Hvad Bibelen siger
Hvordan bør kristne se på underholdning?
MILLIONER af mennesker søger ivrigt underholdning i dag. I mange lande er der ligefrem opstået en underholdningsindustri. Hvad siger Bibelen om det at søge adspredelse ved at lade sig underholde?
Bibelsk set er der intet at indvende mod sunde adspredelser og fornøjelser. Kong Salomon skriver: „Jeg priste glæden, fordi mennesket ikke har andet gode under solen end at spise og drikke og være glad, og at dette ledsager ham under hans flid i de levedage, Gud giver ham under solen.“ — Præd. 8:15.
I visse retninger kan underholdning imidlertid frembyde problemer for samvittighedsfulde kristne. Mange forledes for eksempel til at ofre overdrevent megen tid på at se fjernsyn, lytte til musik, overvære eller deltage i sportsarrangementer, beskæftige sig med en hobby eller foretage sig noget andet de finder underholdende.
Det er især et problem i de velstående lande. Hvad De forenede Stater angår, læser vi følgende i opslagsværket Our Wonderful World: „Siden år 1900 har flere og flere amerikanere fået tilstrækkelig fritid til at lave næsten lige hvad de har lyst til, fra at ligge en dag ved stranden til at se deres yndlingsudsendelser i fjernsynet. At hjælpe deres medborgere med at bruge deres fritid er blevet en industri som beskæftiger i tusindvis af mennesker.“ Professionelle entertainere uddannes til at holde folks opmærksomhed fangen. De fleste har oplevet hvor svært det kan være at løsrive sig fra en film eller en musikudsendelse når først den er begyndt.
For den der ønsker at behage Gud vil mange timers daglig underholdning imidlertid komme på tværs af andre ting som er vigtigere. Disse vigtigere ting kan være forpligtelser i forbindelse med verdsligt arbejde, hjemmearbejde fra skolen, samt pligter i hjemmet, herunder pligten til at bruge tid på at tale sammen i familien og gøre noget i fællesskab. — 1 Tim. 5:8.
Desuden formanes de kristne i Bibelen til ’først at søge Guds rige’, til ’altid at have rigeligt at gøre i Herrens gerning’ og til at ’købe sig den belejlige tid’ til gavnlige aktiviteter. (Matt. 6:33; 1 Kor. 15:58; Ef. 5:15, 16) For at følge denne vejledning må man ofre tid på at læse i Guds ord og meditere over det, på at overvære kristne møder og deltage i arbejdet med at forkynde offentligt og gøre disciple. Kan man varetage disse forpligtelser og samtidig bruge hovedparten af sin fritid ved et stereoanlæg, et TV-apparat eller til en anden form for underholdning?
Man må endvidere tage i betragtning at det ikke er særlig tilfredsstillende at ofre store mængder tid på underholdning. Det erfarede kong Salomon. Han forklarer: „Jeg sagde ved mig selv: ’Vel, jeg vil prøve med glæde; så nyd da det gode!’ Men se, også det var tomhed. Jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, . . . jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: hustru og hustruer.“ — Præd. 2:1, 3-8.
Da Salomon både var velstående og havde tid til rådighed, kunne han virkelig sætte sig ind i om fornøjelser førte til lykke. På den baggrund spørger han: „Hvad gør det menneske, som kommer efter kongen? Det samme, som tilforn er gjort?“ (Præd. 2:12) En kommentar til Prædikerens bog, udgivet af Soncino Press, gengiver Salomons ord frit på denne måde: „Jeg, kongen, som har alle fordele, har foretaget denne undersøgelse. Hvad nytter det at en almindelig mand gentager forsøget efter mig? Han kan kun gøre det samme om igen, med færre midler til rådighed.“
Hvilken slutning nåede Salomon så til? Han svarer: „Om latteren sagde jeg: ’Dårskab!’ og om glæden: ’Hvad gavner den?’ . . . se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind.“ — Præd. 2:2, 11; jævnfør 7:1-4.
Dermed være ikke sagt at det er forkert at nyde det og have det rart. Men at søge sand lykke ved at kaste sig ud i mange fornøjelser er simpelt hen tidsspilde, „jag efter vind“. De der bruger en stor del af deres tid på fornøjelser, keder sig ofte grænseløst bagefter. Jo mere man bestræber sig for at søge nydelse på denne måde, des mindre tilfredshed opnår man. Nogle betegner det som ’det aftagende udbyttes lov’. Det er en erfaring mange har gjort.
Den bibeltroende må også være opmærksom på hvilken form for underholdning han vælger. Vil den bringe ham i nært samfund med mennesker der ikke har nogen respekt for Gud og hans ord? (Ordsp. 13:20; 1 Kor. 15:33) Vil den give en positiv fremstilling af selviskhed, selvforherligelse, vold, kønslig umoralitet eller andre holdninger eller former for adfærd som Gud fordømmer? — Ordsp. 6:16-19; Ef. 5:3-5; Fil. 2:2-4; Kol. 3:5, 6.
Kristne er forpligtede til at rette deres sind og hjerte mod det Gud godkender. (Rom. 8:5, 6) Vi læser: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af, alt hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og hvad der er rosværdigt, dette skal I fortsat have i tanke.“ Samtidig giver Bibelen dette råd: „Elsk ikke verden eller det der er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det der er i verden — kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af — er ikke af Faderen, men er af verden.“ (Fil. 4:8; 1 Joh. 2:15, 16) Er den underholdning du vælger, i harmoni med dette bibelske råd?
Dette siges ikke for at fraråde sunde fornøjelser ved passende anledninger. Jesus overværede selv en bryllupsfest. Ved den lejlighed gjorde han sit første mirakel, idet han sørgede for at vinen ikke slap op. (Joh. 2:1-11) Hans modstandere anklagede ham endog falskeligt for at være en frådser og dranker. (Matt. 11:19) Men sådanne selskabelige sammenkomster lagde kun beslag på en lille del af Jesu tid. Det han først og fremmest var optaget af, omtalte han med disse ord: „Min mad er at gøre hans vilje som har sendt mig, og at fuldføre hans gerning.“ — Joh. 4:34.
Kristne kan altså udmærket adsprede sig og samle nye kræfter ved at søge underholdning. Men de må passe på hvor megen tid de bruger på det, og sikre sig at den form for underholdning de vælger, er i overensstemmelse med Bibelens principper.