vi straks og spurgte: ’Hvem mener I, os?’ ’Ja,’ svarede de og gav os ordre til at følge med. Det var tre unge mænd med maskingeværer, og deres ansigter var dækket.

De så slet ikke rigtig på os men gav os blot besked om at følge med. Vore knæ rystede, og vi bad af hjertet til Jehova Gud. Mens vi gik der bag ved de tre sagde moderen i den familie jeg fulgtes med nogle få ord til sin søn. Det fik en af mændene til hurtigt at vende sig om. Han havde genkendt hendes stemme og observeret at de var naboer. Straks undskyldte han og sagde at de havde troet vi var fremmede og skulle udspionere i kvarteret. Han rådede os til hurtigst muligt at gå hjem, hvad vi naturligvis gjorde.“

Tillid til fremtiden

Mens dette skrives fortsætter kampene, af og til afbrudt af en våbenhvile. Kidnapninger, mord, plyndringer og andre forbrydelser går i svang i landet. Én nyhedsrapport bemærker: „Muhamedanere på venstrefløjen og kristne på højrefløjen lever og dør med geværet i hånd. . . . Hadet mellem kristne og muhamedanere stikker dybt. Deres hævntørst er uudslukkelig. Det er usandsynligt at man hurtigt skulle kunne vende tilbage til noget der ligner normale tilstande.“

At lov og orden er brudt sammen har medvirket til en svækkelse af moralnormerne. For eksempel blev en militærlejr omringet og nedkæmpet af bevæbnede mænd. I lejren var der en forsyningsafdeling med madvarer, tøj, etc. Da beboerne i området opdagede hvad der var sket, strømmede de til og tog del i plyndringen.

En familie af Jehovas Vidner blev opfordret til at være med, men afslog, til naboernes store forundring. Da disse ikke kunne tro det var rigtigt kom de og ville give den kristne familie nogle ting fra lejren; men også det blev afslået med den forklaring at det, såfremt de tog imod disse ting, ville skade deres samvittighed som var oplært efter Bibelen. — Hebr. 13:18.

Ja, ét er sikkert, Jehovas Vidner i Libanon fastholder deres ægte kristne uangribelighed og absolutte neutralitet. Og vi vil fortsat gøre hvad vi kan for at give alle libanesere del i det trøstende budskab at Guds rige snart vil fjerne al grund til sorg og smerte ved at indføre en retfærdig ny ordning. At vi har virket som ambassadører for dette rige har hjulpet os til at leve og bestå midt i Libanons borgerkrig. — 2 Kor. 5:20.

Et nåleøje

● For at illustrere hvor vanskeligt det var at komme ind i Guds rige, sagde Jesus Kristus: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Matt. 19:24) Men hvad var et nåleøje? Det var hullet i en almindelig synål. Opslagsværket An Expository Dictionary of New Testament Words siger således: „At kalde små porte for ’nåleøjer’ er noget nyt; man gjorde det ikke i gammel tid. Herren brugte udtrykket for at understrege det menneskeligt umulige, og der er ingen grund til at prøve at svække det vanskelige heri ved at sige at nålen skulle betyde andet og mere end et almindeligt redskab.“