Hvilken fremtid har de unge i dag?
„Tænk på din skaber i ungdommens dage.“ — Præd. 12:1.
1, 2. Hvad har kendetegnet perioden siden 1914?
NUTIDENS unge er født i den mest voldsprægede periode i menneskenes historie. Det er den periode der begyndte med den første verdenskrig i 1914, et ragnarok der krævede over 13 millioner menneskeliv på slagmarkerne og blandt civilbefolkningen. De frygtelige blodsudgydelser og rå voldshandlinger i denne krig syntes at bane vej for endnu mere chokerende umenneskeligheder blandt menneskene.
2 Mindre end tyve år efter den første verdenskrigs afslutning havde Nazityskland oprettet djævelske koncentrationslejre hvor millioner af fanger systematisk blev udryddet. Så brød den anden verdenskrig ud, en krig der var endnu mere voldsom og hensynsløs end den første verdenskrig og kostede 22 millioner mennesker livet. Siden har verden oplevet mindre krige som er brudt ud fra tid til anden, ligesom aktive vulkaner.
3. Hvilken moralsk virkning har verdenskrigene tilsyneladende haft på folk?
3 Den umenneskelighed som nogle mennesker har lagt for dagen over for deres medmennesker har tilsyneladende haft en varig og skadelig virkning på voksne og unge som er født i denne voldsprægede periode. Respekten for menneskelivet, lov og orden og gode moralprincipper er faldet stærkt. Nu er det ikke usædvanligt at unge med kriminelle tilbøjeligheder øver meningsløst hærværk og anden lovløshed. Det er ikke usædvanligt at se at der år for år begås stadig flere mord, overfald, voldtægtsforsøg, tyverier og andre forbrydelser af unge mennesker. Der forekommer også flere og flere optøjer som forvandler storbyer i mange lande til rene slagmarker. Vi ser det som for længe siden blev forudsagt i Bibelen: „Onde mennesker og bedragere kommer længere og længere ud i det onde.“ — 2 Tim. 3:13.
4. Hvorfor er mange mennesker grebet af frygt?
4 på grund af denne tendens er mange mennesker grebet af frygt for fremtiden. De kan ikke se nogen ende på den tiltagende vold og lovløshed. Samtidig forstår de fuldt ud at en katastrofal verdenskrig med kernevåben kan bryde ud når som helst. Som forudsagt dåner de af „rædsel og gru for det, som kommer over jorderige“. — Luk. 21:26.
5. Nævn nogle spørgsmål som de unge måske har vedrørende deres fremtid.
5 Så hvilken fremtid vil nutidens unge få? Vil de lide en voldsom død eller blive lemlæstet i en af de mange krige der stadig bryder ud? Vil de komme til at føre en usikker og angstfyldt tilværelse i en voldspræget verden hvor lov og orden er helt forsvundet? Vil de blive udslettet i en jordomspændende atomkrig der ifølge nogles vurdering vil kræve hundreder af millioner af menneskeliv? Eller vil de komme til at opleve en fredfyldt og tryg fremtid i en verdensomfattende tingenes ordning som er bedre end den verden vi har i dag?
6. Hvorfor er det klogt af de unge at lægge godt mærke til det deres Skaber siger?
6 Det er ikke muligt for mennesker at forudsige fremtiden; men Skaberen kan. Ved at lægge godt mærke til hvad han siger kan unge mennesker få at vide hvordan de kan opnå en tryg og fredfyldt fremtid, en fremtid der langt overgår deres dristigste forhåbninger. Men før vi begynder at undersøge dette emne vil vi se hvad vor Skaber, Jehova Gud, har i sinde at gøre med den nuværende voldsprægede verden af syndige mennesker. Dens fremtid vil også blive fremtiden for en stor del af nutidens unge.
Som det var i Noas dage
7. Hvilken tid kan perioden siden 1914 sammenlignes med, og hvilke lighedspunkter er der?
7 Perioden siden 1914 kan sammenlignes med en anden periode i menneskenes historie som var præget af vold og lovløshed. I denne periode opgav folk også de gode moralnormer og gjorde hvad deres selviske lyster drev dem til, uden at tage hensyn til andres interesser eller velfærd. Find Første Mosebog i Bibelen og læs det femte vers i kapitel seks. Dér står der at menneskenes higen og tragten var „ond dagen lang“. Og se hvad vers elleve siger: „Jorden fordærvedes for Guds øjne, og jorden blev fuld af uret.“ Det er præcis den samme situation vi oplever på jorden i dag. Tiden umiddelbart før den store vandflod i Noas dage kan altså udmærket sammenlignes med tiden siden 1914.
8. Hvordan reagerede Jehova på ondskaben i datidens verden?
8 Læg nu mærke til hvordan Jehova Gud reagerede på den udbredte ondskab i datidens verden. „Da sagde Gud til Noa: ’Jeg har besluttet at gøre ende på alt kød, fordi jorden ved deres skyld er fuld af uret; derfor vil jeg nu udrydde dem af jorden. Se, jeg bringer nu vandfloden over jorden for at udrydde alt kød under himmelen, som har livsånde; alt, hvad der er på jorden, skal forgå.’“ (1 Mos. 6:13, 17) Og det er nøjagtig hvad der skete. Alle mennesker og andre åndende skabninger på jordens flade der ikke var kommet i sikkerhed i det store vandtætte fartøj som Noa havde bygget, druknede i Vandfloden. (1 Mos. 7:17-23) Men Noa og de syv der var sammen med ham, blev bevaret og begyndte at opfylde jorden da vandet var sunket.
9. Hvilken betydning har det der skete i Noas dage, for os?
9 Hvad betyder disse begivenheder som skete for over fire tusind år siden, for os? De viser hvordan Skaberen reagerede over for en verden der hengav sig til voldshandlinger og alt hvad der er ondt i hans øjne. Er den nuværende verden af syndige mennesker ikke lige så ond, eller værre endnu? Er det ikke rimeligt at vente at han også vil vise sin harme mod den? Ligesom hans tålmodighed brast med hensyn til datidens verden, vil den også snart briste med hensyn til den nuværende.
10. Hvad har Jehova lovet at han vil gøre ved den nuværende voldsprægede tingenes ordning?
10 Jehova Gud har forud advaret om hvad han vil gøre, idet han har lovet at „de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges“. (Åb. 11:18) Da han skred ind over for den verden der eksisterede i Noas dage, skete det så pludseligt at det kom bag på folk. Selv om Noa havde advaret dem, troede de ikke på ham. Det samme vil den nuværende verden af syndige mennesker erfare. Læg mærke til hvad Guds ord forudsiger: „Selv ved I jo god besked om, at Herrens dag kommer som en tyv om natten. Når de siger: ’Fred og ingen fare!’ da er undergangen pludselig over dem ligesom veerne over den frugtsommelige, og de skal ingenlunde undslippe.“ (1 Tess. 5:2, 3) Ligesom en tyv kommer på et tidspunkt hvor offeret ikke venter det, og således overrasker ham, således vil den ødelæggelse som Gud vil bringe over den nuværende tingenes ordning komme overraskende for folk.
11 Hvorfor kan udslettelsen af den verden der fandtes før Vandfloden, betragtes som en advarsel om det der vil overgå den nuværende tingenes ordning?
11 Jesus Kristus sammenlignede denne tid med Noas dage da han sagde: „Og som det gik til i Noas dage, sådan skal det også gå i Menneskesønnens dage.“ (Luk. 17:26, 27, 30) Der hersker en slående lighed mellem folks adfærd dengang og nu — mellem deres troløshed, deres umoralitet, deres voldshandlinger og deres ligegyldighed over for den guddommelige advarsel. Jesus ville ikke have foretaget denne sammenligning hvis han ikke havde haft i sinde at hans tilhørere skulle slutte at ødelæggelsen af den verden der fandtes før Vandfloden, var en advarsel om hvad den nuværende verden af ulydige mennesker kan vente fra Gud. Apostelen Peter viser at det forholder sig således, idet han meget tydeligt sammenligner det der overgik den daværende verden med det der vil overgå den nuværende. Han siger at „de nuværende himle og jorden“ er „forbeholdt ilden på den dag, da de ugudelige mennesker skal dømmes og fortabes.“ — 2 Pet. 3:5-7.
„De sidste dage“
12. (a) Hvad kan denne periode siden 1914 med rette kaldes? (b) Hvad betyder dette for unge mennesker som ignorerer Guds hensigter og bud?
12 Disse og andre profetier viser tydeligt at den usædvanlig voldsprægede periode der begyndte i 1914, er „endens tid“, „de sidste dage“, for den nuværende tingenes ordning. Det betyder at de unge mennesker der i dag ignorerer Guds hensigter og bud, vil få en meget kort fremtid. Hvordan kan de forvente at overleve afslutningen på denne tingenes ordning når de klynger sig til den og ignorerer Guds frelsesordning? De kan sammenlignes med folk der trods advarsler klynger sig til et synkende skib og går til grunde sammen med det.
13-15. (a) Hvad må man gøre for at overleve i dag, og hvad indebærer det for mange unge mennesker? (b) Hvorfor må der ske en forandring?
13 Det er nu, i „de sidste dage“, man må flygte fra den nuværende onde menneskeverden ved at skille sig ud fra den. (2 Kor. 6:14-17) Dens voldshandlinger, dens lovløshed, dens umoralitet, dens korruption inden for handel og politik og dens mangel på respekt for Guds vilje må vige for den rene kristne adfærd der består i lydighed og trofasthed over for Jehova Gud. Ved en sådan adfærd kan man overleve i dag, ligesom Noa og hans familie kunne dengang.
14 For mange af nutidens unge vil dette betyde at de må ændre tankegang og personlighed. De kan ikke blive ved med at sætte sig ud over alt hvad der hedder moral og alligevel regne med at overleve. Hvorfor skulle Gud bevare unge mennesker som mener at hans love imod utugt og andre former for moralsk urenhed er forældede? Han bevarede ikke dem der elskede ondskaben i den verden der fandtes før Vandfloden, og det er heller ikke at forvente at han vil bevare nogen der elsker ondskaben i den nuværende verden. Sådanne mennesker, siger Bibelen, „har mistet enhver sans for moral“ og har „overgivet sig til en løsagtig adfærd for med grådighed at begå alle slags urene handlinger“. (Ef. 4:19, NW) Det er altså nødvendigt for dem at ændre personlighed.
15 Hvordan kan et ungt menneske der øver moralsk urene handlinger, viser mangel på respekt for sine forældre, gør oprør mod øvrigheden, grådigt jager efter sanselig nydelse — der måske omfatter brugen af sindsforvrængende stoffer — og antager sine ateistiske forældres gudløse synspunkter, vente at overleve afslutningen på denne syndige menneskeverden? Er vedkommende ikke som de mennesker der i Noas dage blev udslettet i Vandfloden? Hele hans tankegang og levevis afspejler foragt for Guds retfærdige love. Han må lade sig ændre af Guds ord hvis han vil overleve. Man skal ikke forvente at Gud vil bevare nogen som elsker uretfærdighed. (Ef. 4:23, 24) Et sådant ungt menneskes liv vil få en brat afslutning i den forudsagte ’krig på Guds, den Almægtiges store dag’, som snart vil ramme den nuværende tingenes ordning. — Åb. 16:14
16. Er alle unge mennesker ligeglade med Guds love og hensigter?
16 Men det er ikke alle unge der er ligeglade med Guds hensigter og gode love. Det er ikke dem alle der har antaget den verdslige ungdoms forvrængede tankegang eller øver dens lovløse handlinger. Der findes nogle som ’tænker på deres skaber i ungdommens dage’. (Præd. 12:1) De vil få en anden fremtid.
Unge med en god fremtid
17. Forklar hvordan nogle unge i dag er anderledes.
17 Otte mennesker som levede før den store vandflod fulgte ikke flertallet, men valgte at leve i overensstemmelse med Guds vilje. Ingen af dem deltog i datidens voldshandlinger og umoralitet. På samme måde er der i dag mennesker som ikke følger det gudløse og lovløse flertal. Blandt dem findes der prægtige unge mennesker, drenge og piger som tænker mere på at blive accepteret af Gud end på at blive accepteret af andre unge på deres egen alder. Uanset hvad andre unge måtte tænke eller sige, følger de Guds retfærdige love i deres færd.
18. Hvilket godt råd giver Jehova de unge, og hvad opnår de hvis de følger dette råd?
18 I respekt for Jehovas visdom lytter disse unge mennesker til hans vise råd, sådan som han anbefaler i sit skrevne ord. Han siger til dem: „Min søn, når du tager imod mine ord og gemmer mine pålæg hos dig, idet du låner visdom øre og bøjer dit hjerte til indsigt, . . . da nemmer du [Jehovas] frygt og vinder dig kundskab om Gud. . . . Da nemmer du retfærd, ret og retsind, hvert et spor, som er godt.“ — Ordsp. 2:1, 2, 5, 9.
19. (a) Hvorfor taber de ikke fatningen på grund at verdensforholdene eller mister illusionerne på grund af de styrendes adfærd? (b) Hvad har de mod til at gøre?
19 Når disse unge mennesker lytter til visdommen i Guds skrevne ord, taber de ikke fatningen på grund af verdensforholdene eller mister illusionerne fordi de styrende ikke altid handler retfærdigt. De kan se at disse forhold er et vidnesbyrd om at vi nu oplever „de sidste dage“. Da de ved hvilken ubehagelig fremtid der venter dem der klynger sig til denne voldsglade verden, har de mod til at gå en anden vej, en vej der er i harmoni med Guds love og hensigter. Dette er ikke let for dem. Det betyder at de må følge en handlemåde der ikke er populær, og derfor bliver de ofte udsat for andres spot. — 1 Pet. 4:4.
20. Hvorfor burde det være indlysende at det er uklogt at slå følge med den menneskeverden der har fjernet sig fra Gud?
20 Det ville være meget lettere at følge med flokken og nyde dens godkendelse. Men hvad ville der være sket hvis Noas tre sønner havde gjort dét, i stedet for at stå fast for det der var ret i Guds øjne? Deres fremtid ville have fået en brat afslutning sammen med den daværende tingenes ordning i Vandfloden. Når vi ser tilbage på den tid, er det da ikke tydeligt at de gjorde det rigtige når de nægtede at gøre det der behagede flertallet?
21. (a) Hvad vil mange unge kunne gøre i fremtiden? (b) Hvad er vigtigere end at tænke på hvad andre siger om en fordi man adlyder Gud?
21 Den tid er ikke langt borte da mange af nutidens unge vil kunne se tilbage og glæde sig over at de stod fast for det der var ret i Guds øjne, uanset hvad de andre sagde og gjorde. Noas sønner må afgjort have følt det samme da Vandfloden havde udslettet den daværende generation mens de selv stadig var i live. Er det ikke vigtigere at bevare livet end at søge at undgå at folk måske tænker og siger noget ubehageligt om en eller måske endda tilføjer en ondt? Er det ikke bedre at gøre det der er rigtigt i Guds øjne, uanset hvad folk siger, og så være i live længe efter at de er borte? Selv om de måske nu betragter en som en ussel hund, må man huske at „levende hund er bedre faren end død løve“. — Præd. 9:4.
22. Hvilken fremtid opnår de unge mennesker der vinder Guds godkendelse?
22 Når denne gamle tingenes ordning forsvinder, vil de unge som opnår Guds godkendelse have udsigt til at leve evigt her på jorden. Hvilken storslået fremtid! Det er hvad Bibelen lover dem: „Verden forgår og dens lyst; men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.“ — 1 Joh. 2:17.
23. Hvorfor bør man ikke betragte en evig fremtid som urealistisk?
23 Du synes måske at det er urealistisk at tale om en uendelig fremtid, om et evigt liv. Men selv om du ikke har set nogen der har undgået at blive gammel og at dø, er det ikke umuligt for et menneske at bevare sin ungdom og leve evigt. Husk på at det er Jehova, ham der i begyndelsen skabte mennesket, der giver dette løfte til dem der adlyder og tjener ham og hans kongelige søn, Jesus Kristus. (Joh. 3:16; Hebr. 5:9) Se hvor længe et træ kan leve. Nogle af de californiske kæmpefyrre er over 3000 år gamle og har stadig mange år foran sig. Når Jehova kan give et træ så langt et liv, er det så ikke rimeligt at tro at han kan give evigt liv til fornuftbegavede skabninger som elsker, tilbeder, adlyder og tjener ham?
Tjen din Skaber mens du er ung
24, 25. (a) Hvad skulle et ungt menneske hellere søge end materlelle goder? (b) Forklar hvor dåragtigt det er at leve for materielle ting.
24 Inden for erhvervslivet findes der mange opgaver som gudfrygtige unge mennesker til egen fordel kunne vie deres mange kræfter og skarpe forstand. Men hvilken varig gavn ville de have af det? De materielle ting som folk på Noas tid grådigt stræbte efter, var ikke til nogen nytte for dem da Vandfloden kom. Ville det ikke være klogere at sætte livet, det evige liv, højere end penge og materielle besiddelser? Her i „de sidste dage“ kan unge mennesker handle klogt ved at lade tjenesten for deres Skaber komme før ønsket om materielle goder. — Luk. 12:15, 22, 23.
25 Materielle besiddelser taber efterhånden i værdi eller slides med tiden op, og kan således kun være til begrænset gavn for en. Tag for eksempel en mand der ofrer hele sin ungdoms kraft og styrke på en forretning der til sidst giver ham en god indtægt. Han får en stor bankkonto og ejer mange værdipapirer. Men hvor meget er det alt sammen værd? En økonomisk krise kan få papirernes værdi til at falde kraftigt, og banken kan krakke så hans bankbog bliver værdiløs. Under en alvorlig pengekrise kan dette endog ske i lande hvor staten garanterer for de opsparede penge. En løbsk inflation kan også fortære værdien af hans penge. Selv om ingen af disse ting skete, kan han pludselig afgå ved døden og må efterlade alt hvad han har arbejdet for og sparet sammen. Hvor stor gavn ville han så have af alle sine penge og andre materielle besiddelser? — Luk. 12:16-21.
26. Hvorfor er det bedre at tjene Gud end at jage efter det materielle?
26 Et ungt menneske kan vie sine evner og kræfter til et meget bedre formål ved at tjene sin Skaber. Gør han det, følger han en handlemåde der medfører Guds gunst, som er nødvendig for at han kan bevare livet under afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Han samler sig så at sige „skatte i Himmelen“, skatte som ikke med tiden mister deres værdi eller slides op, og som ikke ophører med at være til nytte for ham hvis han dør. Noa og hans sønner adlød Gud og tjente ham og samlede sig således skatte der førte dem frelst igennem Vandfloden. Disse skatte var Guds godkendelse, velsignelse og beskyttelse. Ville det ikke være klogt af unge mennesker i dag at gøre det samme, især da vi lever i de sidste dage for den nuværende ulydige menneskeverden? — Matt. 6:19, 20.
27, 28. Hvordan tjener unge Jehovas vidner deres Skaber, og hvorfor er deres fremtid langt mere værd end den fremtid der venter de unge der ikke tjener ham?
27 Unge Jehovas vidner gør dette ved at deltage i den kristne tjeneste. I lydighed mod Bibelens bud forkynder de Guds ords frigørende sandheder „offentligt og fra hus til hus“ og underviser folk i dem. (Ap. G. 20:20, NW; Matt. 28:19, 20; Hebr. 13:15) Det er et prisværdigt arbejde, der vender folks hjerte til Skaberen og leder dem ind på en vej der fører til at de kan bevare livet.
28 Selv om disse unge ikke får noget materielt udbytte af deres tjeneste, får de et åndeligt udbytte der varer evigt. De samler sig „skatte i Himmelen“. Den fremtid som Gud vil give disse unge mennesker der tjener og adlyder ham, er afgjort meget bedre end den korte fremtid der venter de unge der ignorerer ham. Er et evigt liv ikke meget bedre end et kortvarigt, selvisk jag efter sanselig nydelse, materiel rigdom og personlig berømmelse? Det synes de.
29, 30. Hvilken ordning kan gudfrygtige unge forvente at komme til at leve under?
29 Tro ikke at de unge der tjener deres Skaber og således har valgt en anden vej end flertallet af de unge, altid skal leve i en voldspræget, selvisk og usikker tingenes ordning som den vi har i dag. Det er ikke tilfældet. Når Gud bringer den nuværende voldsglade ordning til ophør sammen med alle dem der stædigt klynger sig til den, vil der i stedet blive indført en ny tingenes ordning. De mennesker der overlever vil komme ind under Guds riges retfærdige styre.
30 Som kongen i dette rige vil Jesus Kristus herske med ret og retfærd. Så vil mennesker som nyder Jehova Guds gode vilje opnå evig fred og tryghed på jorden. (Luk. 2:14, NW; Es. 9:6, 7) Dette er hvad der skal ske ifølge Skaberens hensigt, og hans hensigter slår aldrig fejl. — Es. 55:11.
Store privilegier for de unge
31. Hvad sætter tjenesteprivilegierne inden for Guds organisation unge mennesker i stand til at gøre? Nævn et af disse privilegier.
31 Inden for Jehovas jordiske organisation kan indviede unge mennesker i dag opnå storslåede tjenesteprivilegier. Disse privilegier sætter dem i stand til at udføre et betydningsfuldt arbejde der er til gavn for deres medmennesker. Men endnu vigtigere er det at dette arbejde også ærer deres Skaber. Et af privilegierne er at de kan bruge en stor del af deres tid til at forkynde Guds hensigter og undervise folk i hans skrevne ords frigørende sandheder. Denne gerning kaldes pionertjenesten. Den kan sammenlignes med det forkyndelsesarbejde som Paulus, en af Jesu Kristi apostle, udførte. Han brugte det meste af sin tid til at tjene sin Skaber på denne gode måde.
32. Hvordan klarer pionererne selv deres udgifter, og hvordan samler de „anbefalingsbreve“?
32 Paulus havde verdsligt arbejde på deltidsbasis for at klare sine udgifter, og det samme har pionererne i dag. (Ap. G. 18:3; 20:34) Disse heltidstjenere for Jehova påtager sig en deltidsbeskæftigelse der giver dem mulighed for at bruge mindst 100 timer om måneden til at aflægge besøg hos folk og forkynde Guds hensigter for dem og undervise dem deri. Dette uselviske arbejde som udføres af unge pionerer hjælper et stort antal retsindige mennesker til at slå ind på den vej som har Jehovas godkendelse og fører til en storslået fremtid efter afslutningen på den nuværende tingenes ordning. Derved samler disse unge mennesker „anbefalingsbreve“, levende breve som vidner om deres gode gerninger. — 2 Kor. 3:1-3.
33. Hvilke gode muligheder for yderligere tjenesteprivilegier har unge pionerer?
33 Unge mennesker som er begyndt i pionertjenesten har den storslåede mulighed at kunne blive optaget på Vagttårnets bibelskole Gilead, hvor de vil blive forberedt til at udføre missionærgerningen i et fremmed land. Denne gerning er et tjenesteprivilegium som sætter dem i stand til at være til virkelig gavn for mennesker der ikke har hørt om Guds hensigter. De lærer at tale disse menneskers sprog så de kan besøge dem og undervise dem i Guds ords frigørende sandheder i folks eget hjem, uanset om dette hjem er en jordhytte eller et palads. Nogle af de unge mennesker der får denne udvidede oplæring vil efterhånden få den særlige opgave at virke som rejsende tilsynsmænd for Vagttårnets Selskab, eller de får overdraget det ansvar at føre tilsyn med forkyndelsen i et helt land.
34. Hvilke privilegier venter der de unge mennesker som ønsker at tjene deres Skaber på et af Vagttårnets afdelingskontorer?
34 Andre unge kan opnå det store privilegium det er at komme til at arbejde på et af de over halvfems afdelingskontorer som Vagttårnets selskab har. I tilslutning til nogle af disse kontorer findes der trykkerier som fremstiller publikationer til brug ved undervisningen i Guds ords livgivende sandheder. Især disse trykkerier kan gøre god brug af indviede unge mænd og kvinder som ønsker at vie deres ungdoms styrke til Guds tjeneste. På Vagttårnets hovedkontor og trykkeri i Brooklyn, New York, og på dets landbrug arbejder der cirka 1400 indviede Jehovas vidner, og heraf er rundt regnet 900 unge mennesker under tredive år. De bruger al deres tid til at fremstille bibler og bibelstudiebøger eller til at varetage en af de mange andre opgaver der skal røgtes for at dette vældige foretagende kan fungere. Desuden bruger de flere aftener og weekender i den kristne forkyndelse. En rosværdig måde hvorpå unge kan tjene deres Skaber i de få år der er tilbage af den nuværende voldsprægede tingenes ordning!
35. Hvad tilskyndes alle unge til at gøre?
35 I unge, hvorfor spilde jeres liv på at jage efter sanselig nydelse eller på at søge rigdom og en stilling i den nuværende tingenes ordning som snart vil forgå? Hvorfor være som de unge der på Noas tid stræbte efter det forkerte og mistede livet i Vandfloden? Tænk på de beviser der er for at vi siden 1914 har oplevet „de sidste dage“. Lyt til de vise råd som Gud har givet i sit skrevne ord til jer og stol på at han vil opfylde sine løfter. Tjen jeres Skaber og oplev den storslåede fremtid han har i beredskab til lydige mennesker.
[Illustration på side 272]
Unge som tænker på fremtiden samler sig „skatte i Himmelen“ ved at deltage i den kristne tjeneste