Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 1/4 s. 22-23
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Lignende materiale
  • Jehova fører mange sønner til herlighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1998
  • Guds ånd vidner om at de er Guds børn
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2020
  • Har du modtaget „sandhedens ånd“?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2002
  • Anset for værdige til at modtage et rige
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2008
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 1/4 s. 22-23

Spørgsmål fra læserne

● I bogen Kommentar til Jakobs brev står der på side 47: „Foruden at være de kristnes Gud er Jehova også deres Fader, idet han ved sin ånd har avlet dem til at være hans børn.“ Og det dertil hørende spørgsmål, som findes på side 56, lyder: „Hvordan er Gud blevet de kristnes Fader?“ Betyder det at alle indviede og døbte kristne er blevet avlet af Guds ånd til at være hans børn?

Nej, det er ikke tanken — som om vi nu havde fået en ændret opfattelse af dette spørgsmål. En sådan ændring ville være ensbetydende med at vi gik bort fra den bibelske lære om to forskellige muligheder for dem der opnår frelse, enten et himmelsk håb eller et jordisk håb. Bogen tager det derimod for givet at læseren, når han læser Jakob 1:1 og kommentarerne til udtrykket „til de tolv stammer“ i dette vers (se side 13), vil forstå at det kun er det begrænsede antal kristne som udgør det åndelige Israel der er avlet af Guds ånd til at være hans børn. — Gal. 6:16; Åb. 14:1.

For at undgå tvetydighed kunne bogen have indskudt ordet „salvede“ i den omtalte sætning på side 47, så den havde lydt således: „Foruden at være de salvede kristnes Gud er Jehova også deres Fader, idet han ved sin ånd har avlet dem til at være hans børn.“ Og spørgsmålet på side 56 til dette afsnit kunne have lydt således: „Hvordan er Gud blevet de salvede kristnes Fader?“

Kristenhedens tro på at mennesket har en udødelig sjæl, at alle ved døden kommer enten i himmelen eller i helvede (eller i skærsilden), og at jorden en dag vil blive brændt op, giver ikke rum for at nogen af Guds trofaste tjenere kan have et jordisk håb. Men de der har en klar forståelse af Jehovas hensigt med jorden og mennesket, er overbevist om at der en dag bliver oprettet et jordomspændende paradis som bliver befolket af mennesker der tjener Gud trofast.

I denne forbindelse kan det nævnes at Jehova Gud, foruden i en særlig forstand at være de salvede og åndsavlede kristnes Fader (Rom. 8:14-17; 1 Joh. 3:2), i Bibelen også omtales som Fader til dem der kan se frem til at leve på jorden. I Esajas 63:16 hedder det for eksempel: „Du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, [Jehova].“ Alle som hører til ’den store skare’ „andre får“ kan derfor med rette bede: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget.“ — Matt. 6:9; Joh. 10:16; Åb. 7:9.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del