Kristen moral
„Pleje af kødet betyder nemlig død, men pleje af ånden betyder liv og fred.“ — Rom. 8:6; NW.
1. Hvilken stor forandring gjorde Gud da han sendte sin elskede søn til jorden, og hvorfor skete det?
DA ABRAHAMS kødelige efterkommere bestandig afveg fra den retfærdige rettesnor Jehova havde givet til deres vejledning, forkastede han dem som sin særlige ejendom og begyndte at samle andre der kunne udgøre en ny nation til hans pris. Denne nye nation samlede han ikke ved hjælp af et almindeligt jordisk redskab i lighed med Moses, men denne gang sendte han sin egen søn fra himmelen „i syndigt køds skikkelse“. (Rom. 8:3) Med Jesus tilvejebragte han det middel hvormed menneskene kunne genløses fra syndens og dødens magt, og han gav dem samtidig et fuldkomment forbillede de kunne følge. — 1 Pet. 2:21.
2. Hvad betød det at Jesus var „i syndigt køds skikkelse“, og på hvilken måde tjente det Guds hensigt?
2 At hans søn var „i syndigt køds skikkelse“ betød ikke at „de to absolut modsatte principper: menneskelig uvidenhed og ufuldkommenhed, og guddommelig alvidenhed og fuldkommenhed“, mødtes i Kristus Jesus, sådan som den romersk-katolske Thomas Aquinas hævdede. Nej, for Jesus var ikke noget Gud-menneske. „Han tømte sig selv og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig,“ men i denne egenskab var han, som der siges, „uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere“. (Fil. 2:7, fodnoten; Hebr. 7:26) Som et fuldkomment menneske kunne Jesus underkastes den samme prøve på sin lydighed og integritet som den Adam og Eva havde måttet gennemgå. Den vej han ville følge ville vise om han ville holde sig til Jehovas retfærdige rettesnor.
3. Hvilket herredømme havde menneskeslægten været underlagt før Jesu komme til jorden?
3 Da Jesus fremstod havde menneskeslægten længe været underlagt syndens tyranni. ’Synden herskede som konge i deres dødelige legemer,’ sagde den kristne apostel Paulus. (Rom. 6:12, NW) Vi behøver næppe at føre bevis for at det dødelige legeme, med dets følelser og fornemmelser, kan beherske og virkelig behersker de fleste menneskers tanker og handlinger. Vi kan blot tænke på den mægtige indflydelse som sanserne — synet, hørelsen, lugten, smagen og følesansen har på et menneskes liv.
4. Hvordan kan man sige at sanserne tyranniserer det ufuldkomne menneske?
4 Når menneskets sanser får frie tøjler kan det føre til frådseri, drukkenskab og nydelsessyge. Øjet der vil have alt hvad det ser, tvinger sin ejer ind på materialismens vej. (Præd. 4:8) Følesansen kan få os til at begå umoralske handlinger hvis vi giver den lov til at beherske vore tanker. (Matt. 5:30) Selv øret kan forføre os ved kun at ville lytte til det der er behageligt, og udelukke de mere hårde lyde der rammer det i form af nøgtern vejledning og sund tugt. — Zak. 7:11.
5. Hvad var Guds hensigt med at udruste sine menneskelige skabninger med sanseorganer?
5 Naturligvis har den alvise Skaber ikke udrustet os med vore sanser for at de skulle beherske vort liv. Vel vidende at sanserne kan have en mægtig indflydelse på legemet, har Jehova truffet foranstaltning til at fornuften, næret af guddommelig visdom, kan danne en modvægt. I sit ord giver han os således følgende råd: „Mærk dig, min søn, min visdom, bøj til min indsigt dit øre, at kløgt må våge over dig, læbernes kundskab vare på dig.“ — Ordsp. 5:1, 2.
Jesus eksemplet for os
6. (a) Med hvilken tidligere erfaring i tanke nærmede Fristeren sig den fuldkomne Jesus? (b) Hvad blev resultatet?
6 Da fristeren Satan vidste hvor let mennesket lader sig påvirke af sine sanser, prøvede han ad den vej at få Jesus til at give slip på sin integritet over for Gud. Da Jesus led sult foreslog Satan ham at benytte sig af sin Faders mirakuløse evner og få sin sult stillet. Ville Jesus nu pleje kødet, det vil sige lytte til dets krav med henblik på at opfylde dem? Eller ville han pleje ånden, det vil sige lytte til sin himmelske Faders åndelige vejledning? Til Satans ærgrelse valgte han det sidste idet han erklærede: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.“ (Matt. 4:4) Jesus underordnede sig den rettesnor Gud havde givet menneskene.
7. Hvordan viste Jesus at han til fulde forstod menneskets skrøbelighed?
7 At Jesus var klar over hvor stor og farlig en indflydelse legemets lemmer og organer kan have på vort liv, viste han da han sagde: „Jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte. Men hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kastes i Helvede [gehenna, hvorfra der ikke er nogen opstandelse]. Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede [gehenna].“ — Matt. 5:28-30.
8. Hvordan ved vi at Jesus ikke her lærte at man skal lemlæste sig selv?
8 Det er tydeligt at Jesus ikke her lærte at man skulle lemlæste sig selv, en handling der ville have været i modstrid med de retningslinjer som Gud havde givet i sin lov til jøderne. Men han vidste at øjet er i stand til at tænde et begær, og at hånden kan bruges til at foretage forskellige manipulationer for at tilfredsstille selviske ønsker. Samtidig vidste Jesus at øjet og hånden kan være nyttige redskaber i Guds tjeneste når de beherskes af et sind der er oplært af Gud. I stedet for at de kødelige lemmer behersker sindet, bør det være sindet der har herredømmet over legemet.
9. Hvordan pegede Jesus ved en anden lejlighed på den værste form for besmittelse, og hvorfra stammede den?
9 Ved en anden lejlighed forsikrede Jesus sine tilhørere om at „ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent“. (Matt. 15:11) Da disciplene bad om en nærmere forklaring sagde Jesus: „Forstår I ikke, at alt, hvad der kommer ind i munden, går ned i maven og føres ud på det dertil bestemte sted? Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør mennesket urent. Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. Det er den slags ting, som gør mennesket urent.“ — Matt. 15:17-20.
10. Hvordan finder alt det dårlige vej til hjertet, og hvad bliver det skæbnesvangre resultat heraf?
10 Alt det dårlige finder på sin side vej til menneskets hjerte og sind gennem sanserne i for eksempel øjet, hånden og tungen. Det vil ikke sige at disse lemmer i sig selv er farlige, men de bemægtiger sig herredømmet over tankerne og fortrænger Guds gode vejledning fra sindet. Derefter lader skabningen sig let forlede til umoralitet, som er imod Guds lov, for „pleje af kødet betyder fjendskab med Gud, det er jo ikke underkastet Guds lov“. — Rom. 8:7, NW.
11. Hvordan forklarer bibelskribenten Jakob den proces der fører til døden, og hvad er derfor af livsvigtig betydning for alle gudfrygtige mennesker?
11 En af Guds inspirerede bibelskribenter, disciplen Jakob, beskriver den proces som fører et menneske ind på denne lovløse og farlige vej: „Enhver fristes, når han drages og lokkes af sit eget begær; derefter, når begæret har undfanget, føder det synd, og når synden er fuldvoksen, avler den død.“ (Jak. 1:14, 15) Under indflydelse af sanserne slår det onde altså rod i hjertet (sædet for følelserne). Vi forstår derfor hvor vigtigt det er at vogte sit hjerte og nære det med Guds dyrebare tanker, tanker som han gavmildt har givet os mulighed for at lære at kende gennem sit skrevne ord!
Apostlene holder fast ved Jesu lære
12. Hvordan lyder apostelen Paulus’ formaning, og på grund af hvilke tilbøjeligheder udtalte han den?
12 Apostelen Paulus anbefalede dem der vil holde sig fri af verdens voksende umoralitet at fylde sindet med alt hvad der er godt, deriblandt „alt . . . hvad der er rent“. (Fil. 4:8) Det betyder at man må ofre mere og mere tid på studiet af Bibelen, for det er denne enestående bogs indhold der er ’gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at rette op, til at optugte i retfærdighed’. (2 Tim. 3:16, NW) På grund af kødets onde tilbøjeligheder har vi alle til stadighed brug for denne tugt og irettesættelse.
13. I hvilken retning er det rigtigt at vi er spædbørn, og i hvilken retning er det bedst at vi er voksne?
13 Med følgende udmærkede formaning peger apostelen igen på nødvendigheden af at sindet næres på den rette måde: „Brødre, vær ikke børn i dømmekraft; nej, vær spædbørn i ondskab, men fuldvoksne i dømmekraft!“ (1 Kor. 14:20) Det er sandt at vi fødes ufuldkomne og med en nedarvet tilbøjelighed til at ville gå vore egne veje. Det er et handicap, men vi behøver ikke at vokse op og blive fuldvoksne i denne verdens måde at tænke og handle på. Vi kan blive „vænnet fra“ i denne henseende ved at tage imod Guds ords og Guds ånds vejledning.
14. Mod hvad advarer apostelen Paulus sine medkristne, og hvorfor?
14 Apostelen var også opmærksom på at vor omgangskreds kan have stor indflydelse på om vi ’plejer kødet’ eller ’plejer ånden’. Han advarede sine medkristne: „Lad jer ikke lede vild! ’Slet omgang fordærver gode sæder.’“ (1 Kor. 15:33) Det gælder både når vi rent bogstaveligt omgås mennesker hvis bug er deres gud, eller vi omgås dem ved at læse deres bøger eller se deres film. (Fil. 3:19) Hvis vi vil efterkomme opfordringen til ikke at omgås dem hvis begær efter at tilfredsstille kødet er blevet deres gud, kan vi ikke læse hvad de har at sige eller betragte deres handlinger, for måske vil vi blive smittet af deres tankegang.
15. Forklar hvorfor det er farligt at mene at man er stærk nok til at udsætte sig for dårlige omgangsfællers påvirkning.
15 Vi bør heller aldrig få den tanke at vi er åndeligt stærke nok til uden fare at kunne omgås verdslige mennesker. Apostlene advarede ikke blot deres yngre kristne brødre om at fly afgudsdyrkelsen og ungdomslysterne, men de undgik også selv disse farer. Apostelen Paulus sagde således: „Den, der mener at stå, [skal] tage sig i agt, at han ikke falder!“ (1 Kor. 10:12) Selv som en moden og aldrende kristen kendte apostelen sin begrænsning, og engang da han talte om belønningen for trofasthed sagde han: „Brødre! jeg mener ikke om mig selv, at jeg allerede har grebet det.“ Nej, han måtte selv være på vagt, for ikke at blive forledt til utroskab og umoralitet. — Fil. 3:13.
16. Hvilket råd giver apostelen Peter, og hvilke spørgsmål bør man altid stille sig selv?
16 Peter, en anden af Jesu apostle, havde erfaret at den der træffer en fast beslutning om at lade sig lede af Guds ånd fremfor af kødet og dets lyster, vil blive som en fremmed for de kødeligsindede. Han kunne derfor med rette opfordre sine medkristne til „som fremmede og udlændinge“ at holde sig fra „de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen“. (1 Pet. 2:11) Man bør derfor altid være på vagt over for de kødelige lyster. Er de i modstrid med de retfærdige principper? Hindrer de vor tjeneste for Jehova? Tilskynder de os til løsagtighed? For vor egen skyld bør vi holde et vågent øje med disse lyster.
17. Hvad menes der med at ’få herredømme over sit eget kar’, og hvad fører det til hvis man ikke har det?
17 At beherske legemets lemmer og dirigere legemet i overensstemmelse med Guds rettesnor for den menneskelige adfærd betegnes i Bibelen som „at få herredømme over sit eget kar“. Paulus formaner således indtrængende dem der vil være Kristi sande efterfølgere: „Dette er Guds vilje, jeres helliggørelse, at I [brødre og søstre] afholder jer fra utugt; at enhver af jer bør vide hvordan man får herredømme over sit eget kar i helliggørelse og ære, ikke i begærlig kønslig attrå som de nationer der ikke kender Gud.“ (1 Tess. 4:3-5, NW) Langt de fleste har undladt at følge denne formaning, som er givet under Guds ånds inspiration, og de har dermed blottet sig for Djævelens underfundige forøg på at få magt over dem ved at appellere til kødet, ligesom han forsøgte at få magt over Jesus.
Nationer lader hånt om kristen moral
18. Hvad bliver de gudløse hårdnakket ved med, og hvad bliver resultatet af deres handlinger?
18 I hele verden er forbrydelser og umoralitet taget voldsomt til inden for de sidste tiår. Det viser sig i det voksende antal tilfælde af kønssygdomme, tyveri, mord og seksuelle abnormiteter. Som på apostlenes tid hengiver folk sig stadig til „tøjlesløshed, onde lyster, fylderi, svir, drik og skammelig afgudsdyrkelse“, en „strøm af udsvævelser“, som apostelen Peter betegner dem. (1 Pet. 4:3, 4) Endog mange som kalder sig kristne slutter op om den almindelige tilsidesættelse af Guds retfærdige rettesnor. De vil have lov til at gøre som de selv vil. De vil gøre sig fri af de såkaldte gammeldags moralnormer.
19-21. Hvordan er den opvoksende generation af drenge og piger blevet påvirket af denne verdens indstilling til den kristne moral?
19 I England har en undersøgelse for nylig blandt et udsnit af drenge og piger vist at én ud af fem blandt drengene og én ud af ti blandt pigerne har haft kønslig forbindelse inden de var femten. I en by i Nordengland rapporteredes 700 tilfælde af gonorré blandt piger. I et stort industriområde var forekomsten af kønssygdomme i de forløbne ti år steget 58 procent blandt unge mænd og 346 procent blandt unge piger. I hele England var to tredjedele af alle børn som var født af unge piger under tyve år, undfanget uden for ægteskab.
20 I Sverige har undersøgelser vist at omkring 80 procent af alle drenge og 67 procent af alle piger under atten har haft kønslig forbindelse, og næsten halvdelen af alle førstefødte fødes uden for ægteskab. Hos omkring 90 procent af befolkningen accepteres det at en forlovelse giver ret til seksuel forbindelse. I Tjekkoslovakiet er én ud af tre førstefødte undfanget uden for ægteskab. I Vesttyskland og Danmark opgives tallet til at være én ud af to. I De forenede Stater skal, ifølge de mest pålidelige statistikker for hele landet, 40 til 65 procent af alle piger have haft kønslig forbindelse før de gifter sig.
21 I mange lande forhindres et stort antal illegitime fødsler ved svangerskabsafbrydelse. I Ungarn overstiger antallet af legale aborter endog antallet af normale fødsler. I nogle områder i Grækenland anslås antallet af svangerskabsafbrydelser til så meget som 50 pr. 100 normale fødsler. I Japan er der hvert år en million kvinder der afbryder et uønsket svangerskab ved legal abort. I De forenede Stater foretages hvert år over 1.200.000 svangerskabsafbrydelser eller forsøg på svangerskabsafbrydelse.
22-24. Hvad gør kristenhedens præster ved de forværrede moralske tilstande?
22 Det er ikke blot erklærede ateister i øst og vest der lader hånt om den kristne moralnorm. Også teologer og andre studerede der bekender sig til kristendommen opfordrer og tilskynder til handlinger som er i strid med de kristne moralbegreber. For eksempel kan nævnes en unitarpræst i De forenede Stater der har sagt at „staten ikke bør forbyde eller straffe en før-ægteskabelig kønslig forbindelse når parterne er personligt myndige og det sker efter fælles samtykke“. En professor i etik ved en episkopal teologisk skole har erklæret: „Kønslig forbindelse mellem mennesker der er kompetente til at give deres samtykke, bør ikke forbydes, undtagen når det drejer sig om forførelse af mindreårige eller om en krænkelse af den offentlige orden.“
23 Et undersøgelsesudvalg nedsat af det engelske kirkeråd har udfærdiget en rapport om „Sex og moral“, i hvilken man undlader at fordømme utroskab og anlægger det synspunkt at løse forbindelser „i nogen grad kan være et menneske til glæde eller være mildt terapeutiske“. Om masturbation hed det i den samme rapport: „Vi er ikke af den opfattelse at det behøver at være skadeligt, når det, i mangel af andre midler, benyttes til at afhjælpe fysisk anspændthed.“
24 I Sverige har en redaktør af et religiøst tidsskrift udtalt at „der er mange unge ugifte par som lever sammen og som dog ikke derved handler umoralsk“. Samtidig gav han udtryk for at han ikke havde noget imod hvad man kunne kalde „før-ægteskabelig monogami“, hvilket vil sige at to mennesker lever sammen som mand og hustru uden at være gift.
25. På hvilke måder undertrykker folk sandheden ved uretfærdighed, og hvad har det medført for dem?
25 I alle lande i dag undertrykkes på den ene eller anden måde sandheden om Guds rene og retfærdige norm for den menneskelige adfærd i moralsk henseende. Af nogle latterliggøres den og betegnes som gammeldags og umulig at leve efter i vor moderne tid. Andre lægger de religiøse traditioners tågeslør over den og bringer den derved i miskredit. I andre lande igen forkastes den pure som en autoritativ vejleder. Derfor sagde apostelen Paulus også at Guds vrede hviler over dem der „undertrykker sandheden ved uretfærdighed“. Paulus fortsætter: „Derfor gav Gud dem hen til vanærende lidenskaber; deres kvinder ombyttede den naturlige omgang med den unaturlige, ligeledes vendte også mændene sig fra den naturlige omgang med kvinden og optændtes i deres begær efter hverandre.“ — Rom. 1:18, 26, 27.
26. Hvad fører „pleje af kødet“ altså til?
26 Alle disse har foretrukket at ’pleje kødet’ fremfor at ’pleje ånden’ og må derfor være forberedt på at miste deres liv og fred. Døden bliver deres endelige skæbne. Ved at adlyde kødet har de gjort sig selv til fjender af Gud, den eneste kilde til liv og fred. Den tid hvori Gud har tolereret deres urene og fordærvede handlinger er ved at udløbe. Den ødelæggelse som overgik den umoralske slægt på Noas tid danner et forbillede på hvad Jehova vil gøre ved den fordærvede slægt der lever i vor tid.
Hvordan vi sikrer os liv og fred
27. Hvilken uret adfærd må alle der vil opnå Jehovas godkendelse nu undgå, og hvilken hjælp får de dertil?
27 Nationerne er dømt til undergang på grund af deres umoralske tanker og handlinger. Det er derfor i allerhøjeste grad vigtigt at tage afstand fra dem. Det er den eneste måde hvorpå vi kan undgå at lide den samme skæbne som de. Det betyder at vi må rense vort sind for alle de usunde tanker vi har haft fælles med de kødeligsindede i denne verden. Apostelen Paulus vidste at mange af dem der blev omvendt til kristendommen, forhen havde været „ledede af denne verdens tidsånd“ og havde fulgt kødets lyster. Nu opfordrer han dem til at ’lade sig forvandle gennem en fornyelse af deres sind, så de må kunne skønne hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne’. — Ef. 2:2; Rom. 12:2.
28. Hvis eksempel kan de standse op og betragte i enhver situation?
28 Som kristne må vi følge i Kristi fodspor. Vi må handle, tale og tænke som han gjorde mens han var her på jorden. Når vi stilles over for vanskelige situationer og vi skal træffe en afgørelse, bør vi spørge os selv: Hvad ville Jesus have gjort? Hvilken afgørelse ville han have truffet? Hvad sagde han for eksempel til kvinden ved brønden i Sykar da han forkyndte det trøstende budskab om Riget for hende? Så han igennem fingre med hendes tidligere lastefulde liv og sagde at det ikke gjorde noget? Nej, han holdt fast ved Guds retfærdige rettesnor. — Joh. 4:16-18.
29. Hvordan udtrykte Jesus utvetydigt Jehovas krav til ægtefolk?
29 Læg også mærke til hvor utvetydigt Jesus udtalte sig om ægtefolk: „Så er de da ikke længer to, men ét kød. Derfor: hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ Her var ikke rum for nogen spidsfindige undskyldninger for skilsmisse. „Jeg siger jer, at den, der skiller sig fra sin hustru af anden årsag end utugt og gifter sig med en anden, han bedriver hor.“ (Matt. 19:6-9) Jesus sagde også: „Enhver, som gifter sig med en kvinde, der er skilt fra sin mand [af anden grund end utugt], bedriver hor.“ (Luk. 16:18) Jesus har aldrig sagt noget der kunne billige en svækkelse af Guds retfærdige norm for ægtefællers troskab.
30. Hvordan kan man adlyde de to store bud i livet?
30 I en sammenfatning af Moseloven og Guds profeters lære understregede Jesus de to store bud: „Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. . . . Du skal elske din næste som dig selv.“ (Matt. 22:37, 39) Hvis man elsker Gud og vil vise at man elsker ham, gør man det ikke ved at ignorere og overtræde hans retfærdige norm for den menneskelige adfærd. Nej, man gør det ved nøje at følge Kristi Jesu eksempel i sit liv. Det betyder at vi må vise Guds hellige ånds ledelse større opmærksomhed end vort ufuldkomne kød.
31. Hvordan afgør vi hvem der er vor næste?
31 For at vi ikke skulle få en for snæver opfattelse af hvem der er vor næste, fortalte Jesus lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Da han havde fortalt den, stillede han det spørgsmål hvorom sagen drejede sig: „Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?“ (Luk. 10:36) Det drejer sig altså om at gøre os selv til næste for alle vore medskabninger, som alle har brug for vor hjælp i en eller anden retning. Hvis vi bedriver utugt eller gør os skyldige i utroskab mod vor ægtefælle, hvilken slags næste er vi da for en eller andens fader, broder eller ægtemand? Og hvilken slags næste gør vi os selv til for den hvis selvrespekt vi stjæler ved en sådan ulovlig kønslig forbindelse? Svaret er indlysende.
32. Kan der være nogen tvivl om den rette moralnorm for kristne?
32 Da Guds egen søn var her på jorden viste han os hvilken moralnorm hans efterfølgere bør rette sig efter. Det hjælper ikke noget at kalde sig „kristen“ hvis man samtidig lever på en måde der er i modstrid med denne moralnorm. Det er hykleri. Hvis man handler i modstrid med den lære Jesus modtog af sin himmelske Fader gør man sig til en fjende af Gud, og man har kun døden i vente.
33. Hvordan bliver Jesu efterfølgere hellige, sådan som Gud er hellig?
33 Hvis vi på den anden side har lært Guds og Kristi sind at kende, vil det være klogt af os at give agt på den indtrængende opfordring: „Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også i være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: ’I skal være hellige; thi jeg er hellig.’“ (1 Pet. 1:14-16) Selv om vi har arvet synden fra Adam, og selv om kødet er skrøbeligt, kan vi blive hellige. Gud forlanger ikke det umulige af os. Og hvis vi, med hans hjælp, fortsætter med at ’pleje ånden’, vil vi opnå fred med Gud nu og et liv i fred i hans nye tingenes orden.
[Illustration på side 207]
Vandfloden, et forbillede på hvad Gud vil gøre med denne umoralske generation