-
Templet skal bestå mens nationerne rystesParadiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!
-
-
i en stor trængsel som menneskene aldrig har oplevet magen til. (Mattæus 24:3-22; Markus 13:4-20) Som et udtryk for at budskabet fra Guds ord ryster dem, har begge elementer af menneskesamfundet, både det konservative og det radikale, givet udtryk for deres vrede mod Rigets ambassadører, dem der forkynder det guddommelige budskab.
-
-
’Alle folkenes skatte skal komme hid’Paradiset genoprettes til menneskeheden — ved Teokratiet!
-
-
Kapitel 5
’Alle folkenes skatte skal komme hid’
1. Hvad siger Haggaj 2:7 om det der følger efter rystelsen af nationerne, og hvad bør vi derfor ikke ønske at gøre i forbindelse med tilbedelsen af Jehova?
DET er tydeligt at opfyldelsen af profetien i Haggaj 2:6 har stået på siden Jehova Gud den Almægtige overtog sin universelle suverænitet i krigsåret 1914. Hvad denne rystelse af alle folkeslag eller nationer også vil medføre, foruden at den fuldstændig fjerner den menneskeskabte tingenes ordning på jorden, siges videre i profetien. I Haggaj 2:7 fortsætter den suveræne Herre Jehova med disse ord: „Og jeg vil ryste alle folkene, og da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers [Jehova].“ I betragtning af dette guddommelige løfte om at hærskarers Jehova vil herliggøre sit tempel, sit hus for den rene tilbedelse, hvem er da vi at vi skulle foragte og nedvurdere den sande tilbedelse af ham i denne vanskelige tid?
2. Hvordan har Jehova siden 1914 rystet nationerne, og hvorfor vil dette fremkalde en endelig reaktion fra deres side?
2 Hærskarers Jehova har trofast opfyldt sin profeti ved at ryste alle nationerne. Siden 1914 har han udsendt sit riges ambassadører for at gøre alle nationer bekendt med den afgørende forandring der er indtrådt i den universelle status quo. Der er sket nøjagtig hvad Jesus Kristus forudsagde i sin profeti om „afslutningen på tingenes ordning“: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:3-14, NW) Alle nationer må indrømme at de har rettet deres vrede mod Rigets ambassadører. Historien vidner imod dem. Men deres vrede er endnu ikke forbi. I det store opgør som endnu hører fremtiden til, vil Rigets ambassadører fortsat holde fast ved Jehovas universelle suverænitet og leve op til deres gudgivne budskab. Derfor vil nationernes samlede vrede, som forudsagt i Guds profetiske ord, blusse op i et sidste udbrud af raseri.
3. I hvilken udstrækning vil Jehova ryste nationerne, og hvordan vil det derfor gå med enhver religiøs tolerance som de for øjeblikket viser?
3 De politiske nationer på jorden vil vise deres fjendskab i fuldt omfang, og det bevirker at hærskarers Jehova vil ryste alle disse nationer til de styrter sammen og fjernes for evigt. Enhver religiøs tolerance som nationerne for øjeblikket viser Rigets ambassadører, er derfor kun midlertidig. Ingen bør lade sig bedrage af dette.
4. Har nationerne, som politiske stater betragtet, opfyldt profetien i Haggaj 2:7, og hvoraf fremgår svaret?
4 Hvad kan vi, ifølge profetien i Haggaj 2:7, vente før nationerne kommer med deres sidste raseriudbrud og derpå bliver fjernet med magt? Dette: „Da skal alle folkenes skatte komme hid, og jeg fylder dette hus med herlighed, siger Hærskarers [Jehova].“ Hvad har historien indtil nu vist om denne profetis opfyldelse? Ikke at alle folkeslag som hele nationer, som politiske stater, er kommet til Jehovas sande tempel og har taget deres skatte med som frivillige gaver. Efter alt det der er sket siden 1914 har nationerne stadig ikke givet afkald på deres egen suverænitet over jorden for at støtte Jehovas universelle suverænitet. Da den anden verdenskrig var forbi i 1945 oprettede de De forenede Nationer som en international organisation for verdensfred og sikkerhed.
-