et brev fra postvæsenets generaldirektør A. N. C. Chadzala, der lød som følger:

„Efter vor samtale i formiddag, hvor De bekræftede at De har været medlem af Jehovas vidner og at De ikke er villig til at købe eller forny medlemskort til Malawis kongresparti, må jeg opsige Dem fra Deres stilling uden løn med virkning fra i dag, den 4. oktober 1972.

2. Dette er en følge af Hans Excellence den livsvarige præsidents instruktion om at enhver tjenestemand der viser sig at være medlem af de forhenværende Jehovas vidner skal afskediges hvis han ikke selv opsiger sin stilling.“

Mr. Kalitera forhørte sig nærmere om denne opsigelse, og modtog da et brev fra personalechefens kontor. Det andet afsnit i brevet lød:

„2. Jeg ønsker at bekræfte hvad generaldirektøren allerede har sagt, nemlig at Hans Excellence den livsvarige præsident har påbudt at enhver statsansat som nægter at købe et partikort, ikke kan være i statens tjeneste og derfor bør sige sin stilling op. Da De har nægtet, må jeg nu anerkende Deres udtræden af statens tjeneste fra og med den 4. oktober 1972.“

Alle andre Jehovas vidner som blev afskediget fra deres stillinger inden for staten, modtog et lignende brev. Går de pågældende embedsmænd imod den livsvarige præsidents ønsker og fremstiller de hans standpunkt forkert når de fremsætter sådanne udtalelser på statens brevpapir?

De flygter ud af landet

Jehovas vidner havde håbet at Malawis regering, og især statens overhoved, den livsvarige præsident H. Kamuzu Banda, ville sørge for at de fik retslig beskyttelse. Da dette ikke var tilfældet, blev de tvunget til at flygte for deres liv. Derved fulgte de Guds søns råd, som lyder: „Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden.“ (Matt. 10:23) Da der ikke var nogen anden by eller landsby i hele Malawi de kunne flygte til, var de tvunget til at flygte til andre lande.

Men hvorfor tillader Gud en så voldsom forfølgelse af dem der søger at tjene ham? Hvilken hensigt kan dette mon tjene?

Hvorfor tillader Gud en sådan forfølgelse?

I CHILOMONI i Blantyre-området sagde forfølgere til Jehovas vidner: „Hvis der findes en Gud, så lad ham se hvad der sker med Jehovas vidner, og lad ham svare dem. For han kan vel se, kan han ikke?“

I Chalunda blev toogfyrre Jehovas vidner ført til den lokale partileder, E. Y. Zenengeya, der beordrede medlemmer af Ungdomsforbundet til at slå dem. Et af disse ved navn Chimombo, sagde: „Lad jeres Gud frelse jer. Hvis han er til, så lad ham kaste en bombe og dræbe mig.“

Når man stilles over for sådanne udtalelser kunne man måske tænke: ’Hvorfor tillader Gud at de der tjener ham udsættes for oprørende grusomheder?’

Hvorfor forfølgelsen kommer

Guds ord viser at han tillader en sådan forfølgelse i dag af samme grund som han tillod at hans egen søn blev udsat for ydmygelser, lidelser og død for modstandernes hånd. Kristus Jesus blev fængslet, slået, spottet og latterliggjort. Da han var naglet til en pæl for at dø