Spørgsmål fra læserne
● Når der i bogen From Paradise Lost to Paradise Regained på side 229 siges at trofaste Jehovas tjenere der dør nu vil „blive kaldt frem igen i ’livets opstandelse’ for at få del i de samme velsignelser som de mennesker der overlever Harmagedon modtager“, betyder det så at de vil gifte sig og tage del i opfyldelsen af forplantningspåbudet? — F. B., De forenede Stater.
Den udtalelse der er henvist til og som taler om de fremtidsudsigter der venter indviede, døbte og trofaste Jehovas vidner der har håb om liv på jorden, betyder at disse vil få de velsignelser som Bibelen viser der er givet dem adgang til. Der er intet i Bibelen der tyder på at de skal gifte sig og tage del i opfyldelsen af forplantningspåbudet. Jesus sagde, som berettet i Lukas 20:35: „De, som er agtet værdige til at få del i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, tager hverken til ægte eller bortgiftes.“ Dette gælder også dem der døde før Kristus trådte frem for Gud og fremlagde værdien af sit menneskeoffer til gavn for sine trofaste efterfølgere her på jorden; det indbefatter således alle de trofaste fra Abel til Johannes Døber.
Følgelig er en kvinde, der er blevet enke fordi hendes mand er død nu før Harmagedon, ikke forpligtet til at vente på hans opstandelse fra de døde efter Harmagedon. Hun er fri til at gifte sig med hvem hun vil, blot det sker i Herren, og til at få børn med sin nye mand. Døden opløser ægteskabet, som vist i Romerne 7:1-3.
● Hvordan kan det være at New World Translation i Lukas 11:2 udelader: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden,“ fra den mønsterbøn Jesus lærte sine disciple? — R. M., De forenede Stater.
Nogle oversættelser har ordene: „Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden“ med i Lukas 11:2, fordi visse af de gamle græske manuskripter indeholder disse ord. Imidlertid udelades de af det ældste af de mest pålidelige græske manuskripter, nemlig det vatikanske nr. 1209. Følgelig udelades de fra Westcott og Horts græske tekst, på hvilken New World Translation of the Christian Greek Scriptures hviler, og fra den græske tekst af den tyske lærde D. Eberhard Nestle. Af denne grund indeholder New World Translation of the Christian Greek Scriptures ikke de nævnte ord selv om de findes i den ordlyd Jesus gav bønnen ifølge Mattæus 6:9-13. Hvorfor Lukas ifølge det vatikanske manuskript udelader ordene af kapitel 11 i sin beretning, ved vi ikke, men det første vers i kapitlet viser at Jesus her fremsagde bønnen ved en anden lejlighed end den der står omtalt i Mattæus det sjette kapitel, hvor det er bjergprædikenen der gengives. Det ses derfor at Jesus, ved den lejlighed Lukas omtaler, fremsagde bønnen i forkortet form da disciplene spurgte om han ville lære dem at bede. Det der først og fremmest skulle bedes om var at Guds navn måtte blive helliget og at hans rige måtte komme. Når dette blev opfyldt ville resten naturligvis følge efter, nemlig at Guds vilje skulle ske som i himmelen, således også på jorden, og det ville ikke være nødvendigt at rette en særlig bøn herom. Det var indbefattet i helligelsen af Guds navn og hans riges komme.
● American Standard Version og andre oversættelser siger i 1 Mosebog 3:1 at slangen var „listigere“ end nogen af markens dyr. Hvorfor siger New World Translation at slangen viste sig at være „den forsigtigste“? — S. R., De forenede Stater.
New World Translation er både i overensstemmelse med kendsgerningerne og Jesu udtalelse i Mattæus 10:16, hvor han råder sine disciple til ikke alene at være uskyldige som duer men også forsigtige som slanger. Det græske ord som Jesus brugte var phrónimos. Den hebraiske leksikograf Ludwig Koehlers bog, „Kleine Richter“ („Små Lys“), udkommet på tysk i Zürich, Schweiz, har på siderne 78 og 79 under overskriften ’Forsigtige slanger’, følgende at sige om dette skriftsted:
„Hvilken ejendommelighed hos slanger tænker Jesus på? Hvad er det der er karakteristisk for slanger? For alle slanger gælder det særegne at de er forsigtige. Enhver der møder en slange kan selv lægge mærke til det, og alle beskrivelser af slanger bekræfter dette. Så snart slangen fornemmer skridt af en der nærmer sig, glider den bort. Slangen er forsigtig. På græsk udtrykkes dette udmærket med ordet ’phronimos’, for denne forsigtighed og årvågenhed røber at slangen er i besiddelse af og bruger sine phrenes. Så forstår man også Jesu belæring. Disciplene må arbejde som får blandt ulve. Hertil kommer at de må være harmløse og uskyldige som duer men også udvise den forsigtighed og årvågenhed der kendetegner slanger.“
Beskrivelsen af slangen i 1 Mosebog 3:1 må gengives i harmoni med Jesu belæring til sine disciple. Dr. Koehler, som er en af forfatterne til Leksikon over Det gamle Testamentes bøger på hebraisk og aramaisk, ved uden tvivl hvad han taler om. I overensstemmelse med hans tanke gengiver den nye verdens bibeloversættelse de tilsvarende hebraiske ord i 1 Mosebog 3:1 med „forsigtig“, og samstemmer således med Jesus.
I 1 Mosebog 3:1 hentyder Bibelen ikke til Satan Djævelen, som unægtelig er både listig og udspekuleret. Den hentyder til den bogstavelige slange, som blot var det redskab hvormed den usynlige Satan Djævelen bedrog Eva. Slangens skyhed og forsigtighed fik Eva til at tro at dyret ville være påpasseligt med ikke at begå en fejl eller komme i vanskeligheder. Da slangen sagde at den forbudne frugt var god at spise og at det ikke ville medføre nogen straf, følte Eva derfor at hun trygt kunne tro dyret. Slangens agtpågivenhed, forsigtighed og skyhed medvirkede til at gøre indtryk på Eva og fik hende til at formode at den havde ret.
Ved at henvise til den forsigtighed der kendetegnede slangen lige fra begyndelsen der i Edens have, belærte Herren Jesus Kristus sine disciple om at følge en ret adfærd når de udførte den kristne tjeneste. Han lærte dem ikke at handle på en listig måde som Satan Djævelen og skjule deres handlinger, deres virkelige hensigter, og listige planer om at gøre et uskyldigt offer ubodelig skade. Slangen blev først et symbol på Satan Djævelen da Gud forbandede den fordi modstanderen havde gjort brug af dette sky, forsigtige dyr for at få mennesket til at falde ved ulydighed og synd mod dets Skaber, Jehova Gud.