Kan døden besejres?

HAR du nogen sinde tænkt på den indflydelse Jesus Kristus har haft på historien? Selve den kalender der benyttes af de fleste i den vestlige verden, er grundlagt på det år man mener han er født. Årstal før dette år anføres sædvanligvis som f. Kr. eller før Kristus. Årstal efter dette år anføres som e. Kr. (efter Kristus) eller a.d. (anno domini).

Hvorfor er Jesus blevet så kendt? En af grundene er de mirakler han udførte i Galilæa. Dette område lå i den nordlige del af det der nu er republikken Israel. Om dette område skriver den jødiske historiker Flavius Josefus fra det første århundrede: „Hele Landet var nemlig frugtbart, havde gode Græsgange og var bevoxet med alle Slags Træer, . . . Der var ogsaa . . . mange Stæder.“ Ifølge hans oplysninger var der „to hundrede og fyrre Byer og Landsbyer i Galilæa“.a

Det var i disse mange byer og landsbyer at Jesus Kristus forkyndte og udførte sine forbløffende mirakler. Den bibelske beretning nævner kun få af disse byer ved navn, men Jesus besøgte uden tvivl mange flere, for den inspirerede beretning siger om hans forkyndelse i dette område: „Jesus tog nu rundt til alle byerne og landsbyerne, og han underviste i deres synagoger, forkyndte den gode nyhed om riget og kurerede enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed.“ — Matt. 9:35.

Mange af de galilæere som Jesus forkyndte for, kendte ham, for han var vokset op iblandt dem — i den lille bjerglandsby Nazaret, der lå cirka 30 kilometer sydvest for Galilæas sø.

Jesu besøg i Nain

Det var i år 31, i det andet år af Jesu tjeneste, at enkens søn døde i Nain. Denne by lå knap ti kilometer sydøst for Nazaret, den landsby hvor Jesus havde boet. På det tidspunkt da den unge mand døde, forkyndte Jesus i området nord for Galilæas sø, hvor han netop havde holdt sin berømte bjergprædiken.

Bibelen siger at Jesus, da han havde holdt denne prædiken, ’gik ind i Kapernaum’. Mens han opholdt sig i denne by ved søen kurerede han en officers træl. „Det var kort efter dette [eller, som nogle gamle manuskripter siger: „Den følgende dag“] at han tog til en by der hed Nain, og hans disciple og en stor folkemængde tog med ham.“ — Luk. 7:1-11, New World Translation, 1971-udgaven, fodnoten.

Fra Kapernaum var der godt 30 kilometer mod sydvest til Nain, en god dagsrejse selv for folk der var vant til at rejse til fods. Jesus og hans ledsagere krydsede dalen og nærmede sig indgangen til byen. Bibelen fortæller at „da han nærmede sig byens port, se! da blev en død båret ud, en moders enestefødte søn. Hun var desuden enke. Og en anselig folkemængde fra byen var sammen med hende. Og da Herren fik øje på hende, fik han inderligt ondt af hende“. — Luk. 7:12, 13.

Om dette møde skriver Arthur P. Stanley, der i forrige århundrede besøgte dette område, i sin bog Sinai and Palestine: „På den nordlige skråning . . . ligger ruinlandsbyen Nain. . . . Den har muligvis kun haft én indgang, den der vender ud mod den stejle bjergskråning ned mod sletten. Det må have været på denne stejle skråning, da man efter østerlandsk skik ’bar den døde ud’ at ligbåren blev standset ’nær ved byens port’. . . . Det er et sted uden særlige kendetegn at hæfte sig ved, men i betragtning af beretningens præg af ægthed og det snævre område inden for hvilket vi skal spejde efter stedet for denne rørende begivenhed, er det måske et af de mest interessante steder evangelierne beretter om.“

En anden der i det 19. århundrede besøgte dette sted, J. W. McGarvey, skriver i sin bog Lands of the Bible: „Nain ligger højt oppe på en afsats med en stejl skråning på omkring 20 meter ned mod sletten lige nord for byen. Vejen nordfra følger en smal dal ved byens vestlige ende, og på den anden side af denne findes nogle gravkamre som er udhugget i klippen . . . Da Jesus nærmede sig byens port, idet han kom fra Kapernaum, hvor han havde været dagen før, var processionen der bar enkens søn, på vej ud mod denne begravelsesplads, og sådan gik det til at de mødtes.“

Et forbløffende mirakel

Da Jesus mødte den sørgende folkemængde og den fortvivlede kvinde, fik han inderligt ondt af hende. Det skar ham i hjertet at se hendes store sorg. Med mildhed og dog med en fasthed der indgød tillid, sagde han derfor til hende: „Græd ikke mere.“ Hans optræden og handlemåde vakte skarens opmærksomhed, så da ’han gik hen og rørte ved ligbåren, stod bærerne stille’. De må alle have undret sig over hvad Jesus ville.

Det er sandt at Jesus godt et år tidligere, ved en bryllupsfest i landsbyen Kana, nogle kilometer mod nord, havde forvandlet vand til vin. Det er også sandt at nogle af de sørgende kan have hørt at Jesus mirakuløst havde kureret mennesker for sygdomme i andre nærliggende byer og landsbyer. Men så vidt det fremgår af den inspirerede bibelske beretning, havde Jesus endnu ikke oprejst nogen fra de døde. Kunne han gøre noget sådant?

Henvendt til den døde sagde Jesus: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og underet skete! „Den døde satte sig op og begyndte at tale, og han gav ham til hans moder.“

Dette var i sandhed bemærkelsesværdigt! Forestil dig hvordan denne kvinde må have følt. Hvordan ville du føle? Hvad siger man under sådanne omstændigheder? ’Tak fordi du har oprejst min søn’? Ord synes så utilstrækkelige til at udtrykke taknemmelighed for en sådan handling. Det var i sandhed et mirakel!

„Nu blev de alle grebet af frygt, og de begyndte at herliggøre Gud idet de sagde: ’En stor profet er blevet oprejst iblandt os,’ og: ’Gud har vendt sin opmærksomhed mod sit folk.’ Og denne beretning om ham kom ud i hele Judæa og hele det omliggende land.“ Jesus var tydeligvis en stor profet fra Gud. — Luk. 7:13-17.

Den lovede undergørende profet?

Femten hundrede år tidligere havde profeten Moses ved Guds kraft udført forbløffende mirakler, idet han endog havde skilt Det røde Havs vande, så hele det israelitiske folk kunne gå tørskoet over. Men ifølge profetien skulle der fremstå en større undergørende profet. Under Guds inspiration sagde Moses: „[Jehova] din Gud vil lade en profet som mig fremstå af din midte, af dine brødre; ham skal I høre på.“ (5 Mos. 18:15) I det første århundrede var spørgsmålet derfor: ’Er denne Jesus fra Nazaret den Guds profet der ifølge profetien skulle komme?’

Johannes Døber troede at Jesus var denne profet. Næsten to år tidligere havde han set Guds ånd komme ned over Jesus efter at han havde døbt ham i Jordanfloden. (Joh. 1:32-34) Nu befandt Johannes sig i fængsel, idet han året før var blevet fængslet af Herodes Antipas fordi han havde påpeget at Herodes, ægteskab med sin broders hustru i virkeligheden var et utugtigt forhold.

Dér i fængselet „blev Johannes af sine disciple underrettet om alle disse ting“, især om opvækkelsen af enkens søn. Da Johannes hørte dette kaldte han „to af sine disciple til sig og sendte dem til Herren for at sige: ’Er du den der kommer, eller skal vi vente en anden?’“ — Luk. 7:18, 19; Matt. 11:2, 3.

Det var ikke fordi Johannes tvivlede på at Jesus var den lovede profet. Men efter at have hørt denne bemærkelsesværdige beretning om enkens søn der var blevet opvakt fra de døde, ville han gerne have en mundtlig udtalelse direkte fra Jesus om dennes messianske identitet. Johannes havde spekuleret på om der skulle komme en anden, en efterfølger så at sige, som skulle fuldbyrde opfyldelsen af alt det profetierne havde sagt at Guds Messias skulle udrette.

Om det der videre skete da Johannes’ to disciple kom til Jesus og stillede ham Johannes’ spørgsmål, siges der: „I den time kurerede [Jesus] mange for sygdomme og alvorlige lidelser og onde ånder, og han gav mange blinde den gave at kunne se. Som svar sagde han derfor til de to: ’Gå blot og meddel Johannes hvad I har set og hørt: blinde ser igen, halte går omkring, spedalske bliver renset og døve hører, døde bliver oprejst, fattige får den gode nyhed forkyndt. Og lykkelig er den som ikke i mig finder nogen årsag til snublen og fald.’“ — Luk. 7:20-23.

Det var i sandhed opmuntrende for Johannes at høre denne beretning. Det var et bekræftende vidnesbyrd om at Jesus virkelig udførte de bemærkelsesværdige gerninger der skulle kendetegne den profet Moses havde forudsagt. Aldrig før havde man set et menneske der ejede en sådan mirakuløs kraft! Til trods for at Johannes var i fængsel blev han altså forvisset om at Jesus, og kun han, var den profet der opfyldte det Moses havde forudsagt.

Der kan ikke være nogen tvivl om det. Selv døden kan besejres, som det fremgår af det der skete med enkens søn i Nain!

[Fodnote]