Se „den store trængsel“ i møde med tillid
„[Jehova] skal være din tillid.“ — Ordsp. 3:26.
1, 2. Hvad er alle mennesker interesserede i, og hvordan lader mange denne interesse komme til udtryk?
ALLE er meget interesserede i hvad fremtiden vil bringe. Det er naturligt og karakteristisk for os mennesker at være optaget af det der endnu ikke er sket. Når vi flittigt udfører vort daglige arbejde, er det ofte med tanke på fremtiden. Vi lægger hele tiden planer for fremtiden. Vore længsler og ønsker, vore forventninger og forhåbninger er i stor udstrækning grundlagt på det vi tror fremtiden vil bringe. For at kunne være lykkelige må vi have tillid til fremtiden.
2 Dette naturlige ønske om at vide noget om kommende begivenheder før de indtræffer, får mange til at opsøge mennesker som påstår at de kender fremtiden — nemlig åndemedier, sandsigere og astrologer. Flere og flere får stillet deres horoskop eller benytter ’ouija’-brætter for at få at vide hvad de dæmoninspirerede orakler siger vil ske.
3. Hvilken forskel er der på Jehovas vidner og andre mennesker i forbindelse med ønsket om at kende fremtiden? (5 Mos. 18:10-12)
3 Hvad angår dette medfødte ønske om at kende fremtiden, er der imidlertid en meget stor forskel på dem der tjener Jehova og dem der ikke tjener ham. Guds tjenere henvender sig aldrig til spåmænd, stjernetydere eller spiritistiske medier for at få noget at vide om kommende begivenheder. De opsøger heller ikke andre dæmoniske kilder i et forsøg på at få noget at vide om fremtiden. Det har de en meget god grund til ikke at gøre.
4. Hvad er grundlaget for den stærke tillid Jehovas folk har til fremtiden?
4 I det niende århundrede før vor tidsregning blev følgende sandhed nedskrevet i Bibelen af profeten Amos, i kapitel 3, vers 7: „Den Herre [Jehova] gør intet uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne.“ Disse profeter fortæller Jehovas tjenere hvad de som helhed kan forvente af fremtiden, og dette er grundlaget for Jehovas folks tillidsfulde indstilling.
5, 6. (a) Beskriv situationen i Jerusalem i det første århundrede. (b) Hvorfor havde de kristne på den tid ikke det samme syn på fremtiden som andre?
5 Lad os for eksempel betragte situationen i byen Jerusalem i det første århundrede. Indbyggerne i almindelighed og deres ledere indså at forholdene langtfra var tilfredsstillende. Men hvad spåede folkets vise mænd og de ledende alligevel angående fremtiden? Nogle var godt tilfredse med tilstandene som de var og ønskede ikke større forandringer. Andre gik ind for at man gjorde oprør mod romernes styre og deres beskatning, idet de hævdede at en sådan revolution ville føre til større fred, frihed og fremgang. Ingen af byens kloge mænd og rådgivere forudsagde imidlertid at Jerusalem ville blive fuldstændig ødelagt i en stor trængsel — endda i deres egen generations levetid. En sådan mulighed lå deres tanker fjernt! — Apg. 5:36, 37.
6 Satte de kristne i det første århundrede deres lid til disse verdsligvise mennesker og deres forudsigelser? Nej, langtfra. Jehova havde i forvejen åbenbaret noget helt andet for sin store profet, Herren Jesus Kristus, noget som han havde besluttet snart skulle indtræffe, ja inden for den daværende generations levetid. Som Guds sande profet lod Jesus advarselen lyde, idet han sagde: „Dage skal komme over dig [Jerusalem] da dine fjender vil lægge en skanse af spidse pæle omkring dig og omringe dig og trænge dig hårdt fra alle sider, . . . og de vil ikke efterlade en sten oven på en sten i dig.“ „For der vil da være så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu, og som heller ikke vil indtræffe igen.“ — Luk. 19:41-44; Matt. 23:36-38; 24:2, 21.
7. Hvordan kunne de kristne der boede i og omkring Jerusalem se fremtiden i møde med tillid?
7 I betragtning af at der ville komme en sådan trængsel, havde de kristne der boede i og omkring Jerusalem da nogen grund til at se fremtiden i møde med tillid? Det havde de afgjort. Guds sande profet havde nemlig også fortalt dem hvordan de kunne vide når ødelæggelsen var nær og hvad de skulle gøre for at komme i sikkerhed. Han sagde: „Når I ser Jerusalem omringet af lejrede hære, så . . . lad dem der er i Judæa begynde at flygte.“ — Luk. 21:20, 21.
En tilsvarende situation i dag
8. Hvilke tilsvarende forhold råder der i dag inden for kristenheden?
8 I dag råder der en tilsvarende situation inden for kristenhedens kirker — der udgør en hyklerisk organisation som svarer til den utro by Jerusalem. Folk i vor moderne verden søger til deres politiske sandsigere, økonomiske rådgivere, religiøse profeter og videnskabelige vismænd, og som svar får de alle mulige forskellige forudsigelser af hvad fremtiden vil bringe. Ganske vist indrømmer disse rådgivere som regel beredvilligt at tilstandene for øjeblikket ikke er ønskværdige, men samtidig forudsiger de at der på et eller andet tidspunkt, på en eller anden måde, trods alt vil komme „bedre tider“.
9. Sætter du din lid til verdens ledende mænds forudsigelser?
9 Sætter du din lid til disse rådgiveres teorier og fremtidsvisioner? Ikke hvis du tror fuldt og fast på Bibelen og dens profetier. Og hvorfor ikke? Fordi disse menneskelige opfattelser ikke stemmer med det Jehova har åbenbaret gennem sine profeters mund angående den nærmeste fremtid.
10. Hvordan har Jehovas vidner vist tillid til det Bibelen forudsiger om fremtiden?
10 I årevis har Jehovas kristne vidner været travlt beskæftiget med at fortælle andre hvad Bibelen siger om kommende begivenheder. Guds folk har så at sige „fra tagene“ forkyndt for hele verden hvad Jehova har åbenbaret om den kommende „store trængsel“, der vil nå sit højdepunkt i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, som udkæmpes „på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon“. — Matt. 10:26, 27; Åb. 7:14; 16:14, 16.
11. Hvilken fejlagtig opfattelse af den kommende katastrofe har mange?
11 Vi må ikke tage fejl af hvad denne Harmagedonkrig er. Det er ikke en altødelæggende kernekrig mellem nationerne, en krig hvori nationerne vil forsøge at anvende deres omfattende lager af kernevåben — der i øjeblikket siges at være stort nok til at udslette verdens nuværende befolkning på omkring 4.000.000.000 mennesker mange gange! Den fremtidige „store trængsel“ som Jehova advarer os om, er ikke en sådan kernekrig.
12, 13. Hvordan kan henholdsvis folk i almindelighed og Jehovas vidner betragte fremtiden, og hvad er grunden til denne forskel?
12 Vil det sige at den fare der truer menneskeheden i almindelighed, ikke er så stor? Som i enhver anden krig afhænger dette udelukkende af hvilken side vi står på — den vindende eller den tabende. Vi kan være sikre på at menneskehedens verden, den verden af mennesker der har fjernet sig fra Jehova, har al mulig grund til at frygte krigen ved Har-Magedon. Grunden er at disse mennesker, hvad enten de ved det eller ej, har stillet sig på samme side som „kongerne på hele den beboede jord“, og at de derfor sammen med disse konger samles til „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“.
13 Men Jehovas trofaste tjenere samles ikke til denne krig! De har hver især taget et fast og kompromisløst standpunkt for den vindende side, Guds side. De kan derfor se „den store trængsel“ i møde med fuldstændig tillid til Jehova.
Den største af alle trængsler
14. Hvor stor er den „trængsel“ der vil komme over verden i den nærmeste fremtid, ifølge Mattæus 24:21?
14 Hvordan vil denne forestående trængsel være? Med den trængsel der kom over Jerusalem i år 70 som et profetisk billede, sagde Jesus at det ville være „så stor en trængsel som der ikke har været fra verdens begyndelse til nu“, og derpå tilføjede han, for at vi ikke skulle undervurdere den, at en sådan trængsel ’heller ikke ville indtræffe igen’. Det vil med andre ord sige at det vil være en trængsel der er større end både den første og den anden verdenskrig, hvori adskillige millioner mennesker mistede livet. Ja, det vil være en trængsel der er større end den verdensomspændende vandflod i Noas dage, hvor en hel verdensordning blev udslettet!
15. Hvilken del af „den store trængsel“ vil især virke chokerende på folk, og hvorfor?
15 Hvad vil den kommende „store trængsel“ da afstedkomme, siden den vil overgå alle andre trængsler i menneskehedens historie? Først og fremmest vil den udslette hele den falske religions verdensimperium, både kristenheden og de hedenske religioners organisationer, der i Bibelen omtales som det hemmelighedsfulde „Babylon den Store“! (Åb. 17:5) Dette vil komme som et ufatteligt chok for jordens indbyggere, der har ydet denne ’moder til jordens skøger’, Babylon den Store, deres støtte.
16. Hvilken anden begivenhed vil den kommende „trængsel“ indebære, som forudsagt i Åbenbaringen 19:19-21?
16 Men ydmygelsen og ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium udgør kun den første del af „den store trængsel“. I den anden del vil „jordens konger som har begået utugt med [Babylon den Store] og levet [med hende] i skamløs overdådighed“ få deres sag for, og de vil ikke undgå ødelæggelsen. (Åb. 18:9; 16:14) Dernæst siger profetien i Åbenbaringen, kapitel 19, versene 19-21: „Vilddyret og jordens konger og deres hære [samledes] for at føre krig mod ham som sad på hesten [den herliggjorte Herre Jesus Kristus] og mod hans hær. . . . Mens de endnu var i live blev de . . . kastet i ildsøen som brænder med svovl.“ Kapitel 20, vers 14, forklarer at „dette er ensbetydende med den anden død, ildsøen“.
17. Hvordan giver Jeremias 25:31-33 os en idé om hvad denne den største af alle trængsler vil medføre?
17 Det vil være en trængsel som endog bliver større end den der nærmede sig på Jehovas profet Jeremias’ tid, om hvilken vi læser: „[Jehovas] slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden; der skal ikke holdes klage over dem, og de skal ikke sankes og jordes; de skal blive til gødning på marken.“ — Jer. 25:33.
18. Hvad vil følge efter denne trængsel, hvorved den adskiller sig fra alle tidligere trængsler?
18 Men der følger noget mere efter denne „store trængsel“, noget der ikke engang skete efter at den første verden, den verden der fandtes i Noas dage, blev udslettet. Det der vil ske, er at Satan og hans dæmoner vil blive grebet og bundet med „en stor lænke“ og kastet i en afgrund. — Åb. 20:1-3.
19, 20. (a) Hvordan imødeser du den største af alle trængsler? (b) På hvilken måde må man give bevis på sin tillidsfulde holdning?
19 Tror du på Jehova og på det han har sagt gennem disse profeters mund angående denne „store trængsel“ som hele menneskeheden nu står over for? Hvis du gør, imødeser du da denne uundgåelige trængsel med absolut forvisning og fuldstændig tillid? Ét er at sige at man gør det; noget andet er at bevise det ved den måde man handler på.
20 Lad os kort betragte nogle få eksempler på at der i fortiden fandtes mennesker som havde fuldstændig tillid til Jehova, og lad os især lægge mærke til hvordan de pågældende lod deres tillid komme til udtryk.
Fortidige eksempler på tillid
21. Beskriv hvordan Noa og hans familie gav bevis på deres tillid til Jehovas ord.
21 Noa beviste at han stolede fuldt og fast på Jehovas advarsel ved den måde han levede sit daglige liv på. Skønt han ikke isolerede sig og levede som eneboer, skilte han sig ud fra den daværende verdensordning ved ikke at tage del i dens politik og ikke omgås den selskabeligt. Samtidig arbejdede han ihærdigt med den gudgivne opgave han havde fået betroet, nemlig at bygge en ark og at forkynde for andre og advare dem om den forestående ødelæggelse. I al sin gerning viste han at han havde absolut tro på og tillid til at hans Gud, Jehova, kunne beskytte og udfri ham under den kommende trængselstid, der ville blive den største som menneskeheden hidtil havde oplevet. — 1 Mos. 6:9; Hebr. 11:7; 2 Pet. 2:5.
22. Hvad kan vi lære af dem der forlod den onde by Sodoma før den blev ødelagt?
22 Lot var også et godt eksempel. Han og hans familie blev advaret om at de skulle forlade Sodoma, og som følge af englenes tilskyndelse forlod fire medlemmer af hans husstand byen. Men kun de tre overlevede. Hvorfor kun tre og ikke fire? Jesus sagde: „Husk på Lots hustru.“ Da de flygtede fra Sodoma var hun ulydig mod de instruktioner de havde fået. Hun så sig tilbage, sandsynligvis af selviske grunde. — 1 Mos. 19:1-26; Luk. 17:32; 2 Pet. 2:7, 8.
23. Hvad var nødvendigt for at israelitterne og de der havde sluttet sig til dem, kunne blive udfriet da de stod ved Det røde Hav?
23 I disse tilfælde var der kun nogle få mennesker der overlevede. Men Jehova kan lige så let udfri en stor skare mennesker og lade dem komme i sikkerhed. Dette viste han ved Det røde Hav i forbindelse med israelitterne og dem der havde sluttet sig til dem. „Ved tro gik de gennem Det røde Hav som over tørt land,“ siger apostelen Paulus. Deres tro og tillid kom til udtryk ved deres lydighed, som vi læser: „Og israelitterne gjorde, som [Jehova] havde pålagt Moses og Aron.“ — Hebr. 11:29; 2 Mos. 12:37, 38, 50.
Nogle undslap før ’trængselen’ kom over Jerusalem
24-26. (a) Hvad krævedes der af de kristne som boede i Jerusalem godt tres år efter Jesu fødsel? (b) Hvilke begivenheder bekræfter at de der havde tillid til den guddommelige advarsel ikke blev skuffet?
24 Godt og vel tres år efter Jesu fødsel måtte de trofaste kristne vise en lignende tillid til Jehova og hans profet, den større Moses, Herren Jesus Kristus. De måtte også handle i tro og vise at de virkelig stolede på det de forud havde fået at vide om den kommende ødelæggelse af Jerusalem. Advarselen gik ud på at når de så ’afskyeligheden der forårsagede ødelæggelse stå hvor den ikke burde stå’, skulle de skynde sig at flygte ud af Jerusalem og fra hele den omliggende landsdel Judæa. — Mark. 13:14.
25 De der havde dømmekraft, så klart og tydeligt dette tegn. „Afskyeligheden“, den romerske hær under hærføreren Cestius Gallus, lejrede sig omkring den hellige by Jerusalem. Den ’stod hvor den ikke burde stå’, og den begyndte endda at underminere murene til selve tempelområdet! — Matt. 24:15.
26 Så snart de romerske hære midlertidigt hævede belejringen — hvilket skete pludseligt og uventet og uden at der var nogen påviselig militær grund til det — skyndte de troende kristne sig bort før romerne vendte tilbage. De der ikke havde tro på og tillid til Jesu profetiske advarsel, blev i området indtil de fremrykkende hære under Titus igen belejrede byen og bragte død over størstedelen af indbyggerne og førte de relativt få overlevende bort som slaver.
27, 28. Hvordan viser Jesu disciple fuldstændig tillid til Jehova i en lignende situation i dag?
27 De der i dag har ubetinget tillid til Guds skrevne ord, lægger en tro for dagen som ikke er mindre end den de kristne i det første århundrede udviste. De har set hvordan kristenhedens kirker har hyldet Folkeforbundet som „det politiske udtryk for Guds rige på jorden“, og de ser nu hvordan De forenede Nationer stilles op som menneskehedens ’sidste håb om fred’. De ser hvordan radikale elementer inden for FN sammen gør sig klar til at gøre indgreb i kristenhedens virkeområde og formodede rettigheder, kristenhedens ’hellige sted’. Det er tydeligt at denne politiske verdensorganisation lader hånt om Fredsfyrsten, jordens retmæssige hersker, Herren Jesus Kristus, og at den er parat til også at stille sig på det sted kristenheden betragter som helligt! (Åb. 11:15; 12:10) Ja, De forenede Nationer er uden tvivl vor tids ’afskyelighed der forårsager ødelæggelse’ — kristenhedens ødelæggelse i den kommende „store trængsel“. — Matt. 24:15, 21.
28 De der har set dette tydelige og vedholdende ’tegn’ og som har tillid til Jehovas ord, har skilt sig ud fra Babylon den Store, hvoraf kristenheden udgør den mest fremtrædende del. — Åb. 18:4, 5.
29. Hvilket skridt har over 2.000.000 mennesker i dag taget, idet de ønsker at blive udfriet fra den truende ødelæggelse?
29 Hvis du hører til de mere end 2.000.000 der allerede har forladt Babylon den Store før dens ødelæggelse og er blevet en af Jehovas rene tilbedere, så er du nu i samme situation som Noas familie der gik ind i arken, som Lot og hans to døtre der flygtede fra Sodoma, og som israelitterne der forlod Ægypten under Moses’ førerskab. Ja, du er i samme situation som de kristne i det første århundrede der slap bort fra Jerusalem før dens ødelæggelse.
30. Hvilke spørgsmål vil det være passende at stille sig selv?
30 Hvordan er dit syn da på fremtiden? Vil du forblive i den modbilledlige ark, det åndelige paradis som du er kommet ind i? Ser du frem til ødelæggelsen af Babylon den Store i den kommende „store trængsel“ med ivrig forventning og med absolut tillid? Tænk over disse spørgsmål mens du læser den næste artikel.
[Ramme på side 202]
Kommende begivenheder som omtales i Bibelen
1. „Babylon den Store“, den falske religions verdensimperium, ødelægges. — Åb. 18:4-8.
2. Alle menneskeskabte riger ’knuses’. — Dan. 2:44.
3. Satan og hans dæmoner bindes og kastes i afgrunden. — Åb. 20:1, 2.
4. Guds nye orden, der vil medføre sand lykke for menneskene, indføres. — Åb. 21:4, 5.
[Illustrationer på side 200]
Bør man spørge spåkvinder til råds om fremtiden . . .
. . . eller er det bedre at studere Bibelen, som er Guds ord?
[Illustration på side 204]
I tillid til Jesu advarsel skyndte de kristne sig at flygte ud af Jerusalem