man ved at andre har tanke for én, vil man nødig skuffe dem eller gøre dem kede af det. Blot det at man gengælder deres interesse kan være dem en ekstra spore til at fortsætte den gode og kærlige færd.

Hvordan man viser sin betænksomhed

Hvordan kan man vise betænksomhed over for andre? Det kan man utvivlsomt på utallige måder, men lad os blot betragte nogle få af dem her.

„Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende,“ skrev apostelen Paulus. (Ef. 4:32) Han skrev også: „Lad broderkærligheden vare ved. Glem ikke gæstfriheden.“ (Hebr. 13:1, 2) Ved altid at være venlig, medfølende, kærlig og gæstfri kan du altså vise andre din betænksomhed.

Bør vi for eksempel ikke vise gæstfrihed mod andre end dem på vores egen alder og på vort eget sociale stade? Jesus Kristus sagde engang: „Når du holder et selskab, så indbyd fattige, krøblinge, halte, blinde, og du vil være lykkelig, da de intet har at gengælde dig med. For det vil blive gengældt dig i de retfærdiges opstandelse.“ (Luk. 14:13, 14) Tænk først og fremmest på dem der er mindre heldigt stillet, deriblandt måske enker og enkemænd, der vil være glade for at være sammen med dig.

Nu tillader din økonomi måske ikke ligefrem at du holder selskab; men lad ikke det hindre dig i at vise gæstfrihed. Det hedder i et inspireret

lod Malakias fremhæve hvor syndigt det var af folket at bringe blinde, halte og syge dyr som ofre, og ligeledes af præsterne at tage imod disse usle offergaver. Og så siger han: „Bring dem engang til din statholder! Mon han vil synes derom og tage vel imod dig?“ (Mal. 1:7, 8) Israelitterne behøvede ikke megen fantasi for at forestille sig de ubehagelige følger af at handle sådan over for deres statholder. Hvordan kunne de så gøre sig håb om at vinde anerkendelse hos den store Konge, Jehova? Det var umuligt. Nej, de var bedre tjent med at følge Malakias’ opfordring: „Formild nu Guds ansigt, at han kan være os gunstigt stemt.“ (Mal. 1:9, NW) Kun ved at opfylde Jehovas krav kunne de atter vinde hans godkendelse.

18. Hvordan kunne kristne gøre sig skyldige i en lignende kommen til kort?

¹⁸ I dag må vi sikre os at vi drager nytte af de belærende eksempler der omtales i Bibelen. (Rom. 15:4) Vi kan ikke tillade os, ligesom Ananias og Safira, at foregive at vi skænker storslåede gaver, mens vi i virkeligheden handler i selvisk øjemed. (Apg. 5:1-11) Det ville ikke være passende om vi brugte så mange af vore kræfter, evner og midler for vores egen fornøjelse, at der praktisk talt intet var at hjælpe andre med, fysisk eller åndeligt. Det ville være som at sige til Jehova: ’Du kan få det jeg har tilovers.’ Ville det ikke være en hån? Kunne vi forvente at han tog velvilligt imod en sådan symbolsk tjeneste? Det er indlysende at hele vor livsform, vor daglige færden, vor indstilling og vore motiver er forbundet med de ofre vi bringer Jehova! Vi må bevare os rene i alt.

19. Hvad kan hjælpe os til at afgøre om vi giver det bedste?

¹⁹ Som det gjaldt israelitterne, gælder det os, at vi må ’give efter den velsignelse, [Jehova] vor Gud giver os’. (5 Mos. 16:17) Lad os taknemmeligt tænke på de velsignelser vor himmelske Fader har skænket os, og ikke glemme nogen af dem. Så kan vi hver især afgøre om vi giver Jehova efter de velsignelser han giver os. Tænk, han ved hvad vi formår, og alligevel siger han ikke hvad vi hver især faktisk burde give ham! Han giver os lov til at udtrykke vor taknemmelighed efter vort hjertes tilskyndelse. Og ønsker vi ikke at give ham hvad han fortjener, vort allerbedste? Mindre end det ville ikke være godt nok. Lad os da give vort bedste til ham der har givet os alt hvad vi ejer!