-
Er der et liv efter døden?Vågn op! – 1973 | 22. november
-
-
Er der kun håb i dette liv?
Vil det sige at mennesket ikke har noget håb for fremtiden, at døden gør en ende på det hele? Sådan vil det være for Adam og andre der synder med vilje, for Gud fremholdt ikke noget håb for Adam da han dømte ham til at vende tilbage til støvet. Da Adam syndede med vilje, fortjente han den straf Gud udtalte over ham. — 1 Mos. 3:19.
Men ikke alle Adams efterkommere har det samme sind som Adam. Mange af dem elsker retfærdighed, men tilsyneladende er de ikke bedre stillet end Adam. Og dog, det er de, for der er en forskel. Gud har tilvejebragt en opstandelse. Gud sørgede i sin godhed for at hans søn løskøbte menneskeheden, der var blevet solgt, så at sige, til synd og død på grund af Adams ulydighed. (Rom. 5:12) Dette gjorde Jesus ved at komme ned til jorden, blive født som et menneske og derefter give afkald på sit liv til gavn for menneskene. Ved at købe menneskeheden har Jesus åbnet mulighed for at den kan få sine tabte rettigheder tilbage, og nu har han magt til at oprejse menneskene fra døden. — Matt. 20:28; 28:18.
Så menneskeheden har et håb. Men det er ikke fordi mennesket har en udødelig sjæl, som Platon lærte, men fordi de døde vil få en opstandelse, som både Jesus og hans apostle troede og lærte. Saddukæerne, der ikke troede på en opstandelse, fik det svar af Jesus at Gud „er ikke Gud for døde, men for levende“. Han forudsagde at „den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem“. (Matt. 22:31-33; Joh. 5:28, 29) Og hans apostle, i særdeleshed Paulus, understregede den ene gang efter den anden at der vil ske en opstandelse af de døde. Paulus fremhævede at hans håb ikke bestod i at mennesket havde en udødelig sjæl men i at der ville ske en opstandelse, og derfor skrev han: „Hvis døde ikke opvækkes,
-
-
Hvad Canadas statsarkiver afslørerVågn op! – 1973 | 22. november
-
-
sagde: „Den bedste sandhedsprøve er at tanken viser sin evne til at blive godtaget i konkurrencen på markedet.“
Dette leder tanken hen på et andet viist råd der længe forinden blev givet af en anden dommer, Gamaliel, der havde påhørt anklager mod Jesu Kristi apostle. Gamaliel sagde til domstolens øvrige medlemmer:
„Hold jer fra disse mennesker og lad dem være, thi hvis dette forehavende eller dette værk er af mennesker falder det fra hinanden; men er det af Gud, kan I ikke fælde dem. Vogt jer, at det ikke skal vise sig, at I kæmper mod Gud!“ — Ap. G. 5:38, 39.
Det var netop det der skete i Canada — de religiøse ledere havde kæmpet imod et arbejde som Gud havde sagt skulle udføres, og havde derfor kæmpet mod Gud. Enhver der kæmper imod Gud er dømt til at tabe. Et bevis på dette er at kirkerne i Canada, og især den katolske kirke, er i hastig tilbagegang. Præster, nonner, præstestuderende og lægfolk forlader kirkerne i hobetal. Gang på gang hører man kirkens ledere beklage sig ynkeligt over tilbagegangen. De udtrykker deres dybe bekymring for at kirkerne og præsteskabet inden længe vil forsvinde helt.
Det spørgsmål som mange canadiere nu står over for, er dette: Skal de fortsat støtte disse kirker og således stiltiende godkende kirkernes forbrydelser mod friheden, ja mod folk der søger at gøre Guds vilje? Et stort antal mennesker vil gerne befri sig for en sådan skyld.
Jehovas vidners arbejde i Canada går i dag fremad som aldrig før. Aldrig har så mange mennesker overværet deres møder. Hvorfor? Fordi Jehovas vidner er blevet kendt som dem der virkelig studerer og lærer hvad Bibelen siger og oprigtigt lever efter dens principper.
-