Hvad har Guds rige udrettet siden 1914?
1. Er året 1914 og den række af begivenheder der begyndte dengang blot historie vi har hørt og læst om? Hvad sagde den største profet der nogen sinde har levet, om vor generation?
DER ER nu gået mere end halvtreds år siden 1914. Dog huskes dette år af millioner af nulevende mennesker. De har personligt oplevet den første verdenskrig som da begyndte, og den række af begivenheder som fulgte i dens kølvand. For dem er året 1914 og hvad der skete dengang selvoplevet historie. De har oplevet begivenhederne, de kan huske dem og fortælle om dem til børn og børnebørn. De — millioner af dem lever stadig — tilhører en generation der er bestemt til at opleve endnu større ting, hændelser som til sidst vil gøre det helt klart hvad det egentlig var der begyndte at ske i dette mærkeår 1914; og der vil ikke være fare for at man vil fortolke disse begivenheder forkert. Den største profet der nogen sinde har levet, sagde for nitten hundrede år siden — og han kan umuligt have taget fejl —: „Denne slægt [generation, NW] skal ikke forgå, før alt dette er sket.“ — Matt. 24:34.
2. I hvilken forstand er jorden aldrig igen blevet som den var før 1914, og hvordan tegner fremtiden sig?
2 Forholdene på jorden er aldrig igen blevet som de var før 1914. Dette siger vi ikke blot på grund af det stigende antal jordskælv som har fundet sted siden da. Vi siger det heller ikke på grund af den omfattende forurening af luften, havet og jorden. Men vi siger det på grund af de ændrede forhold blandt menneskene på jorden med hensyn til tingenes politiske struktur, moralen, den videnskabelige tænkning, religionen, måden at føre krig på, og, selv om det måske lyder mærkeligt, med hensyn til de overmenneskelige usynlige kræfter som behersker menneskeheden. Opmærksomme historikere har træffende sagt at 1913 var nutidens sidste normale år. Vi har siden da befundet os i en tid præget af vold, uro og rastløshed i en grad som er uden sidestykke i historien. Der er hele tiden en eller anden truende situation under udvikling. Det som denne generation endnu skal opleve, er frygteligt at tænke på for dem som ikke har nogen pålidelig vejleder hvad fremtiden angår. Hvorfor skulle netop vor generation opleve de frygtelige ulykker der har kendetegnet vor tid og det endnu frygteligere som vi har i vente?
3, 4. (a) Hvad blev, foruden jorden, berørt af det der skete i 1914? (b) Hvilken bekendtgørelse af universel betydning skulle bringes i himmelen i det år?
3 Nu må vi ikke være så optaget af os selv og vore bekymringer at vi overser at der er andet i det store helhedsbillede som er vigtigt. Det der skete i 1914 berørte ikke blot jorden og dens beboere men også himmelen. Her tænker vi ikke på den synlige himmel med planeterne som videnskabsmændene sender raketter op til. Vi tænker på de usynlige himle, som ligger uden for hvad menneskene med deres videnskab kan nå og udforske. Disse usynlige himle, hvor Gud som har skabt alt, bor og kan ses af de åndelige skabninger, selv disse himle er på drastisk måde berørt af det der skete i 1914. I 1914 var tiden inde til at en bekendtgørelse af universel betydning skulle fremsættes og høres i de usynlige himle, og den skulle til sidst give genlyd her på jorden og skulle kunne opfanges her, ikke ved hjælp af de store radioteleskoper, men ved hjælp af Guds usynlige, aktive kraft sådan som den virker på hans folk. Ingen proklamation kunne være af større betydning. Den er virkelig blevet forkyndt, og den inspirerede ordlyd, som forud er nedfældet i Bibelen, lyder:
4 „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.“
5. Hvilken lignende bekendtgørelse skulle senere bringes i himmelen?
5 Nogen tid efter fulgte en lignende bekendtgørelse: „Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat.“ — Åb. 11:15; 12:10.
6. (a) Hvem nedskrev disse bekendtgørelser og hvorfor gjorde han det? (b) Hvorfor er det vor generation der er i stand til at svare på spørgsmålet: „Hvad har Guds rige udrettet siden 1914?“
6 Disse bekendtgørelser blev for første gang hørt her på jorden på øen Patmos ud for Lilleasiens kyst. De blev nedskrevet af den mand som hørte dem, den kristne apostel Johannes, der på det tidspunkt opholdt sig på denne straffeø for at afsone en fængselsstraf som romerriget havde idømt ham. Han fik befaling til at nedskrive disse bekendtgørelser så de kunne bevares helt frem til vor generation. Vi lever nu på den tid da disse bekendtgørelser egentlig skal offentliggøres og beskrive de begivenheder der finder sted og som er af betydning for både himmelen og jorden. Ifølge den tidsregning som er almindelig anerkendt, nedskrev apostelen Johannes sin profetiske åbenbaring, det han så og hørte, i året 96. Gud, som gav Johannes åbenbaringen, befalede ham at nedskrive hvad han så og hørte, for det ville være ’noget der snart måtte ske’. (Åb. 1:1, NW) Og nu har vor generation så oplevet 1914 og de følgende års begivenheder, ja, vi oplever nu den enestående tid da det som Johannes så i sine mirakuløse syner sker. Vi skulle derfor kunne svare på spørgsmålet: „Hvad har Guds rige udrettet siden 1914?“
Ikke det første messianske Gudsrige
7. (a) Var det Guds og Kristi rige der blev proklameret i 1914 det første rige af denne art her på jorden? (b) Hvem plejede at bære titlen „Messias“ eller „Kristus“?
7 I to tusind fem hundrede og tyve år har Guds og hans Salvedes rige ventet på at blive oprettet. For at forstå hvorfor vi kan sige dette, må man vide at Gud før har haft et messiansk rige her på jorden. Husk på at udtrykket „den Salvede“ svarer til det hebraiske ord „Messias“ og det græske ord „Kristus“. Ligesom man fra det græske ord „Kristus“ har fået tillægsordet „kristen“ således har man fra det hebraiske ord „Messias“ fået ordene „messiansk“ og „messianist“. Enhver sand kristen er også messianist. Langt tilbage i tiden blev kongerne der regerede i Jerusalem omtalt som „Messias“ eller Guds Salvede, og det helt frem til året 607 f.v.t. I det år afsattes den sidste af den lange række konger der begyndte med David. I en klagesang over denne sidste konge siger profeten Jeremias: „Vor livsånde, [Jehovas] salvede [Messias], blev fanget i deres grave, han, i hvis skygge vi tænkte at leve blandt folkene.“ — Klages. 4:20.
8. (a) Hvilken titel kunne derfor også bruges om kong David, og på hvis trone sad han i Jerusalem? (b) Hvem anerkendte David som den egentlige konge i riget?
8 Kong David begyndte at regere i Jerusalem i år 1070 f.v.t. Da han på befaling af Jehova Gud var blevet salvet som konge over sit folk blev han kaldt Guds Salvede eller Messias. Derfor siger Gud om Jerusalem hvor David regerede: „Der lader jeg horn vokse frem for David, sikrer min Salvede [Messias] lampe.“ (Sl. 132:17) I begyndelsen var Jehova Gud selv konge over Davids folk, en usynlig og himmelsk konge. Profeten Moses sang: „[Jehova] er konge i al evighed!“ (2 Mos. 15:18) Når David senere blev konge i Jerusalem var han den synlige og menneskelige repræsentant for Jehova. Bibelen siger at kong David sad på „[Jehovas] trone“, og det gjorde Davids efterfølger, kong Salomon, også. (1 Krøn. 29:23) Da den alderstegne kong David overlod tronen til sin unge søn Salomon bad han offentligt til Gud og sagde: „Alt i Himmelen og på jorden er dit; dit, o [Jehova], er riget.“ (1 Krøn. 29:11) Det var således et Gudsrige, et rige der tilhørte Gud og hans Salvede.
Fra 607 f.v.t. til 1914 e.v.t.
9. (a) Hvornår blev Davids kongelige hus omstyrtet, hvorfor skete det og hvem gjorde det? (b) Hvad var „det lave“ som da blev ophøjet?
9 I dette første Gudsrige med en Kristus eller salvet på tronen i Jerusalem var de synlige konger ufuldkomne mennesker. Da styret efterhånden fordærvedes i dette jordiske rige, lod Gud det omstyrte; han lod kong Nebukadnezar af Babylon gøre det i år 607 f.v.t. Da Gud bekendtgjorde rigets fald i forvejen, talte han ved sin profet Ezekiels mund og sagde til Jerusalems sidste konge: „Bort med hovedbindet, ned med kronen! Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det høje! Grushobe, grushobe, grushobe gør jeg det til. Ve det! Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“ (Ez. 21:25-27) Da kong Davids kongelige hus i sommeren 607 f.v.t. blev styrtet i grus, betød det op med det foragtede, det lave, hedenske verdensrige Babylon, og omkring 1. oktober samme år blev Jerusalem og Judas landområde efterladt øde, og der var ikke engang en lokal guvernør af Davids kongelige linje tilbage.
10. (a) Hvilken afmærket tidsperiode begyndte i året 607 f.v.t.? (b) Hvem skulle komme ved denne tidsperiodes afslutning?
10 Indtil det tidspunkt havde Jerusalem stået som symbol på Guds rige ved hans Salvede eller hans Kristus. Men nu, efter 607 f.v.t., havde Jerusalem ikke mere nogen konge af Davids linje. Hedningerne begyndte at nedtræde Guds og hans Salvedes rige. Nu begyndte en lang periode med hedensk herredømme over hele jorden uden indblanding fra noget Gudsrige eller nogen Kristus. Ifølge Ezekiels profeti skulle denne periode med hedensk herredømme fortsætte indtil han kom som havde retten til kronen, og så ville Gud holde sit løfte og give ham Riget. I mellemtiden blev Jerusalem genopbygget, men den beherskedes først af perserriget, så af det græske verdensrige, og derefter af romerriget; og disse magter tillod ikke noget Gudsrige med en salvet af Davids slægt på tronen at blive oprettet i Jerusalem.
11. (a) Hvordan blev Jesus til Kristus eller den Salvede, og hvornår skete det? (b) Gav Gud ham på det tidspunkt det messianske rige?
11 Nøjagtigt til tiden, i den romerske kejser Tiberius’ regeringstid, blev Jesus, en efterkommer af kong David, salvet ved Jordanfloden, ikke af en jødisk præst eller profet, men af Jehova Gud, ikke med salveolie fra et oliventræ, men med den hellige ånd fra himmelen. Johannes Døber som døbte Jesus i vand, vidnede om dette. Han erklærede også at Jesus var Guds søn. (Joh. 1:29-34) Der blev Jesus til Jesus den Salvede eller Jesus Kristus. Han blev den lovede konge som havde „retten“ til Guds messianske rige. Men Gud gav ham det ikke dengang, i det år hans dåb i vand fandt sted.
12. (a) Hvilken begivenhed talte Jesus om da han nævnte hedningernes tider? (b) Hvem fortsatte efter år 70 med at nedtræde Jerusalems område?
12 Tre og et halvt år senere, nær påsken i år 33, forudsagde Jesus Kristus at Jerusalem ville blive ødelagt af romerne, og han sagde til sine disciple: „Men når I ser Jerusalem omringet af krigshære, så skal I vide, at dens ødelæggelse er nær. . . . de skal falde for sværdets od og føres fangne bort til alle hedningerne; og Jerusalem skal nedtrædes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende.“ (Luk. 21:20-24) Med disse ord antydede Jesus at den tidsperiode hvori hedninger ville beherske hele jorden uden indblanding fra Guds messianske riges side, skulle fortsætte også efter år 70 da de romerske hære ødelagde jødernes by Jerusalem og dens hellige tempel. Enogtres år senere byggede romerne en ny by på det gamle Jerusalems ruiner, men de tillod ikke nogen salvet konge af Davids slægt at herske, for det ville være at tilsidesætte Roms kejser. Helt frem til året 1914 blev stedet hvor den gamle jødiske by Jerusalem havde ligget, rent bogstaveligt nedtrådt af hedninger, først af romerne, derefter af muhamedanerne, så af de romersk-katolske korsfarere, og så af tyrkerne.
13. (a) Hvorfor ser det ud som om at hedningernes tider, den tid hvor de uhindret har haft verdensherredømmet, ikke udløb i 1914? (b) Men hvorfor er situationen omkring det jordiske Jerusalem uden betydning?
13 Men befinder vi os ikke stadig i hedningetiderne og under hedningernes verdensherredømme? Bliver den gamle by i Jerusalem ikke fortsat nedtrådt af hedninger eller ikke-jøder, også efter 1914? Sådan ser det ud, for den gamle del af Jerusalem som romerne byggede og som ligger inden for bymuren, er i sandhed også efter 1914 blevet nedtrådt af ikke-jødiske nationer, og ingen messiansk konge af Davids slægt er begyndt at regere dér efter 1914. Og det moderne Jerusalem som jøderne har bygget vest for den gamle bydel har heller ikke nogen messiansk konge af Davids slægt. Byen er i stedet republikken Israels hovedstad. Denne jødiske republik har ikke sat sit håb til Jehova Guds messianske profetier men fæster i stedet lid til hedningernes Forenede Nationers organisation som Israel blev det nioghalvtredsindstyvende medlem af den 11. maj 1949. Men alt dette betyder dog ikke at hedningetiderne ikke udløb omkring 1. oktober 1914. Guds messianske konges regeringsby vil nemlig aldrig blive en by på jorden, et jordisk Jerusalem, og derfor var det ikke nødvendigt at hedningenationerne blev fordrevet fra det jordiske Jerusalem i 1914 for at Guds rige ved hans Messias kunne begynde at herske.
14. (a) Hvad er det da der betyder noget, hvis det ikke er den gamle by i Jerusalem inden for murene? (b) Hvad var det som ikke greb ind og ikke blandede sig i hedningernes herredømme over jorden, og hvorfor gjorde det ikke det?
14 Siden Jesu Kristi tid har det jordiske Jerusalem ikke haft nogen betydning. Det der derimod har haft betydning er det som den jødiske by Jerusalem var symbol på dengang den blev ødelagt af babylonierne i år 607 f.v.t. og da hedningetiderne begyndte. Hvad var Jerusalem da et symbol på? Det var et symbol på Guds rige ved hans Salvede af Davids kongelige hus. Det er rigtigt at byen Jerusalem blev genopbygget halvfjerds år senere, men gjaldt det også Guds messianske rige med en af Davids arvinger på tronen? Nej! Det blev fortsat nedtrådt af hedningerne. Så længe hedningetiderne varede var Guds rige ikke til og kunne ikke blande sig i hedningernes måde at styre hele jorden på. Ifølge Guds eget dekret afholdt han sig fra at hindre hedningerne i at styre hele jorden, indtil året 1914.
15. (a) Hvem gjorde ende på hedningetiderne, og hvilken profet havde angivet tidspunktet? (b) Hvem regnede i forvejen ud hvornår hedningetiderne skulle ende, og hvordan blev deres kritikere bragt til tavshed?
15 Men da tiden var inde gjorde Jehova Gud selv ende på hedningetidernes uafbrudte hedenske herredømme. Med profeten Daniel som talerør havde Jehova Gud forudsagt nøjagtig hvornår Messias, Fyrsten eller Kongen, skulle fremtræde på jorden som menneske, og denne fastsatte tid kom for nitten hundrede år siden, i det første århundrede. (Dan. 9:24-27) Da Jesus blev døbt og salvet med hellig ånd fra Gud, markerede det nøjagtigt tiden for hans fremtræden som Messias, Kristus, den Salvede. Gennem den samme profet, Daniel, havde Jehova åbenbaret længden af hedningetiderne; de skulle vare „syv tider“ eller 2520 år fra de begyndte i 607 f.v.t. (Dan. 4:16, 23, 25) Dette har sat kristne bibelstudenter i stand til i forvejen at finde ud af hvornår hedningetiderne ville udløbe. Mere end femogtredive år i forvejen kunne indviede bibelstudenter ved Guds hellige ånd beregne hedningetiderne og se at de ville udløbe tidligt i efteråret 1914, men kristenhedens præsteskab kritiserede dem og hånede dem fordi de offentliggjorde en sådan bibelsk tidsregning. Begivenhederne i 1914 bragte imidlertid kritikerne til tavshed, selv om det ikke omvendte dem.
Året 1914 bekræftes
16. (a) I modsætning til hvad der skete i 607 f.v.t., hvad skulle der da ske ved hedningetidernes udløb i 1914? (b) Hvad var det hedningenationerne ikke længere kunne nedtræde efter 1914, men som de nu måtte regne med?
16 Eftersom hedningetiderne skulle udløbe i efteråret 1914, hvad ville da, ifølge Guds vilje, finde sted? Jo, hedningenationerne skulle ikke længere nedtræde det som Davids gamle by Jerusalem var et symbol på. Jehova Guds rige ved hans Salvede af Davids kongelige slægt skulle ikke længere nedtrædes eller foragtes af hedningenationerne. Hedningetiderne begyndte i 607 f.v.t. med at Guds rige blev lagt i grus. I modsætning hertil ender hedningetiderne i 1914 med at Guds rige ved hans Salvede, hans Messias eller Kristus, genoprettes eller genfødes. Nu skulle den Salvede komme, han der har „retten“ til kronen, og nu var tiden inde til at Jehova Gud gav ham den. Nu skulle dette messianske Gudsrige virke som en guddommelig regering som hedningenationerne måtte regne med. Aldrig mere ville de få lov til at nedtræde det, selv om de ville fortsætte med selvisk at klamre sig til herredømmet over alle dele af jorden.
17, 18. (a) Hvorfor kunne hedningerne ikke nedtræde en sådan regering efter 1914? (b) Hvilket rige havde Jesus og hans apostle forkyndt, og hvilken by skulle være regeringssædet?
17 Det kan vi sige med sikkerhed fordi Guds messianske rige der skulle fødes i 1914, er et himmelsk rige. Det kan ikke nås af de hedenske stater, af deres rumskibe og raketter. Det jordiske Jerusalem har intet med det at gøre. Efter at Jesus Kristus blev henrettet på Golgata uden for Jerusalems mure i året 33 har denne by ingen forbindelse haft med Guds messianske rige.
18 Fem dage før sin død red Jesus ind i Jerusalem ledsaget af en stor skare jublende mennesker. Han tilbød Jerusalem at blive dens konge. (Zak. 9:9; Matt. 21:1-11) Men Jerusalems ledende mænd forkastede ham. Han fik ikke noget jordisk rige. Nu havde han heller ikke prædiket noget jordisk rige. Han havde forkyndt den gode nyhed om Guds messianske rige, og han og hans disciple forkyndte højlydt: „Himmeriget er kommet nær.“ (Matt. 4:17; 10:1-7) Det messianske rige, som længe havde været forudsagt, skulle være et himmelsk rige, en regering med sæde i det som Bibelen symbolsk omtaler som „den levende Guds stad“, „det himmelske Jerusalem“. (Hebr. 12:22) Med tanke på oprettelsen af det himmelske Messiasrige i 1914 oprejste Jehova Gud sin søn Jesus Kristus fra de døde på den tredje dag og lod ham komme tilbage til himmelen fyrre dage senere. — Ap. G. 1:1-12.
19. (a) Udløb hedningetiderne da Jesus steg til himmelen og igen var sammen med Gud dér? (b) Hvad antyder Hebræerbrevet 10:12, 13 angående opfyldelsen af Salme 110:1, 2?
19 Jesu himmelfart og hans tilbagevenden til Jehova Guds nærhed i himmelen bragte ikke hedningetiderne til en afslutning; Gud overholdt sine tider og så frem til 1914. Jesus Kristus måtte vente, netop som den inspirerede bibelskribent siger i Hebræerbrevet 10:12, 13: „Men han har frembåret et offer for synder og derefter for bestandig taget sæde ved Guds højre hånd og venter nu kun på, at hans ’fjender skal lægges som en skammel for hans fødder.’“ Her citerer Hebræerbrevet fra Salme 110:1, 2 hvor kong David profetisk sagde om den kommende Messias eller Kristus: „[Jehova] sagde til min herre: ’Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som skammel for dine fødder!’ Fra Zion udrækker [Jehova] din vældes spir; [og siger:] hersk midt iblandt dine fjender!“
20. Hvordan skulle bladet vende sig i forholdet mellem Jesus Kristus og hedningerne ved hedningetidernes udløb?
20 Guds fastsatte tid for Herren Jesus Kristus til at begynde at herske, var ved udløbet af hedningernes tider i 1914, og det var dette øjeblik han havde ventet på mens han sad ved Guds højre hånd på den himmelske trone. Øjeblikket kom i 1914, og da skulle bladet vende sig, da skulle han som indsat konge herske midt iblandt sine fjender, og nu skulle hedningerne ikke længere nedtræde Guds messianske rige.
21. (a) Hørte mennesker som levede her på jorden i 1914 den himmelske proklamation om „verdensherredømmet“? (b) Men hvad så og hørte de her på jorden?
21 Kan der være nogen tvivl om at Guds himmelske rige ved hans Salvede, hans Messias eller Kristus, blev født og overtog magten i det tidlige efterår 1914 og at hedningetiderne da udløb? Nej! Det er sandt at de der dengang levede her på jorden ikke hørte den bekendtgørelse der da lød i himmelen: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres og hans Salvedes, og han skal være konge i evighedernes evigheder.“ (Åb. 11:15) Men de hørte og så noget her på jorden som de ikke glemmer. Folk rejste sig mod folk og der blev erklæret krig; millioner af mænd marcherede til fronten; hele nationer blev mobiliseret for at kunne føre total krig; tungt motoriseret artilleri og tanks rumlede af sted; præster og prædikanter fra alle mulige kirker og trossamfund prædikede fromt på begge sider af kamplinjerne og nedbad Guds velsignelse over soldaterne som skulle i kamp med soldater af samme religiøse tro på fjendens side; feltpræster opmuntrede de kæmpende; krigens smitstof spredtes og den 1. oktober 1914 var allerede ni nationer og stormagter med deres besiddelser og kolonier rundt om på hele jorden engageret i krigen. De hørte og så dette begynde i 1914.
22, 23. (a) Var det Jesus Kristus som i himmelen havde sat verdenskrigen i gang? Hvilken forbindelse havde han med den? (b) Hvilken forandring med hensyn til verdensherredømmet fandt sted i 1914 som markeret af disse begivenheder?
22 Denne første verdenskrig var ikke antændt af Jesus Kristus, den nylig indsatte konge i himmelen. Dog var det der skete nøjagtigt hvad han havde forudsagt tre dage før sin død uden for Jerusalem: „Folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv både her og der. Men alt det er kun veernes begyndelse.“ Jesus udtalte denne profeti som svar på det spørgsmål hans apostle havde stillet: „Når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (Matt. 24:3, 7, 8) Tydeligere end nogen tidsregning har begivenhederne i året 1914 og i de følgende år vist at „verdens ende“ begyndte i det år og at hedningetiderne endte om efteråret samme år. Og det var alt sammen synlige og hørlige vidnesbyrd om at Jesus Kristus var kommet i sit himmelske rige, at han var nærværende i sit messianske rige og at det syn profeten Daniel havde set, nu var blevet virkeliggjort i himmelen:
23 „Og se, med himlens skyer kom en, der så ud som en menneskesøn. Han kom hen til den gamle af dage og førtes frem for ham; og magt og ære og herredom gaves ham, og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham; hans magt er en evig magt, aldrig går den til grunde, hans rige kan ikke forgå.“ — Dan. 7:13, 14.
24. Hvilket år havde søgende bibelstudenter peget frem til, og hvad kunne de ikke lade være med at sige efter at årstallet var blevet bekræftet af begivenhederne?
24 Mere end tredive år i forvejen havde søgende bibelstudenter peget på 1914 som et år der var afmærket i Bibelen. Og da årstallets rigtighed var blevet bekræftet af verdensbegivenhederne som opfyldte Bibelens profetier, blev vor overbevisning om hvad der var sket i de usynlige himle urokkelig, og vi kunne ikke lade være med at slutte os til Guds trofaste tjenere i himmelen og med dem sige: „Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.“ — Åb. 11:16-18.
25. I hvilken egenskab tog Jehova Gud magten og begyndte at regere, og hvad overgav han til den der havde „retten“?
25 Ja, da hedningetiderne endte og dermed hedningernes uindskrænkede herredømme over jorden, overtog Jehova Gud, den Almægtige, selv sin store magt og begyndte igen at herske som konge over hele sit skaberværk, vor jord indbefattet. Jehova havde tålmodigt tilladt hedninger at beherske menneskeheden i to tusind fem hundrede og tyve år, nemlig siden 607 f.v.t., men nu indsatte han sin søn, den messianske arving efter kong David, på tronen, og overgav ham „retten“ til herredømmet over jorden. Denne messianske konge vil herske fra „det himmelske Jerusalem“ og vil bringe ødelæggelse over hedningerne som søger at lægge jorden øde, mens hans eget gudgivne herredømme aldrig vil blive ødelagt.
Kamp mod fjenderne
26. Hvorfor spørger vi om Guds messianske rige har været uvirksomt siden 1914, og hvad er vi derfor nødt til rent ud at spørge om?
26 Det er nu en fastslået kendsgerning at Guds messianske rige blev oprettet usynligt for os i himmelen i 1914. Men har det siden da intet foretaget sig? Menneskenes verden har afgjort ikke ligget stille siden 1914. Hedningenationerne er ikke stagneret, og mange nye nationer har set dagens lys. I det halve århundrede der er gået siden det kritiske år 1914 er der sket forbløffende ting. Hvis den menneskelige skabning i den grad har været virksom, hvad skal vi da sige om selve Skaberen, den almægtige Gud? Han har heller ikke været uvirksom! Hans rige, det stærkeste rige der eksisterer, kan ikke være uvirksomt. Det har straks det blev oprettet haft en stor opgave at løse. Hvilken historie har dette rige da skabt som bevis på at det eksisterer og virker? Lad os spørge rent ud: Hvad har Guds rige udrettet siden 1914?
27, 28. (a) Mod hvem er Riget gået til kamp, som man kunne forvente det ifølge Salme 110:1, 2? (b) Skred Riget først ind over for nogen her på jorden?
27 Det er gået til kamp imod sine fjender, som også er Guds fjender, Kristi fjender og menneskehedens fjender. Det er kun hvad vi kunne forvente, for ifølge den profeti som kong David udtalte om Messias, skulle han sidde ved Guds højre hånd indtil Gud lagde hans fjender som en skammel for hans fødder. Og hvad skulle der derefter ske? Så skulle, ifølge Salme 110:1, 2, ’Jehova udrække din vældes spir fra Zion og sige: „Hersk midt iblandt dine fjender!“’
28 Hvilken af Guds messianske riges fjender blev Messias’ „vældes spir“ først udrakt imod? Mod hedningefolkene på jorden? Nej; det var ikke Messias, Kongen, der startede den første verdenskrig på jorden for at svække nationerne og få dem til at ødelægge hinanden så det var lettere at herske midt iblandt dem. Nej, hans „vældes spir“ blev først rakt ud mod disse hedningefolks gud, det vil sige mod Satan, Djævelen. Hedningefolkene er jo blot mennesker; men deres gud, Satan, Djævelen, er overmenneskelig, overnaturlig, åndelig. Han er den farligste af alle fjenderne. Som en ånd har denne ærkemodstander adgang til himlene som er højt hævet over vor jord og verdensrummet omkring den, og det har han haft i årtusinder forud for 1914. Det viser Bibelen.
29. (a) Hvordan var tiden da Jesus blev født for nitten hundrede år siden? (b) Hvilken tid skulle oprettelsen af Guds rige ifølge profetierne i Åbenbaringen indlede?
29 For nitten hundrede år siden forsøgte Satan Djævelen at få drengebarnet Jesus dræbt i Betlehem idet han indgav den frygtsomme kong Herodes den Store den tanke at sende soldater til Betlehem og dér dræbe alle drengebørn fra toårsalderen og derunder. (Matt. 2:1-18) Jesu fødsel havde fundet sted i Betlehem som forudsagt (Mika 5:1), og det skete i en fredsperiode kaldet Pax Romana. Men Guds messianske riges fødsel i 1914 skulle ikke straks indføre en tid med fred, hverken i himmelen eller på jorden! Kapitel elleve i Åbenbaringsbogen forudsiger, at når Gud overtager sin store magt for at herske i hele universet, og „verdensherredømmet“ bliver vor Herres, altså Guds, og hans Salvede, Kristus, bliver indsats på tronen, så vil hedningefolkene blive vrede. Nationerne blev vrede, både kristenhedens nationer og de øvrige. Det tolvte kapitel i Åbenbaringsbogen forudsiger at der også ville blive krig i himmelen; her beskrives symbolsk Guds messianske riges fødsel i himmelen og Satan Djævelens forsøg på at opsluge Riget straks når det fødes og tilsyneladende er svagt som et nyfødt barn. Denne fjende måtte derfor fjernes fra himmelen! Det betød krig!
30, 31. Hvilke begivenheder i himmelen så Johannes ifølge Åbenbaringen 12:5-12, og hvilken proklamation fulgte bagefter?
30 I Åbenbaringen 12:5-12 læser vi om Guds himmelske organisation: „Og hun fødte et drengebarn, som engang skal vogte alle folkeslag med jernspir; og hendes barn blev bortrykket til Gud og til hans trone. . . . Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen. Så blev den store drage nedstyrtet, den gamle slange, som kaldes Djævelen og Satan, hele verdens forfører; han blev nedstyrtet på jorden, og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Og jeg [siger apostelen Johannes] hørte en høj røst i Himmelen sige:
31 ’Fra nu af er frelsen og kraften og Riget vor Guds, og magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore brødres anklager, som anklagede dem for vor Gud dag og nat.’“
32. Hvad skulle mennesker her på jorden som ikke kunne se disse himmelske begivenheder, komme til at mærke som et resultat af dem?
32 Nogen vil måske skeptisk sige: ’Vil I påstå at Guds rige kastede Satan Djævelen og hans dæmoner ud af himmelen og her ned på jorden? Hvordan skulle jeg kunne tro på sådan noget? Det er jo ikke noget jeg har set.’ Nej, vi har ikke set det; det vil sige, vi har ikke set det med vores bogstavelige øjne. Men vi kan ikke have undgået at mærke virkningerne af det der er sket, for apostelen Johannes hørte den himmelske røst fortsætte med at sige: „Glæd jer derfor, I Himle, og I som bor i dem! Ve jorden og havet! thi Djævelen er kommen ned til jer; hans harme er stor, fordi han ved, hans tid er kort.“
33. (a) Hvorfor vil Satans virksomhed her på jorden efter at han er kastet ud af himmelen være anderledes end før den tid? (b) Hvordan forløb den første verdenskrig og krigen i himmelen der førte til at Satan blev kastet ud, i forhold til hinanden med hensyn til tiden?
33 Djævelen og hans dæmoner kan ikke undgå at gøre deres usynlige nærværelse kendt her på jorden, hvis det medfører veer over os og jorden og havet at de for bestandig er blevet udelukket fra himmelen og begrænset til jorden og dens nærhed. Før Djævelen blev kastet ud af himmelen var situationen som apostelen Peter beskriver den: „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger, hvem han kan opsluge.“ (1 Pet. 5:8) Han omtales også som „hele verdens forfører“. Men efter at han er kastet ud af himmelen siges der at „hans harme er stor“, og det er fordi han ved at han nu kun har en kort tid til at virke i her på jorden før noget endnu værre rammer ham og hans dæmoner. Eftersom den første verdenskrig allerede rasede på jorden da Guds messianske rige blev født omkring 1. oktober 1914, må den krig i himmelen der blev udkæmpet for at styrte Satan og hans dæmoner ud, for en tid være forløbet samtidig med verdenskrigen her på jorden. Til dem som stadig hævder at de ikke kan tro at Satan og hans dæmoner er blevet kastet ud af himmelen, fordi de ikke har set det og ikke kan se dæmonerne gå omkring her på jorden, vil vi sige:
34. Hvilke spørgsmål stiller vi angående en forbedring af verdenssituationen, og hvorfor stiller vi dem?
34 Har der siden den første verdenskrigs afslutning i 1918 været lægedomstid for hedningenationerne? Gjorde krigen ende på al krig, sådan som krigstidens propaganda have lovet? Og fik den gjort verden sikker for demokratiet, det vil sige den vestlige verdens form for demokrati? Fik Folkeforbundet opfyldt det formål som beskrives i pagten, nemlig at bevare freden og sikkerheden i verden? Er glæden og lykken i verden blevet større som følge af alt det videnskaben og lægevidenskaben har udrettet? Er verdens moral hævet til et højere plan eller ændret til det bedre som følge af psykologernes og sociologernes bestræbelser? Er folk blevet mere religiøse, lever de et bedre liv, og er broderskabet mellem mennesker af alle racer uddybet som følge af at de forskellige kirker og trossamfund har sluttet sig sammen, og som følge af at der er oprettet nationale kirkeråd, dannet et verdensråd for de protestantiske kirker, fejret et helligt år i 1933 og andre jubelår, og som følge af Det andet vatikanske Koncils fire samlinger som for nylig blev holdt?
35. (a) Hvilket spørgsmål i modsat retning stiller vi, og hvad er det eneste ærlige svar man kan give på det spørgsmål? (b) Hvilken forklaring giver Bibelen på at situationen er som den er?
35 Er det ikke snarere tværtimod sådan som røsten fra himmelen forudsagde, at vi har oplevet en tid med ’veer over jorden og havet’? Er der noget der tyder på at vi i den nærmeste fremtid vil få lindring fra disse veer? Er det ikke snarere sådan at folk i stigende grad forføres, og at bedrag, falsk propaganda, religiøs forvirring og kaos tager til? Er det ikke sådan at det mere og mere er en dæmonisk ånd og ikke den levende og sande Guds ånd der råder, selv i kristenheden, og at denne ånd besætter folk og blindt leder dem til direkte modstand mod Guds messianske rige? En ærlig vurdering af tendensen i verden og af forholdene kan kun lede til ét svar på disse sidste spørgsmål. Og Guds profetiske ord giver os den eneste rigtige forklaring på hvorfor det er sådan; det er fordi Satan og hans dæmoner er kastet ned fra himmelen og begrænset til jorden. Det er Guds nyfødte messianske rige der har udrettet dette ved at udkæmpe en sejrrig krig i himmelen, og nu holder Riget Satan og hans dæmoner fangne her, indtil det næste slag om kort tid rettes imod dem. Dette har Guds rige udrettet siden 1914!
Riget proklameres her på jorden
36. (a) Hvor er Guds riges oprettelse blevet forkyndt? (b) Hvilke bibelske eksempler har vi på at begivenheden skal forkyndes?
36 Men Riget har gjort mere end det! Proklamationen af Guds riges fødsel ved hedningetidernes udløb var ikke begrænset til de usynlige himle. I mange år er det nu blevet forkyndt her på jorden; folk har hørt budskabet, og det i stigende omfang. Det er almindeligt at en ny stat lader sin regering proklamere statens oprettelse, hvorefter der indledes forhandlinger med andre nationer og oprettes diplomatiske forbindelser med dem. Som eksempel på at noget lignende gøres når en ny regent indsættes, kan nævnes det der skete i år 1037 f.v.t. da Salomon blev salvet til konge og efterfulgte sin fader, David; der blev bragt en glædelig meddelelse herom og de mange mennesker der var kommet ud fra Jerusalem for at overvære begivenheden, jublede og råbte: „Leve kong Salomo!“ (1 Kong. 1:38-41) Da Jesus fremstod på jorden som Messias, virkede Johannes Døber som hans forløber, og han bekendtgjorde at Messias nu var kommet. Han sagde: „Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.“ Og da Jesus Kristus kom tilbage til Johannes efter at have fastet fyrretyve dage og efter at være blevet fristet i ørkenen, pegede Johannes på ham og sagde, sådan at alle der var til stede kunne høre det: „Se Guds lam, som bærer verdens synd!“ — Matt. 3:1, 2; Joh. 1:29, 36.
37. Hvorfor måtte universets nye regering proklameres på jorden?
37 Da det messianske Gudsrige blev oprettet i himmelen var der ikke mindre grund til at forvente en proklamation. Universets nye regering måtte nødvendigvis forkyndes i hele verden, for denne regering ville fjerne alle de ufuldkomne hedenske regeringer på jorden og give folket et retfærdigt styre. Proklamationen måtte bringes, ikke blot af hensyn til de historiske eksempler, men fordi Jesus, Messias, for længe siden havde forpligtet Guds messianske rige til at fremsætte en sådan verdensvid proklamation. For nitten hundrede år siden, efter at Jesus havde forudsagt hvordan folk ville rejse sig mod folk og rige mod rige, sådan som det skete i den første verdenskrig, og at vanskelige tider ville følge, sagde han til sine disciple: „Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme.“ (Matt. 24:7-14) Har Guds messianske rige fået det gjort her på jorden siden 1914? Har hedningenationerne fået forelagt dette vidnesbyrd om Riget? Ja, det har de!
38, 39. (a) Hvis historie siden 1919 kan vi henvise til som bevis på at Riget er blevet forkyndt? (b) Hvilken artikel om Riget kom i Watch Tower for 15. september 1919, og hvordan mindede det de privilegerede kristne om den særlige tjeneste de havde fået betroet?
38 Hvis en eller anden nation er så uvidende om eller blind for de historiske kendsgerninger at den siger nej, så lad os minde om Jehovas kristne vidners historie fra 1919 og frem til i dag. Det var i 1919, lige efter den første verdenskrig, at de ledende talsmænd for disse den højeste Guds kristne vidner blev løsladt fra et fængsel i U.S.A. De var under krigen blevet fængslet på grundlag af falske anklager. De begyndte nu arbejdet på at reorganisere og genoplive de internationale bibelstudenter der var som lammet på grund af religiøs forfølgelse under krigen. De fremholdt klart over for denne verdensomspændende kristne organisation det arbejde der nu forestod. Umiddelbart efter et hovedstævne som tusinder af bibelstudenter overværede i Cedar Point i Ohio i U.S.A. bragte organisationens officielle blad, The Watch Tower and Herald of Christ’s Presence i udgaven for 15. september 1919, en to og en halv sides artikel der kom i den danske udgave af Vagt-Taarnet for november 1919 og som bar overskriften „Forkyndelsen af Budskabet om Riget“. I de sidste paragraffer på side 176 siges der til hver enkelt af dem der var med til at forkynde Riget:
39 „Du er Kongers Konges og Herrers Herres [Ambassadør], der paa denne ophøjede Maade forkynder Folket den kommende Guldalder, vor Herres og Mesters herlige Rige, som de sande Kristne har haabet paa og bedet om i mange Aarhundreder. Du er en Fredens Engel, der frembærer det glade Frelsesbudskab for en Verden, der er sønderrevet af Krig, der er syg af Synden og opfyldt af sørgende og sønderknuste hjerter. Hvor vidunderligt er ikke dette vort Privilegium! . . . Bed Herren om hans Ledelse og Styrelse, for at du kan blive en sand, trofast og virkningsfuld Ambassadør.“
Ambassadører
40. Hvor gammel er den skik at udsende ambassadører, og hvad sagde Paulus til de kristne herom længe før 1914?
40 Det er en gammel skik at den ene regering sender ambassadører til den anden. Bibelen omtaler ambassadører eller sendebud så tidligt som i det femtende århundrede før vor tidsregning. (Jos. 9:3-15) Da den kristne apostel Paulus blev fængslet fordi han forkyndte Guds rige skrev han: „Jeg . . . er et sendebud [en ambassadør, NW] i lænker.“ (Ef. 6:20) Og til medkristne i Korint i Grækenland skrev han: „Vi er altså sendebud [ambassadører, NW] på Kristi vegne, som om Gud formaner ved os; vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!“ (2 Kor. 5:19, 20) Paulus og hans medkristne blev sendt som ambassadører i Kristi sted til en fjendtlig verden der var fremmed for Gud og trængte til at blive forligt med ham. Det var omtrent nitten hundrede år før Guds messianske rige blev født i 1914.
41. (a) Hvilken holdning indtog nationerne over for Riget i 1914 og derefter, og var der grund til for Riget at ændre handlemåde over for dem? (b) Hvorfor har folk nu mere end nogen sinde brug for ambassadørernes betjening, og hvem har tjent som ambassadører?
41 Hvordan forholder det sig nu efter at Riget er født? Hedenske nationer er stadig fremmede for Gud. De vrededes i 1914; de viste had mod Guds rige og valgte i stedet Folkenes Forbund og dets afløser, De forenede Nationer. Der var altså ingen grund til at ændre handlemåde over for nationerne. Og Guds nyfødte messianske rige sendte derfor modigt sine ambassadører til disse hedenske nationer, og det selv om nogle af disse ambassadører blev som Paulus, „sendebud i lænker“. De fjendtlige nationers befolkning trængte til at blive forligt med Gud og hans rige der skal styre hele jorden. De der forbliver fjender af Gud vil nemlig blive tilintetgjort i det kommende Harmagedonslag. (Åb. 16:14-16) Det er kun fair over for jordens nationer og barmhjertigt mod dem at Guds messianske rige har sendt sine salvede ambassadører til alle egne af den beboede jord. Det er de kristne bibelstudenter som, især siden 1919, har opfyldt Jesu profetiske befaling (Matt. 24:14) om at forkynde den gode nyhed om Guds oprettede rige på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne før enden kommer.
42, 43. (a) Hvad er årsagen til at de salvede ambassadører er blevet forfulgt? (b) Hvordan stemmer dette med hvad Jesus forudsagde, og hvad har Guds rige udrettet i den forbindelse siden 1914?
42 Da Satan Djævelen stadig var i himmelen prøvede han at opsluge Guds rige straks da det blev født. Nu, efter at han er kastet ud af himmelen, hader han Riget mere end nogen sinde. Og han hader Rigets salvede ambassadører. Hans had mod dem forklarer den verdensomfattende forfølgelse af disse ambassadører. I Åbenbaringen 12:13-17 afsløres det at Satan er den egentlige ophavsmand til denne forfølgelse: „Da dragen så, at den var nedstyrtet til jorden, forfulgte den kvinden, som havde født drengebarnet [der symboliserer Riget]. . . . Og dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd [har den gerning at bære vidnesbyrd om Jesus, NW].“
43 Det stemmer med hvad Jesus i sin profeti om „verdens ende“ sagde til sine disciple om vor tid: „Så skal man overgive jer til trængsel og slå jer ihjel, og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld.“ (Matt. 24:9) Men hvad har Guds messianske rige gjort i den anledning siden 1914? Det har beskyttet sine salvede ambassadører. Adolf Hitler prøvede at udrydde dem i sit stortyske rige. Benito Mussolini prøvede at undertrykke dem i det fascistiske Italien. Josef Stalin og Nikita Khrushchev prøvede at sætte dem ud af spillet i den kommunistiske Sovjetunion, og andre diktatoriske herskere og stater har prøvet at gøre det samme i deres lande. Men tusinder af disse salvede ambassadører, hvis borgerskab er i himmelen, har overlevet indtil denne dag og er stadig aktive i arbejdet med at bringe forligelse i stand mellem Gud og mennesker der er fremmede for ham. Guds messianske rige har bevaret dem!
Riget får mange undersåtter
44, 45. (a) Hvad har en regering foruden ambassadører, og siden hvornår har Guds rige vundet sig sådanne her på jorden? (b) Hvilket skridt har disse taget, og hvad viser at alt dette ikke er noget tilfældigt?
44 En virkelig regering som fungerer har ikke bare ambassadører. Den har også undersåtter. I overensstemmelse hermed har Guds messianske rige i årene der er gået, især siden 1935, vundet mange villige undersåtter som ønsker at leve evigt på jorden under dette himmelske rige. De har hørt Rigets ambassadører forkynde den gode nyhed. Ud fra Bibelens profetier har de forstået at Guds messianske rige er den eneste regering der med rette kan styre hele jorden efter „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ som nu er nær. Derfor har de taget skridt til at blive forligt med Jehova Gud og hans messianske rige. På nuværende tidspunkt har henved en million af dem indviet sig til Gud og er blevet døbt i vand som symbol på at de har stillet sig på Guds riges side. De har yderligere bevist at de har taget dette standpunkt ved at de har sluttet sig til Rigets ambassadører i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget i henved to hundrede forskellige lande og områder, på hundrede og fireogtres sprog. Det er ikke tilfældigt at dette sker i vor tid; det er en opfyldelse af det profetiske syn som apostelen Johannes så og som han beskrev med disse ord:
45 „Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen [Guds] og foran Lammet [Jesus Kristus] iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: ’Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ — Åb. 7:9, 10.
46. (a) Hvad er i betragtning af de foreliggende kendsgerninger det mest brændende spørgsmål som alle mennesker i dag må tage stilling til? (b) Hvad er det i virkeligheden der er ved at ske, ifølge Jesu lignelse om fårene og bukkene?
46 Måtte ingen nu lade sig forblinde af Rigets fjende, Satan Djævelen. Luk ikke øjnene for beviserne for at Guds messianske rige eksisterer! Det har været ved magten i himmelen siden 1914. Det har siden da udrettet meget, ikke blot i de usynlige himle, men også her på jorden. Guds rige ved hans Messias, hans Kristus, er øjeblikkets mest brændende spørgsmål, noget som alle må tage stilling til. Folk i alle lande skilles på grund af dette stridsspørgsmål, ligesom får skilles fra bukke. Det går nu nøjagtigt som Herren Jesus Kristus forudsagde i sin profeti om „verdens ende“: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene.“ — Matt. 25:31, 32.
47. (a) Hvad medfører det hvis man viser sig at være som en af „bukkene“? (b) Hvad er det som Guds rige allerede har udrettet siden 1914 en sikker garanti for?
47 Det fører til ulykke for os om vi opfører os som symbolske „bukke“. Det gør vi hvis vi ikke tager vel imod Rigets ambassadører, den regerende konges åndelige brødre. Husk på dette: Guds messianske rige har allerede udrettet meget siden 1914, og det er en sikker garanti for at det også vil gøre alt det andet som Bibelens profetier har forudsagt. Det vil fjerne alle bukkelignende mennesker fra jorden, udrydde den falske religions verdensimperium en gang for alle, lade et ødelæggende Harmagedon ramme alle de hedenske nationer som fortsat nægter at overlade herredømmet over jorden til Guds rige der har retten til det, og det vil fjerne Satan Djævelen og hans dæmoner fra jorden og dens nærhed ved at styrte dem i afgrunden og binde dem dér. Derefter vil Guds rige lade hele menneskeheden nyde godt af en retfærdig, opbyggende og livgivende verdensregering, der endog kan oprejse genløste mennesker fra de døde og lade dem nyde et jordisk paradis sammen med de fårelignende mennesker der har overlevet Harmagedon.
48. Hvilken realitet burde alle nu være vågne over for? Hvilket sindelag er det viist at lægge for dagen, og hvad vil Guds rige så udrette for en?
48 Måtte vi klart indse at Guds messianske rige har fungeret siden 1914! Måtte vi lægge visdom for dagen og vise at vi hører med til de fårelignende mennesker. Vær med blandt dem der stilles ved Hyrdekongens højre side, dem han begunstiger og beskytter. Så vil De når tiden er inde dertil, høre hans anerkendende ord når han byder Dem velkommen til et velsignet evigt liv på en paradisisk jord under Guds messianske rige. (Matt. 25:32-46) Måtte Guds rige i kærlighed udrette dette for Dem!