Hvor meget lønner det sig at søge berømmelse og rigdom?
Han var sanger og først i tyverne. I løbet af to år var han blevet mangemillionær. Men bragte berømmelsen og rigdommen ham virkelig lykke og tilfredshed?
Denne populære kunstner erkendte: ’Jeg ved ikke om pengene og berømmelsen er prisen værd. Jeg kan ikke engang gå ind på en restaurant og spise et måltid mad uden at blive forfulgt af pressefotografer, journalister og autografjægere. Jeg er nødt til at få maden bragt op på mit hotelværelse. Jeg kan ikke gå en tur uden at risikere at blive kidnappet. Jeg kan heller ikke gå i biografen eller til en fodboldkamp. Det er et ensomt liv man fører når man er på turné. Det eneste man kan foretage sig, er at sidde på sit hotelværelse og se fjernsyn. Jeg åbner aldrig gaver, medmindre de er fra mine venner. Jeg kan jo aldrig vide hvad de indeholder — måske noget sprængstof fra en eller anden skør person.’
Skønt denne unge mand havde opnået rigdom og popularitet, havde han mistet meget. Han kunne ikke længere glæde sig over ganske almindelige ting som han før havde taget som en selvfølge. Hans ændrede situation havde gjort ham til fange.
Andre som lever under lignende forhold har erfaret den samme skuffelse. De har kæmpet sig frem til et bestemt mål, kun for at opdage at resultatet ikke svarer til deres forventninger. De rige og berømte har ganske vist mange beundrere, men de har kun få, eller slet ingen, virkelige venner. Og når deres popularitet og rigdom aftager, ser man gang på gang at beundrerne vender sig til andre. Denne bitre sandhed bekræftes i et gammelt ordsprog: „Gods skaffer mange venner, den ringe skiller hans ven sig fra.“ — Ordsp. 19:4.
Det står altså klart at det ikke er tilfredsstillende at søge berømmelse og rigdom. Enhver materiel stræben er i virkeligheden tom. Hvad bør man da gøre til sit vigtigste mål i livet?
En mand der er kendt vidt og bredt som den største lærer der nogen sinde har levet, gav dette råd: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ — Matt. 6:19, 20.
Hvis vi ønsker varig glæde og tilfredshed må vi altså undgå at gøre materielle mål til det centrale i vort liv, for sådanne mål har ingen varig værdi og leder ofte til bitter skuffelse. Vores hovedinteresse bør derimod være et godt forhold til Skaberen. At opnå hans godkendelse vil være som at anbringe en sikker skat i himmelen. Denne skat vil bringe rige velsignelser fra den evige Gud. I stedet for at misunde de få som har opnået berømmelse og rigdom, kan vi da glæde os over at eje noget langt mere værdifuldt — et godkendt forhold til den Højeste.