os til at gøre god brug af den tid der endnu er tilbage for denne tingenes ordning?
48 Vi ved ikke hvor mange år der endnu er tilbage for den nuværende tingenes ordning, men det er helt sikkert at tiden er ved at udløbe. Måtte vi da alle gøre klog brug af den resterende tid, idet vi sætter alt ind på at øge vor forståelse af Guds ord. Der er sikkert mange som ikke læser engelsk der gerne vil have denne nye bog på deres eget sprog. Vi kan oplyse at materiale fra bogen vil blive brugt i artikler i Vagttårnet og Vågn op!, sådan som det allerede er sket, og på den måde vil Guds tjenere overalt få gavn af dette nye hjælpemiddel.
49. Hvorfor har Selskabet udgivet denne første del af Aid to Bible Understanding før hele værket er færdigt?
49 Det er Selskabets håb at fuldføre dette værk inden for et års tid eller så. Hvis dette kan lade sig gøre vil bogen blive udgivet i ét bind, men i stedet for at gemme på det værdifulde stof som det foreliggende bind indeholder, indtil hele værket er færdigt, har Selskabet ment at det var bedre at udgive det materiale der var færdigt, så man kunne begynde at gøre brug af det. Der er en sådan righoldighed af stof i det første bind at vi ikke vil kunne nå at absorbere det alt sammen før det fuldstændige værk foreligger.
50. Hvad er hensigten med denne bog udover at den skal give større bibelkundskab og bibelforståelse?
50 Bibelen er den mest fængslende og interessante bog der findes, og den nyttigste bog man kan læse og studere. Hensigten med at udgive en bog som Aid to Bible Understanding er ikke alene at give brugeren af den en større bibelkundskab og bibelforståelse men også at øge værdsættelsen af Jehova, den almægtige Gud og Skaber, og at fremme lovprisningen af hans navn i læserens tanker og tale. Det er vor oprigtige bøn at den må hjælpe tusinder af mennesker til at åbne deres hjerter helt for Jehova Gud og indvi sig til ham. — 1 Krøn. 29:10-13.
[Illustration på side 247]
Grant Suiter bekendtgør udgivelsen af „Aid“-bogen i Atlanta. I stedet for at anlægge et bibelkritisk syn går „Aid“-bogen ud fra Bibelen som hovedautoriteten
[Illustration på side 254]
Stævnedeltagere i Vancouver glæder sig over „Aid“-bogens righoldige oplysninger. Der er 27 sider om tidsregningen alene