Nå til fuldendthed i den nye verdens samfund
„Følgelig må I være fuldendte, som jeres himmelske Fader er fuldendt.“ — Matt. 5:48, NW.
1. Hvad giver Guds tjenere ikke slip på, og hvad undgår de?
MØRKE dækker jorden, og de mennesker der er trælle i den nuværende onde tingenes ordning befinder sig fortsat i dette mørke. Men de der frigør sig så de kan gøre Jehovas vilje glæder sig i lyset. Ihærdigt bestræber de sig for at opnå kristen fuldendthed. I påskønnelse af alt hvad Jehova har gjort for dem giver de ikke slip på deres velsignede stilling som „lysets børn“. (1 Tess. 5:5) De undgår den handlemåde der karakteriserer denne verden, som ønsker sin egen form for frihed, frihed til at gøre hvad der behager den selv uden hensyn til Gud eller næsten. Det er hvad verden kalder frihed, men er i virkeligheden den ynkværdigste form for trældom.
2. Hvordan kan man holde sig til livets Kilde?
2 Den frihed der opnås af et menneske der benægter sin afhængighed af Gud kan sammenlignes med den frihed en fugl opnår hvis den flyver ud af sit bur og må dø i uvante omgivelser. Den ulydige kan ikke vinde livet ved at flygte fra livets Kilde. Paulus siger: „Guds vrede [kommer] over ulydighedens børn. Bliv derfor ikke fæller med dem; for I var engang mørke, men nu er I lys i samfund med Herren. Vedbliv med at vandre som lysets børn, thi lysets frugt indbefatter enhver form for godhed og retfærdighed og sandhed. Vedbliv med at forvisse jer om hvad der er antageligt for Herren.“ — Ef. 5:6-10, NW.
3, 4. (a) Hvad førte ulydighed til for Israel? (b) Hvilken løn vil den medføre for kristenheden? (c) Hvor alene finder man nu lydighedens gudfrygtige egenskaber?
3 Bibelen indeholder advarende eksempler på ulydige mennesker og ulydige nationer. Skønt Israel var særligt begunstiget af Jehova blev det i ondskab ulydigt og bragte skam og forsmædelse over Guds navn. Som med en piskesnert ramtes nationen af Jehovas domme, udtalt ved Jeremias: „Men dette bød jeg dem: ’I skal høre min røst, så vil jeg være Eders Gud, og I skal være mit folk; og I skal gå på alle de veje, jeg byder Eder, at det må gå Eder vel.’ Men de hørte ikke og lånte ikke øre; de fulgte deres onde hjertes stivsind og gik tilbage, ikke fremad. Fra den dag Eders fædre drog ud af Ægypten, og til i dag har jeg dag efter dag, årle og silde sendt Eder alle mine tjenere profeterne; men de hørte ikke og lånte ikke øre; de gjorde nakken stiv og øvede mere ondt end deres fædre. Når du siger dem alle disse ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke. Sig så til dem: Det er det folk, som ej hørte HERRENS [Jehovas] deres Guds røst, det, som ej tog ved lære; sandhed er svundet, udryddet af deres mund. Afklip dit hår, kast det bort og klag på de nøgne høje! Thi [Jehova] har forkastet og bortstødt den slægt, han var vred på.“ — Jer. 7:23-29.
4 Ulydighed medførte ødelæggelse for Israel. Det samme driver i dag kristenheden mod tilintetgørelse i Harmagedon. Men selvom hele folk som sådanne forsømmer at vise lydighed, har der dog været enkeltpersoner, Jehovas trælle, der ved deres ubetingede lydighed og uden at gå på kompromis har æret Guds navn. „Man bør adlyde Gud mere end mennesker,“ har været deres afgjorte standpunkt, og intet, ikke engang tortur og død, har kunnet få dem til at vakle. (Ap. G. 5:29) Nu i de sidste dage kan man finde de samme gudfrygtige egenskaber, ikke inden for den hykleriske kristenhed, men hos det folk der har været tilstrækkelig ydmygt til at vende tilbage til Bibelens oprindelige kristendom. Dette folk har lydigt givet kejseren hvad der er kejserens, men har også omhyggeligt sørget for at give Gud alt hvad der er Guds. — Matt. 22:21.
5. Hvilken holdning må kristne indtage over for de stridsspørgsmål verden af i dag giver anledning til?
5 Eftersom kejseren er, og altid har været, en tyran, kræver det uafbrudt årvågenhed fra vor side at hindre ham i at tilrane sig det der hører Gud til. Visse stridsspørgsmål, som for eksempel dem der angår kristen neutralitet, frihed til at tale om sandheden, og i nogle lande retten til at forkynde den gode nyhed fra hus til hus eller endog retten til at komme sammen, sætter de kristnes lydighed på prøve som i en digel der ophedes af et voldsomt fjendskab. Under alle deres prøvelser har de imidlertid haft et eksempel at rette blikket imod, nemlig „deres frelses banebryder“ der blev ført til „fuldendelse gennem lidelser“ og som „lærte . . . lydighed af det, han led“. (Hebr. 2:10; 5:8) Også de tager ved lære.
Teokratisk ledelse
6. (a) Hvilke to vigtige udtalelser fremsættes i 1 Korinter 11:3? (b) Hvordan udøver Jesus sin ledelse?
6 Et af Jehovas principper, som er forklaret og illustreret mange steder i Bibelen, er at en må være overhoved, og at være det fordrer lydighed. I familien er forholdet det at „manden er kvindens hoved“. Mænd ynder at minde deres hustruer om dette, men er mænd lige så ivrige efter at forstå den forudgående sætning, at „Kristus er enhver mands hoved“? Nogle synes måske at Kristi ledelse er mindre håndgribelig end et menneskes. Det er imidlertid ikke rigtigt. Efter at Jesus har fået overdraget myndighed af Jehova udøver han en ledelse. Men samtidig anerkender han at „Gud er Kristi hoved“. (1 Kor. 11:3) Af Paulus’ beskrivelse af organisationen som et menneskelegeme med dets mangfoldige funktioner, kan vi straks forstå at det ikke er hovedet der gør alting, men det giver direktiver. Det lader legemets lemmer udføre sine ordrer. Under hovedets ledelse bevæges og handler hele legemet som en smukt samarbejdende og fuldkomment organiseret enhed. På samme måde lader Kristus, Hovedet, organisationen, hans legeme, udføre det arbejde der er ham betroet. Gennem det styrende råd når Kristi ordrer ud til hele den jordiske organisation, og videre gennem afdelingskontorerne når de menighederne. — 1 Kor. 12:12-18; Matt. 24:45-47.
7. Hvordan kan man holde sig til Kristi ledelse?
7 Vil vi holde os til Kristi ledelse må vi derfor nødvendigvis adlyde den organisation som han personlig leder. At gøre hvad organisationen siger er det samme som at gøre hvad han siger. At modstå organisationen er at modstå ham. Desuden fordrer tingenes orden at mændene går foran med hensyn til at lyde Kristi befalinger som de gives gennem Guds ord og organisation. I modsat fald vil deres talen om ledelse lyde tom og meningsløs, og det vil være inkonsekvent af dem at forlange at deres hustruer og søstre i menigheden skal anerkende deres ledelse.
8. (a) Hvad er en hindring for lydighed? (b) Vis ved eksempler hvilken forkert indstilling der fører til ulydighed.
8 En hindring for lydighed og ydmyghed er ufuldkomne menneskers tendens til at dømme hvorvidt de givne instruktioner er passende og egnede eller ikke. I stedet for at acceptere disse som kommet fra Kristus gennem organisationen, giver de sig til at votere, enten alene eller sammen med andre, om hvad de nu skal gøre. Dette er muligvis den normale fremgangsmåde ude i den nuværende onde verden, men i Jehovas øjne er det intet værd. Ved en bestemt lejlighed anså kong Saul det for at være fornuftigt at skåne en del af fjendens ejendom. Verdslige mennesker ville vel have været enige med ham. Men det var Jehova ikke. Han havde givet andre instrukser. Ved profeten Samuels mund udtalte han: „Mon HERREN [Jehova] har lige så meget behag i brændofre og slagtofre som i lydighed mod [Jehovas] røst? Nej, at adlyde er mere værd end slagtoffer, . . . thi genstridighed er trolddomssynd, og egenrådighed er afgudsbrøde.“ (1 Sam. 15:22, 23) Også Eva lod sig besnære af tanken om selv at afgøre hvad der var godt og hvad der var ondt, fremfor at overlade dette til Jehova. (1 Mos. 3:1-6) Guds folk i dag bør undgå at gøre sig skyldige i de samme fejltagelser.
9. Hvordan leder Jehova mennesket, og hvilken form for lydighed kræver han?
9 Vil man have en hest eller et muldyr til at adlyde lægger man bidsel på dyret, og med tømmen leder man det. Mennesket derimod har evnen til at ræsonnere og forstå. De redskaber hvormed Jehova leder mennesket er den nødvendige kundskab som er nedlagt i hans ord, hans ånds kraft, og hans organisations anvisninger. Det står til enhver at adlyde. Gennem David gav Jehova denne påmindelse: „Jeg vil lære dig og vise dig, hvor du skal gå, jeg vil råde dig ved at fæste mit øje på dig. Vær ikke uden forstand som hest eller muldyr, der tvinges med tømme og bidsel, når de ikke vil komme til dig.“ (Sl. 32:8, 9) Universets Suveræn ønsker ikke en tvungen lydighed, men snarere den lydighed der udspringer af et hjerte som er fuldt af forståelse og kærlighed til Jehova.
Vær hurtige til at adlyde
10, 11. Hvilket eksempel på lydighed finder vi i (a) Abraham? (b) Rebekka?
10 Jehova elsker dem der er hurtige til at adlyde. Mange er de bibelske eksempler der beviser det. Abraham er et sådant eksempel. Da Jehova befalede Abraham at ofre sin søn begyndte han ikke at vende og dreje hvert ord eller diskutere meningen. Abraham havde tro på Jehova og han adlød, for han stod med løftet kniv og var parat til at støde den i brystet på sin søn. Ved tro og lydighed opnåede Abraham den hædersbevisning at blive kaldt „Jehovas ven“, og han er vis på at blive fyrste i Guds nye verden. — Jak. 2:23.
11 Et andet eksempel på lydighed og dermed følgende velsignelser har vi i Rebekka. Ud fra beretningen i Første Mosebog det 24. kapitel stråler Rebekkas beredvillige lydighed endnu skønnere end de smykker Eliezer bragte med til hende. Da han bad hende om vand „løftede hun straks sin krukke ned og sagde: ’Drik kun, og jeg vil også give dine kameler at drikke!’“ Derefter fortalte Eliezer at Jehova havde sendt ham, og „pigen løb . . . hjem og fortalte alt dette i sin moders hus“. Da det senere blev et spørgsmål om Rebekka ville være villig til at rejse til Isak og om hun ville gå ind på at rejse straks, svarede hun: „Ja, jeg vil!“ (1 Mos. 24:46, 28, 58) Villighed til at adlyde medførte for Rebekka det privilegium at føde Jakob, der blev fader til det israelitiske folks stammeoverhoveder og en fremtrædende person i den messianske slægtslinje.
12, 13. (a) Hvad viste Jesu apostle forståelse af, og hvordan? (b) Hvilke egenskaber velsignes af Jehova?
12 Også apostlene viste, lige fra det øjeblik de kom i kontakt med Jesus, at de erkendte nødvendigheden af at være hurtig til at adlyde. Om Peter og Andreas siger beretningen i Mattæus 4:19-22: „Og han siger til dem: ’Kom og følg mig, så vil jeg gøre jer til menneskefiskere.’ Og de forlod straks deres garn og fulgte ham.“ Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner, reagerede ligedan: „De forlod straks båden og deres fader og fulgte ham.“ Apostelen Paulus viste også gang på gang at han besad denne ønskværdige egenskab, at kunne adlyde straks. Apostlenes Gerninger 9:20 omtaler hans omvendelse, og siger så at „straks begyndte han i synagogerne at prædike om Jesus“. Senere, da han i et syn fik kaldet: „Kom over til Makedonien og hjælp os!“ adlød han og de mænd der var hos ham hurtigt. „Da han havde set det syn forsøgte vi straks at komme over til Makedonien, fordi vi deraf sluttede, at Gud havde kaldt os til at forkynde evangeliet for dem.“ Jehova velsignede dem med resultater fordi de var hurtige til at adlyde; Lydia og hendes hus tog hurtigt imod sandheden og blev døbt. — Ap. G. 16:9-15.
13 Læg mærke til at alle disse var villige til at adlyde, de var ikke selvrådige, ligegyldige eller bare fyldt med gode forsætter. Disse nidkære vidner viste iver, nidkærhed, villighed, årvågenhed, alvor, beredvillighed, hengivenhed og flid. Derfor elskede Jehova dem.
14. Hvilke privilegier nyder de der er lydige?
14 Ligegyldigt hvor man tjener i Guds organisation befinder man sig der kun i kraft af ufortjent godhed. Kun hvis man er lydig bliver man der. Og kun hvis man er hurtig til at adlyde bliver man virkelig lykkelig. De der i dag er villige trælle nyder alle det privilegium at være forkyndere af den gode nyhed. De er tilmed forpligtede til at forkynde den. (1 Kor. 9:16) Foruden dette grundlæggende æreshverv og privilegium gives der mange andre ansvarsfulde poster for dem der er lydige. Der kan nævnes forskellige grene i pionertjenesten. Der er tjenerposter i menigheden. Ligeså den forret at rejse ud som missionær, rejse som zone-, sektions- eller afdelingszonetjener. Andre kan måske tjene som medlemmer af betelfamilier. I alle disse tildelte stillinger er lydighed og loyalitet et krav. Lønnen er glæde! — Hebr. 13:17.
15. Hvad bør alle Jehovas trælle vise påskønnelse af, og hvilke svagheder bør helbredes?
15 Alle Jehovas trælle skulle være opfyldt af påskønnelse over tjenestens herlige skat. (2 Kor. 4:7) Imidlertid er der nogle som indskrænker sig til at udføre lige netop så megen tjeneste at de kan regnes for regelmæssige forkyndere. Er det ikke ligesom en forsikringspræmie der modstræbende betales til Jehova for at afværge en ulykke? Den der tjener modstræbende må hurtigst ændre sin indstilling. (2 Kor. 9:6, 7) Hvis én bestandig kommer for sent til møderne, afslår at tage opgaver eller betragter disse som uvelkomne byrder, let bliver mismodig, ikke nærer ønske om at påtage sig et ansvar, er sen til at følge givne instruktioner — da har en sådan symptomerne på en nedbrudt åndelig tilstand der øjeblikkelig må afhjælpes. Hvis det forholder sig sådan med dig, så søg hurtigt at blive helbredt. Beredvillig lydighed vil medføre Jehovas velsignelse, som gør rig. — Ordsp. 10:22.
16. Hvordan skulle man betragte tugt fra Jehova?
16 På grund af menneskelige ufuldkommenheder vil selv det inderligste ønske om at være lydig over for Jehova ikke kunne hindre skabningen i fra tid til anden at komme til kort. Det er derfor nødvendigt at have den rette indstilling over for tugt. Tugt retter tendenser til ligegyldighed og hindrer at de udvikler sig til oprørskhed og trods. „’Min søn! lad ej hånt om Herrens tugt, bliv ej heller modløs, når du revses af ham; thi Herren tugter den, han elsker, straffer hårdt hver søn, han har kær.’ . . . Al tugtelse synes vel i øjeblikket ikke at være til glæde, men til sorg; men siden giver den dem, der er opøvet ved den, en fredens frugt: retfærdighed.“ (Hebr. 12:5-11) Når vi tugtes gennem Guds ord eller gennem Guds organisation skal vi ydmygt tage imod den som kom den fra Jehova selv. Husk at „tugtens revselse [er] livets vej“. — Ordsp. 6:23.
Kristen fuldendthed
17. Hvorledes gælder Mattæus 5:48 i dag?
17 I Mattæus 5:48 (NW) formaner Jesus: „Følgelig må I være fuldendte, som jeres himmelske Fader er fuldendt.“ Hvordan kan dette gælde ufuldkomne mennesker nu ved verdens ende? Det kan det på den måde at hver eneste der kommer ind i den nye verdens samfund må gøre sit yderste for at blive en fuldvoksen kristen. Ingen negativ holden sig tilbage! Alle må stræbe efter at efterligne den himmelske Fader i hans fuldendthed. At blive fuldendt vil sige at skride fremad fra et uligevægtigt, barnligt stade til kristen modenhed.
18. Hvorfor er kristen fuldendthed nu så vigtig?
18 På de første kristnes tid blev der lagt stor vægt på modenhed. (Ef. 4:11-16; Hebr. 5:12–6:3) Men hvor vigtig er modenhed ikke for alle Guds tjenere nu da Djævelen er kommet ned til jorden og søger at opsluge alle der adlyder Jehova! (Åb. 12:12, 17) Både i vestlige og i østlige lande er materialisme og overtro blevet listige snarer; Jehovas tjenere bag jerntæppet er imidlertid blevet udsat for en helt anden prøvelse: de må modstå brændende forfølgelse. Også her er kristen fuldendthed påkrævet. De må beslutsomt holde fast ved deres kristne frihed. De må til enhver tid være villige til at adlyde, selv om det bliver med livet som indsats. De må blive ved at forkynde og de må ikke have „deres liv for kært til at gå i døden“. — Åb. 12:11.
19. Nævn nogle af de prøvelser Jehovas vidner bag jerntæppet har udholdt.
19 Kast engang blikket ind bag jerntæppet og betragt for eksempel Jehovas vidners virksomhed i Østtyskland. Hvordan ville du føle det hvis du skulle gå ud i tjenesten en aften uden at vide om du kom hjem igen eller resultatet blev en dom på fire år i et kommunistisk fængsel? Hvordan ville du betragte sådanne fremtidsudsigter når du vidste at knappe madrationer og rystende sanitære forhold i fængselet sandsynligvis ville nedbryde dit helbred? Hvordan ville du synes om hemmeligt at rejse en lang vej for at hente et eksemplar af Vagttårnet, med fare for adskillige års fængselsstraf hvis bladet blev fundet på dig? Hvad ville du sige til kun at have én dag at studere Vagttårnet i, når du endelig kunne få et eksemplar, og derefter at lade det gå videre til andre længselsfulde læsere? Hvordan ville du se på det hvis du blev udnævnt til at lede en gruppe forkyndere, når du vidste at to eller tre brødre som forud for dig havde tjent på denne post var blevet fjernet og fængslet for fire eller fem år? Hvordan ville du føle det hvis du skulle genoptage tjenesten når du ved en slags benådning var blevet sat på fri fod og vendte hjem efter at have afsonet en fire-års fængselsstraf, idømt dig fordi du forkyndte den gode nyhed? Hvad ville du sige til gang på gang at blive taget i forhør af kommunisternes hemmelige politi når de prøvede på at få dig arresteret for at deltage i organiseret tjeneste for Riget? Hvordan ville du tage det konstante pres fra naboer, arbejdskammerater, partimedlemmer, eller det pres der rettes mod dine børn i skolen for at få dem eller dig selv til at gå ind i deres politiske eller militære organisationer? Hvordan ville du føle det at blive afskediget, eller at blive frataget dine ejendele, eller at blive drevet ud af dit hjem, simpelt hen fordi du er et af Jehovas vidner?
20, 21. Hvordan viser Jehovas tjenere deres kristne fuldendthed under sådanne prøvelser?
20 Disse og lignende ting er hverdagsproblemer for mange af Jehovas vidner i de kommunistiske lande. Alene i Østtyskland er over tre tusind vidner blevet fængslet siden 1950. Omkring tusind af disse var kvinder. Dommene har gennemsnitligt lydt på fire år. Alligevel fortsætter vidnerne ivrigt med at gøre den guddommelige vilje, som det fremgår af følgende budskab som de sendte fra fængselet til Jehovas vidners internationale stævne „Den guddommelige Vilje“ i juli 1958: „Vandrende i uangribelighed føler seksten brødre sig forenet med jer. Esajas 12:3, 4.“ Skriftstedet lyder: „I skal øse vand med glæde af frelsens kilder og sige på hin dag: Tak HERREN [Jehova], påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene, kundgør, at hans navn er højt!“
21 Ville du kunne juble under sådanne forhold? Ville du være tilstrækkelig moden til at udholde anspændelsen, i eller uden for fængselet, det ene år efter det andet, og fortsætte med at forkynde med kærlighed og venlighed? Om en sådan kristen fuldendthed vidner denne rapport fra en broder i Østtyskland; han skrev om sin søns arrestation: „Han blev arresteret af SSD og efter syv ugers varetægtsarrest idømt fire års fængsel. Han var anklaget for at have bragt litteratur fra Vestberlin til Østtyskland. På grund af sandheden sad jeg selv i fængsel fra 1950 til 1956, og et andet af mine børn fra 1951 til 1954. Vi to som nu er hjemme igen er fast besluttede på her i Østtyskland med vore beskedne kræfter fortsat at tjene Herren, og måtte han skænke os endnu mere af sin ufortjente godhed.“
Faktorer der spiller ind hvis man vil opnå kristen fuldendthed
22. Hvilken grundlæggende egenskab er nødvendig for at opnå fuldendthed?
22 Ligesom disse trofaste tjenere må alle der behager Jehova nå til en alsidig kristen fuldendthed. Alle deres bestræbelser må bygge på kærlighed. Det fremgår klart af sammenhængen i Jesu ord om kristen fuldendthed: „I har hørt at der er sagt: ’Du skal elske din næste og hade din fjende.’ Men jeg siger jer: Fortsæt med at elske jeres fjender og at bede for dem som forfølger jer, at I kan vise jer som jeres Faders sønner, han, som er i himlene; thi han lader sin sol stå op over onde og gode, og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Thi hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken belønning får I så? gør ikke skatteopkræverne det samme? Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad usædvanligt gør I så? Gør nationernes folk ikke det samme? Følgelig må I være fuldendte, som jeres himmelske Fader er fuldendt.“ — Matt. 5:43-48, NW.
23. Hvilke andre egenskaber er nødvendige for at opnå fuldendthed?
23 For at blive fuldendt må den kristne udvikle modenhed, indbefattende uangribelighedens mange egenskaber. Han må oprigtigt ransage sine svagheder og gøre en ihærdig bestræbelse for at fjerne dem. Daglig må han anvende Jesu råd: „Hvis du vil være fuldendt, så gå hen og sælg dine ejendele og giv til de fattige, og du vil have en skat i himmelen, og kom og bliv min efterfølger.“ Åndelige værdier, og dermed fuldendtheden som opnås ved at man lydigt følger i Jesu fodspor, må sættes højere end det materielle. — Matt. 19:21, NW.
24, 25. (a) Hvad kan man sige om en omgangskreds inden for den nye verdens samfund i modsætning til en omgangskreds i den gamle verden? (b) Hvad er „åndens frugt“, og hvordan kan den opdyrkes?
24 Man må være på vagt over for hvem man omgås. Tit ynder familie eller tidligere verdslige venner at lægge beslag på den tid vi har sat til side til at være sammen med den nye verdens samfund. Lad dem ikke gøre det! Vær bestemt! De timer vi har sat til side hver uge til mødedeltagelse og tjeneste for Riget er ugens dyrebareste timer. Det er timer der er viet vor kristne tilbedelse, og ingen i den gamle verden har ret til at forstyrre os heri. Til dem der ville blive indviklet i sådanne familieforhold sagde Jesus: „Bliv ved med at følge mig.“ Hvis familie og verdslige venner ønsker at gå med os vil vi i enhver retning yde dem kærlig hjælp. Men lad dem aldrig hindre dig i at vokse til modenhed og at opnå kristen fuldendthed. — Matt. 8:21, 22, NW.
25 Den nyinteresserede, den som har været indviet i mange år, og alle dem der ligger herimellem, bør indprente dybt i deres hjerte hvor nødvendigt det er at søge den rette omgangskreds. Bekendtskaber i den gamle verden vil dø sammen med den. Hvorfor løbe den risiko at måtte dø sammen med den? Samvær med brødrene i den nye verdens samfund bringer glæde, fred, tilfredsstillelse og, til sidst, evigt liv. Sådanne bekendtskaber er værd at dyrke, samvær med dem der bærer „åndens frugt“. Gennem en sådan omgangskreds vil alle komme til at leve i den samme kærlighed, samme glæde og fred, samme langmodighed, samme godhjertethed og godhed, den samme trofasthed, samme mildhed og selvbeherskelse. Det er dér man opnår kristen fuldendthed! Netop dér ved det kærlige samvær med den nye verdens samfund! — Gal. 5:22, 23, NW, Hebr. 10:24, 25.
26. Hvordan vil gode studievaner være en hjælp til at opnå fuldendthed?
26 En anden faktor der spiller ind når man vil være fuldendt er flittigt og systematisk studium af Guds ord. Er ikke er halv times dagligt, personligt studium af større værdi end en velfortjent halv times hvile eller søvn? Dan studievaner. Du står op hver morgen! Knyt til denne vane endnu én, nemlig en gennemgang af dagens tekst. Kombinér, din frokostpause med nogen teokratisk læsning. Du er vant til at gå i seng hver aften; gør det også til en vane da at meditere og tænke over Guds ord. Læs i Bibelen hver dag. Gode studievaner vil hjælpe dig til at ’forny sindet’ så du glad og nidkær kan tage del i den nye verdens samfunds virksomhed som en fuldendt Guds tjener. Hvor vidunderlige er det ikke at arbejde på at opnå kristen modenhed! — Jos. 1:6-8.
27. Hvem er de mest begunstigede af alle i dag, og hvad må disse gøre?
27 Hvem kan være tilfreds med at yde så lidt tjeneste som muligt eller at komme sammen med sine kristne brødre så lidt som muligt? Når vi nu har løsrevet os og er blevet frie, lad os så stå fast. (Gal. 5:1) Stræb ihærdigt efter at blive fuldendt i den nye verdens samfund. De mest begunstigede af alle mennesker er dem der i en fuldendt indvielse til Jehova fortsætter med at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud antageligt offer, en hellig tjeneste som deres fornuft byder dem’. Lad bruddet med „den nuværende, onde verden“ være fuldstændigt, varigt, uigenkaldeligt! Når vort sind er fuldstændig fornyet efter den nye verdens tænkemåde og vi helt har indstillet os på den nye verdens levevis, må vi alle stræbe efter at ’være fuldendte, som vor himmelske Fader er fuldendt’.