Jehovas tjenere på Tahiti rapporterer en forøgelse på 42 procent i dette område, idet der nu aflægges et grundigt vidnesbyrd på 40 ud af 60 beboede øer. Jehovas gerning udføres i stadig flere områder i østen, hvor Hongkong rapporterer en forøgelse på 52 procent og Japan mere end 8000 nye forkyndere af Riget, i tiden fra 1975 til 1977. I Nord- og Sydamerika og i Europa, ja hvor som helst der gøres en ihærdig indsats i forkyndelsen fra hus til hus, oplever menighederne en lignende glædelig høst.

17. Hvilken advarsel og tilskyndelse giver Bibelen os i denne forbindelse? (Luk. 21:34-36)

¹⁷ Bør vi ikke glæde os over at Jehova indtil nu har holdt „den store trængsel“ tilbage, så disse dyrebare „får“ har kunnet indsamles? Jo! Men tag ikke fejl! Den dag da regnskabet skal gøres op med nationerne nærmer sig hastigt! „Thi synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.“ — Hab. 2:3.

18. Hvilket princip er omtalt i Første Korinterbrev 3:7, og hvordan kan vi anvende dette på os selv i dag?

¹⁸ Jehova har tydeligt vist os at arbejdet endnu ikke er fuldført. Vi må fortsætte forkyndelsen, ikke indtil vi synes at den er fuldført, men indtil det behager Jehova at bringe den til en afslutning. Jehova henleder til stadighed vor opmærksomhed på at arbejdet endnu ikke er færdigt, idet han bliver ved med at give os vækst. Lad os aldrig glemme det princip som Paulus så klart gav udtryk for i Første Korinterbrev 3:7: „Hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro.“ Hele æren for denne gode, rigelige høst går derfor til Jehova, gennem Kristus Jesus.

19. Hvilken storslået opmuntring og tilskyndelse finder vi i Første Korinterbrev 3:5-9?

¹⁹ Som Paulus forud nævnte i Første Korinterbrev 3:5, er det en forret at blive brugt som tjenere ved hvem andre bliver troende, ’sådan som Herren giver hver enkelt’. Herren lader os stadig indsamle flere i sit forrådshus. I tjenesteåret 1977 lod over 124.000 nye sig døbe som et udtryk for deres helhjertede indvielse til Gud for at gøre hans vilje. Hvorfor skulle vi ikke stadig kunne forvente at det bliver ved med at gro? Høsten er endnu ikke forbi. Vi må være indstillet på at høste indtil alle er indsamlet. Det er stadig tid at glæde sig over høstarbejdet!

En Lærer der var anderledes

DET er ofte svært at se tilbage på en bestemt tidsperiode i historien og fange dens „ånd“, at fornemme de følelser og den indstilling som prægede den tids mennesker. For bedre at forstå hvor forskellig Jesus var fra sin samtids lærere, kan vi betragte rabbinernes synspunkter. Mange rabbinere havde et yderst ophøjet syn på Israel, idet de lærte at ’Israel havde været i Guds tanker endnu før universets skabelse’. De lagde også stor vægt på kendskabet til skikke og traditioner og var meget stolte over at de nedstammede fra Abraham. Den engelske bibellærde A. Edersheim bemærker: „Deres afsky, ikke ublandet med ringeagt, for enhver hedensk handlemåde, tanke og association; deres dyrkelse af Lovens bogstav; deres selvretfærdighed; deres stolthed over deres afstamning og i endnu højere grad over deres lærdom“ bidrog alt sammen til „det absolutte modsætningsforhold til en der gjorde krav på at være Messias skønt han var så forskellig fra dem selv og deres eget ideal“.

Dette hjælper os til at forstå hvor let det var for selv de ulærde at se forskellen mellem Jesu lære og rabbinernes lære. Som Mattæus udtrykker det: „Folkeskarerne [var] helt forbløffede over [Jesu] måde at undervise på; for han underviste . . . ikke som deres skriftlærde.“ — Matt. 7:28, 29.