deriblandt et jordskælv. — 2 Mosebog 19:7-19, NW.

Et andet jordskælv indtraf kort tid efter. I Datans, Abirams og Koras hus opstod der et oprør mod Jehovas udnævnte leder. Efter at de havde fået megen vejledning, som de havde ignoreret, benyttede Jehova sig af et jordskælv til at fjerne disse oprørere fra sit folk. „Jorden [åbnede] sig under dem, og jorden lukkede sit gab op og slugte dem og deres boliger og alle mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede.“ — 4 Mosebog 16:31, 32.

Gud er imidlertid ikke skyld i jordskælvene i dag. Hvorfor er de da en del af Bibelens tegn på „enden“? Og lever vi virkelig ved „afslutningen på tingenes ordning“?

Jordskælv — et tegn på enden?

JESUS var alene sammen med fire mænd på en høj der var omgivet af krogede oliventræer og med byen Jerusalem nedenfor. Mændene var forbavsede. Tidligere på dagen havde de hørt deres fører, Jesus Kristus, forudsige at Jerusalem og dets tempel ville blive ødelagt og at der ’ikke ville blive efterladt en sten oven på en sten’. Overrasket spurgte de: „Hvornår vil disse ting ske?“ Jesu svar havde stor interesse for dem. Men hans svar skulle have endnu større interesse for os i dag. — Mattæus 24:1-3.

Af umiddelbar interesse for apostlene var Jerusalems forestående ødelæggelse. Men deres nysgerrighed sluttede ikke med dette ene spørgsmål, for de ønskede også at kende tidspunktet for Jesu kommende nærværelse i himmelsk herlighed og hvornår de kunne forvente afslutningen på en ond verdensordning. De spurgte: „Hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ Det svar Jesus gav, tilfredsstillede hans disciple tilbage i det første århundrede. Hans forklaring om „tegnet“ kan også tilfredsstille hans nutidige disciple der længes efter at se ondskaben høre op, for tegnet opfyldes i vor tid.

Det tegn Jesus gav, består af tydelige begivenheder som let kan ses alle vegne. De er ikke skjulte eller abstrakte. Læg mærke til følgende i Jesu svar i Mattæus 24:7: „For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet.“ Når der er krig, ved nationerne det. Når folk sulter, ved de det. Og når et jordskælv ryster jorden under ens fødder, er man udmærket klar over det, for et jordskælv er et af de mest frygtindgydende naturfænomener man kan komme ud for. Disse og andre meget tydelige begivenheder, der alle har ramt menneskeheden inden for én generation, udgør „tegnet“. (Mattæus 24:3, 34) Lad os undersøge blot en enkelt del af dette ’tegn’ — jordskælv.

Jordskælv — hvad mente Jesus?

Jesus var ikke seismolog. Han var forkynder og lærer, og også profet. „Fyldt med hellig ånd“ og under ledelse af denne usynlige aktive kraft fra Jehova, profeterede Jesus om jordskælv og andre begivenheder der udgør „tegnet“. — Lukas 4:1; Johannes 8:28.

Fik Jesu ord en opfyldelse i det første århundrede? Ja. Både den bibelske og den verdslige historie beretter om et stort antal jordskælv mellem år 33 e.v.t., hvor profetien blev udtalt, og år 70 e.v.t., hvor Jerusalem blev ødelagt. To jordrystelser ramte Jerusalem få dage efter at Jesus havde fremsat profetien. (Mattæus 27:51; 28:2) Sytten år senere indtraf der et jordskælv i byen Filippi, som berettet af bibelskribenten Lukas. (Apostelgerninger 16:26) Endvidere peger ikke-bibelske historikere på mindst seks større jordskælv i den del af verden i løbet af denne periode. (Se oversigt I.)

Hvad var det der gjorde jordskælv til noget særligt i det første århundrede? Og var meddelelsen om et jordskælv usædvanlig for de kristne i det første århundrede? Svaret på disse spørgsmål kan hjælpe os til at forstå betydningen af jordskælv i dag.

Da jordskorpen i Middelhavsområdet, deriblandt Jerusalem, ligger i en moderat aktiv jordskælvszone, vil den derfor være urolig, og jordrystelser ville ikke være ualmindelige for indbyggerne i området i det første århundrede. For eksempel forekom der også før det første århundrede jordskælv i den store gravsænkning der udgør Jordandalen og Dødehavet og i de tværgående forkastninger der danner Esdraelonsletten (Jizreʹelsletten) mellem Galilæa og Samaria. — Amos 1:1; Zakarias 14:5.

Jordskælv alene ville ikke give Jesu profetiske ’tegn’ om Jerusalems forestående ødelæggelse nogen særlig betydning, lige så lidt som høj feber fortæller hvad man fejler uden at der er andre symptomer til stede. Det der derfor gav Jesu profeti om jordskælv en særlig betydning, var at de indtraf samtidig med alle de andre begivenheder i „tegnet“. Og det var dette sammensatte ’tegn’ på forudsagte begivenheder som de første kristne så og som de gav agt på.

Jordskælv i dag

Får Jesu profeti om jordskælv en opfyldelse her i det 20. århundrede? Med andre ord, har der været store jordskælv som viser at vi lever ved „afslutningen på tingenes ordning“? Kendsgerningerne viser at dette århundrede har set usædvanlig mange jordskælv. Der er mere end 1.000.000 om året, og 1000 af dem er rystelser der forårsager ødelæggelser.

Nogle seismologer mener at jorden i øjeblikket er inde i en aktiv jordskælvsperiode. For eksempel taler professor Keiiti Aki ved afdelingen for studiet af jorden og planeterne på Massachusetts’ teknologiske institut, om „det tydelige opsving i styrken og hyppigheden af større jordskælv i de sidste hundrede år“, skønt han siger at perioden fra 1500 til 1700 var lige så aktiv.

I det italienske blad Il Piccolo for 8. oktober 1978 siger Geo Malagoli:

„Vor generation lever, som statistikken viser, i en farlig periode med kraftig seismisk aktivitet. I en periode på 1059 år (fra 856 til 1914) anfører pålidelige kilder kun 24 større jordskælv med 1.973.000 dødsofre. Hvis vi sammenholder disse tal med den ufuldstændige liste over de senere års katastrofer, finder vi imidlertid at 1.600.000 mennesker er omkommet på kun 63 år som følge af 43 jordskælv der er indtruffet fra 1915 til 1978. Denne dramatiske stigning er med til at understrege en anden fastslået kendsgerning — vor generation er på mange måder ulykkeligt stillet.“

Jesus profeterede om at „afslutningen på tingenes ordning“ ville være kendetegnet af „jordskælv det ene sted efter det andet“, og (ifølge Lukas’ beretning) „store jordskælv“. (Mattæus 24:3, 7; Lukas 21:11) Har den generation der levede i 1914, og hvoraf der stadig er mange tilbage, set dette? Kendsgerningerne svarer ja! (Se oversigt II.) Og det er ikke blot resten af denne generation der stadig oplever jordskælv, men det gør det største antal mennesker nogen sinde. (Mattæus 24:34) Folk i dag er også mere opmærksomme på den verdensomspændende jordskælvsaktivitet og virkningerne af den, end folk har været på noget tidligere tidspunkt i historien.

Hvad er det der gør et jordskælv ’stort’? Dets styrke, eller størrelse, som kan måles på Mercalli- eller Richterskalaen? Eller antallet af mennesker der hører om og berøres af det, og ødelæggelsens størrelse? Som den omstående oversigt III viser, er antallet af mennesker der har mistet livet på grund af jordskælv, steget meget siden 1914. Sandt nok er nogle af de største indtruffet på havets bund — så de er kun kendt af få og har haft ringe, om overhovedet nogen, indflydelse på menneskers liv eller ejendele. Når vi skal finde den nutidige opfyldelse af Jesu profeti, bør vi derfor ikke kun se på jordskælvenes størrelse ifølge Richterskalaen eller en anden skala, men på omfanget af den ødelæggelse af ejendom og det tab af menneskeliv som forårsages af jordskælvene.

Tydelig del af „tegnet“

Bladet Europe for juli-august 1980 siger: „I dette århundrede har jordskælv kostet godt 1.600.000 mennesker livet, heraf 120.000 i Europa alene.“ Når vi altså ser på verdensbegivenhederne og sammenholder dem med Jesu ord, kan vi