Jesu slægtninge, 2. del — Watchtower ONLINE LIBRARY

Jesu slægtninge, 2. del

UNDER vort fortsatte studium af Jesu nidkære slægtninge, et studium vi påbegyndte i en tidligere artikel i Vagttårnet for 1. februar, vil oversigtstavlen i denne artikel være en værdifuld hjælp. Tavlen omfatter de to teokratisk betydningsfulde stammer i Israel, Levis og Judas stamme. På venstre side af tavlen findes Levis stammes slægtsregister i forhold til Jesus, og på højre side Judas stammes. Det førende fædrenehus eller den vigtigste gren af Levis stamme var Arons hus, hvorfra alle Israels ypperstepræster og medpræster nedstammede. Underpræsterne eller hjælperne i tempelorganisationen blev udtaget af de andre levitiske slægter. For Judas hus’ vedkommende var det vigtigste fædrenehus Davids kongehus hvorfra den kongelige slægtslinje udgik.

Nederst på tavlen står navnene på Jesu egen generation. Derover står navnene på Jesu moders og Josefs generation og midterst finder vi Jesu bedstefaders, Elis, generation. Den venstre side af tavlen viser Jesu slægtskab med Johannes Døber, et slægtskab der blev omtalt i den tidligere artikel. Læg mærke til at Jesu moder Maria hørte til Davids kongelige hus gennem sin fader Eli, der var gift med Anna (traditionen siger at dette var Marias moders navn), en levitinde. Annas søster blev gift med Elisabets fader fra Arons hus. Deres barn Elisabet var således en ægte datter af Arons hus, og da hun var gift med Zakarias, der også var af Arons hus, nedstammede Johannes Døber både på fædrene og mødrene side fra Aron. Af tavlen fremgår det klart at Elisabet var Marias kusine. Endvidere at Johannes Døber var Jesu halvfætter.

Jesu slægtstavle viser at Maria var hans kødelige moder, men at Jehova vedblev med at være hans Fader da han havde ladet Jesu undfangelse som menneske ske ved et mirakel. Han lod ved den hellige ånds kraft sin søn overføre fra hans førmenneskelige himmelske eksistens til at blive født som et menneske af kød og blod. Derfor kunne Jesus kaldes både „Guds søn“ og „Menneskesønnen“. Da Marias fader hørte til Davids hus gennem Davids søn Natan, arvede Jesus retten til Davids trone i kraft af sin kødelige herkomst gennem Maria. Men som vi så i den tidligere artikel ejede Jesus også — fordi Josef på lovmæssig vis adopterede Jesus som sin førstefødte søn — den juridiske ret til tronen, eftersom Josefs fader var en direkte efterkommer af Davids kongehus gennem Salomon og alle Judas regerende konger.

Salome, Jakob og Johannes

Dette bringer os frem til en anden interessant familie der var nært knyttet til Jesus og som arbejdede sammen med ham i den første udbredelse af kristendommen. Det er fiskeren Zebedæus’ familie fra Galilæa vi hentyder til. Zebedæus ægtede Salome der hørte til Davids hus og var Marias, Jesu moders, kødelige søster.a De havde to sønner, Jakob, der som regel nævnes først, måske fordi han var den ældste, og Johannes. Disse to brødre var, ligesom Jesus, af Davids slægt. Dette slægtskab gjorde Zebedæus og Salome til Jesu onkel og moster og deres sønner Jakob og Johannes til Jesu fætre.

Nogen tid efter at Jesus havde truffet Johannes og Andreas ved Jordanfloden, aflagde Jesus besøg hos sin onkel Zebedæus på hans fiskeplads. I faderens påhør gav Jesus hans to sønner Jakob og Johannes en officiel opfordring til at vi al deres tid til arbejdet som „menneskefiskere“ og forlade deres beskæftigelse som almindelige fiskere. Zebedæus var øjensynlig en troens mand, for han gjorde ingen indvendinger. (Matt. 4:21, 22) Selv Zebedæus’ hustru, Salome, fik lov til at være borte fra hjemmet i lange perioder for sammen med de mange andre kvindelige disciple at virke som en nidkær Jesu efterfølger i forkyndergerningen. Dette slægtskab forklarer til en vis grad hvorfor Salome tog mod til sig og bad Jesus om en særlig gunstbevisning. Jesus udnævnte begge sine fætre, Jakob og Johannes, til at være apostle og regnede dem med blandt de tolv. — Matt. 10:2; 20:20-23.

Dette studium af Jesu slægtninge hjælper os til at forstå en meget gribende scene der igen er et bevis på Jesu inderlige kærlighed og omsorg. Det ser ud til at Jesu fosterfader Josef må være død inden Jesu offentlige tjenestegerning nåede sin afslutning. Det betød at Jesus som den ældste søn skulle drage omsorg for sin moder Maria, hvilket han også gjorde. Det var hans sidste handling mens han hang på marterpælen og før han udåndede. Hans moder Maria og hans moster Salome stod i nærheden sammen med andre hengivne kvinder. I forbigående skal det bemærkes at Johannes, der skriver om denne begivenhed, ikke omtaler sin moder ved navn fordi han af beskedenhed ikke ønsker at fremhæve sin egen nære familie. Ikke en eneste gang i hele sit evangelium nævner han hverken sin broder Jakobs eller sit eget navn. Men Markus der omtaler de kvinder der var til stede under pælfæstelsen, nævner Johannes’ moders navn som Salome. — Mark. 15:40; 16:1.

Jesus så fra marterpælen sin moder stå nedbøjet af sorg, og Johannes, den elskede discipel, ved hendes side, ligeledes et billede på den dybeste sorg, og Jesus sagde højt: „Kvinde! se, det er din søn.“ Og til Johannes sagde han: „Se, det er din moder.“ Hvor meget siger disse få ord ikke om de tre der befandt sig i denne tragiske situation! Bibelen beretter at fra den time tog Johannes i kærlighed sin moster Maria, Jesu moder, hjem til sig i Jerusalem. Denne begivenhed tilkendegiver hvordan Jesus viste sin kærlige værdsættelse af den kvinde der i uselviskhed havde givet sig selv hen til at være Jehovas „trælkvinde“ lige fra Jesus, dette vor jords største menneske som hun havde den forret at bringe til verden, blev født og til han døde. Det røber også Jesu vidtrækkende omsorg. Hvem kunne bedre trøste Maria i hendes fortvivlelse end hendes egen kødelige søster Salome der var i sandheden og var en nidkær Jesu efterfølger, og som utvivlsomt boede hos sin hengivne, forstående søn Johannes? — Joh. 19:25-27.

Den „anden Maria“ og hendes familie

Traditionen lader formode at en anden nidkær teokratisk familie var nær beslægtet med Jesus, skønt vi ikke har noget skriftsted der direkte beviser det. Det er den „anden Marias“ familie, en gudfrygtig kvinde og en nær veninde til Jesu moder Maria. Denne anden Maria fulgte Jesus næsten hele tiden under hans tjenestegerning på jorden. Hun var til stede da Jesus blev pælfæstet og stod sammen med Maria og Salome. Det var hende og Maria Magdalene der gik ud for at salve Jesu legeme den 16. nisan, men i stedet fik den forret som de første at tale med den herliggjorte, opstandne Jesus. (Matt. 27:56, 61; 28:1-10) Maria, denne ivrige Jesu efterfølger, var gift med en mand hvis aramaiske navn var Klopas mens hans græske navn formenes at være Alfæus.b — Joh. 19:25; Mark. 16:1; Luk. 6:15.

Den „anden Maria“ havde to sønner, Jakob og Joses (Josef). (Mark. 15:40) Hvis traditionen har ret i at Klopas var Jesu fosterfaders, Josefs, broder, var disse to sønner Jesu halvfætre. Marias søn Jakob, der også kaldes „Jakob den Lille“ for at adskille ham fra apostelen Jakob, Zebedæus’ søn, var en meget aktiv Jesu discipel. Han nød den store forret at blive udnævnt af Jesus til at være en af hans tolv apostle. (Matt. 10:3) Og ikke nok med det, men Jakob havde en meget nidkær voksen søn ved navn Judas, der ligeledes blev omtalt som en af „Lammets tolv apostle“. Denne Judas, hans søn, var også kendt under navnene Taddæus og Lebbæus eller blot som „Jakobs søn“ for ikke at forveksle ham med Judas Iskariot. Disse formodede Jesu slægtninge var bestandig sammen med ham og beviste deres loyalitet og trofasthed mod ham lige til det sidste. — Matt. 10:3; Luk. 6:16; Joh. 14:22.

Jesu brødre og søstre

Bibelen siger ganske tydeligt at Jesus havde halvbrødre og -søstre. Den kendsgerning at Jesus omtales som Marias førstefødte lader forstå at Maria må have haft andre børn. (Luk. 2:7) Disse børn må hun have fået ved sin mand Josef, for der står skrevet at Josef først havde omgang med hende efter at hun havde født Jesus. (Matt. 1:25) De to skriftsteder der omtaler Jesu søstre, selv om disse ikke nævnes ved navn, viser at både familiens drenge og piger var velkendte i deres hjemby, Nazaret. (Matt. 13:56; Mark. 6:3) Bibelen nævner at Jesu brødre hed Jakob, Josef, Simon og Judas. — Matt. 13:55.

Mens Jesus udførte sin tjenestegerning, tog Maria ved flere lejligheder sine børn med sig. På denne måde kunne de følge deres store broders offentlige karriere. (Matt. 12:46; Joh. 2:12) Men det ser ud til at Jesu halvbrødre en tid viste mangel på tro, og dette forklarer hvorfor han ikke udnævnte nogle af sine allernærmeste slægtninge til at være blandt de tolv apostle, således som han havde gjort med sine troende fætre. Men der foreligger beviser for at Jesu brødre blev åndeligt vækket ved afslutningen af hans tjenestegerning. Efter Jesu opstandelse da han åbenbarede sig ti gange, viste han sig ved én lejlighed specielt for Jakob, men at denne var hans halvbroder kan ikke bevises. — 1 Kor. 15:7.

Kendsgerningerne viser klart at på Pinsedagen år 33 e. Kr. var såvel Jesu kødelige brødre som hans moder blandt de 120 der blev åndsavlet og fik den hellige ånds gave. (Ap. G. 1:14, 15; 2:1-4) Hermed fik Jesu Kristi brødre håb om at leve og regere sammen med ham i himmelen som en del af rigsorganisationen på de 144.000. Der berettes intet om at nogen af dem blev utro. Af de fire brødre indtog de to en fremtrædende plads i den første menighed. Jakob blev menighedstjener i den store menighed i Jerusalem. Han tjente også som et fremtrædende medlem af det styrende råd der havde sit hovedsæde i Jerusalem. (Ap. G. 12:17; 15:13; 21:18) Jakob blev også inspireret til at skrive den bog i Bibelen der bærer hans navn. Den anden fremtrædende broder var Judas, ligeledes en inspireret bibelskribent. Judas’ brev har fået navn efter ham. Ingen af dem gjorde nogen sinde krav på særlige privilegier fordi de var Jesu brødre. Ydmygt omtaler de sig selv som ’Jesu Kristi tjenere’. — Jak. 1:1; Jud. 1:1.

Den kristne tidsalders første århundrede så i sandhed nogle af den sande tros store forkæmpere i virksomhed. I sit fremadskridende program drog Jehova omsorg for at hans elskede søn var omgivet af den rette slags nidkære medarbejdere og beskyttet af en talrig familiekreds af mænd og kvinder der fremfor alt var tjenere for den allerhøjeste Gud Jehova.

[Fodnoter]

a The Catholic Encyclopedia, bind XIII, side 403; Hastings Dictionary of the Bible, bind IV, side 355; McClintock & Strongs Cyclopædia, bind IX, side 258.

b McClintock & Strongs Cyclopædia, bind I side 176; bind II, side 384; Westminster Dictionary of the Bible, side 380.

[Oversigt på side 116]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jesu slægtninge

Levis stamme

Arons slægt (Præster)

Zakariasc

Elisabeths faderd

Elisabethe

Johannes Døberf

Andre af Levis slægterg

Elisabets moder