Bliv en dygtig ordets tjener
„Af den grund sender jeg Timoteus til jer, [for] han vil minde jer om mine fremgangsmåder i forbindelse med Kristus Jesus, sådan som jeg underviser overalt i hver menighed.“ — 1 Korinter 4:17.
1, 2. Nævn en forudsætning for at et menneske kan blive draget til sandheden. (Apostelgerninger 8:12)
EFTER udgydelsen af den hellige ånd på pinsedagen i år 33 voksede den kristne menighed og bredte sig hurtigt. (Apostelgerninger 2:40-42; 4:4; 6:7; 11:19-21) Hvorfor havde denne menighed så gode resultater? Hvorfor tog så mange jøder og derefter samaritanere og folk fra nationerne imod Kristus og budskabet om Guds rige? — Apostelgerninger 8:4-8; 10:44-48.
2 Før et menneske kan tage imod den gode nyhed må visse forudsætninger være til stede. Vedkommende må først og fremmest forstå hvilken ufortjent godhed Gud har vist menneskeheden ved at tage initiativet og sende sin søn til jorden som et sonoffer for vore synder. Bibelskribenten Johannes udtrykte det på denne måde: „Ved dette blev Guds kærlighed gjort kendt i vort tilfælde, at Gud udsendte sin enestefødte søn til verden for at vi kunne vinde livet ved ham. Kærligheden består i dette: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han elskede os og udsendte sin søn som sonoffer for vore synder.“ — 1 Johannes 4:9, 10.
3. Hvorfor er det nødvendigt at erkende sit åndelige behov?
3 En anden betydningsfuld forudsætning er den rigtige indstilling til åndelige værdier. Jesus sagde: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov, for himlenes rige er deres. Lykkelige er de som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de vil blive stillet tilfreds.“ (Mattæus 5:3, 6) Egoistiske, selvretfærdige mennesker er som regel ikke opmærksomme på noget åndeligt behov og er ikke modtagelige for sandheden. Når Jehovas vidner fremholder Rigets budskab for sådanne mennesker, svarer de ofte: ’Det har ingen interesse. Jeg har min egen tro.’ På samme måde vil de der er travlt optaget af materialistiske gøremål ofte føle at de ikke har tid til åndelige anliggender. — Mattæus 6:33, 34; 7:7, 8; Lukas 12:16-21.
4. Hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?
4 Men der er jo nogle som „erkender deres åndelige behov“ og er rede til at søge Gud og hans rige. Hvordan kan vi finde frem til dem? Er der noget vi som Guds ords tjenere kan gøre for at budskabet bliver mere forståeligt? Hvordan kan vi blive dygtigere til at forkynde?
Hvis fremgangsmåder bør vi følge?
5. Hvad ville Timoteus, ifølge Paulus, minde korinterne om?
5 Da apostelen Paulus skrev sit første brev til de kristne i Korint, fortalte han dem at han sendte Timoteus, der ville ’minde dem om Paulus’ fremgangsmåder i forbindelse med Kristus Jesus’. I stedet for „fremgangsmåder“ taler nogle oversættelser om „Forskrifter angaaende Kristenlivet“, „veje“ eller „Færd“. I opslagsværket Greek-English Lexicon of the New Testament af professor Thayer fortolkes skriftstedet imidlertid på denne måde: „De fremgangsmåder jeg som en Kristi tjener og apostel følger i udførelsen af mit hverv.“ Da Paulus fuldfører sætningen med ordene „sådan som jeg underviser overalt i hver menighed“, er det rimeligt at slutte at hans bemærkninger omfatter hans aktive tjeneste og ikke blot hans personlige kristne adfærd. — 1 Korinter 4:17.
6. Hvorfor var Jesu forkyndelse virkningsfuld?
6 Jesus udførte ikke sin tjeneste på må og få. Der var system i hans forkyndelse. Han underviste for eksempel omhyggeligt sine apostle, og senere de 70 evangelieforkyndere, i at forkynde på en virkningsfuld måde. Han satte desuden selv et godt eksempel for dem ved altid at gøre brug af illustrationer, ved at stille spørgsmål og ved at citere fra Skrifterne. Denne måde at undervise på er stadig den bedste i dag. — Lukas 9:1-6; 10:1-11.
7. Hvordan kan vi give den gode nyhed videre til så mange som muligt?
7 Da den kristne tjeneste drejer sig om evigt liv eller evig død, må vi spørge os selv hvordan vi kan give den gode nyhed videre til så mange mennesker som muligt. Ja, hvordan kan vi være ’rene for alles blod’? Ved at tage del i alle tjenestegrene, hvilket indbefatter tjeneste „fra hus til hus“, som apostelen Paulus sagde. I en spansk kommentar til Apostelgerninger 20:20 siges der: „Dette er den forkyndelsesmetode som Paulus gjorde brug af i Efesus.“ — Apostelgerninger 20:20-27.
Den første hindring
8, 9. (a) Hvilken hindring er ofte den første vi må overvinde i tjenesten? (b) Hvorfor kunne Jesus tale med frimodighed?
8 Den første hindring vi må overvinde i tjenesten er meget ofte os selv. Nogle er lidt usikre; de føler at de ikke slår til og at de ikke er tilstrækkeligt uddannede til at kunne forkynde for de mennesker de møder. Men hvordan forholdt det sig med Jesus? Var han blevet undervist på rabbinernes skoler? Havde han en højere uddannelse? Nej, men hvordan reagerede hans eget folk alligevel når han forkyndte? Mattæus fortæller: „De blev helt forbløffede og sagde: ’Hvor har manden denne visdom og disse kraftige gerninger fra?’“ Jesus var ganske vist fuldkommen, og Guds søn. Men hans måde at forkynde på gav også gode resultater når hans stort set „ulærde“ disciple — der skulle efterligne ham — gjorde brug af den. Hvilken reaktion fremkaldte de, selv blandt deres religiøse modstandere? „Da de nu så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke at de var ulærde og almindelige mennesker, undrede de sig. Og så begyndte de at genkende dem, at de plejede at være sammen med Jesus.“ — Mattæus 13:54; Apostelgerninger 4:13.
9 Hvorfra havde Jesus alt det han underviste andre om? Hvorfor havde han så gode resultater i sin tjeneste? Prøvede han, ligesom visse af nutidens prædikanter, at rive sine tilhørere med ved hjælp af overdrevne følelser? Nej. Jesus var ganske ligetil — han talte et sprog som almindelige mennesker kunne forstå, han var opmærksom på deres åndelige behov, og, vigtigst af alt, han vidste at han havde sin Faders støtte. Det gav han klart udtryk for da han i synagogen i sin hjemby Nazaret i Galilæa meddelte at han skulle virke som en ordets tjener. Han læste fra Esajas’ skriftrulle: „’Jehovas ånd er over mig, fordi han salvede mig til at forkynde godt nyt for fattige, han sendte mig ud for at forkynde frigivelse for fanger og for blinde at de skal få deres syn igen, for at sende de undertrykte bort som frigivne, for at forkynde Jehovas velkomne år.’ . . . Da begyndte han med at sige til dem: ’I dag er det skriftsted I lige har hørt, blevet opfyldt.’“ — Lukas 4:16-21.
10, 11. (a) Hvilken indstilling bør vi have til vor tjeneste? (b) Hvordan besvarede Paulus dette spørgsmål?
10 Det er den samme der støtter os i vor tjeneste i dag — Jehova Gud, universets suveræne Herre. Vi forkynder hans budskab, hans visdom. Vi støtter os til hans ord og gør frit brug af det i vore samtaler. Er der da nogen grund til at vi skulle være ængstelige for at forkynde, selv for nogle der har en bedre uddannelse eller er mere velhavende end vi?
11 Paulus svarer: „Hvor er den vise? Hvor er den skriftlærde? Hvor er debattøren fra denne tingenes ordning? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? . . . For I ser på hans kaldelse af jer, brødre, at ikke mange vise efter kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange af fornem herkomst; men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme; og Gud har valgt det svage i verden, for at han kunne gøre det stærke til skamme; og Gud har valgt det ringe i verden og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at han kunne gøre det der er noget til intet, så at intet kød skulle prale over for Gud.“ — 1 Korinter 1:18-29.
12. Hvad kan det skyldes at vi har gode resultater i vor tjeneste? (Jakob 4:8)
12 Hvis vi har gode resultater i tjenesten skyldes det ikke vor uddannelse eller vor herkomst. Det skyldes at Rigets budskab i sig selv finder genklang i hjertet hos nogle der erkender deres åndelige behov. En anden faktor er Jehovas velvilje mod disse mennesker, for som Jesus sagde: „Ingen kan komme til mig, medmindre Faderen, som har sendt mig, drager ham.“ — Johannes 6:44.
13. (a) Hvordan reagerede Paulus og Barnabas da de mødte modstand? (b) Hvordan kan vi altid finde glæde ved tjenesten?
13 I tillid til Jehovas hjælp og støtte kan vi derfor udføre vor tjeneste med overbevisning, ligesom Paulus og Barnabas gjorde i det første århundrede. Da de forkyndte i Ikonium gav deres tjeneste anledning til stor uenighed, og der opstod endda nogen modstand. Fik det dem til at give op? I Lukas’ beretning læser vi: „De [tilbragte] en anselig tid med at tale frimodigt i tillid til Jehova, som bevidnede sin ufortjente godheds ord ved at lade tegn og undere ske ved deres hænder.“ Hvis vi i lighed med dem har en positiv indstilling til dem vi træffer i distriktet, og overlader resten til Jehova, vil tjenesten aldrig føles som en byrde, men altid være en glæde for os. — Apostelgerninger 14:1-3; Jakob 1:2, 3.
Folks reaktion
14. Hvordan reagerede folk på Paulus’ forkyndelse?
14 Hverken Jesus eller Paulus fik altid gode resultater af deres forkyndelse. Hvordan reagerede folk for eksempel da Paulus forkyndte i Athen? Beretningen lyder: „Både nogle af de epikuræiske og nogle af de stoiske filosoffer gav sig til at diskutere med ham, og nogle sagde: ’Hvad er det mon dette snakkehoved vil sige?’ Andre: ’Han synes at være en som forkynder fremmede guddomme.’ Det var fordi han forkyndte den gode nyhed om Jesus og om opstandelsen. Så greb de fat i ham og førte ham til Areopagus idet de sagde: ’Kan vi få at vide hvad denne nye lære som fremholdes af dig, går ud på? Du indfører nemlig noget der lyder mærkeligt i vore ører.’“ — Apostelgerninger 17:18-20.
15. Hvordan reagerer folk på vor forkyndelse? Hvad bør vi i den forbindelse huske?
15 Vi må huske på at vort budskab, og den fremstilling af det som medierne og vore modstandere videregiver, også kan lyde mærkeligt i moderne menneskers ører. Mange lader sig derfor vildlede af rygter, dømmer vort budskab på forhånd og afviser os uden at lade os komme til orde. Andre, ligesom de omtalte athenere, ønsker flere oplysninger før de træffer en afgørelse. Når de har lyttet til vort budskab er det naturligvis muligt at de alligevel spotter håbet om Riget som noget der ikke er værd at tro på. Husk imidlertid at det ikke er dig de afviser, men Kristus og hans budskab. — Apostelgerninger 17:32-34; Mattæus 12:30.
Fra fremmede til venner
16. (a) Hvordan vil vi måske reagere når der kommer fremmede til vores dør? (b) Hvad bør vi opnå gennem den indledning vi bruger?
16 Hvordan er du til mode når fremmede ringer på din dør? Hvilke spørgsmål flyver gennem dit hoved? Du vil sikkert tænke: Hvem er det? Hvad vil de? Vil de mon give mig problemer? Det bør vi huske når vi som forkyndere kommer til andres hjem. Vor indledning bør derfor berolige dem på disse punkter. Men hvordan? Ja, hvordan foreslog Jesus at man indledte? Han sagde: „Når I går ind i huset, så hils på beboerne; og hvis huset fortjener det, så lad den fred I ønsker det, komme over det; men hvis det ikke fortjener det, så lad jeres fred vende tilbage til jer.“ — Mattæus 10:12, 13.
17. Hvordan kan vi ved hjælp af vor indledning gøre den besøgte venligt stemt?
17 „Lad den fred I ønsker det, komme over det.“ Hvad vil det sige? At vi i vor tjeneste ønsker fred over hvert eneste menneske og hver eneste husstand. Vore indledende ord bør derfor vise at vi er fredselskende tjenere for Gud. Endnu den dag i dag benytter jøder og muslimer hilsenerne „fred være med dig“ eller „fred“ („shalom aleichem“ eller „shalom“ på hebraisk, og „assalām ’alaikum“ eller „salām“ på arabisk). Vi vil naturligvis tilpasse vor hilsen efter lokal skik og brug i det land vi bor i. Men målet er det samme — at få den besøgte til at slappe af så han eller hun vil lytte til budskabet om Riget. I den forbindelse kan det være en hjælp først at nævne sit navn, og måske endda sin adresse. Det viser at man ikke har noget at skjule. Det er åbenbart for enhver hvilken hensigt man kommer i og at man er ærlig. Man følger i så fald Paulus’ vejledning: „Sørg for at jeres offentlige fremtræden er hævet over kritik. Lev i fred med alle, så langt jeres ansvar rækker.“ — Romerne 12:17, 18, Phillips.
18. Hvilken standard bør vi altid leve op til i vor tjeneste?
18 Hvad enten vi er i tjenesten fra hus til hus eller går på gaden, hviler offentlighedens øjne på os. Vor samtale og opførsel bør altid være hævet over enhver kritik så vi ikke vækker anstød. Men skønt vi bør fremholde vort budskab med mildhed og venlighed, bør vi dog ikke virke undskyldende. Vi skammer os ikke over at være Guds offentlige tjenere. — Markus 8:38.
19, 20. (a) Hvordan kan man kontakte tilbageholdende mennesker på gaden? (b) Hvorfor opnåede Jesus gode resultater når han aflagde uformelle vidnesbyrd?
19 I nogle lande er folk mere tilbageholdende og konservative end i andre lande. Nogle føler sig pinligt berørt hvis en forkynder med bladene i hånden henvender sig til dem på gaden. I sådanne tilfælde kan man vælge en mere diskret fremgangsmåde. Man kan taktfuldt indlede en samtale med en der ikke har travlt, og derefter tage de bibelske blade frem når det falder naturligt i samtalen.
20 Jesus havde gode resultater i en lignende form for forkyndelse. Da samaritanere og kvinder normalt blev behandlet med foragt af jøderne, gik Jesus taktfuldt frem da han henvendte sig til den umoralske samaritanske kvinde ved Jakobsbrønden. Denne samtale er et eksempel på hvordan man kan aflægge uformelle vidnesbyrd og forkynde på gaden. Den er også et glimrende eksempel på hvordan man kan undervise på en medfølende og opbyggende måde. — Johannes 4:5-30.
21. Hvilken anden vigtig faktor var Paulus opmærksom på i sin tjeneste?
21 Når vi forkynder den gode nyhed om Riget er der endnu en vigtig faktor vi må tage i betragtning. Paulus var en mester på dette område. Prøv om du kan finde dette punkt i de af hans indledninger der står at læse i Apostelgerninger 13:16-20; 17:22 og 22:1-3. Læg mærke til at han hver gang forsøgte at finde et fælles udgangspunkt. Han identificerede sig med sine tilhørere og deres baggrund. Det førte til at de lyttede, selv i de tilfælde hvor de ikke var enige med ham. Vore indledninger kan ligeledes have et præg af medmenneskelighed, noget der kan give os et fælles udgangspunkt. Måske lægger du mærke til at den besøgte har børn. Hvis det samme gælder dig har I noget tilfælles, hvilket du venligt kan henvise til. Du har fundet et samtaleemne der kan føre til et vidnesbyrd om Riget. — Mattæus 18:1-6.
22. Hvilke spørgsmål har vi endnu ikke besvaret?
22 Men disse forslag er kun en begyndelse. Hvilke yderligere skridt må man tage for at resultatet kan blive en ny discipel? Hvad kan man gøre for at hjælpe et andet menneske til at få et forhold til Gud gennem Kristus? Hvilke egenskaber kan gøre vor tjeneste mere virkningsfuld?
Hvad vil du svare?
■ Nævn nogle af de faktorer der må være til stede før et menneske tager imod budskabet om Riget.
■ Hvordan kan man overvinde frygtsomhed og tilbageholdenhed i tjenesten?
■ Hvad bør være målet med de indledninger vi benytter i forkyndelsen?
■ Hvordan kan det eksempel Jesus og Paulus satte, hjælpe os når vi ønsker at henvende os til andre?
[Illustration på side 17]
Jesus lærte sine disciple at forkynde på en virkningsfuld måde
[Illustration på side 19]
Hvad spørger man sig selv om når der kommer en fremmed til ens dør?