Hvordan vi som familie kan yde hellig tjeneste
„Jeg [beder] jer indtrængende . . . om at fremstille jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ — Rom. 12:1.
1, 2. (a) Hvilke krav må en kristen familie opfylde for at udføre en „hellig tjeneste“ der behager Gud? (b) Anfør nogle af de problemer der kan hindre en kristen familie i at yde „hellig tjeneste“.
I DEN kristne menighed anerkendes familien som den grundlæggende enhed. Hvis der råder kærlighed, fred og enhed i familiekredsen og en klar forståelse af vigtigheden af at yde Jehova „hellig tjeneste“, kan familien være et godt aktiv for den kristne menighed. (Rom. 12:1) Udfordringen består i at opbygge og bevare en sådan familieenhed.
2 I vor tid er der mange ting som modarbejder den kristne families bestræbelser for at nå dette mål. For eksempel finder et ægtepar det ofte nødvendigt at de begge arbejder for at tjene tilstrækkeligt til at forsørge familien. Det kan medføre at familiens medlemmer glider fra hinanden. Den ulige fordeling af goderne i denne tingenes ordning kan undertiden bevirke at familien bliver splittet, fordi den jager efter en højere levestandard i stedet for at følge Bibelens vejledning om at være tilfreds med „føde og klæder“. (1 Tim. 6:8) Uafhængighedens ånd og den enkeltes ønske om at gøre det han har lyst til fremfor at samarbejde med andre, er også faktorer der splitter familiens medlemmer i stedet for at føre dem sammen i enhed. Uanset hvilke problemer der kan være tale om, findes der en kurs som — hvis den følges — kan være en overordentlig stor hjælp for den kristne familie.
3. Hvilken kurs anviste Jesus?
3 Denne kurs er angivet i en udtalelse i Jesu bjergprædiken. Herren Jesus sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Denne artikel vil handle om denne kurs. Den vil ikke beskæftige sig med de hjemlige aspekter af familielivet, men med de positive skridt en familie kan tage for at søge Riget først og for at fremme det der fører til en lykkelig og kærlig kristen familie, en familie der på en virkningsfuld måde yder Gud „hellig tjeneste“.
’Søg først Guds rige’
4. Hvilken nedarvet tilstand nødvendiggør at vi lærer hvordan vi kan behage Jehova? (Jer. 10:23)
4 At noget kommer først i ens liv vil sige at man prioriterer det højest, at man tillægger det størst betydning. Jesus sagde: „Hvis nogen ønsker at efterfølge mig, så lad ham sige nej til sig selv og tage sin marterpæl op dag efter dag og følge mig til stadighed.“ (Luk. 9:23) For at være en sand discipel af Jesus og sige nej til sig selv må man virkelig ’søge Riget først’. Eftersom vort sind og hjerte fra fødselen er behæftet med ufuldkomne tilbøjeligheder der skyldes nedarvet synd, må vi alle oplæres og undervises i hvad der forventes af os for at vi kan behage Gud. (1 Mos. 8:21; Rom. 5:12) Vi må lære at søge Riget først, for overladt til os selv ville vi uvægerlig sætte vore egne personlige ønsker og interesser først. Jehova har derfor sørget for at vi gennem hans ord kan få den rette undervisning og vejledning.
5. Hvor omfattende var den undervisning som Jehova, ifølge Femte Mosebog 6:6-9, forordnede for fortidens israelitter?
5 Jehova befalede sit udvalgte folk, fortidens israelitter, at de skulle undervise deres børn i hans love og bud. De skulle indprente deres børn disse lærepunkter når de var hjemme, når de var borte fra hjemmet, når de hvilede sig og når de arbejdede. (5 Mos. 6:6-9) Den samme vejledning gælder for familier i dag, hvis de skal yde Gud „hellig tjeneste“. Når vi lærer at ’søge Riget først’, lærer vi at påtage os et ansvar — for eksempel det ansvar at dele med andre.
Hvordan man deler med andre
6. (a) Hvilken form for gavmildhed vil vi specielt betragte her? (b) Hvor stort et ansvar har forældre for at oplære deres børn i forkyndelsen? (c) Hvilket problem omtalte apostelen Paulus i Andet Korinterbrev 2:14-16, og hvordan får dette nogle til at reagere?
6 Vi ønsker ikke her at opholde os ved det at dele med andre i materiel henseende, hvilket naturligvis også er en vigtig forudsætning for at opnå sand lykke. (Apg. 20:35) Vi vil derimod se på hvordan vi kan give andre del i det kristne håb om Guds rige. En af de bedste egenskaber en fader eller moder kan opdyrke hos sit barn, er ønsket om at dele den gode nyhed om Riget med andre. I en tidlig alder kan børnene lære at tale med andre om den gode nyhed om Riget. (Matt. 24:14) Det kræver en stor indsats fra forældrenes side, for budskabet om Riget er af en sådan beskaffenhed at de fleste af dem der præsenteres for det, ikke ønsker at høre det eller at tage imod det. Årsagen er at Satan, „denne tingenes ordnings gud“, har forblindet menneskers forstand, så de ikke kan se „den herlige gode nyhed om Messias“. (2 Kor. 4:4) Apostelen Paulus omtaler det ansvar der påhviler os og den virkning budskabet har på dem der hører det. Han skriver: „Ved os gør [Gud] duften af kundskaben om ham [Messias] kendt på hvert et sted! For Gud er vi nemlig en vellugt af Kristus blandt dem som frelses og blandt dem som går til grunde; for de sidste en duft af død til død, for de første en duft af liv til liv.“ (2 Kor. 2:14-16) Problemet er at det store flertal af menneskeheden betragter dette overordentlig vigtige budskab som noget dødbringende, noget uacceptabelt. Det kan være vanskeligt og nedslående at forkynde budskabet for sådanne mennesker.
7. Hvilken tilskyndelse har børn brug for for at kunne fortsætte i det de har lært?
7 Det er derfor meget vigtigt at kristne forældre med alvor oplærer deres børn til at tage del i denne „hellige tjeneste“. Ved denne tjeneste spredes ’kundskaben om Messias’, en kundskab der glæder nogle få men fuldstændig forkastes af mange. Forældre har mulighed for og pligt til at begynde at oplære deres børn mens disse er små, så de kan være indstillet på og udrustet til at tage del i denne „hellige tjeneste“ og forkynde budskabet om Kristus og Riget for andre. Børn har brug for megen hjælp for at forstå at de som forkyndere af den gode nyhed ikke bør miste deres glæde og nidkærhed, selv om mange betragter det herlige budskab fra Gud som dødbringende. Det bør heller ikke få dem til at sløje af eller holde op med at yde Jehova „hellig tjeneste“. — 1 Kor. 9:16, 17.
8. (a) Hvor vigtigt er forældrenes eksempel i udførelsen af ’den hellige tjeneste’? (b) Hvorfor er det godt at forældrene selv tager del i denne oplæring?
8 Det fremgår således klart at der påhviler forældre et stort ansvar for til stadighed at vise deres egen nidkærhed og hengivenhed i forkyndelsen af Riget. De må gøre det til en vane at være sammen med deres børn i tjenesten for Riget og ikke regne med at andre altid tager sig af dem i tjenesten. Ingen andre kan røgte dette ansvar for dem. Intet virker så godt som forældrenes eget eksempel når det gælder om at indgive børn de rette mål og motiver. Husk den bibelske formaning: „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) For at børnene kan få den rette oplæring må faderen eller moderen, eller begge to hvis det er muligt, være sammen med dem. De må som familie yde „hellig tjeneste“.
9. Nævn to gavnlige virkninger af at tage del i tjenesten for Riget.
9 Ved at dele den gode nyhed med andre opnår man mange goder, for eksempel den tilfredsstillelse at vide at man adlyder Jehovas befaling. Forkyndelsen hjælper også ens børn til at sætte sig de rette mål i livet. De tomme mål som de fleste unge stræber efter, bringer dem ikke sand og varig lykke. Stræber man derimod efter et mål der behager Jehova, opnår man gudsfrygt med tilfredshed, det mest værdifulde af alle mål. Mens verden i almindelighed forgæves søger efter tilfredshed, erfarer gudfrygtige familier i den kristne menighed at denne egenskab er inden for rækkevidde, hvis de blot vil gribe den. Der er mange måder hvorpå man kan opnå denne tilfredshed. — Ef. 5:15, 16.
Pionertjenesten
10. Hvordan kan man i den kristne familie tilskynde til pionertjenesten, og hvilket godt resultat kan det medføre?
10 I tjenesteåret 1980 var der i hele verden over 137.000 Jehovas vidner som deltog i en eller anden form for den heltidstjeneste der kaldes pionertjenesten. De erfarede stor tilfredshed ved at have en så rigelig andel i forkyndelsen af Riget. Denne form for „hellig tjeneste“ skænkede dem mange velsignelser fra Jehova. Undertiden er det muligt for en familie at tilrettelægge sine forhold på en sådan måde at ét af dens medlemmer kan tage pionertjenesten op. Det kræver måske at de hver især bringer visse ofre, men det er rigeligt belønningen værd. Har I overvejet om det er muligt for en i jeres familie at være med i denne gren af ’den hellige tjeneste’? Mange, både ugifte og ægtepar, der har taget pionertjenesten op, først som hjælpepionerer og derefter som almindelige pionerer eller specialpionerer, har gjort den erfaring at de endog kan udvide deres tjeneste til at omfatte andre former for „hellig tjeneste“.
Missionærtjenesten
11. (a) Hvilken anden gren af „hellig tjeneste“ har mange taget op? (b) Hvilken gavnlig virkning har dette vist sig at have?
11 Vagttårnets bibelskole Gilead har nu eksisteret i mere end 38 år og har oplært og uddannet missionærer som er rejst ud til fremmede lande hvor de har kunnet ’søge Riget først’. Mange kristne forældre har været villige til at give afkald på den glæde at have deres børn i nærheden, og har tilskyndet dem til at udvide deres tjeneste for således at kunne hjælpe andre i fremmede lande. Tusinder af ugifte brødre og søstre, såvel som ægtepar, er blevet velsignet med det privilegium at tage missionærtjenesten op. De er blevet belønnet med mange velsignelser i denne form for „hellig tjeneste“ og har medvirket til at udbrede den gode nyhed til jordens fjerneste egne. Den dag i dag er der elever fra Gileadskolens første klasser der tjener i fremmede lande, og i mange tilfælde udgør de den faste grundvold for det arbejde der blev påbegyndt for årtier siden. Kan I forældre, i forbindelse med ’den hellige tjeneste’ jeres familie udfører, tilskynde nogen af jeres børn til at overveje denne form for tjeneste? — Mal. 3:10.
Beteltjenesten
12. Hvilken rolle i forbindelse med ’den hellige tjeneste’ spiller Betel for nogle familier?
12 Overalt på jorden har Vagttårnsselskabet afdelingskontorer og betelhjem hvor unge mænd og kvinder kan udføre en helhjertet tjeneste for deres Skaber. (Præd. 12:1) Denne form for „hellig tjeneste“ er også en kilde til mange glæder for dem der tager den op, idet den giver dem mulighed for at tjene til gavn for deres brødre og søstre som er optaget af at forkynde og undervise. Mange familier kan glæde sig over at have børn eller slægtninge der tjener på et betelhjem. Denne form for heltidstjeneste giver ganske vist ikke mulighed for at deltage i den offentlige forkyndelse i samme udstrækning som pioner- eller missionærtjenesten gør det, men de der tjener på Betel er dog stadig personligt med til at forkynde fra hus til hus og udbrede Rigets budskab. (Apg. 20:20) Desuden er den tjeneste de yder på Betel med til at holde den verdensomspændende forkyndelse i gang.
Hvad vil I gøre?
13. Hvilken mulighed står stadig åben for kristne familier?
13 I sit første brev til menigheden i Korint skrev Paulus at han ville blive en tid i Efesus fordi „en stor dør ind til virksomhed“ stod åben for ham. (1 Kor. 16:9) For Jehovas folk i dag står der stadig en stor dør åben ind til virksomhed, ja til „hellig tjeneste“. Vi lever på den tid hvor mange af Bibelens profetier om „endens tid“ får deres endelige opfyldelse og hvor den gode nyhed om Riget skal forkyndes i hele verden til et vidnesbyrd. (Dan. 12:4; Matt. 24:14) Hvad vil kristne familier som tjener Jehova gøre? Behovet er der, for tiden er begrænset. De nødvendige hjælpemidler er der, for Jehova har givet os sit ord Bibelen og de publikationer der udgives af „den trofaste og kloge træl“ til gavn for gudfrygtige mennesker. (Matt. 24:45-47) Familierne er der, og Jehova er vedblevet med at føje tusinder til dem der forkynder Riget. — Jævnfør Esajas 60:22.
14. (a) Hvilke vigtige spørgsmål kan familier stille sig selv? (b) Hvad gør os egnede til at tage del i ’den hellige tjeneste’?
14 Vi spørger derfor: Hvordan er jeres situation? Har I grebet den mulighed I har nu, både som familie og som enkeltpersoner, for at yde Skaberen „hellig tjeneste“? Tilskynder I andre til at gøre det? Er jeres familie en af de familier i menigheden som viser at den er bygget på et fast grundlag, en familie som ønsker at bære Rigets frugter? Da Paulus talte om den „vellugt“ de kristne var både blandt dem der frelses og blandt dem som går til grunde, sagde han videre: „Og hvem er tilstrækkelig egnet til dette? Det er vi; for vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord, som så mange er, men af oprigtighed, ja, som sendt af Gud taler vi for Guds ansigt, i samfund med Kristus.“ — 2 Kor. 2:16, 17.
15, 16. (a) Hvordan vil nogle måske kunne øge deres indsats for at fremme Rigets interesser? (b) Hvilke velsignelser vil en større indsats i tjenesten føre til?
15 Ved at fremme kærligheden, freden og enheden i familiekredsen, ved at søge Riget først og ved at sætte sig ned og beregne omkostningerne, vil kristne familier måske opdage at de vil kunne gøre en større indsats for at fremme forkyndelsen af det vigtigste budskab der nogen sinde har lydt på denne jord, nemlig den gode nyhed om Guds oprettede rige. Jehova vil velsigne deres oprigtige, forenede bestræbelser, og han føjer ingen smerte til de velsignelser han skænker. — Ordsp. 10:22, NW.
16 Hvorfor ikke samle familien og sætte jer ned og i fællesskab drøfte hvor meget I gør nu og hvor meget I kan gøre? Skal vi være ærlige må de fleste af os nok indrømme at vi med en lidt større indsats kunne øge den andel vor familie har i Jehovas hellige tjeneste. Husk at Jehova ikke kræver at vi gør mere end hvad der er rimeligt. Vor kærlighed til ham, til vor familie og til menneskeheden i almindelighed skulle få os til at ransage os selv og finde ud af hvad vi kan gøre. Tænk på de forskellige grene af jeres hellige tjeneste, jeres herlige tjeneste som Kristi disciple. (2 Kor. 4:7) Læg sagen frem for Jehova i bøn og bed om hans ledelse og hjælp i forbindelse med de bestræbelser I gør jer. Så vil I opnå tilfredshed og mange andre velsignelser i livet nu, og i fremtiden mulighed for det virkelige liv i Guds nye tingenes ordning. — Matt. 25:34; 1 Tim. 6:6, 17-19.
Punkter som familien kan drøfte
● Hvorfor bør vi ikke blot som enkeltpersoner men også på familieplan være interesseret i at følge Jesu ord i Mattæus 6:33?
● Hvordan kan forældre gøre mere for at lære børnene at dele Rigets budskab med andre?
● Hvilke praktiske forandringer kan I gøre i jeres familie for at børnene kan få en større andel i dette arbejde?
● Hvilke særlige grene af ’den hellige tjeneste’ ville være et rimeligt mål for dig eller andre i din familie at stile efter?
● Hvordan kunne I samarbejde for at mindst én af jer kunne nå et sådant mål?
[Illustration på side 14]
Unge kan lære meget om at dele med andre ved at følges med deres forældre i forkyndelsen af det kristne budskab
[Illustration på side 15]
Mange unge som sammen med deres forældre har taget del i ’den hellige tjeneste’ har erfaret stor glæde ved at tjene som heltidsforkyndere
[Illustration på side 16]
At tjene på et betelhjem kan være en kilde til stor tilfredshed. Det er et vigtigt bidrag til den verdensomspændende „hellige tjeneste“