Kunne Kristus komme igen uden at man ser ham?

UDEN at man ser ham? Hvordan kommer vi på den tanke? Jo, Jesus sagde ved en lejlighed til sine disciple: „Menneskesønnens tegn [vil] vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ (Matt. 24:30) Men da han senere spiste sit sidste aftensmåltid sammen med disciplene, sagde han: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere, men I ser mig, for jeg lever og I skal leve.“ (Joh. 14:19) Denne tilsyneladende selvmodsigelse kompliceres yderligere af den åbenbaring der blev givet til apostelen Johannes omkring 60 år senere. Heri lød det: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham; og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham.“ — Åb. 1:7.

Menes der „se“ i bogstavelig betydning? Eller kunne der ligge noget dybere i ordet? At det er på sin plads at spørge sådan fremgår af noget der skete i det første århundrede, hvor mange jøder ventede Messias.

Messias kom, men blev ikke anerkendt

Dengang kunne spørgsmålet have lydt: ’Kunne Messias, eller Kristus, komme uden at man anerkendte ham?’ Det var klart at han dengang ville komme synligt som et menneske, men ville jøderne i almindelighed anerkende ham som den der var sendt af Gud?

Flertallets reaktion fremgår tydeligt af Bibelen. Da Jesus red ind i Jerusalem i triumf råbte folkeskarerne: „Giv frelse, beder vi, til Davids søn! Velsignet er den der kommer i Jehovas navn!“ Da andre spurgte: „Hvem er denne mand?“ blev folkeskarerne ved med at sige: „Det er profeten Jesus, fra Nazaret i Galilæa!“ De forestillede sig at Jesus, der kunne gøre mirakler, nu ville gå i aktion og befri dem for det romerske åg. Men sådan gik det ikke. Jesus var ikke politisk revolutionær; han forkyndte åndelig frihed og religiøs renhed. Hvilken skuffelse for flertallet med deres nationalistiske ambitioner! Denne „messias“ passede ikke ind i deres forudfattede forestillinger om en frelser for Israel. Hvilken forskel var der ikke mellem den venlige folkeskare der hyldede ham (søndag) den 9. nisan og den blodtørstige hob der krævede hans død (fredag) den 14. nisan! „De sagde alle: ’Lad ham blive pælfæstet!’ . . . Hans blod komme over os og over vore børn.’“ — Matt. 21:9-11; 27:22-25.

På grund af kortsynethed gik de fleste af jøderne glip af det herlige privilegium at blive konger sammen med Kristus i hans himmelske rige. Deres politiske og patriotiske idealer hindrede dem i at se de åndelige velsignelser de kunne have opnået. De ønskede kun en messias der tog sig af deres generation og som løste deres specielle problem — den romerske besættelse af deres land. De anerkendte ikke den sande Messias, på trods af alt hvad der tjente til at bevise hans identitet. — Matt. 1:21 til 2:6.

Er der en nutidig parallel?

Kunne det tænkes at der er sket noget lignende her i det tyvende århundrede? Kunne det tænkes at millioner af mennesker nærer forkerte forventninger når de regner med at se Kristus komme bogstaveligt i skyerne?

Vi får et tydeligt fingerpeg om svaret i en advarsel Jesus rettede til sine disciple: „Hvis nogen da siger til jer: ’Se! Her er Messias,’ eller: ’Dér!’ så tro det ikke. Falske messias’er og falske profeter vil nemlig fremstå og gøre store tegn og undere for at vildlede endog de udvalgte, om muligt. Se! Jeg har forud advaret jer.“ (Matt. 24:23-25) Dette vidner om at Kristus ved sin nærværelse ikke vil træde synligt frem dette eller hint sted rent geografisk. De der hævder at være Kristus som er kommet igen, eller som påstår at de har set ham „her“ eller „dér“, er derfor enten vildledte eller bedragere.

Nøglen til forståelsen af hele sagen ligger i et spørgsmål som fire af disciplene stillede Jesus mens de sad på Oliebjerget og så ud over Jerusalem og dets tempel. Jesus havde gjort dem urolige ved at forudsige at templet, selve midtpunktet for den jødiske tilbedelse dengang, ville blive lagt i grus. De spurgte ham derfor: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse [græsk: parousía] og afslutningen på tingenes ordning?“

Du har måske lyst til at sammenligne dette skriftsted, som er citeret fra Ny Verden-oversættelsen, med ordlyden i en anden bibeludgave. Ifølge den autoriserede oversættelse af 1948 lyder det: „Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ Seidelins oversættelse lyder: „Hvad bliver tegnet på dit komme og Verdens Ende?“ Og The Living Bible siger: „Hvilke begivenheder vil markere din genkomst og verdens ende?“ — Matt. 24:3.

De forskellige oversættelser der anføres her, har ført mange på vildspor med hensyn til indholdet og betydningen af det svar Jesus gav sine disciple. Der er forskel på om begivenhederne viser at en man venter er ved at ankomme, eller om de viser at han allerede er ankommet og er til stede. Det har de fleste erfaret når de har ventet på nogen i en lufthavn eller på en banegård. Der er den samme betydningsnuance mellem udtrykkene ’Kristi genkomst’ og ’Kristi nærværelse’. Overrasker det dig?

Men hvordan kan vi vide hvilken oversættelse der er mest nøjagtig — „nærværelse“ eller „komme“? Lad os betragte et andet skriftsted hvor det samme græske ord, parousía, benyttes, og se hvordan det her gengives i nogle af de førnævnte bibler. I Filipperbrevet 2:12 læser vi: „Derfor, mine elskede, ligesom I altid har adlydt, ikke blot under min nærværelse [græsk: parousía], men nu meget mere villigt under mit fravær, således skal I blive ved med at arbejde på jeres egen frelse med frygt og bæven.“ (NV) Den autoriserede oversættelse af 1948 siger her: „Derfor, mine elskede! ligesom I altid tidligere har været lydige, skal I også nu, ikke alene som da jeg var hos jer, men langt mere nu, da jeg er borte, arbejde på jeres frelse med frygt og bæven.“ Og Seidelins oversættelse siger: „Derfor, kære venner, derfor må I blive ved med at vise lydighed, ligesom I altid gjorde, dengang vi var sammen, og det gælder ikke mindre nu under mit fravær: I må arbejde på jeres frelse med alvor og samling.“a

Hvilke ord benyttes her som en gengivelse af parousía? „Nærværelse“, „var hos jer“ og „var sammen“. „Ankomst“ eller „komme“ ville ikke passe ind. Det græske ord for „komme“, eleúsis, blev i øvrigt benyttet af den kristne martyr Stefanus da denne i sin forsvarstale for den jødiske domstol sanhedrinet stillede det direkte spørgsmål: „Hvilken af profeterne har jeres forfædre ikke forfulgt? Nej, de dræbte dem der forud forkyndte om den Retfærdiges komme [græsk: eleúseos].“ — Apg. 7:52.

Synlig eller usynlig?

Spørgsmålet er så: Hvis Jesus forudsagde et synligt tegn på sin nærværelse, et tegn som skulle vise at hans genkomst havde fundet sted, ville han så selv være synlig eller usynlig? Fremfor at hælde til forudfattede meninger om dette bør vi lade os lede af hvad Bibelen siger. Apostelen Peter skrev for eksempel i sit første inspirerede brev: „Selv Kristus døde jo én gang for alle vedrørende synder, en retfærdig for uretfærdige, for at han kunne føre jer til Gud, idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“ (1 Pet. 3:18) Apostelen Paulus føjer dette vidnesbyrd til: „Derfor kender vi fra nu af ikke nogen efter kødet. Selv om vi har kendt Kristus efter kødet, så kender vi ham afgjort ikke sådan mere.“ — 2 Kor. 5:16.

Ville det egentlig gavne os at Jesus kom igen i kødet? Ville det ikke snarere stride mod vore interesser? Ville det ikke skabe tvivl om gyldigheden af hans offer og om formålet med hans første komme til jorden? Jesus sagde selv: „Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himmelen; hvis nogen spiser af dette brød skal han leve evigt; og det brød jeg giver [ikke: låner ud midlertidigt], ja, det er mit kød til liv for verden.“ (Joh. 6:51) Hans offer er grundlaget for menneskenes genløsning, og hans opstandelse til liv i ånden er årsag til at vi har en medfølende hjælper som går i forbøn for os. Paulus skrev: „Kristus Jesus er den som døde, eller rettere, den som blev oprejst fra de døde, som er ved Guds højre hånd, som også går i forbøn for os.“ Det ville ikke gavne os at Kristus forlod denne stilling for at vise sig i kødet på jorden. — Rom. 8:34.

Hvilken anden mulighed er der da? Hvad er alternativet til Kristi genkomst i kødet? Det er hans nærværelse eller parousía i ånden, hvor han som Guds usynlige søn har fået kongemagt og retter sin opmærksomhed mod jorden. Det var derfor hans disciple havde brug for et synligt tegn. Ved hjælp af dette tegn kan vi fastslå hvornår han er usynligt nærværende. — Matt. 24:3 til 25:46.

Hvordan ’ser’ man ham?

Lad os med dette i tanke vende tilbage til de skriftsteder der blev citeret i begyndelsen af artiklen. Et af dem var Johannes 14:19, hvor Jesus sagde: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere, men I ser mig, for jeg lever og I skal leve.“ Ja, hans disciple, men ikke folk i almindelighed, så ham ved forskellige lejligheder efter hans opstandelse. Dette lod sig gøre, ikke fordi han tog sit opofrede legeme tilbage, men fordi han nu og da materialiserede sig, iklædte sig kød, ligesom engle havde gjort før ham. (Luk. 1:11, 26, 27; 2:9-14) I to tilfælde stod han pludselig midt blandt sine disciple i et lokale hvor „dørene var låst“. Det siger sig selv at ingen almindelig skabning af kød og blod var i stand til at vise sig og forsvinde på den måde. — Joh. 20:19, 26; 1 Kor. 15:3-8.

Der ligger dog langt mere i Jesu ord om at disciplene ville ’se ham’, end blot dette at han ville vise sig for dem som den opstandne Kristus. Kort forinden havde han selv sagt til dem: „I min Faders hus er der mange boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt jer det, for jeg går min vej for at berede jer en plads. Og når jeg er gået min vej og har beredt jer en plads, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ Dette var et klart udsagn om at hans salvede disciple ville få en andel med ham i hans himmelske bolig og se ham på dette tilværelsesplan. — Joh. 14:2, 3.

Men hvordan skal vi forstå Åbenbaringen 1:7, som giver udtryk for at selv ikketroende „skal se ham“? Skriftstedet lyder: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham; og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham.“ Skal det opfattes bogstaveligt? Hvordan kan hvert øje se Kristus hvis han kommer med de bogstavelige skyer? Hvis han for eksempel kommer synligt over Australien, vil han jo ikke samtidig være synlig over Europa eller de fleste andre steder, uanset hvor højt oppe han befinder sig. Der må altså være tale om skyer i symbolsk forstand. Det at Kristi nærværelse forbindes med skyer i forskellige skriftsteder, hjælper os til at forstå at hans nærværelse må være usynlig, eftersom skyer ikke fremmer sigtbarheden, hvilket enhver pilot eller flyveleder kan tale med om.

Hvem er i øvrigt „de der har gennemboret ham“? Det var rent bogstaveligt de romerske soldater der gjorde dette, men de er jo for længst døde. (Joh. 19:23, 32-34) Disse ord må derfor have en anden betydning. Jesus giver selv et fingerpeg herom i sin lignelse om fårene og bukkene, idet han siger: „I det omfang I har gjort det mod en af mine mindste brødre der, har I gjort det mod mig.“ (Matt. 25:31-46) De nationer og enkeltpersoner der mishandler eller ’gennemborer’ Kristi disciple på jorden her i det tyvende århundrede, bliver altså regnet for at gøre dette mod Kristus nu under hans usynlige nærværelse. Og en dag vil det blive klart for dem hvor alvorligt de har handlet og hvem der dømmer dem. Ja, „alle jordens stammer“ vil „se“ eller opfatte Kristi nærværelse og åbenbarelse i kraft af den pludselige forandring af forholdene de vil komme ud for. Det vil gå op for dem at Kristus hersker og dømmer, men ikke til gunst for dem. De vil have god grund til at slå sig selv af sorg.

På den anden side er der millioner af mennesker rundt om i verden som anerkender at Kristus har været nærværende siden det begivenhedsrige år 1914. De er fuldt ud klar over at der har været krige, hungersnød og jordskælv i mange generationer, men det står klart for dem at ingen anden generation har oplevet en verdenskrig, endsige to verdenskrige. Ingen tidligere generation har siddet inde med muligheden for rent bogstaveligt at udslette hele menneskesamfundet. De ved at Jesu profeti fik en mindre opfyldelse forud for Jerusalems ødelæggelse i år 70, men de forstår at profetiens ordlyd også viser hen til noget større. De mange facetter af det tegn Jesus forudsagde, ses tydeligt nu, og nogle af dem der hører til den generation der så begyndelsen af disse katastrofale forhold i 1914, lever stadig. — Matt. 24:34.

Hvad vil du gøre?

Spørgsmålet er derfor nu: Hvordan stiller du dig til Kristi usynlige nærværelse, hans parousía? I vor tid med voksende kynisme og følelseskulde har mange valgt at forholde sig passive eller ligefrem spotte tanken om hans nærværelse. Men har vi råd til det, i betragtning af at det drejer sig om menneskehedens frelse? Er det klogt uden videre at afvise den suveræne Herre Jehovas garantier og foranstaltninger for menneskeslægtens fremtidige lykke? I denne henseende er Peters advarsel på sin plads: „Dette skal I først og fremmest vide, at i de sidste dage vil der komme folk som latterliggør med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore fædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2 Pet. 3:3, 4.

Når tiden er inde til at Kristus træder tydeligt frem for at dømme denne verden, vil ingen kunne påberåbe sig at de har været uvidende om forholdene og derfor må undskyldes. Det gav Jesus klart udtryk for idet han sagde: „Derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed.“ Denne tvungne anerkendelse af Kristi nærværelse vil komme for sent til at gavne dem. Den vil betyde undergang for dem der ikke har givet agt. — Matt. 24:30; Åb. 1:7; 11:18.

Hvad kan du da gøre for at opnå Guds velsignelse nu? Søg ydmygt Jehova mens han findes. Læs og studer Bibelen for at undersøge hvordan Kristus blev det fuldkomne genløsningsoffer ved sit første komme og hvordan han er blevet en herliggjort himmelsk konge under sin nærværelse, som vi oplever nu. Det kan betyde liv og lykke for dig. Sæt dig uden tøven i forbindelse med Jehovas vidner i deres rigssal. De vil med glæde og uden vederlag hjælpe dig til at forstå Bibelen. Hvis du ikke kender nogen Jehovas vidner i nærheden og heller ikke ved hvor deres rigssal ligger, er du meget velkommen til at skrive til udgiverne af dette blad. — Zef. 2:3.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Jesus blev hyldet af folkeskarerne, men han viste sig ikke at være den messias mange havde forventet

[Illustration på side 6]

Der er forskel på at vente en persons ankomst og at opleve vedkommendes tilstedeværelse

[Illustration på side 7]

Når Jesus forudsagde et synligt tegn på sin nærværelse, ville han så selv være synlig eller usynlig?