Hvor højt værdsætter du livet?

EN SEN sommeraften i New York var et ældre kristent ægtepar på vej hjem fra et bibelstudium. Pludselig nærmede tre unge mænd sig, og en af dem råbte manden an. Uden at ane uråd standsede han op for at høre hvad den unge mand ville ham. Denne pegede på ham med en stor kniv og sagde: „Giv mig dine penge og der vil ikke ske dig noget!“ Den ældre mand tilbød at give ham det der var i hans tegnebog, men røveren ville også have tegnebogen. Derefter råbte den unge mand til hustruen, som var trådt ud på gaden da hun så hvad der var ved at ske: „Også dine penge!“ Idet hun rakte hænderne op sagde hun: „Jeg beklager! Jeg har ingen penge. Vil du have vores bibler?“ I forbigående kan det nævnes at de private papirer der havde været i tegnebogen, to dage senere kom tilbage til ejermanden med posten.

Hvor tåbeligt ville det ikke have været hvis det kristne ægtepar var begyndt at argumentere med eller at gøre modstand mod den bevæbnede røver! Alligevel hører man gang på gang om folk der argumenterer med eller gør modstand mod en bevæbnet røver der forsøger at tage deres penge — som om det var værd at sætte livet på spil for penges skyld. Især er det sørgeligt hvis vedkommende ikke gør sig klart at han i virkeligheden sætter sit liv på spil. Den 24. december 1977 kunne man for eksempel i New York Times læse denne overskrift: „Købmand dræbt af røvere i Brooklyn.“ Denne mand havde stået og passet sin købmandsforretning, som lå i en del af Brooklyn der er kendt for sin store kriminalitet, da to mænd ved midnat kom ind i forretningen, skød ham og stjal hvad der var i kassen. Times citerede hans hustru, som forklarede: „Jeg sagde til ham at han ikke skulle holde åbent så sent. . . . Han sagde: ’Men vi har brug for pengene.’ To gange før er han blevet overfaldet. Engang rettede de pistolen mod hans hoved og trykkede af. Men pistolen klikkede.“

Denne mand var villig til at sætte livet på spil blot for at tjene lidt flere penge ved at holde sin forretning åben så sent om aftenen. Det var ikke fordi han behøvede disse få ekstra dollars, for i løbet af tre måneder efter at han havde købt forretningen havde han, ifølge rapporten, været i stand til at betale hvad han skyldte. Viste han ikke, ved at være villig til at løbe denne risiko, at han i virkeligheden ikke værdsatte livet?

Andre har indladt sig i diskussion med røveren for ikke at miste deres penge, hvilket har fået skæbnesvangre følger. Den 11. november 1977 berettede New York Daily News for eksempel om en mand der blev dolket ihjel på en af Manhattans mest befærdede gader. Politiet mente at mordet skyldtes et skænderi om penge. Men det mest foruroligende ved denne forbrydelse var at cirka 150 mennesker stod og så til, mens den ene mand stak den anden ihjel, som om det havde været en film i TV. Politibetjentene måtte endda trække deres revolvere for at trænge igennem mængden til stedet hvor forbrydelsen blev begået. Mens nogle kom med opmuntrende tilråb til dem, skreg andre: „Pas jeres egne sager!“ En sådan mentalitet får én til at mindes den tid da gladiatorerne dræbte hinanden i Roms colosseum for at forlyste folket. De der kan finde behag i at stå og se på at en mand stikker en anden ihjel, viser i sandhed at de kun har ringe respekt for livet!

Når man uventet antastes af en bevæbnet røver er man naturligvis som regel uforberedt, og der går måske panik i én, så man begynder at diskutere med røveren eller sætter sig til modværge. Man kan let komme til at sige eller gøre noget som man bagefter fortryder — hvis man lever længe nok til at fortryde det. Det vil derfor være klogt at man på forhånd beslutter sig til at bevare roen og at samarbejde, idet man må være glad for at slippe fra det med livet i behold.

Sørgeligt nok findes der i dag mange andre som også begår den fejl ikke at værdsætte livet tilstrækkeligt. Forretningsmænd der drives af en umættelig ærgerrighed, rammes ofte af hjerteanfald som i mange tilfælde viser sig at være dødelige. Vi læser således om mænd der dør i 40- eller 50-årsalderen og som kunne have levet til de kom op i 70erne eller 80erne. De har øjensynlig været så opsat på at vinde sig rigdom og at nå til tops, eller at opnå magt og indflydelse og at skabe sig et navn, at de har været villige til at sætte deres helbred og endog deres liv på spil for at nå deres ærgerrige mål.

Det var virkelig kloge ord Jesus Kristus, Guds søn, udtalte da han sagde: „Hvad glæde har et menneske af at erhverve sig hele Verden, og betale med sit liv? Hvad kan et menneske tilbyde i bytte for sit liv?“ (Matt. 16:26, Seidelin) Ja, til hvilken gavn er penge, fast ejendom, smykker eller andre materielle ting når man er død?

Apostelen Paulus’ vejledning går i samme retning: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ Det er ikke penge, men „gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har“, der er „et middel til stor vinding“. Ja, en sådan „gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. — 1 Tim. 6:6, 9; 4:8.

Ligesom det nuværende liv må sættes højere end nogen form for materiel vinding, sådan må det evige liv sættes, ikke blot højere end noget af materiel art, men endog højere end det nuværende liv. Det kræver tro at anerkende det Guds ord siger om det evige liv. På grund af denne tro er Jehovas kristne vidner villige til at risikere døden fremfor at gå på kompromis når det gælder deres religiøse principper, hvilket der foreligger en overflod af beviser for i vor tid. Derved handler de i overensstemmelse med Kristi vejledning: „Vær ikke bange for dem som dræber legemet men som ikke kan dræbe sjælen; frygt hellere for ham der kan ødelægge både sjæl og legeme i Gehenna.“ — Matt. 10:28.

Det var samme tanke salmisten var inde på da han sagde at han værdsatte Jehovas loyale kærlighed højere end selve livet. Han skrev: „Thi din nåde er bedre end liv, mine læber skal synge din pris.“ Hans venskab med Gud betød mere for ham end alt andet, og med disse ord lod han derfor forstå at han, for at bevare Guds loyale gunst, var villig til endog at give sit liv. — Sl. 63:4.

Den der forstår at det nuværende liv bør sættes højere end de materielle ting, har opnået sand visdom. Men endnu visere er den der forstår at det evige liv som Gud har lovet dem der bevarer sig i hans gunst, er af endnu større værdi.