Opnå sand glæde som ugift
EN OPRIGTIG ung mand skrev til nogle kristne ældste for at få råd. Et år i forvejen, da han var enogtyve, havde han „besluttet at forblive ugift“ for at få en større andel i den kristne tjeneste. Hans brev fortsatte: „Nu er jeg ikke så fast i min beslutning om at forblive ugift. Jeg bliver let forelsket . . . Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre!“
Skønt han selv skulle træffe afgørelsen ville en god vejledning indbefatte dette råd: „Arbejd på at finde sand glæde som ugift.“ Men hvad betyder det? Er det ensbetydende med at man må forblive ugift hele sit liv? Eller betyder det at en hvilken som helst opførsel er i orden, når blot man bevarer det som mål at være ugift? Hvilke praktiske skridt kan man tage?
Sådanne spørgsmål fortjener overvejelse, for vi er alle ugifte i det mindste en del af vort liv. De fleste har været voksne og ugifte i nogle år før de giftede sig. Andre vælger at forblive ugift langt ind i den voksne alder, af hensyn til en karriere eller for at dyrke særlige interesser. Nogle ville gerne gifte sig, men har endnu ikke fundet en passende ægtefælle. Og mange har været gift, men er igen alene på grund af deres ægtefælles død. Hvis De hører til en af disse kategorier, hvordan kan De så opnå sand glæde som ugift?
Se på sagen fra Guds side
Det er gavnligt at lægge mærke til hvad Gud siger i sit ord om den enlige stand og om ægteskab. Da han er vor Skaber, kan hans syn forventes at være rigtigt og ligevægtigt, ikke urimeligt eller fordrejet.
Gud indstiftede selv ægteskabet. Han vidste at i ægteskabet kunne mennesker glæde sig over gensidig hjælp, kammeratskab og lykke. Desuden kunne de på ærefuld måde frembringe afkom. (1 Mos. 2:18, 22-24) De hebraiske Skrifter indeholder mange eksempler på sande tilbedere der har glædet sig over ægteskabets gave.
Ej heller fordømte Jesus og hans apostle ægteskabet. Tværtimod bekræftede Kristus ægteskabets guddommelige oprindelse, og apostelen Peter var gift. (Matt. 19:4-6; 1 Kor. 9:5) Apostelen Paulus skrev med hensyn til beskyttelse mod umoralitet: „Hver mand [skal] have sin egen hustru, og hver kvinde have sin egen mand.“ — 1 Kor. 7:2.
Men Bibelen ignorerer ikke at ægteskabet kan have sine problemer. Eftersom alle mennesker er ufuldkomne, og vi lever i en ond tingenes ordning, medfører ægteskabet ofte specielle bekymringer sammen med dets glæder. Paulus omtalte sådanne problemer som „trængsel i kødet“. En enlig ’skånes’ for denne „trængsel“, skønt han måske står over for andre problemer. — 1 Kor. 7:28, fodnoten.
Eftersom der sandsynligvis vil blive problemer enten man er gift eller ugift, kunne man spørge om der så er noget Gud anbefaler? Ja, Bibelen anbefaler meget klart den enlige stand, både for mænds og kvinders vedkommende. Dette er ikke en blank anbefaling af den enlige stand som et mål i sig selv, men en tilskyndelse til at forblive ugift når motivet er at tjene Gud med udelt opmærksomhed. Som Paulus pointerede er den gifte ivrig efter og interesseret i at behage sin ægtefælle, og det er som det skal være. Sammenlignet hermed kan da den enlige kristne ’bekymre sig for det, der hører Herren til’. I denne henseende er den enlige stand en „bedre“ vej. — 1 Kor. 7:32-38.
Ungdomstiden er særlig egnet til at koncentrere sig om at tjene Gud, som Bibelen viser. (Præd. 12:1) Derfor har mange unge Jehovas vidner valgt den enlige stand, i det mindste for en tid, for mere uforstyrret at kunne deltage i den kristne tjeneste. Med hensyn til den enlige stand i alderdommen, nævner Bibelen profetinden Anna. Hun blev enke efter kun syv års ægteskab og giftede sig ikke igen. Derimod „veg [hun] ikke fra helligdommen“; hun brugte den frihed den enlige stand gav hende, til Guds ære. — Luk. 2:36-38.
Den enlige stand kan være kortvarig eller langvarig. Den kan være selvvalgt eller en følge af omstændighederne. Men hvad kan man gøre for at opnå sand glæde i denne stand? Og hvilke faldgruber må man undgå?
Da Jesus opmuntrede andre til at forblive ugift for at de bedre kunne virke som tjenere for Guds rige, kaldte han dette for en gave. Han sagde: „Lad den der kan give rum for det, give rum for det.“ (Matt. 19:10-12, New World Translation) Det er tydeligt at han ikke gjorde den enlige stand til en forpligtelse for alle, ellers ville det ikke være en gave. Men hans ord antyder at der kræves en bestræbelse for at opnå og anvende denne gave med et godt resultat. Der vil følge farer og vanskeligheder med.
Hvis du er enlig, må du passe på ikke at være misundelig på dem der er gift. Skulle førsteviolinisten i et orkester lade sig fortære af misundelse på koncertpianisten? Hver af dem har sine særlige talenter, og begge har glæde af deres indsats. Det er sandt at gifte folk har visse glæder som du ikke har. Men de har også ansvar og begrænsninger som du ikke har.
Hvis man realistisk erkender sin situation og dens fortrin, vil man ikke komme dertil at man surt taler nedsættende enten om den enlige stand eller om ægteskabet. At man er enlig er ingen grund til at blive kynisk eller opgivende. Jesus giftede sig aldrig, men han havde tydeligvis en ligevægtig indstilling til ægteskab, kvinder og det kønslige. Havde han været en bitter, kynisk person, ville han ikke have været populær blandt personer af alle slags. Men både ugifte og gifte mænd og kvinder var glade for at være sammen med ham, og endog børn følte sig draget til ham. (Luk. 8:1-3; Mark. 10:13-16) Ved at indtage den samme velafbalancerede holdning kan du opnå sand glæde som ugift.
Forfejl ikke hensigten med den ugifte stand
Lykke i den enlige stand er ikke blot et spørgsmål om ens indstilling; det indbefatter også ens opførsel. For eksempel levede den katolske „sankt“ Augustin sammen med en kvinde uden for ægteskab i omkring elleve år. Han giftede sig ikke, men forfejlede alligevel hensigten med den ugifte stand. Paulus fremsatte Guds synspunkt i denne henseende da han skrev om enker: „Den derimod, som lever efter sine lyster, er levende død.“ — 1 Tim. 5:6.
Mange der ikke ønsker at forpligte sig til ægteskab, eller føler at de ikke er i stand til at gifte sig, mener at førægteskabelige forbindelser er fuldt forsvarlige. I 1972 berettede tidsskriftet Time at en undersøgelse omfattende 4611 ugifte piger der boede hjemme eller på kollegier, afslørede at mere end 46 procent havde mistet deres jomfruelighed før tyveårsalderen.
Men at hengive sig til sex uden for ægteskab, er ganske afgjort ikke vejen til at finde sand glæde som ugift. De stigende tal for kønssygdomme og graviditet uden for ægteskab vidner om dette. Og hvad der er endnu alvorligere: Gud fordømmer de utugtige. — Åb. 21:8; Gal. 5:19-21.
Det at afholde sig fra kønslige forhold før ægteskabet kan også være en hjælp på en anden måde. Hvis man efter i årevis at have været lykkelig som ugift beslutter at gifte sig, vil det hjælpe en til på lignende måde at blive lykkelig i ægteskabet. I Sex and the Now Generation siger en rådgiver ved et universitet: „At nyde det seksuelle samvær uden kærlighed, er at reducere den seksuelle evne til det rent biologiske plan. . . . Dette er en forvrængelse, for ikke at sige en permanent ødelæggelse af muligheden for meningsfyldt seksuel handling. Det virker menneskeligt fornedrende.“ Undersøgelser viser at det er sandsynligt at personer der er letlevende før ægteskabet, også er umoralske efter at de er blevet gift. Derfor kan løsagtig opførsel som ugift ødelægge ægteskabet senere.
Ej heller vil man blive lykkelig som enlig hvis ens normale længsler og hengivenhed overføres og koncentrerer sig om en person af samme køn, til homoseksualitet. Gud, der har iagttaget hundreder af millioner menneskers liv, forsikrer os om at en sådan handlemåde er unaturlig; han advarer os imod den, idet han ved at den ikke bringer sand lykke. (Rom. 1:26-32) Det ville være at „bære sig urigtigt ad over for sin jomfruelighed“. Bibelen siger at det ville være bedre at indgå ægteskab end at handle sådan. (1 Kor. 7:36, New World Translation) Det er afgjort forkert hvis man opretholder sin ugifte stand ved hjælp af unaturlig hengivenhed for en person af ens eget køn.
Man lever heller ikke lykkeligt som ugift hvis man forfalder til den vane der hedder masturbation. Mange læger hævder at selvtilfredsstillelse ikke er skadeligt, men læg mærke til hvad to sagkyndige har skrevet i A Marriage Manual: „Til tider kan unge der gennem en længere periode har praktiseret selvtilfredsstillelse, finde det vanskeligt at rette på deres seksuelle vaner og få fuldstændig tilfredsstillelse ved den seksuelle forening i ægteskabet.“ Vi har fået underretning om tilfælde hvor mænd har ladet sig i den grad beherske af denne dårlige vane at de er fortsat med den efter ægteskabet, til stor sorg for familien.
Men hvad enten dette viser sig at blive følgen eller ej, går Guds fuldkomne vejledning imod selvtilfredsstillelse og de medfølgende seksuelle fantasier. Bibelen vejleder: „Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen.“ (Kol. 3:5) Men er masturbation ikke næsten det samme som når en gift person udtrykker sin kærlighed over for sin ægtefælle? Slet ikke. Det er en pirring af den seksuelle lyst udelukkende for at opnå selvisk tilfredsstillelse; det er et udtryk for grådighed. (Ef. 4:19) Bør man så ikke, hvis man vil være lykkelig i den enlige stand, undgå selvtilfredsstillelse?
Selvbeherskelse nødvendig og gavnlig
Alt det foregående peger stærkt i retning af en afgørende faktor med hensyn til at være lykkelig som ugift: selvbeherskelse. Er det en tyngende byrde der kun er nødvendig for ugifte personer? Nej, alle kristne bør vise selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) Selv gifte folk har brug for at beherske deres seksuelle lyster og handlinger, med hensyntagen til ægtefællens behov og tilstand, såvel som til Bibelens principper. En forfatter har bemærket angående selvbeherskelse: „Ingen kan lade sine følelser løbe løbsk, og altid kun gøre lige hvad han har lyst til. . . . Man må lære at beherske sig for at kunne leve sammen med andre.“
„Men vil det ikke forkvakle min personlighed eller skade mig fysisk?“ vil nogle måske spørge. Bogen Why Wait Till Marriage? svarer: „Der findes ingen beviser for at selvbeherskelse skader ens seksualliv. Det modsatte er snarere tilfældet. Efterhånden som man lærer at beherske sine seksuelle følelser, bliver de stadig mere meningsfyldte og tilfredsstillende. Det er den dreng eller pige der går omkring med helt uhæmmede følelser der er i størst fare. Den der har selvbeherskelse kan vente.“
Selvbeherskelse er også nødvendig når det gælder samvær med personer af det modsatte køn. Nogle har hævdet at de godt nok kan leve som enlige mens de stadig fra tid til anden har „stævnemøder“. Men hvis man er ærlig over for sig selv, er det så ikke næsten en form for selvpineri? Erfaringen har vist at man ikke i sandhed kan være lykkelig som ugift, alt mens man har stævnemøder eller kommer regelmæssigt sammen med nogen af det modsatte køn. Et sådant samvær er faktisk en del af den kæde af begivenheder der fører til ægteskab. „Men kan det ikke blot være et platonisk venskab?“ tænker nogle måske. En sagkyndig der har haft med sådanne anliggender at gøre i årevis siger hertil: „Som læge tror jeg ikke på at der findes sådan noget som et platonisk forhold mellem en mand og en kvinde der ofte er alene sammen.“
Man gør også vel i at passe på ikke ustandselig at tale om det modsatte køn, læse romaner der handler om „kærlighed“ og romantik eller se fjernsynsprogrammer eller film om disse emner. Samme læge tilføjer: „Jeg anbefaler en forebyggende taktik. . . . Hvis det gør ondt i en kvinde at spadsere når det er mørkt, så skulle hun foretage sine spadsereture i de lyse timer. New Orleans-jazz har en primitiv tam-tam-rytme der ikke gavner en enlig kvindes fred i sindet. Tjajkóvskij har skrevet noget [musik der er] dejlig stemningsmusik for to — men som kan drive den enlige til fortvivlelse. Det er [selvpineri] at lytte til musik der vækker en sådan uro.“
Fra tid til anden vil du møde tankeløse personer der stikker til dig fordi du forbliver ugift. Men tag dig ikke af det. Erkend at det menneskelige samfund i stor udstrækning er bygget op omkring ægteskab og familie, og at din handlemåde går i en anden retning. Prøv derfor at være forstående hvis nogen handler uvenligt, måske fordi de ikke forstår grunden til dit valg. På den anden side opfordrer nogle lykkeligt gifte folk, der ønsker at du skal blive lykkelig, dig måske til at gifte dig, eller måske præsenterer de dig for eventuelle emner. Vær i tålmodig — måske har de blot ikke tænkt på de glæder og forrettigheder du har som enlig.
Mange enlige kristne opdager at deres liv bliver beriget og belønnet når de hjælper andre til at forstå og anvende Guds ord. En læge har sagt: „Legemet kan undvære fysisk kærlighed; ånden kan ikke undvære kærlighed, meningsfyldt arbejde, anerkendelse og tryghed.“ I stor udstrækning findes netop disse ting i den kristne menigheds fællesskab og i den sunde og livsvigtige kristne tjeneste. — Ap. G. 20:35; 1 Pet. 4:8; Matt. 24:14.
Er du blandt dem der — af eget valg eller på grund af omstændighederne — nu er ugift? Der er meget du kan gøre for at finde glæde som enlig. Vær opmærksom på din indstilling og din opførsel, så det ikke kan siges om dig at du ganske vist forblev ugift, men at det var på et forkert grundlag. Du vil finde at den enlige stand er en berigende livsform, med sine særlige muligheder og velsignelser.